Sammenhængen mellem stress og autoimmune lidelser

At leve med en autoimmun sygdom kan være en udfordring, både fysisk og psykisk. Mange mennesker oplever, at symptomerne blusser op i perioder, hvor de er særligt pressede eller stressede.

Men hvorfor hænger stress og autoimmune lidelser egentlig sammen – og kan man selv gøre noget for at hjælpe kroppen i en bedre balance?

I dette indlæg dykker vi ned i, hvad autoimmune sygdomme er, hvordan stress påvirker immunsystemet, og hvordan kropsterapi kan være en vej til mere ro, lindring og selvhelbredelse.

Hvad er autoimmune sygdomme?

Normalt beskytter immunsystemet os mod bakterier, virus og andre trusler udefra. Men ved autoimmune sygdomme sker der en fejl: immunforsvaret begynder at angribe kroppens egne raske celler, som om de var fremmede indtrængere. Det skaber inflammation og kan føre til alt fra smerter til træthed og funktionsnedsættelse.

Nogle af de mest almindelige autoimmune sygdomme er:

  • Leddegigt (reumatoid artrit): giver smerter, stivhed og betændelse i led.

  • Psoriasis: hvor hudceller produceres alt for hurtigt, hvilket fører til røde, skællende pletter.

  • Crohns sygdom og colitis ulcerosa: kroniske tarmlidelser med mavesmerter, diarré og vægttab.

  • Hashimotos sygdom: hvor immunforsvaret nedbryder skjoldbruskkirtlen og giver lavt stofskifte.

  • Graves’ sygdom: hvor skjoldbruskkirtlen i stedet overaktiveres og giver højt stofskifte.

  • Type 1-diabetes: hvor immunsystemet angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

Der findes over 80 forskellige autoimmune sygdomme, men fælles for dem er, at de ofte udvikler sig i perioder med opblussen og perioder med mere ro.

Stress som trigger for sygdomsudbrud

Mange med autoimmune sygdomme fortæller, at symptomerne forværres, når de oplever stress. Det er ikke tilfældigt. Når kroppen er i stress, frigives stresshormoner som kortisol og adrenalin. De får kroppen til at reagere hurtigt - men de har også en pris.

Ved kortvarig stress kan immunforsvaret faktisk blive styrket. Men ved langvarig stress bliver systemet overbelastet: immunforsvaret bliver forvirret, inflammation stiger, og kroppens egen evne til at regulere sig selv svækkes. Det betyder, at sygdomssymptomer lettere blusser op.

Stress påvirker også søvnen, fordøjelsen og hormonbalancen - tre områder, som i forvejen spiller en stor rolle i mange autoimmune sygdomme.

Hvordan det opleves i hverdagen

At leve med en autoimmun sygdom og samtidig være stresset kan føles som en ond spiral:

  • Trætheden gør det svært at klare hverdagen.

  • Smerter og ubehag giver mere bekymring.

  • Bekymringen skaber mere stress – og stress forværrer symptomerne.

Derfor er det så vigtigt at finde måder, hvorpå kroppen kan få ro og støtte til at komme ud af overbelastningstilstanden.

Hvorfor kroppen har brug for tryghed

Nervesystemet har to hovedtilstande:

  • Kamp/flugt-tilstand (sympatisk aktivitet), hvor vi mobiliserer energi til at overleve.

  • Hvile/restitution (parasympatisk aktivitet), hvor kroppen kan fordøje, reparere og hele.

Mange med autoimmune sygdomme oplever at sidde fast i kamp/flugt, fordi kroppen konstant er på vagt. For at selvhelbredelse kan finde sted, har kroppen brug for at føle sig tryg. Når nervesystemet falder til ro, kan kroppen skifte til restitutions-tilstand og begynde at reparere.

Kropsterapi som støtte til balance

Kropsterapi er en behandlingsform, der kombinerer berøring, åndedrætsøvelser og øget kropsbevidsthed. Gennem blide tryk, stræk og guidet vejrtrækning kan klienten komme i kontakt med spændinger, som ofte hænger tæt sammen med stress og gamle mønstre.

Når klienten føler tryghed i behandlingen, bliver det lettere at give slip – både i musklerne og mentalt. Det er her, kroppen får mulighed for at regulere sig selv og skabe balance.

Mange oplever efter kropsterapi:

  • Mere energi i hverdagen

  • Mindre smerte og færre spændinger

  • Bedre søvn

  • Øget ro og nærvær

En enkel øvelse du kan prøve selv

Hvis du oplever stress og autoimmune symptomer, kan du allerede nu prøve en lille øvelse, der hjælper nervesystemet til ro:

  1. Sæt dig behageligt og læg en hånd på brystet og en på maven.

  2. Træk vejret langsomt ind gennem næsen mens du tæller til 4 - mærk at maven løfter sig først, derefter brystet.

  3. Pust langsomt ud gennem munden, som om du pustede gennem et sugerør og tæl til 6.

  4. Gentag 5–10 gange.

Denne enkle øvelse aktiverer det parasympatiske nervesystem og kan hjælpe kroppen med at falde til ro.

Afslutning

Autoimmune sygdomme kan ikke kureres med kropsterapi. Men behandling kan være en vigtig støtte til at reducere stress, dæmpe symptomer og give kroppen bedre betingelser for selvhelbredelse.

For mange handler det om livskvalitet: at få mere energi, færre smerter og en stærkere følelse af at være hjemme i sig selv.

Kilder & forskning

  1. The Impact of Stress on Autoimmune Disorders: Type 1 Diabetes Mellitus and Systemic Lupus Erythematosus.PubMed

  2. Morning Cortisol and Circulating Inflammatory Cytokine Levels: A Mendelian Randomisation Study. MDPI

  3. Effect of Short-term Practice of Breathing Exercises on Autonomic Functions in Normal Human Volunteers.PubMed

  4. Effects of Slow-Breathing Exercises on Cardiac Autonomic Functions in Anxiety Disorder – A Randomised Control Trial. PubMed

  5. The Impact of Controlled Breathing on Autonomic Nervous System Modulation. PubMed

Indlægget er skrevet af Nanna Hougaard fra Kura Kropsterapi. Læs mere om hvordan jeg arbejder på www.kurakropsterapi.com

Nanna Hougaard

Nanna er Kropsterapeut og behandler på Nørrebro i København.

Næste
Næste

Koblingen mellem psykosomatiske smerter, stress & traumer