Hvad betyder placeringen af min hovedpine?

Hvad siger placeringen af min hovedpine om den hovedpine type jeg har?

Der findes en række forskellige typer hovedpine, der alle føles forskellige og kommer med et væld af forskellige symptomer ⛑️

Placeringen af din hovedpine kan ofte være tegn på en bestemt type lidelse såsom spændingshovedpine, migræne, Hortons hovedpine eller en nervesygdom.

Hvis du ved hvilken type hovedpine du har, kan du nemmere behandle smerten og måske på sigt mindske dine anfald.

Indholdsoversigt

Relaterede emner

Hovedpine ovenpå toppen af hovedet/issen

Hovedpine på issen

Hvis du ofte oplever at have hovedpine ovenpå hovedet på din isse, er der i langt de fleste tilfælde tale om en spændingshovedpine.

Man skulle ikke tro det, men vi har faktisk muskler og bindevæv på hovedet, der ligesom alt andet muskelvæv kan gå hen og blive kronisk anspændt.

Ved spændingshovedpine vil du ofte opleve at være meget anspændt i dine skuldre, din nakke, hals og eventuelt dine kæber.

Ved denne type hovedpine hjælper det at få afspændt musklerne ved eksempelvis massage.

Hvis du vil vide mere om hvordan man behandler spændingshovedpine, kan du læse om en række forskellige behandlingsmetoder mod hovedpine i dette blogindlæg.

Hovedpine i panden

Hovedpine i panden

Hovedpine i panden er meget almindeligt, og er oftest et tegn enten på spændingshovedpine eller migræne.

Spændingshovedpinen føles som regel som et stabilt tryk, der giver en meget jævn form for smerte, hvorimod migrænen har en mere dunkende karakter, og også kan være ledsaget af smerter bag øjnene.

Hvis din hovedpine i panden forekommer sammen med svimmelhed, kvalme, forhøjet sensitivitet overfor lys og lyd, og giver dig jag i hovedet er der med stor sandsynlighed tale om et migræne anfald.

FAKTABOKS 🤓

Cirka 15% af danskerne har haft migræne anfald inden for 12 måneder, og over 80% af os har haft spændingshovedpine inden for et år. Lidt over 3% af befolkningen har kronisk hovedpine, altså mere end 15 hovedpinedage om måneden.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Migræner ligger sig også ofte som ondt i panden over øjnene, eller mere direkte bag øjnene.

Migræne er desværre stadigvæk en hovedpinetype, man ikke har en fuld forståelse af inden for lægeverdenen.

Kigger man på “vestlig medicin” behandler man migræne nærmest udelukkende ved medicinering.

Enten med anfaldsmedicin, til behandling af smerterne forårsaget af migrænen, eller med løbende medicinering for at sænke hyppigheden af anfaldene.

Inden for alternativ behandling kigger man til gengæld mere på spændingstilstanden i kroppen, og behandler hovedpinen holistisk ved kombination af forskellige terapeutiske teknikker.

Hovedpine i baghovedet

Hovedpine i baghovedet kan oftest tilskrives enten en spændingshovedpine eller i sjældne tifælde et migræneanfald.

I meget sjældne tilfælde kan der være tale om en betændelsestilstand i nogle nervetråde kaldet occipital nerverne, der løber fra rygraden hen over kraniet, men dette er altså i utroligt få tilfælde.

Hvis du har mistanke om at spændingshovedpine er årsagen til at du har ondt i baghovedet, er der en række lette øvelser og massageteknikker du kan udføre på dig selv for at afspænde nakke, hals og skuldre.

Videoen nedenfor giver et fin gennemgang af øvelserne (På engelsk):

Hovedpine i tindingerne

Hovedpine i tindingerne

Tindings hovedpinen er den “klassiske” spændingshovedpine.

Hvis du sidder foran computeren med et tungt smertefuldt hoved og kører fingrene over tindingerne, er der ikke tvivl om at du har en spændingshovedpine.

Netop kontorarbejde kan ofte være skyld i denne type hovedpine, grundet de positurer man sidder i og den anstrengelse det er for hovedet at kigge ind i en computerskærm i 6+ timer om dagen.

Man kan komme langt med at forebygge tindingshovedpine ved at skifte arbejdsstillinger i løbet af dagen, bevæge sig lidt og eventuelt skrue ned for baggrunds-belysningen i computerskærmen.

Hvis du meget hyppigt oplever at få denne type hovedpine på arbejde, kan det også være at du skal have undersøgt dit syn.

Hvis du eksempelvis har en mindre bygningsfejl, kan det sagtens overanstrenge dine øjne og muskulaturen i dit ansigt, hvilket kan give hovedpine.

Hovedpine bag og under øjnene

Hovedpine bag og under øjnene

Til tider oplever folk at få hovedpine bag eller under øjnene.

Her kan man ofte skelne mellem en smerte der befinder sig ved begge øjne samtidigt, eller har lagt sig mere koncentreret under et af dine øjne.

Har du smerter ved begge øjne, er der som regel tale om en spændingshovedpine, hvorimod en skarp og pludselig opstået smerte ved et øje oftere er et udtryk for klyngehovedpine også kaldet Hortons hovedpine.

Hortons hovedpine er en af de mere sjældne hovedpineformer.

Folk der lider af Hortons hovedpine beskriver ofte smerten som en brændende eller skarp fornemmelse, som fik man en kniv gennem øjet.

Modsat migræne, der rammer kvinder hyppigst, rammer Hortons hovedpine mænd 3-7 gange oftere, og opstår af ukendte årsager mest om natten med varighed af 15 minutter til 1,5 time.

Hortons hovedpine er desuden ofte ledsaget af en løbende næse, og tårer fra det øje der er ramt under anfaldet.

Der er inden for traditionel medicin en række forskellige behandlingsmetoder til Hortons hovedpine.

Man har blandt andet fundet ud af at behandling med ilt, er effektivt hos over 65% af dem der er plaget af lidelsen.

Desuden bruges der også ofte migrænemedicin samt midler til behandling af forhøjet blodtryk.

I meget invaliderende tilfælde kan der lægges en blokade ind på en af de store nerver, der kører fra nakken og ind over hovedet.

Hovedpine udelukkende i venstre eller højre side af hovedet

Hovedpine udelukkende i en side

Nogle mennesker oplever en klar opdeling af, hvor de har ondt i hovedet.

Nogle har anlæg for at få mest hovedpine i venstre side af hovedet, hvorimod andre mærker det mest i højre side.

Foruden de mest hyppige typer hovedpine såsom spændingshovedpine og migræne, kan hovedpine i en af siderne af ansigtet være tegn på en særdeles ubehagelig lidelse kaldet trigeminus neuralgi.

Trigeminus neuralgi er en nervelidelse, der giver et meget skarp og stikkende smerte i en af siderne i ansigtet.

Trigeminus nerven er en nervebane der fordeler sig i tre grene, med udspring foran ørerne på begge sider af hovedet.

Forgreningerne fordeler sig henover kæbepartierne, kindbenene samt over øjenbrynene, hvilket derfor også er de tre steder man kan opleve smerterne.

Ligesom ved mange andre nervelidelser ved vi desværre ikke, hvad den konkrete årsag er til smerterne, og behandling sker oftest ved medicinering og forebyggende adfærd, hvor man prøver at undgå at påvirke nerverne.

Hovedpine i en af siderne i hovedet kan også være et symptom ved overforbrug af smertestillende medicin.

Har du i en længere periode haft brug for at tage smertestillende piller dagligt, og oplever du en vedvarende hovedpine i en af siderne i hovedet kan der være behov for en nedtrapning af dit forbrug.

Årsager til ubehagelig trykken i hovedet

Årsager til ubehagelig trykken i hovedet

Nogle gange kan smerter i og omkring hovedet komme til udtryk som en ubehagelig trykkende fornemmelse, som har en mere udefinerbar placering end ved andre hovedpinetyper 🤔

For det meste er der ikke alvorlige årsager til denne fornemmelse, men det kan dog i sjældne tilfælde være udtryk for en alvorlig tilstand, der kræver behandling.

I den "mindre alvorlige" kategori kan der kan være tale om:

I mere alvorlige tilfælde kan der være tale om:

Spændingshovedpine som årsag til trykken i hovedet

Spændingshovedpine er en almindelig type hovedpine, der kan forårsage mild til moderat smerte.

Smerten beskrives ofte som en mat, dunkende eller trykkende fornemmelse, der føles som om der er et stramt bånd omkring hovedet.

Smerterne kan være værre, når du er stresset, eller efter at du har siddet i en ergonomisk dårlig stilling i længere tid.

Spændingshovedpine varer typisk i 30 minutter til flere timer, og den kan forekomme en eller to gange om ugen, hvis der er tale op hyppige anfald.

Hvis du oplever spændingshovedpine mere end 15 dage om måneden, kan du blive diagnosticeret med kronisk spændingshovedpine.

Selv om de fleste spændingshovedpiner ikke er alvorlige, kan de stadig forstyrre dine daglige aktiviteter og forstyrre din livskvalitet.

Hvis du kæmper med spændingshovedpine, skal du tale med din læge om behandlingsmuligheder, eller prøve med forskellige behandlingsmetoder der arbejder med spændet i skuldre, nakke, hals og øvre ryg.

Migræne som årsag til trykken i hovedet

Migræne er meget mere end bare hovedpine, og kan give en intens trykkende fornemmelse i hovedet.

Den ledsages ofte af en lang række andre symptomer, herunder følsomhed over for lys, støj og lugt, kvalme og opkastninger samt svimmelhed.

For nogle mennesker er migræne også forbundet med aura, som kan omfatte synsforstyrrelser som blinkende lys eller pletter der forstyrrer synet.

Smerterne ved migræne kan være så intense, at de forstyrrer din evne til at udføre hverdagsaktiviteter.

Migræneanfald kan vare i flere timer eller endog dage, og kan komme pludseligt eller meregradvist.

Nogle mennesker oplever kun lejlighedsvis migræne, mens andre har dem ofte.

Der findes ikke en ensartet definition af, hvordan migræne føles, men for mange mennesker er det en invaliderende og ekstremt smertefuld oplevelse.

Bihulebetændelse som årsag til trykken i hovedet

Bihulebetændelse er en betændelse i bihulerne, som er hulrummene omkring næsen.

Når du har bihulebetændelse, føles det som om dit hoved er ved at eksplodere 🤯

Din næse er tilstoppet, dine bihuler dunker, og du kan ikke trække vejret gennem munden uden at føle, at du er ved at kaste op.

Du kan også have feber, smerter i tænderne og en generel følelse af træthed.

Kort sagt, det er elendigt 😩

Hvis dine symptomer er alvorlige, kan du også være nødt til at tage antibiotika eller bruge kortikosteroider.

Øreinfektioner som årsag til trykken i hovedet

Øreinfektioner kan være ret smertefulde.

De starter som regel med en følelse af fylde i øret efterfulgt af smerter, der bliver værre, når du bevæger kæben eller synker.

Du kan også opleve en trykkende fornemmelse i hovedet og en vis hørenedsættelse, samt ringende eller summende lyde i det berørte øre.

I svære tilfælde kan smerten være så intens, at den forstyrrer søvnen og dine daglige aktiviteter.

Hvis du tror, at du måske har en øreinfektion, er det vigtigt at gå til lægen for at få behandling.

Tandproblemer (såsom tandrodsbetændelse) som årsag til trykken i hovedet

Tandproblemer (såsom tandrodsbetændelse) som årsag til trykken i hovedet

Når du har en rodbetændelse, er smerte det vigtigste tegn på, at der er noget galt.

Smerterne er som regel kraftige, og de kan blive værre, når du bider med tanden eller lægger pres på den.

Tandpinen kan i nogle tilfælde ledsages af en trykkende fornemmelse i hovedet.

Du kan også have følsomme tænder, når du spiser varm eller kold mad og drikkevarer.

Ud over smerterne kan du også have hævet tandkød, der er rødt og ømt.

Hævelsen og ubehaget opstår normalt i området omkring den berørte tand.

Hvis du har disse symptomer, er det vigtigt at opsøge en tandlæge, så infektionen kan blive behandlet 🦷 🏥

Stressreaktion som årsag til trykken i hovedet

Når man er stresset, er det ikke ualmindeligt, at føle en trykkende fornemmelse i hovedet.

Dette kan skyldes en række forskellige faktorer, herunder spændte muskler, øget hjertefrekvens og blodtryk samt overfladisk vejrtrækning.

Når kroppen er under stress, går den i "kamp eller flugt"-tilstand, som forbereder os på at håndtere fare, også selvom der er tale om en bekymring, eller din overfyldte email indbakke 📧 👿

Denne stimulering af det sympatiske nervesystem forårsager en række ændringer i kroppen, hvoraf en af dem er en stigning i blodtrykket.

Dette kan føre til en følelse af tryk i hovedet, samt andre symptomer som hovedpine og svimmelhed.

Selv om dette normalt ikke er noget at bekymre sig om, kan det være ubehageligt og give en masse uro i kroppen.

Hvis du føler dig særligt stresset, bør du have fokus på at tage hånd om dine stressfaktorer, og finde noget mere balance i hverdagen.

Allergier som årsag til trykken i hovedet

Mange mennesker kender de kløende øjne, den løbende næse og nysen, som er almindelige symptomer på allergi.

Allergier kan dog også forårsage en trykkende fornemmelse i hovedet.

Dette skyldes ofte en overbelastning fra hævede blodkar og en øget slimproduktion.

Når bihulerne bliver betændte, kan de lægge pres på det omkringliggende væv, hvilket fører til en følelse af tranghed i hovedet.

Allergier kan også udløse hovedpine ved at få musklerne i hovedet og nakken til at spænde op.

Hvis du lider af allergier, er det vigtigt at gå til lægen for at få en korrekt diagnose og behandling.

Øjenproblemer som årsag til trykken i hovedet

Når du har hovedpine, skyldes det som regel spændinger, dehydrering eller pres i bihulerne.

Men hvis du har en trykkende fornemmelse i hovedet, der ledsages af øjenproblemer, kan det være et tegn på nærsynethed eller langsynethed.

Myopi, også kendt som nærsynethed, opstår, når lysstråler fokuserer foran nethinden i stedet for på den.

Dette kan forårsage øjenbesvær og hovedpine.

Hyperopi, eller langsynethed, opstår, når lysstrålerne fokuserer bag nethinden.

Dette kan også føre til øjenbelastning og hovedpine.

I begge tilfælde skyldes presset den ekstra indsats, som dine øjne skal yde for at fokusere korrekt.

Hvis du oplever denne type tryk, er det bedst at få undersøgt dine øjne, og se om du har brug for briller eller kontaktlinser.

Med den rette løsning bør trykket forsvinde.

Hjernetumorer (hjernesvulst) som årsag til trykken i hovedet

En hjernetumor kan af flere årsager give en trykkende fornemmelse i hovedet.

For det første lægger tumoren, efterhånden som den vokser, pres på det omgivende hjernevæv.

Dette kan føre til en følelse af tryk eller fylde i hovedet.

Derudover kan tumorer forårsage hovedpine ved at komprimere blodkar eller irritere nerveender.

Dette kan ofte være værre, når man ligger ned eller først på morgenen.

Endelig producerer nogle tumorer overskydende væske, hvilket også kan føre til en følelse af tryk i hovedet.

Hvis du oplever en trykkende fornemmelse i hovedet, som ikke kan forklares af nogle af de andre årsager, er det vigtigt at tale med din læge for at udelukke eventuelle underliggende problematikker.

Aneurisme (Udposning på en pulsåre) som årsag til trykken i hovedet

Aneurismer er en udbulning eller ballonering af et blodkar.

Trykket fra aneurysmet kan forårsage en trykkende fornemmelse i hovedet.

Hvis aneurysmet brister, kan det forårsage blødninger i hjernen, som kan være dødelige.

Aneurismer kan skyldes for højt blodtryk, åreforkalkning, hovedskader eller en medfødt "bygningsfejl".

Rygning og alkoholforbrug kan også øge risikoen for at udvikle et aneurisme.

Behandling af et aneurisme kan omfatte operation for at reparere blodkarret eller medicin for at sænke blodtrykket.

Hvis du er bekymret for en mulig aneurisme, skal du kontakte din læge.


Relaterede emner:

Hovedpine efter ulykker såsom cykelstyrt, biluheld og fald

Hovedpine efter ulykker

Hvis du under en ulykke har slået hovedet og efterfølgende oplever vedvarende hovedpine og trykken i hovedet, kombineret med kvalme og opkast, samt desorientering, kan der være tale om en hjernerystelse.

Hjernerystelser skal tages meget alvorligt, da der reelt set er tale om et traume på hjernen, som kan påvirke dit nervesystem og dine kognitive evner i lang tid efter.

Hvis din hovedpine i stigende grad bliver værre efter et uheld, bør du søge lægehjælp øjeblikkeligt da smerten kan være symptom på en igangværende hjerneblødning.

Pludselig voldsom hovedpine

Pludselig voldsom hovedpine

En pludselig voldsom hovedpine kan i sjældne tilfælde være tegn på et slagtilfælde, og kræver akut opmærksomhed fra enten læge eller paramediciner.

En blodprop i hjernen er ofte ledsaget af andre symptomer såsom lammelser i ansigtet, arm og/eller ben, snøvlende tale, svimmelhed og koordinations-besvær.

Hovedpine kombineret med svimmelhed, synsforstyrrelser og krampeanfald

Hovedpine kombineret med svimmelhed

Hvis du over længere tid oplever intense hovedpiner i sammenfald med eksempelvis synsforstyrrelser, svimmelhed og krampeanfald kan der være tale om en tumor i hjernen.

Dette bør selvsagt undersøges af din læge, der eventuelt kan sende dig til scanning for at finde årsagen til dine symptomer.

Små lyn i hjernen også kaldet "brain zaps"

Små lyn i hjernen kaldet brain zaps

Brain zaps er små “glimt”, som folk nogle gange oplever at få i hjernen ⚡🧠

Disse glimt kan føles som elektriske stød, og de sker ofte når folk skifter mellem bevidsthedstilstande, f.eks. når de falder i søvn eller vågner.

Disse små "lyn i hjernen" er også almindelige hos personer, der er ved at trappe ud af visse lægemidler, særligt antidepressiver såsom SSRI- og SNRI-præparater.

Nogle mennesker rapporterer, at de føler, at deres hjerne "summer", og følelsen kan være så stærk, at de kortvarigt mister balancen.

Selvom disse zaps kan være ubehagelige, er de typisk harmløse og bør ikke give anledning til bekymring.

Simon Schwarz

Simon er til daglig professionel kropsterapeut i indre København, og har udover sit virke en passion for at skrive artikler om velvære og sundhed her på bloggen. Fokus i hans skriverier er altid grundig research og formidling af brugbar viden til læseren.

https://schwarzkropsterapi.dk
Forrige
Forrige

Er der en sammenhæng mellem blodtryk og hovedpine?

Næste
Næste

Hvorfor har jeg hovedpine når jeg vågner om morgenen?