Ofte Stillede Spørgsmål om Kropsterapi (FAQ)
Følg mig på Facebook eller Instagram:
Nedenfor svarer jeg på de hyppigst stillede spørgsmål om kropsterapi, så du kan vurdere om behandlingsmetoden er noget for dig, og kan få stillet din nysgerrighed omkring kropsterapi.
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en terapeutisk behandlingsform, der tager udgangspunkt i manuel behandling af kroppen til lindring af såvel fysiske som psykiske problemstillinger.
Der arbejdes med mennesket som helhed, ud fra devisen om at krop og psyke hænger sammen og påvirker hinanden - både positivt og negativt.
I kropsterapien bruger man meget pulserende massage, stabile tryk på kroppen (Akkupressur) og under fødderne (zoneterapi), lettere ledfrigørelser og samtale, alt sammen med henblik på at skabe en forløsning for den problemstilling klienten er kommet med.
Ofte vil der være uforløste emotionelle årsager til spændingerne i kroppen, og kropsterapi kan også bruges til behandling af akkumuleret stress og traumer.
Hvad hjælper kropsterapi på?
Kropsterapi er en meget alsidig behandlingsform fordi man arbejder med både psyken og kroppen.
De fysiske problemstillinger man behandler mest er:
Hovedpiner af forskellig art (Bliv klogere på hovedpiner her)
Migræner
Nakkesmerter
Ryg-/lændesmerter
Stress
Smerter/føleforstyrrelser i arme og ben
Knæproblemer
De psykiske problemstillinger man behandler mest er:
Angst
Depression
ADHD/ADD
Tankemylder/bekymring
Traumer
Er kropsterapi anderledes end almindelig massage?
Ja, kropsterapien adskiller sig fra “almindelig” fysiurgisk massage på en række områder.
For det første er der rent teknisk en forskel, da kropsterapien inkorporerer en del forskellige fagområder såsom akkupressur, zoneterapi og lettere ledfrigørelser - der bliver heller ikke brugt massageolie under en kropsterapeutisk behandling.
Endvidere arbejdes der meget med åndedrættet og spændinger i maven, modsat almindelig massage, hvor man ikke i samme grad adresserer disse to elementer.
Til sidst kan det nævnes at man som kropsterapeut er meget interesseret i den underlæggende årsag til klientens problem, og har for øje at skabe forløsning på en meget dybt niveau i mennesket.
Gør kropsterapi ondt?
Til tider kan kropsterapien godt gøre ondt, men det er dog aldrig et mål i sig selv og en god terapeut tilpasser altid sine tryk til klientens behov og følsomheds-niveau.
Oftest vil de steder, der er mest ømme eller sarte være en indikator på et uhensigtsmæssigt spændingsmønster, der volder klienten problemer.
Skabes der en forløsning, vil man som regel også kunne reducere ømheden i den givne muskel.
Hvordan foregår en kropsterapi behandling?
Du vil typisk blive taget imod af din behandler og budt velkommen i behandlingsrummet, hvor der vil herske ro og orden.
Dig og behandleren tager en kort snak om årsagen til du vil behandles, og om der er eventuelle skader eller en sygdomshistorie behandleren skal være varsom omkring.
Herefter vil du blive bedt om at klæde dig af til dit undertøj og ligge dig op på briksen, hvor du dækkes til af et tæppe eller lignende.
Behandleren vil stille og roligt gå i gang med at diagnostisere dine spændingsmønstre ved at arbejde kroppen lidt igennem, og arbejde videre med det han finder relevant.
Der kan forekomme lidt samtale undervejs, og du vil oftest blive guidet i din vejrtrækning.
Der følges ikke en bestemt behandlings-sekvens, så alt efter behov vil for- og bagkrop arbejdes igennem.
Efter endt behandling vil du have mulighed for at slappe lidt af i nogle minutter, og eventuelt snakke med terapeuten om hvad du oplevede under behandlingen.
Er der bivirkninger ved kropsterapi?
Da der er bliver arbejdet effektivt med din krop, kan du lige efter behandlingen føle dig en smule ør, svimmel og træt.
Dette er ganske normalt.
Du kan også opleve snurrende fornemmelser i kroppen, som følgevirkning af at dit nervesystem og kredsløb er blevet stimuleret.
Dine muskler kan i dagene efter være ømme, og til tider kan dine symptomer kortvarrigt forværres, hvorefter kroppen finder balance igen.
Du kan opleve at være udsvingende i dit humør, og måske have brug for mere søvn og alenetid end normalt.
Det er med andre ord almindeligt at opleve: Træthed, ømhed, lettere svimmelhed, hovedpine, ændring i fordøjelsen, snue og varme i kroppen dog uden feber.
Opstår der eftervirkninger som du ikke er tryg ved, skal du altid tage kontakt til din behandler.
Hvor ofte bør man få kropsterapi?
Hyppigheden af behandling svinger meget fra person til person, og fra problem til problem.
Går man ind i et akut behandlingsforløb, kan man sagtens blive behandlet flere gange på en uge, altså med få dages mellemrum.
De fleste af mine klienter starter dog op med 3-5 behandlinger med 14 dages mellemrum, og kommer derefter en gang om måneden for at blive afspændt, og finde tilbage i kroppen for en stund.
Da der kan være stor forskel på hvordan folk bearbejder en behandling, råder jeg folk til selv at mærke efter i dagene efter behandlingen og vurdere hvornår de er klar igen.
Hvis ikke man mærker en vedvarende lindring af sit problem efter 5 behandlinger, er kropsterapi måske ikke den behandlingsform, der skal til for at du får det bedre.
I disse tilfælde kan man prøve at opsøge en anden terapeut eller en anden behandlingsform.
Kan man kombinere kropsterapi med andre behandlingsformer?
Ja, det kan man i høj grad.
Det kan kombineres med både andre alternative behandlingsformer såvel som behandlinger indenfor det traditionelle sundhedssystem.
Mange kombinerer kropsterapi med forløb hos en psykolog eller psykoterapeut, hvis der er tale om psykiske problemstillinger.
Kropsterapi kan også kombineres med andre manuelle behandlinger såsom osteopati, fysioterapi og kiropraktik.
Det eneste man skal være opmærksom på er ikke at ligge sine behandlinger for tæt på hinanden, så kroppen får mulighed for at restituere mellem sessionerne.
Hvornår frarådes kropsterapi?
Kropsterapi frarådes kun i ganske få tilfælde, hvor personen eksempelvis har lymfekræft, er i helingsprocess efter en operation, har åbne sår eller knoglebrud, har alvorlige hudproblemer eller hvor man har mistanke om blodprob.