Koblingen mellem psykosomatiske smerter, stress & traumer
I takt med at vi er blevet mere bevidste omkring sammenhængen mellem krop og sind, er vi også begyndt at anerkende, at ikke alle smertetilstande i kroppen kan forklares ud fra et fysiologisk perspektiv alene, men at psyken skal inddrages 🤗
Psykosomatiske smerter er et fascinerende eksempel på dette samspil, hvor tilsyneladende uforklarlige fysiske symptomer og smerter, kan have dybe psykologiske rødder.
Rundt om i landet er der mange, der dagligt døjer med smerter, som kan være svære at forklare og behandle med traditionelle medicinske metoder - hvis du er en af dem, er dette indlæg noget for dig.
Jeg dykker ned i, hvad psykosomatiske smerter er, hvorfor de opstår og ikke mindst, hvordan du kan arbejde med at lindre dem.
Indholdsoversigt
Hvad er psykosomatiske smerter?
Psykosomatiske smerter opstår, når vores psykiske tilstand påvirker vores fysiske helbred.
Disse smerter er ikke indbildte, men tværtimod ægte smerter, som kroppen mærker, dog ofte uden en entydig identificerbar fysisk årsag.
Fra et vestligt medicinsk perspektiv betragtes psykosomatiske smerter ofte som en manifestation af følelsesmæssig- og mental stress, mens psykologien ser dem som et signal fra psyken om, at noget psykologisk ubehag kræver opmærksomhed 🧐
Psykosomatiske smerter versus psykogene smerter
Det er vigtigt at skelne mellem psykosomatiske smerter og psykogene smerter.
Psykosomatiske smerter refererer til fysiske symptomer, der er påvirket af psykologiske faktorer, såsom stress eller angst.
Psykogene smerter, derimod, er smerter, hvor den primære årsag vurderes at være direkte psykologisk.
Ved psykogene smerter ser man typisk, at smerten “opfører” sig på en usædvanlig og uforudset måde, der ikke stemmer overens med normale fysiologiske processer.
Begge typer smerter er dog reelle i forhold til vedkommende, der oplever dem, og kan have stor indflydelse på en persons livskvalitet!
Psykosomatiske smerter og funktionelle lidelser
Sammenhængen mellem psykosomatiske smerter og funktionelle lidelser tænker jeg også er væsentlig at forstå, i konteksten af emnet for indlægget her.
Funktionelle lidelser, såsom irritabel tyktarm eller fibromyalgi, har symptomer, der påvirker kroppens funktioner uden klare fysiske årsager 🤷♂️
Disse lidelser overlapper ofte med psykosomatiske smerter, idet de begge kan forværres af psykiske faktorer - eksempelvis perioder med forhøjet mental stress.
Der viser sig også at være en signifikant sammenhæng mellem psykiske overbelastninger og forekomsten af funktionelle lidelser.
Hvordan kommer psykosomatiske smerter til udtryk i kroppen
Psykosomatiske smerter kan manifestere sig på mange forskellige, og til tider komplekse, måder.
Her er et overblik over nogle af de mest almindelige former for psykosomatiske smerter:
Hovedpine og migræne
Rygsmerter
Mavesmerter og fordøjelsesproblemer
Brystsmerter uden hjertesygdom
Snurrende, brændende eller sviende fornemmelse i huden
Typiske triggers for psykosomatiske smerter
For dig, der har tendens til psykosomatiske smerter, kan det være rart at få et bedre billede af de mest gængse årsager dertil.
Her er nogle af de mest typiske triggers:
Arbejdsrelateret stress: Lange arbejdsdage, høje krav og konflikter på arbejdspladsen kan alle være katalysatorer for psykosomatiske smerter.
Familiære konflikter: Uenigheder og stressende relationer indenfor familien kan udløse eller forværre psykosomatiske smerter.
Ulykker og fysiske traumer: Selv efter kroppen objektivt set kan være helet efter en ulykke, kan traumer fra ulykker fortsætte med at manifestere sig som psykosomatiske smerter.
Sygdom eller andre større livsforandringer: Sygdomsdiagnoser eller store livsforandringer såsom flytning, skilsmisse eller tab af et familiemedlem kan fremprovokere psykosomatiske reaktioner.
Udfordringerne ved behandling af psykosomatiske smerter
Behandlingen af psykosomatiske smerter kan give unikke udfordringer, der ofte kræver en holistisk tilgang, som inkluderer en række forskellige faggrupper.
Her er nogle af de mest fremtrædende udfordringer:
Udfordringer ved diagnosticeringen: Diagnosticering af psykosomatiske smerter kan være kompliceret og er ofte en proces, der tager tid, fordi den kræver udelukkelse af andre medicinske tilstande. Dette kan munde ud i en frustrerende proces for dig som patient, da det kræver tests og undersøgelser for at sikre, at der ikke er en alvorlig fysisk årsag til dine symptomer.
Mangel på forståelse og accept: Både blandt sundhedspersonale og patienterne selv kan der være en betydelig mangel på forståelse og accept af, at psykosomatiske smerter er en legitim medicinsk tilstand. Dette kan føre til stigmatisering af patienter og potentielt skabe yderligere stress hos vedkommende.
Misforståelser og myter: Der er mange myter og misforståelser omkring psykosomatiske smerter. For eksempel tror nogle fejlagtigt, at hvis en smerte er psykosomatisk, så er den indbildt eller “ikke rigtig”. Dette afspejler en manglende forståelse af, hvordan kroppen og sindet interagerer, og hvor virkelige og invaliderende disse smerter kan være for den enkelte.
Det er med andre ord vigtigt at der er en villighed til at lytte til klientens oplevelser med smerterne, og ikke mindst prøve at forstå personens historie med stress - et element der desværre ofte bliver negligeret.
Mere om det i afsnittet nedenfor.
Forbindelsen mellem stress, traumer og psykosomatiske smerter
Kroppens og psykens reaktioner på kronisk stress og traumatiske oplevelser er komplekse, og vi forstår indtil videre kun dele af dette samspil.
Hvad der dog ikke er tvivl om, er at der er en tydelig kobling mellem stress, traumer og psykosomatiske smerter.
Det kan der være forskellige årsager til.
Fastlåst i alarmberedskab - fight, flight, freeze responsen
Når vi oplever stress, hvad enten det er i form af fysisk eller psykisk/emotionel stress, aktiveres vores autonome nervesystem, og udløser den såkaldte “fight-/flight-/freeze respons”.
Denne reaktion forbereder lidt forsimplet sagt kroppen på at håndtere eventuelle trusler, ved enten at sætte kroppen i overdrive, eller ved at lukke den ned i en form for dvale tilstand.
Kontinuerlig aktivering af denne respons er ofte, hvad der resulterer i kronisk stress hos folk.
Eksempelvis hvis man dagligt er for stresset på arbejde.
Pludselige oplevelser med meget høj stress kan også resultere i en “baglåst” tilstand i nervesystemet, og forhindre kroppen i at regulere sig selv på en sund måde efterfølgende.
Det er eksempelvis det man ser hos folk med PTSD.
I begge tilfælde kan disse tilstande resultere i ubehagelige fysiske symptomer som kroniske muskelspændinger, hovedpine, maveproblemer og uforklarlige smerter.
Mange psykosomatiske smerter opstår netop grundet denne vedvarende aktivering af stress-responsen kombineret med en manglende evne til at regulere hensigtsmæssigt efter en stresspåvirkning ⚖️
Hvad forskningen siger om sammenhængen
Hvis vi dykker ned i forskningen på området, begynder der at vise sig nogle interessante sammenhænge mellem kronisk stress, traumer og udviklingen af psykosomatiske smerter.
Flere studier har nemlig påvist, at personer, der har oplevet traumatiske begivenheder eller lever med meget stress, har højere forekomst af psykosomatiske smerter.
Nedenfor har jeg sammenfattet nogle af de mest interessante fund fra en række studier.
Forskning viser overordnet set en klar sammenhæng mellem psykosomatiske lidelser og stress eller traumer gennem livets forskellige stadier.
Både i ungdomsårene og i voksenlivet kan tidlige traumatiske oplevelser og vedvarende stress føre til både fysiske og psykologiske sundhedsproblemer.
For eksempel er det almindeligt, at psykosomatiske problemer som hovedpine, træthed og søvnforstyrrelser udvikles som følge af stress hos unge, og denne tendens fortsætter ofte ind i voksenlivet, hvor tidligere traumer såsom fysisk eller følelsesmæssigt misbrug kan manifestere sig som kroniske smerter eller psykofysiologiske lidelser.
Det understreges derfor at en grundig evaluering af patientens historik bør være i fokus i behandlingen af disse tilstande, da det giver mulighed for en mere målrettet og effektiv intervention.
Både læger og andre specialister spiller en afgørende rolle i at adressere disse problemer, og bør tilbyde stresshåndteringsteknikker og generelt understøtte patientens evne til at håndtere deres stressorer i livet.
Den kognitive model, der forklarer sammenhængen mellem traumer og kronisk smerte, foreslår, at traumeinducerede neurologiske forandringer kan føre til vedvarende smertetilstande, hvilket underbygges af forskning, der viser, hvordan specifikke traumer kan forudsige psykofysiologiske lidelser.
I arbejdsmiljøer er det ligeledes påvist, at lav beslutningsfrihed og høj jobstress kan føre til psykosomatiske symptomer, hvilket peger på vigtigheden af en tilpasning af arbejdsmiljøet, så stressfaktorer reduceres.
Disse opdagelser understreger altså nødvendigheden af helhedsorienterede tilgange i både forebyggelsen og behandlingen af psykosomatiske smertetilstande.
Tilgange til lindring af psykosomatiske smerter
For at lindre psykosomatiske smerter kan man med fordel benytte sig af en holistisk tilgang, der tager højde for både kroppens og sindets behov.
Her er nogle effektive metoder, der kan hjælpe dig med at reducere eller håndtere disse smerter:
Professionel hjælp til lindring af psykosomatiske smerter
Kropsterapi: Gennem pulserende massage og kropslige øvelser kan kropsterapi hjælpe med at løsne fysiske spændinger, som kan være forbundet med psykiske ubalancer.
Kranio sakral terapi: Denne blide form for terapi med lette berøringer af kraniet og rygsøjlen, kan give ro i nervesystemet og er særligt effektiv til at dæmpe stress og fremme en følelse af velvære.
Rosenmetoden: Denne teknik anvender meget blide berøringer, der kan være meget beroligende og helende for en stresset krop.
Åndedrætsterapi: Vejrtrækningsøvelser kan være et effektivt værktøj til at regulere kroppens stressrespons. Du kan lære forskellige vejrtrækningsteknikker af en åndedrætsterapeut.
Selvhjælp til lindring af psykosomatiske smerter
Mindfulness og meditative øvelser: Ved at praktisere mindfulness i hverdagen kan du selv reducere stress og angst, som ofte udløser psykosomatiske smerter. Metoder som guidede meditationer, kropsscanning og mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) kan effektivt ændre hjernens respons på smerte og dermed mindske smerteoplevelsen.
Tension Release Exercises (TRE): TRE er en serie af øvelser designet til at hjælpe kroppen med at slippe dybtliggende spændinger og traumer gennem naturlige tremor- eller rystelsesprocesser. Denne metode er udviklet til at aktivere kroppens indre helbredelsesmekanisme og er særligt nyttig for personer, der oplever kronisk stress, angst og fysiske somatiske smerter.
Yin-Yoga/Restorativ-Yoga: Yin-Yoga er en rolig og meditativ yogaform, der fokuserer på at opnå dybere afslapning og stræk i kroppens bindevæv, ved at holde stræk i længere perioder ad gangen. Denne form for yoga er ideel til at fremme afslapning og reducere stress, da den opfordrer til ro og nærvær. Yin-Yoga kan være særligt gavnlig for folk med psykosomatiske smerter, da det ikke er lige så krævende som andre Yogaformer, og har fokus på ro og “genopladning“.
