Hvad er kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (CPTSD)?
De fleste kender til begrebet PTSD, men hvad med CPTSD? 🤔 💭
Man har ofte hørt om posttraumatisk stressforstyrrelse i forbindelse med krigsveteraner, der får det psykisk dårligt, efter at være vendt hjem fra krigszonen, eller i forbindelse med folk der har oplevet potentielt livsfarlige ulykker og andre stærkt traumatiske hændelser.
Men kompleks posttraumatisk stress (CPTSD - fra det engelske complex posttraumatic stress disorder) er dog et relativt nyt begreb, som mange ikke kender til endnu.
CPTSD bruges til at beskrive en bestemt type post traumatisk stresssyndrom, der adskiller sig fra "almindelig" PTSD på en række områder.
I dette blogindlæg vil jeg give dig et grundigt overblik over hvad CPTSD er, hvorfor det opstår og hvordan man kan behandle det.
TRIGGERWARNING! ⚠️
Hvis du er særligt sensitiv overfor triggers, i forhold til traumatiske hændelser du selv har haft, bør du vurdere graden af dine indre ressourcer i dette øjeblik, inden du læser videre. Jeg kommer til at nævne specifikke årsager til udvikling af CPTSD, der for nogle kan give genkald af ubehagelige oplevelser.
Indholdsoversigt
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kort introduktion til kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (CPTSD)
Betegnelsen kompleks posttraumatisk stress er relativt ny.
Den opstod som behov for en mere tydelig beskrivelse af en PTSD lignende tilstand, psykologer i USA havde observeret i folk med en anden traume historik end folk med PTSD.
"CPTSD" blev først brugt i 1988 af Dr. Judith Herman fra Harvard University, der mente at der var behov for en ny diagnose, til mere præcist at beskrive symptomerne på langvarige og kontinuerlige traumer.
Dr. Herman mente, at kompleks PTSD adskilte sig fra PTSD på flere vigtige måder ✅
For det første, mens PTSD ofte skyldes en enkelt, tidsbegrænset begivenhed, er kompleks PTSD resultatet af eksponering for flere, eller gentagne, traumer over lang tid.
For det andet er kompleks PTSD kendetegnet ved mere alvorlige og langvarige symptomer end PTSD.
Disse symptomer omfatte såvel de "normale" symptomer på PTSD (flashbacks, mareridt, undgåelsesadfærd), såvel som problemer med selvregulering (impulsivitet, vredesudbrud) og problemer med tilknytning (mistillid, isolation).
Endelig, mens PTSD ofte opleves som en "posttraumatisk" tilstand - dvs. en tilstand, der udvikler sig efter den traumatiske begivenhed er afsluttet - kan kompleks PTSD udvikle sig under eller endda før eksponeringen for traumet er afsluttet.
Komplekse traumer kan således have en dybtgående og varig indvirkning på den enkeltes mentale sundhed, hvilket også kræver behandling, der tager hensyn til de unikke udfordringer, som denne tilstand medfører.
Hvordan diagnosticeres CPTSD og hvad er symptomerne?
Først og fremmest skal det nævnes, at CPTSD på nuværende tidspunkt ikke er godtaget som en psykisk lidelse i den amerikanske diagnostiske håndbog for psykiske lidelser, kaldet DSM 5 (Anno 2022).
Mange terapeuter arbejder dog ud fra bevidstheden om, at der med stor sandsynlighed eksisterer en PTSD tilstand, der har andre karakteristika end man ser normalt.
Man kan altså ikke officielt diagnosticeres med CPTSD 🤨
En af de faktorer, der gør CPTSD anderledes end PTSD, er at traumerne ofte opstår mellem offeret og en eller flere af dennes omsorgsgivere.
Det kan indebære, misbrug og vanrygt fra en forælder, eller andre der står dem nær.
Opvækst i usikkert miljø, såvel fysisk som psykisk, kan også give grobund for kompleks PTSD.
Symptomer på CPTSD
Symptomerne opdeles som regel i kognitive, fysiske, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer:
Kognitive:
Gennemgående fornemmelse af hjælpeløshed og afmagt
Negativ selvopfattelse
Flashbacks og mareridt
Svært ved at holde koncentration/fokus i længere tid ad gangen
Hyppig dissociering (dissociering er en forsvarsmekanisme, hvor en person mister forbindelsen til sin krop og sine tanker, følelser, erindringer eller ligefrem identitetsfølelse.)
Hukommelsestab omkring de traumatiske oplevelser
Fysiske:
Nervesystem i højt gear - altid anspændt
Svimmelhed
Meget nemt ved at blive forskrækket
Søvnproblemer - svært ved at falde i søvn, vågner meget
Selvskade
Emotionelle:
Følelsesmæssig afkoblethed/distancering
Frygt og angst uden grund
Depression
Vrede og negativitet
Skam og skyld
Mindre fleksibilitet i deres opfattelse af omverden
Generel emotionel dysregulering - fordi HPA aksen er påvirket (HPA aksen er forbindelsen mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne - kroppens stressreaktionssystem)
Adfærdsmæssige:
Undvigende adfærd i forhold til situationer, der kan trigge traumer
Svært ved at føle sig forbundet med andre, frygt og forvirring omkring intime forhold
Årsager til udvikling af CPTSD
Der er en række forskellige faktorer, der kan bidrage til udviklingen af kompleks posttraumatisk stresslidelse.
En af de vigtigste er selve karakteren af den traumatiske hændelse.
En enkelt, isoleret traumatisk begivenhed er mindre tilbøjelig til at føre til CPTSD, hvorimod udsættelse for traumer over en lang periode, nogle gange år, i langt højere grad fører til kompleks PTSD.
Det skyldes, at gentagne traumer kan få kroppen til at blive "sensibiliseret" over for frygt og stress, hvilket gør det vanskeligere at komme sig efter hver enkelt begivenhed.
Typisk ser man følgende traumer hos folk der har symptomer på CPTSD:
Mishandling eller omsorgssvigt af personen som barn
Vold i hjemmet generelt
Vidner til intens vold, såsom folkedrab
Oplevelser som børnesoldat
Tortur
Slaveri
Indespærring/tilfangetagelse
Menneskehandel/trafficking
Generelle udfordringer ved behandling af CPTSD
En af de første udfordringer i behandling af CPTSD er, at folk med syndromet ofte ikke er klar over at der er tale om en traumetilstand, der skal adresseres.
Da der ofte ikke er tale om én "stor" traumatisk hændelse, der ligger til grund for udviklingen af CPTSD, kan folk foranlediges til at tro at deres symptomer "bare" er sådan de er skruet sammen, og at der er noget de skal leve med for altid.
I behandlingen af CPTSD kræves der først og fremmest, at der skabes tryghed omkring personen, som skal behandles.
Vedkommende kender alt for godt følelsen af ikke at være tryg, og for at kunne arbejde terapeutisk kræves der ro og stabilitet i de omgivelser vedkommende behandles i, såvel som fra terapeutens side af.
I mange cases ligger man også fokus på at skabe og styrke personens kontakt til kroppen.
Eksempelvis ved at benytte Yogarutiner, meditation og kropslige behandlinger.
Personer med CPTSD har nemlig stor tendens til at flyde over i en tilstand af dissociering 🎈☁️
Dissociering dækker over en tilstand, hvor folk mentalt "forsvinder væk" og afkobler sig fra kroppen og det de mærker i den.
Dissociering er en forsvarmekanisme, der ofte kommer til udtryk når folk oplever traumatiske hændelser.
Mekanismen menes at være en måde at beskytte sindet og "jeg'et" på.
Disse er nogle af de generelle udfordringer, der er forbundet med behandling af CPTSD.
Og udover det har hver enkelt person unikke erfaringer og behov, som der skal tages hensyn til i enhver behandlingsplan.
Behandlingsmetoder til CPTSD
Tilgangen til behandling af CPTSD læner sig meget op ad de behandlingsmetoder vi ved virker til PTSD.
Da CPTSD som nævnt ikke endnu er en officiel diagnose, men nok nærmere er et begreb, som den enkelte terapeut uofficielt kan vælge at arbejde ud fra, vil du have svært ved at finde en officiel liste over terapier til denne specifikke problemstilling 🧐
En ting er dog sikkert, man ville arbejde meget med de traumer, der er udviklet grundet svigt og overgreb fra omsorgsgivere, da disse ofte ligger til grund for udviklingen af CPTSD.
Jeg opsummere her de terapeutiske modaliteter, man ser blive brugt til behandling af den komplekse PTSD:
Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi
Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) er en type terapi, der er specielt designet til at hjælpe mennesker, der har oplevet traumer.
TF-CBT fokuserer på at hjælpe folk med at bearbejde deres følelser og tanker om traumet, og hjælper dem med at udvikle sunde copingmekanismer fremover, når de oplever forværring af deres symptomer.
Det kan være en effektiv behandling af kompleks posttraumatisk stresslidelse, fordi det kan lindre symptomer som eksempelvis angst, flashbacks og undgåelsesadfærd 👌
TF-CBT indebærer normalt et forløb med ugentlige sessioner, hvor terapeuten arbejder sammen med den enkelte, med henblik på at identificere og udfordre negative overbevisninger om sig selv og verden.
Med støtte fra TF-CBT er mange mennesker, med kompleks PTSD, i stand til mindske og håndtere deres symptomer, og få en mere normal hverdag.
Medicinering
Depression og angst opstår ofte som følge af CPTSD, hvorfor der også ofte ordineres antidepressiv-/ og angstmedicin.
Til netop disse symptomer fungerer medicinering ganske godt, og det kan også være med til at skabe mere ro i klienten til videre terapeutisk behandling.
Et gennemgående problem ved medicinering er dog, at det ikke er designet til at hjælpe med alle symptomerne på kompleks PTSD, og eksempelvis ikke hjælper folk til at slippe den traumatiske hændelse, eller lærer dem at regulere deres nervesystem.
Systemisk familieopstilling
I forhold til CPTSD arbejder man også med et terapeutisk værktøj kaldet Systemisk Familieopstilling
Systemisk familieopstilling går ud på, i sikre og trygge rammer, at lade andre mennesker indtage familieroller, der tidligere har været tyngende relationer for personen med kompleks PTSD.
Eksempelvis kunne en person i en terapigruppe udgive sig for at være faderen, og en anden moderen.
I disse opstillinger lader man forskellige scenarier udspille sig, så vedkommende med CPTSD kan se de traumatiske situationer udefra, og måske endda stille de involverede familiemedlemmer spørgsmål undervejs.
Dette kan være med til at bemyndige vedkommende, og give ham eller hende en mulighed for at hele de traumer, der er opstået på baggrund af disse oplevelser.
Internal Family Systems (IFS)
Man bruger også en terapeutisk metode kaldet Internal Family Systems (IFS) Therapy.
IFS-terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at hjælpe folk med at forstå og helbrede deres inderste selv.
IFS-terapi er baseret på den forudsætning, at vi alle har en "indre familie", der består af forskellige dele eller subsystemer, som bidrager til vores generelle velbefindende.
Disse dele kan omfatte vores "indre barn", "indre kritiker", "indre forælder" og andre aspekter af vores personlighed 👪
Gennem IFS-terapi kan vi lære at identificere og forstå disse forskellige dele af os selv, og hvordan de interagerer med hinanden.
Vi kan også lære at arbejde med dem på mere nyttige måder, hvilket kan føre til bedre mental sundhed og velvære.
EMDR - Eye Movement Desensitization and Reprocessing
Man gør også brug af en behandlingsmetode kaldet EMDR, som står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing.
EMDR er en form for eksponeringsterapi, hvilket betyder, at den hjælper folk med at konfrontere og bearbejde deres erindringer om hændelsen.
EMDR indebærer, forsimplet sagt, at personen skal bevæge øjnene fra side til side, mens de tænker på en traumatisk begivenhed.
Øjenbevægelserne vil være med til at bryde den stress-reaktion, der opstår ved at fremkalde mindet, og kan efter nogle gange bruges til at bearbejde erindringen på en anden måde.
Teorien bag EMDR er, at det kan hjælpe med at reducere den følelsesmæssige indvirkning af erindringen, og gøre det mindre smertefuldt at tænke på den.
Der er forskning, som understøtter EMDR's effektivitet, og det anses for at være en effektiv behandling af PTSD.
Hvis du er interesseret i at prøve EMDR, bør du tale med en kvalificeret terapeut, der er uddannet i denne type terapi.
Kropsterapeutiske behandlingsmetoder
Kropsterapeutiske behandlinger såsom rolfing, de-armouring og shiatsu-massage kan hjælpe med at lindre nogle af symptomerne på kompleks posttraumatisk stress.
Kropsterapier er kendt for at hjælpe med at frigøre oplagrede spændinger i muskler og bindevæv, hvilket kan bidrage til at reducere smerter i kroppen og give mere ro til organismen generelt.
Desuden kan disse terapier også bidrage til at fremme afslapning og nedregulering af nervesystemet, som ellers kan være en stor udfordring for folk med kompleks PTSD.
Sidst, men ikke mindst, kan kropsterapeutiske behandlingsmetoder hjælpe med at grounde personer, der ellers ofte føler sig afskåret fra deres krop på grund af traumer.
Her er nogle eksempler på kropsterapier, som er relativt tilgængelige i Danmark (Skrevet i tilfældig rækkefølge):
Kropsterapi - Totum, Body SDS, Manuvision
Rolfing
Rosenmetoden
De-armouring
Somatic experiencing
Shiatsu massage
Bindevævsmassage/fasciamassage
Neurofeedback træning
Neurofeedback er en form for hjernetræning, der kan hjælpe med at lindre nogle af symptomerne på kompleks posttraumatisk stress 🧠
Formålet med neurofeedback er at hjælpe hjernen med at lære at regulere sig selv mere effektivt.
Denne type træning kan være nyttig for mennesker, der har oplevet traumer, da den kan hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres tanker og følelser.
Neurofeedbacktræning indebærer, at man bruger sensorer til at måle kroppens reaktion på stimuli, eksempelvis lyde eller billeder.
Disse oplysninger bruges derefter til at give feedback til personen, hvilket kan hjælpe vedkommende til at ændre sin reaktion på stimulanserne.
Neurofeedbacktræning har vist sig at være særlig effektiv til at reducere angst, forbedre søvn og reducere stressniveauer.
Der er også beviser for, at neurofeedbacktræning kan bidrage til at forbedre hukommelsen og opmærksomheden, hvilket er noget som folk med kompleks PTSD også kan have problemer med.
Meridian Tapping/Emotional Freedom Technique
Meridian tapping, også kendt som emotional freedom technique (EFT), er en form for alternativ medicin, der er blevet brugt til at hjælpe med at lindre en række fysiske og mentale helbredstilstande.
En af de tilstande, som meridian tapping anekdotisk har vist sig at være effektiv til, er kompleks posttraumatisk stresslidelse.
Meridian tapping er en teknik, der indebærer, at man banker på specifikke punkter på kroppen for at nedregulere det sympatiske nervesystem og fremme afslapning.
Undersøgelser har vist, at meridiantapping kan være en effektiv måde at reducere stress og angst på, hvis man øver sig på det over noget tid.
Dagbog-/Journal skrivning
Mange mennesker, der lider af kompleks PTSD, har svært ved at sætte traumer i perspektiv og formulere deres følelser.
Dette kan føre til en følelse af isolation og manglende forbindelse til omverden og andre mennesker.
At skrive dagbog kan være en effektiv måde at begynde at bearbejde disse traumer på, og kan være en del af puslespillet til at helbrede dem ✍️
En af de helt store styrker ved at skrive dagbog er at man udforske sine tanker og følelser i et sikkert og fordomsfrit rum!
Dette kan for nogle bidrage til at reducere nogle af symptomerne på kompleks PTSD, såsom påtrængende tanker, dissociation og negative selvopfattelser.
Desuden kan det at skrive dagbog give en følelse af kontrol og empowerment, og hjælpe folk til at føle sig mere i kontrol over deres liv.
Giv det et skud, hvis du tror det kan bidrage med noget positivt til din hverdag.
Meditation og mindfulness
Meditation og mindfulness kan være nyttige for mennesker, der kæmper med kompleks posttraumatisk stresslidelse 🧘
Disse øvelser kan være med til at grounde personen, og nogle gange give en følelse af indre ro.
Desuden kan meditation og mindfulness bidrage til at øge bevidstheden om tanker og følelser, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med håndteringen af symptomer såsom forstyrrende tanker og flashbacks.
Det er dog vigtigt at bemærke, at meditation og mindfulness ikke bør bruges som erstatning for professionel behandling.
Se det som et supplement til arbejdet med en professionel terapeut.
Yoga og kropslig udfoldelse
Motion af enhver art er gavnligt for den mentale sundhed, men yoga og andre rolige former for kropslig udfoldelse, kan være særligt nyttige for dem, der kæmper med kompleks posttraumatisk stresslidelse.
Bevægelse og udstrækning kan hjælpe med at løsne spændinger i kroppen, og sætte gang i kroppens naturlige afslapningsreaktion.
Desuden kan fokus på åndedrætsarbejde, og på at være i nuet, være med til at berolige sindet og give et tiltrængt pusterum fra påtrængende tanker.
For mennesker med CPTSD kan yoga og motion være en vigtig del af håndteringen af de opslidende symptomer og fremme heling.
Konklusion
I ovenstående afsnit har vi kigget på hvordan kompleks PTSD endnu ikke er en særskilt diagnose indenfor psykiatrien, men formentligt bliver det engang i fremtiden.
Vi har fremhævet at CPTSD har symptomer tilfælles med PTSD, men også har sine egne karakteristika, der bør resultere i en mere diversificeret tilgang til behandling af lidelsen.
I forhold til terapi, ser man en kombination af traditionelle metoder, såsom 1-1 samtale terapi og medicinering, kombineret med terapeutiske modaliteter, der vægter gruppearbejde og fokus på forløsning af traumer opstået i klientens nære relationer.
Det er også blevet beskrevet at der er nogle aktiviteter og selvomsorgsteknikker man kan gøre brug af, for selv at arbejde med nedregulering af nervesystemet.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er forskellen mellem PTSD og CPTSD?
Hovedforskellen mellem PTSD og CPTSD er, at PTSD som regel opstår som følge af en traumatisk begivenhed eller en serie af traumatiske begivenheder over kort tid, hvorimod kompleks PTSD udvikles over længere tid, ofte en årrække, hvor vedkommende har haft kontinuerlige traumatiske oplevelser.
CPTSD deler mange symptomer med PTSD, men har også nogle mere særprægede symptomer, såsom dannelsen af et forvrænget selvbillede, emotionel dysregulering og vanskeligheder med at skabe tætte relationer til andre mennesker.
En jeg kender har CPTSD - Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
Hvis en person, du kender, lider af kompleks posttraumatisk stress, er det vigtigt at være støttende og forstående 🥰
Det kan være et vanskeligt og ekstremt følsomt emne at diskutere, så gå forsigtigt til det.
Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe:
Lyt uden at dømme - Det er vigtigt, at din ven eller partner føler sig tryg nok til at dele sine oplevelser med dig. Lyt uden at dømme eller give råd, og prøv at skabe et sikkert og støttende rum, hvor de kan åbne sig op.
Tro på dem - Der er ofte stor stigmatisering omkring psykisk sygdom, og overlevende efter traumer kan hurtigt føle, at folk ikke tror på dem og deres historie. Det er afgørende, at du tror på det, de fortæller dig, og at du bekræfter deres oplevelser.
Læs op på emnet - For at kunne støtte bedst muligt, kan det være til stor hjælp at få noget viden omkring emnet kompleks PTSD. På den måde kan du bedre forstå, hvad de går igennem, og hvordan du kan hjælpe.
Opfordre til selvhjælp - At håndtere kompleks posttraumatisk stress kan være ekstremt drænende, både følelsesmæssigt og fysisk. Opfordre derfor vedkommende til at bruge tid på selvhjælp. I kan eventuelt starte på et yoga hold sammen, eller planlægge længere gåture i naturen.
Kan man blive 100% kureret for CPTSD?
Det er svært at sige, om CPTSD kan helbredes 100%, men for mange er der håb om en betydelig bedring.
Mange faktorer spiller en rolle for, om en person med kompleks PTSD vil komme sig eller ej, såsom sværhedsgraden af deres tilstand, deres vilje til at arbejde med deres traumer og kombinationen af de anvendte behandlinger.
Det er vigtigt at huske, at folk vil reagere forskelligt på behandling.
Nogle mennesker kan opleve, at deres symptomer mindskes betydeligt, mens andre kan opleve, at de kun opnår en smule bedring.
Vi kender dog heldigvis til behandlingsmetoder, som vi ved virker, og som har hjulpet mange mennesker.
Er folk med CPTSD farlige?
For at svare på det spørgsmål, må vi læne os mere op ad den viden vi har omkring folk med "almindelig" PTSD.
Her ved vi, at selv om PTSD er forbundet med en øget risiko for vold, så har størstedelen af såvel krigsveteraner og ikke-veteraner med PTSD aldrig været involveret i voldssager. (1)
Faktisk er de fleste mennesker med PTSD mere tilbøjelige til at være ofre for vold, end at udvikle sig til gerningsmænd.
Selv om det er sandt, at personer med kompleks PTSD kan være mere tilbøjelige til at opleve problemer med vrede og impulsivitet, betyder det ikke, at de i sig selv er farlige.
Faktisk er de fleste mennesker med CPTSD mere tilbøjelige til at skade sig selv end andre.
Så, nej man kan ikke sige at folk med CPTSD generelt er mere farlige end ethvert andet menneske.
Hvornår bliver personer med CPTSD trigget?
Mens diagnosen PTSD kan opstå efter en enkelt traumatisk hændelse, eksempelvis en naturkatastrofe eller efter at have været offer for en voldsforbrydelse, opstår CPTSD normalt efter at have været udsat for flere traumer, ofte over en længere periode.
Ofte har folk med CPTSD oplevet misbrug eller omsorgssvigt i barndommen, vold i hjemmet eller omgivelser med et højt kriminalitets- eller konfliktniveau.
Da CPTSD typisk har en meget interpersonel karakter, kan triggers ofte opstå i relation til andre mennesker.
Det kan være et parforhold der er uharmonisk, problemer med kollegaer på arbejde, eller pludselige ændringer i tætte relationer, såsom en elsket persons død.
Udover dette, kan symptomerne på CPTSD selvsagt også forværres af triggers man almindeligvis ser hos PTSD ramte.
Såsom eksponering for:
Nyheder af traumatiske begivenheder
Specifikke lyde eller lugte i ens omgivelser
Store menneskemængder/overstimulering
Personer der ligner vedkommende, der svigtede eller misbrugte en
Uventet berøring, såsom en hånd på skulderen bagfra
Er CPTSD en psykisk sygdom?
CPTSD er ikke endnu anerkendt som en officiel psykisk sygdom, men...
Det er meget sandsynligt, at kompleks posttraumatisk stresslidelse snart vil blive betragtet som en officiel diagnose.
Dette skyldes, at CPTSD deler mange symptomer med andre psykiske sygdomme, der allerede er anerkendt, såsom posttraumatisk stress (PTSD), depression og forskellige angstlidelser.
Mange eksperter mener også allerede, at CPTSD bør klassificeres som en særskilt psykisk sygdom.
Dette er en positiv udvikling, fordi folk der lider af det, på sigt vil få en mere præcis diagnose og forhåbentligt dermed også kan få den behandling, de har brug for.
Hvad er forskellen mellem CPTSD og borderline personality disorder (BPD)?
CPTSD og BPD deler mange af de samme symptomer, hvilket desværre bidrager til at man kan tage fejl af hvilken lidelse vedkommende døjer med 🤔
CPTSD og BPD ligner hinanden i følgende symptomer:
Høj reaktivitet til negative følelser - ofte i form af vrede og aggression.
Forvrænget opfattelse af hvem man er
Impulsiv og hensynsløs adfærd
Tendens til selvskade - såsom at skære i sig selv eller brændemærke sig selv.
BPD adskiller sig dog fra CPTSD i to grundlæggende symptomer, nemlig:
Frygten for at blive forladt eller afvist
Skiftende idealisering og devaluering af mennesker omkring dem
Fælles for CPTSD og en stor del af de mennesker, der diagnosticeres med BPD er at de har oplevet fysiske eller seksuelle overgreb, været vidner til vold i hjemmet, og har oplevet følelsesmæssige svigt fra deres omsorgsgivere (såsom forældre).
Som resultat af dette ser man ofte, at personer med disse lidelser har svært ved at danne en intim følelsesmæssig relation til andre mennesker.
Er symptomerne på CPTSD de samme hos mænd og kvinder?
Der er endnu ikke nok forskning i netop CPTSD, til at afgøre om der er en grundlæggende forskel på, hvilke symptomer der udvikles hos mænd og kvinder.
Vi kan dog læne os op ad den viden vi har omkring diagnosen PTSD, for at tilnærme os et svar.
Den eksisterende dokumentation omkring PTSD viser, at den livslange forekomst af traumer er meget lavere blandt kvinder end blandt mænd, men at kvinder trods dette er mere sårbare over for posttraumatisk stresslidelse.
Hvorfor er dette mon tilfældet? 🤔
Årsagen ligger i at kvinder i langt højere grad udsættes for specifikke typer af traumer, der resulterer i en meget højere samlet betinget risiko for PTSD.
Forskellen ligger i, at mænd er mere tilbøjelige til at blive udsat for traumer som eksempelvis fysiske konfrontationer, ulykker, katastrofer, krig og oplevelser der involverer død og skader.
Kvinder er derimod mere tilbøjelige til at opleve voldtægt, seksuelle overgreb og seksuelt misbrug som børn.
Tal fra det amerikanske "National Sexual Violence Resource Center" viser, at 91% af ofrene for voldtægt og seksuelle overgreb er kvinder og 9% er mænd (I USA).
Denne statistik illustrerer omfanget af det problem, som kvinder står over for.
Selv om de samlet set oplever færre traumer gennem et liv, lider de i langt højere grad under seksuel vold.
Følelser af skyld og selvbebrejdelse er almindelige reaktioner på seksuelle og interpersonelle overgreb, hvilket er en af grundene til, at disse typer af traumer med større sandsynlighed resulterer i posttraumatisk stresslidelse.
Selv om mænd også kan være ofre for seksuelle overgreb, vold i hjemmet og misbrug, oplever de det i mindre grad.
Seksuel vold har altså en mere invasiv effekt på vedkommende, hvilket kan være svaret på hvorfor kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle PTSD som reaktion på et traume.
Denne forskel kommer også i mange tilfælde til udtryk i de symptomer, som de to køn giver udtryk for at være plaget af.
Kvinder oplever i højere grad:
Følelsesmæssig ligegyldighed
Undgåelsesadfærd
Humør- og angstproblemer
Selvbebrejdelse og skyld
Hvorimod mænd i højere grad oplever:
Irritabilitet
Impulsivitet
Stofmisbrug - stoffer/alkohol
Paranoia
Forhøjet alarmberedskab i kroppen - tendens til forskrækkelse
-
1. https://www.ptsd.va.gov/professional/treat/cooccurring/research_violence.asp#:~:text=Overview,have%20never%20engaged%20in%20violence.
