De 33 hyppigste stress symptomer og tegn på udbrændthed

STRESS, du er sikkert ved at være godt træt af at høre ordet! 🙉

Måske fordi du selv fra tid til anden har stiftet bekendtskab med de ubehagelige symptomer der følger med stress og udbrændthed?

Det luskede ved stress og udbrændthed er hvordan det kommer snigende over tid, og først bliver opdaget når vi har gjort skade på os selv.

Så skal vi pludselig til at bruge en masse tid og energi på at komme ovenpå igen og hele krop og sind.

I dette blog indlæg giver jeg et detaljeret overblik over en lang række stress symptomer.

Det vil gøre det nemmere for dig at blive bedre til at identificere dem hos dig selv, så du forhåbentligt kan handle tidsnok og navigere et sted hen med mere velvære.

Det gælder selvfølgelig både for dig og dine nærmeste.

VIGTIG INFO ⚠️

Du har ikke nødvendigvis stress “bare” fordi du oplever én af nedenstående tilstande. Typisk vil stress manifestere sig i flere symptomer på en gang, som eksempelvis hyppige hovedpiner, rastløshed, søvnbesvær og dårlig fordøjelse. Oplever du enkeltstående symptomer, kan det være tegn på en lang række andre problemer i kroppen - så hvis du er i tvivl, eller har brug for afklaring, så tag kontakt til din læge.

Indholdsoversigt

Video om stressresponsen - Se den inden du læser videre!
Stressens 4 stadier - Trafiklysmodellen

Video om stressresponsen - Se den inden du læser videre!

Inden du hopper videre i teksten så se lige videoen nedenfor. (Den er på engelsk)

Den giver et godt indblik i hvad der sker i kroppen når man er stresset - altså når den såkaldte stressrespons sparker ind.

Jeg kommer nemlig til at nævne stressresponsen MANGE gange i løbet af indlægget 🥴

Så det ville være rart for dig at vide hvad det går ud på…

Stressens 4 stadier - Trafiklysmodellen 🚦

Vi har som mennesker udviklet os til at kunne klare en hel del stress, såvel af fysisk som af psykisk karakter.

Derfor kommer et stressnedbrud også sjældent ud af det blå, medmindre der er tale om chok som følge af et pludseligt traume, eksempelvis ved en ulykke, overgreb, naturkatastrofe eller lignende.

Stress er typisk noget, der ophober sig i vores kroppe over tid ⏰

Kortvarig stress er for de fleste ikke noget problem, men begynder at blive en belastning, hvis vi er presset over evne i for lang tid, og ikke får den nødvendige ro til at restituere.

En god model til at forklare stressens faser, er den såkaldte trafiklysmodel, der består af 4 faser eller "stresstilstande".

Stadierne er delt op i grøn, gul, rød og sort.

🟢 Det grønne stadie - Den akutte stress

Den grønne stress fase er et udtryk for den akutte stress, som vi alle er "designet" til at kunne håndtere i små perioder ad gangen.

Her kan der være tale om den stress, der opleves i kroppen inden en vigtig jobsamtale, når vi er lige ved at falde på cykel eller når vi skal præstere lidt ekstra på arbejde på en given dag.

Den grønne fase er ikke negativ som så, på trods af den kortvarige uro den kan skabe i kroppen.

Hvis den bliver efterfulgt af en fase med ro og hvile, vil der i langt de fleste tilfælde hurtigt skabes balance i kroppen igen.

I det grønne stress stadie ses følgende symptomer:

Øget puls
Sitrende fornemmelse i kroppen & ufrivillige bevægelser (tics)
Øget svedproduktion
Tør mund
Sommerfugle i maven
Knugende fornemmelse i brystet eller maven
Øget trang til at skulle på toilettet
Anspændthed

🟡 Det gule stadie - Moderat stress

I den gule stress fase har du været under pres for længde eller i for store mængder, og du er begyndt at tære på kroppens reserver.

I denne fase formår kroppen ikke at få den ro og hvile, der skal til for at skabe balance i organismen, og du begynder at nærme dig en tilstand af kronisk stress, hvis ikke du passer på.

I det gule stress stadie ses følgende symptomer:

Øget træthed
Søvnproblemer
Tankemylder
Uro i kroppen
Manglende motivation
Lettere irriteret
Grådlabilitet
Trang til isolation/alenetid

🔴 Det røde stadie - Alvorlig stress

Det røde stress stadie er et udtryk for, at du har oplevet stress længe nok til, at det er blevet en kronisk tilstand i din krop.

Der er her tale om en alvorlig stress tilstand, der skal tages hånd om hurtigst muligt for at forhindre et kollaps.

I det røde stress stadie ses følgende symptomer:

Glemsom og kognitiv nedsat evne
Hyppige infektioner i kroppen (Såsom forkølelser)
Uforklarlige vandrende smerter
Øget aggression selv ved små triggers
Større forbrug af alkohol, tobak og stoffer (Uhensigtsmæssig coping)
Fordøjelsesproblemer
Blødningsforstyrrelser (Kvinder)
Manglende evne til at perspektivere/"se sig selv udefra", og forstå situationens alvor

⚫ Det sorte stadie - Stress kollaps

Det sorte stadie er et udtryk for stress kollaps.

Her sker der et nedbrud af enten fysisk eller psykisk karakter, der resulterer i at den stressramte ikke længere kan klare sine daglige gøremål og passe sit arbejde.

Her vil der ikke være noget valg tilbage for personen, end at trække stikket fuldstændigt og hvile 🛌

Der kan forventes en længere periode med fokus på at hele kroppen, for at komme tilbage i balance.

For nogle kan et stress kollaps resultere i varige mén, så det skal tages meget alvorligt!

I det sorte stress stadie sker der et stress kollaps, som kan komme til udtryk i:

Alvorlig træthed/komplet udmattelse
Meget hyppige angstanfald/panikangst
Svær depression
Blodprop
Ildebefindende i form af blackouts og besvimelser
lammelser i kroppen og motoriske vanskeligheder
Psykisk sammenbrud - ukontrollerbar gråd og følelseskaos
Selvmordstanker
Identitetskrise/psykose
Pludselig blindhed, hørenedsættelse eller vedblivende talebesvær
Kognitivt kollaps - kan ikke tænke klart og tage selv de mindste beslutninger

1. Hovedpine på grund af stress

En af de mest velkendte symptomer på stress er hyppig eller ligefrem kronisk hovedpine.

Oftest går disse hovedpiner under kategorien spændingshovedpine, da de opstår på grund af meget anspændt muskulatur omkring kraniet, i ansigtet eller nakke og skuldre.

Typisk oplever folk smerterne i panden og omkring tindingerne, men der er mange andre varianter hvor folk oplever smerterne mere lokalt omkring et af øjnene, over bihulerne, i bunden af kraniekanten og til tider i og omkring kæberne.

Men hvorfor opstår de ubehagelige spændinger?

I nogle tilfælde er der ganske enkelt tale om en overanstrengelse af muskulaturen, eksempelvis som følge af dårlige arbejdsstillinger eller kniben med øjnene for at følge med i excel arket på computeren.

Der er dog også en anden og lidt mere interessant forklaring, der i langt højere grad er relateret til dit stressniveau. (1)

Når vi oplever akut- eller ligefrem kronisk stress reagerer kroppen med at sætte en kaskade af urgamle processer i gang.

Disse processer er på kort sigt, og ved réel fare, hamrende gavnlige, men kan hurtigt gå hen og blive et problem for det moderne menneske.

Samlet set betegnes de processer som “kæmp, flygt, frys responsen”, eller “the fight or flight response” på engelsk som den amerikanske Fysiolog Walter Bradford Cannon for første gang omtalte det i bogen “Bodily changes in pain, hunger, fear and rage”. (2)

Det der kort fortalt sker under stressresponsen er at det sympatiske nervesystem sætter en række fysiologiske og psykologiske processer i gang.

Ved akut fare er disse med til at øge vores chance for overlevelse.

Der sker blandt andet følgende ting i din krop når det sympatiske nervesystem kører op på den store klinge (3):

Forhøjet hjerterytme - Øger blodcirkulationen så der kommer mere ilt og energi ud i kroppen.
Udvidede blodårer - Bedre iltoptagelse og fordeling ud til musklerne.
Udvidede bronkier og øget respirationsrate - Bedre iltoptagelse i lungerne.
Øget lever aktivitet - for at omdanne glycogen (sukker) til brændsel i musklerne.
Udvidelse af pupillerne - Bedre lysindtag så man hurtigere kan skanne sine omgivelser.

De ovennævnte processer viser ganske tydeligt hvordan kroppen lynhurtigt kan gøre sig kampklar og klargøre musklerne og resten af systemet til intens aktivitet.

Netop den øgede muskelspænding spiller en stor rolle for hyppige hovedpiner under vedvarende stress.

For hvis tilstanden går hen og bliver kronisk og kan det gå hen og påvirke smertereceptorerne i muskulaturen.

Det er derfor generelt en god ide at arbejde med kropsafspænding, især i stressende perioder af ens liv.

Bliv klogere på de forskellige typer hovedpine her

2. Kæbesmerter (TMJ Disorders) og tænderskæren (Bruxisme) på grund af stress

Nogle mennesker oplever meget ubehagelige kæbesmerter, til tider i kombination med tænderskæren, når de er stressede gennem en længere periode.

Kæbesmerterne, på engelsk kaldet TMJ disorders (temporomandibular joint), opstår ved koblingen mellem kæbebenet og kraniet.

Til tider forveksler folk kæbesmerterne med tandpine eller øresmerter, fordi det kan være svært nøjagtigt at definere hvor smerten udspringer fra.

I nogle tilfælde resulterer spændingerne i tinnitus (ringen for ørerne).

Kæbespændinger kommer ofte i kombination med tænderskæren (Bruxisme) som i det lange løb kan gå hen og slide på tænderne.

Det er sådan noget tandlæger er rigtigt gode til at spotte! 😁

Årsagen til kæbesmerter er ikke klart defineret i den videnskabelige litteratur, men et interessant studie fra 2011 undersøgte om der var en sammenhæng mellem stress og kæbesmerter.

Her fandt man en stærk correlation. (4)

Mit bud som kropsterapeut er at stressresponsen i kroppen er med til at øge spændingsniveauet i muskulaturen i kæberne, og på sigt kan give kroniske smerter.

3. Ryg- og lændesmerter på grund af stress

Ryg- og lændesmerter er en af de mest almindelige smerter folk oplever, såvel kortvarigt som kronisk.

Interessant nok er det kun omkring 15% af undersøgte rygsmerter der kan tilskrives deciderede fysiske skader såsom diskusprolapser, brud, gigtsygdom og lignende.

Det betyder altså at over 80% af alle undersøgte rygsmerter ikke har en tydelig fysiologisk årsag.

Man anslår at omkring 60-70% af befolkningen kommer til at opleve rygsmerter mindst en gang i livet.

Desuden er kroniske rygsmerter årsagen til cirka 15% af alle langtidssygemeldinger.

Ryg- og lændesmerter opstår i højere grad fra 30 års alderen, og udvikler en lineær prævalens derfra.

Interessant nok viser det sig dog at antallet af mennesker med rygsmerter falder efter 65 års alderen. (5),(6)

Dette kunne tyde på at pension og det dertilhørende fald i arbejdsrelateret stress, resulterer i en reduktion i forekomsten af ryg- og lændesmerter.

Den potentielle kobling mellem psykisk stress og rygsmerter er løbende blevet undersøgt, og der er studier der viser en sammenhæng her.

I et studie fra 2019 fandt man eksempelvis ud af at dårligt psykisk arbejdsmiljø var årsag til øget forekomst af rygsmerter hos de ansatte. (7)

Endvidere har man kunne finde en koblingen mellem langvarig stress og en øget sensitivitet overfor smerter.

Formodentlig fordi den konstante aktivering af stressresponsen i kroppen over tid resulterer i lavere serotonin og noradrenalin niveauer, der påvirker måden hvorpå kroppen fortolker information fra smertereceptorer i kroppen. (8)

4. Hyppige hold i nakken på grund af stress

Hyppige hold i nakken hænger ofte sammen med høje stress niveauer grundet den øgede spændingstilstand som ryg- og nakkemuskulatur bliver sat i under stressresponsen.

Hold i nakken er forbundet med pludseligt opståede smerter i nakke/hals muskulatur, og hindrer mobilitet grundet stivhed og stikkende smerter.

Normalt aftager smerten efter 3-7 dage.

Oplever man ikke lindring efter halvanden uge, bør man kontakte sin læge.

I et litteraturstudie fra 2016 (9), der samlet set analyserede data fra over 39.000 deltagere, fandt man en stærk sammenhæng mellem stress og kroniske smerter i nakken og armene.

Dertil kan tilføjes at et andet studie fra 2016 (10) viser at afspænding af muskulaturen i nakken og på kraniet, via kraniosakral terapi, har en positiv effekt på at lindre kroniske nakkesmerter.

Der er altså ikke nogen tvivl om at de processer som sættes i gang under kroppens stressrespons har en stor effekt på kroniske muskelspændinger og dertilhørende smerter.

5. Stikken/dunken i armene og summen i fingrene på grund af stress

Et hyppigt symptom på kronisk stress er en fornemmelse af stikkene eller dunken ned gennem armen.

Nogle gange kan det også opleves mere som summen i fingrene, oftest i venstre arm.

Til tider er folk bange for at der er tale om tegn på blodprop, hvilket dog sjældent er tilfældet.

Årsagerne til dette ubehag i armen og fingrene tilskrives typisk enten irriterede nervebaner, der påvirkes af meget anspændt muskulatur i øvre ryg og bryst, eller psykosomatiske smerter.

Psykosomatiske smerter er smerter, der registreres af den enkelte, men som man ikke kan finde en medicinsk årsag til.

Relationen mellem stress og armsmerter er blevet studeret i adskillige undersøgelser.

I et studie fra 2006 fandt man til eksempel en sammenhæng mellem stress og armsmerter blandt teenagere. (11)

I studiet “Is there a relationship between psychological stress or anxiety and chronic nonspecific neck-arm pain in adults? A systematic review and meta-analysis.” kunne man konkludere at der er “...en stærk sammenhæng mellem stress og kroniske nakke- /armsmerter.”

Et andet studie har undersøgt nakke-, skulder og armsmerter i forbindelse med psykologisk stress hos en gruppe forsøgspersoner over en periode på 16 år.

Resultaterne fra dette studie var også meget overbevisende, og kunne påvise en stigning i armsmerter hos deltagerne i forbindelse med stressende perioder i deres liv. (12)

Afspænding og sænkning af stressniveauet hos den enkelte viser sig at lindre dette symptom.

6. Sitren, snurren og summen i kroppen på grund af stress

Mange mennesker oplever en form for sitren, snurren eller summen i kroppen ved akut stress eller helt uprovokeret, hvis de har været stresset gennem en længere periode.

Disse fornemmelser i kroppen opstår typisk fordi kroppen tænder for den såkaldte "kamp eller flugt" tilstand.

Det sympatiske nervesystem aktiveres, og der frigives frigives adrenalin og andre stresshormoner i blodet 🩸 🏃‍♀️

Netop adrenalin har en stærk indvirkning på hvordan kroppen føles, og kan forårsage en række fysiske symptomer, herunder:

Forhøjet hjertefrekvens
Forhøjet blodtryk
Hurtigere vejrtrækning
Svedtendens
Udvidede pupiller
Rysten eller sitren
Tør mund
Sammentrækning af musklerne
Prikken eller svirren i kroppen (paræstesi)

Man ser også ofte denne snurrende fornemmelse, og andre føleforstyrrelser, i forbindelse med angstlidelser, som kan opstå eller forstærkes af høj stress i hverdagen.

De muskelspændinger, der opstår som følge af at kroppen er presset, kan også helt konkret gå ind og klemme på bestemte nervebaner, hvilket kan give snurrende eller summende fornemmelser. - typisk i arme og ben.

7. Uro i benene (Restless Leg Syndrome - RLS eller Willis-Ekbom Disease) på grund af stress

Uro i benene eller Restless Leg Syndrome (RLS) som det kaldes på engelsk, forekommer ofte i forbindelse med stress og et overbelastet nervesystem.

Folk der oplever uro i benene beskriver det som at have en stærk trang til at bevæge benene på grund af en fornemmelse af kløen, trækken, kriblen, dunken eller brænden.

Symptomerne opstår oftest om aftenen, hvilket kan give søvnproblemer da man kan have svært ved at finde ro eller ligefrem vågner på grund af ubehag i benene.

Lidelsen kan opstå i alle aldre, men forekommer dog hyppigst hos kvinder.

Der kan være en række årsager til RLS:

Jernmangel
Uremia (Nyreproblemer)
Hypoaktiv skjoldbruskkirtlen
Depression
Fibromyalgi
Parkinson's
Diabetes
Stress
Graviditet

I et studie fra 2020 (13) testede man om et 12 ugers Yoga program, der er kendt for at være stressreducerende, kunne have en gavnlig effekt på symptomerne på RLS.

Det viste sig at der var en betydelig reduktion i både symptomerne såvel som deres intensitet.

Man ved at Yoga går ind og beroliger nervesystemet, hvilket kunne tyde på at RLS er mere relateret til kroppens stressrespons end man umiddelbart tror.

Et studie fra 2014 kunne også påvise et ekstraordinært højt sammenfald mellem psykologisk stress og uro i benene. (14)

Oplever du stærk uro i benene kunne det derfor være en idé at arbejde med at sænke dit stressniveau, for at se om det kan være årsagen.

8. Tics & ufrivillige bevægelser på grund af stress

De fleste af os kender til tics i mindre grad - eksempelvis når de små muskler omkring øjet laver ufrivillige bevægelser.

Tics kan dog sagtens komme i form af større bevægelser som spjætten med armene, rysten med hovedet, eller pludselige bevægelser med skuldrene.

Tics kan også manifestere sig i lyde såsom hosten, rømmen eller ligefrem ord (Her begynder det dog at bevæge sig over i det man kalder Tourette Syndrom).

For nogle er det en dagligt tilbagevendende ting, hvorimod det for andre kun kommer lejlighedsvis, eksempelvis i perioder med høj stress.

Man ved stadigvæk ikke helt hvorfor tics opstår, men de ses oftere hos folk der er diagnosticeret med ængstelighed, som hos folk med ADHD eller OCD.

Et studie fra 2022 undersøgte sammenhængen mellem følelser og tics.

Her fandt man ud af at stærke følelsesmæssige tilstande såsom angst, stress, frustration og lignende var med til at forværre tics. (15)

Man har også kunnet observere en høj forekomst af tics hos folk med post traumatisk stress.

I disse tilfælde forværredes ticsene også hvis vedkommende oplevede større mængder stress end normalt. (16)

Disse tics bliver af forfatterne kaldt for “tics of trauma”.

Hvis tics er opstået på grund af en spidsbelastningsperiode med høj stress, og de ikke varer ved når der er kommet mere ro på, er der ingen grund til bekymring.

Hvis de dog varer ved i flere måneder og påvirker hverdagen, kan der være hjælp at hente i forskellige former for terapi.

Et besøg hos lægen bør dog altid være første skridt.

9. Tunnelsyn på grund af stress

Tunnelsyn er karakteriseret ved en indsnævring af synsfeltet, så synet opleves som en tunnel.

Det sker fordi det perifere synsfelt sættes ud af spil grundet sygdom, skader eller akut stress.

Folk der lider af panikangst, hvor kroppens stressrespons uhensigtsmæssigt kører op i meget højt gear, oplever ofte at få tunnelsyn under et anfald.

I et studie fra 1988 formåede forskere faktisk at fremtvinge milde tilfælde af midlertidigt tunnelsyn, ved at udsætte deres forsøgsgruppe for en visuel stresstest. (17)

Tunnelsyn i forbindelse med stress opstår oftest i meget akutte situationer, hvor en stor mængde adrenalin bliver skudt ud i kroppen og klargører den til kamp.

Dette adrenalin “skud” påvirker også synsfeltet.

Folk der ofte er udsat for livstruende situationer, såsom millitær- og politifolk, er ligefrem trænet i at håndtere tunnelsyn, skulle det opstå under en farlig situation.

Tunnelsyn som følge af kroppens akutte stressrespons menes at have haft en gavnlig effekt for vores forfædre, når de stødte på farlige dyr eller andre akutte farer i naturen.

Tunnelsyn skaber nemlig en hyper fokusering på faren man står overfor, og skærer alt anden visuel information fra.

Som følge af panikangst er tunnelsyn dog sjældent til gavn, og høje stressniveauer kan for nogle gå ind og fremprovokere angstanfald.

Her er det dog vigtigt at påpege at det ikke er livstruende, selvom det kan føles meget ubehageligt mens det står på.

10. Øget lydfølsomhed på grund af stress

Man ved at kronisk stress og især akut stress kan have en effekt på hvordan vi opfatter lyd.

I nogle tilfælde taler man faktisk om hyperacusis.

Det er et udtryk, der dækker over en stærkt forøget følsomhed overfor lyd, selv ved meget moderate lydniveauer - dette hører dog til sjældenhederne.

Øget lydfølsomhed viser sig ved at personen opfatter almindelige lydniveauer som udsædvanligt høje, og bliver irriteret eller ængstelig på grund at det.

Svenske forskere har kunnet påvise at psykologisk udmattelse kan føre til øget lydfølsomhed.

Endvidere viser det sig at man ved kroniske udmattelses-tilstande har en øget tendens til at blive lydfølsom, hvis man bliver sat under akut stress. (18)

Det modsatte, altså nedsat hørelse, kan dog også opleves under akut stress.

Dette hænger med stor sandsynlighed sammen med kroppens stressrespons.

Hvis du oplever øget lydfølsomhed, som er udover hvad du normalt oplever, bør du tage kontakt til din læge.

11. Hyppige blister i munden på grund af stress

Hyppige blister i munden kan være et meget almindeligt symptom på at kroppen er stresset og er på overarbejde.

Cirka 20% af befolkningen lider fra tid til anden af blister i munden.

Blisterne opstår som hvide kraterlignende plamager rundt om i munden, og kan være hævede og meget sarte ved berøring.

Ofte oplever folk en brændende eller sviende smerte mens blisterne står på.

De fleste blister fortager sig efter en uges tid, men kan i nogle tilfælde blive hængende længere end det.

Der findes en række årsager man mener kan ligge til grund for blistdannelser.

Koblingen mellem stress og blister er dog ganske tydelig.

I disse tilfælde kan der være tale om at stressen svækker immunsystemet, hvilket sænker kroppens evne til at holde vira i kroppen nede.

Det er netop det der kan være medvirkende til udviklingen af blister.

I et studie fra 2018 konkludere man at “Psykologisk stress er en af de største faktorer i udviklingen af tilbagevendende blister”. (19)

Endvidere kunne man drage en kobling mellem folk med hyppige blister og tilfælde af depression og forhøjede stressniveauer.

Kroppen reagerer til tider på forunderlige måder når vi er under pres, så oplever du en periode med mange blister i munden kan det være tegn på at arbejde på at sænke dit overordnede stressniveau.

12. Hyppig vandladning (tissetrang) på grund af stress

De fleste af os har nok oplevet en pludselig eller forhøjet tissetrang før en eksamen eller en anden form for stressende begivenhed.

Tissetrangen opstår som følge af de processer, der bliver sat i gang i kroppen under stressresponsen.

Stressresponsen påvirker kroppen på en række områder, og særligt i forhold til tissetrangen sker følgende:

Muskler i kroppen spænder op så vi er klar til at kæmpe eller flygte, dette gælder også blæren.
Forhøjet hjerterytme bevirker en forhøjet filtrering af urinsyre i nyrerne, hvilket skaber mere urin.
Signaler fra blæren til hjernen, der normalt signalerer hvornår det er tid til at tisse, bliver overskrevet - dette giver en akut tissetrang selv ved tom blære. (20)

Hvis ikke kroppen får tid og ressourcer nok til at komme sig efter en stressende oplevelse, som er tilfældet ved kronisk stress, bliver den låst i en tilstand af hyperstimulering.

Ved hyperstimulering bliver kroppens systemer låst i en stresstilstand selv når stressresponsen ikke er aktiveret.

Den samme tissetrang som vi mennesker oplever har man også kunne observere i mus under kontrollerede forhold.

I et studie fra 2021 stressede man en gruppe mus ved periodisk at nægte dem adgang til drikkevand. (21)

Dette stressede dem i en sådan grad at de skulle tisse 7 gange mere end normalt.

Overordnet set er denne respons altså meget almindelig blandt pattedyr.

13. Urininkontinens (ufrivillig vandladning) på grund af stress

Urininkontinens er et problem, som mange mennesker lider under i det stille 🤫

Selv om det for nogle kan være pinligt at bringe emnet på banen, er urininkontinens faktisk ret almindeligt og rammer både mænd og kvinder.

Der findes to hovedtyper af urininkontinens: stressinkontinens og tranginkontinens.

Stressinkontinens er den mest almindelige type og rammer mest kvinder.

Den opstår, når fysisk bevægelse eller aktivitet lægger pres på blæren, hvilket får urinen til at løbe ud.

Selv om stressinkontinens ikke direkte er relateret til psykisk stress, kan det at være under psykisk stress resultere i øget muskelspænding omkring blæren, hvilket gør det sværere at holde urinen inde.

Tranginkontinens skyldes derimod en overaktiv blæremuskel, og udgør cirka 20% af urininkontinens tilfældene hos kvinder.

Tranginkontinens fører til en stærk, pludselig trang til at tisse, selv om blæren ikke er fuld.

Hvis du har urininkontinens, findes der behandlinger, som kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over din blære.

Tal med din læge om dine muligheder, så du kan finde den bedste behandling for dig.

14. Hyppig blærebetændelse (urinvejsinfektioner) på grund af stress

Blærebetændelse er en infektion i blærens slimhinder, og opstår oftest på grund af bakterieinfektioner.

Blærebetændelse giver som regel brændende eller stikkende smerter når man tisser, og kan give en fornemmelsen af ikke at have tømt blæren ordentligt selvom man ikke kan tisse mere.

Blærebetændelse kan også medføre hyppig tissetrang, og i sjældne tilfælde give blod i urinen.

Blærebetændelse opstår hyppigere hos kvinder, da deres urinveje rent anatomisk er mere udsatte for e-coli bakterier, som i 3 ud af 4 tilfælde er årsagen til blærebetændelse.

Typisk behandles en blærebetændelse med antibiotika tabletter.

Koblingen mellem blærebetændelse og stress ligger i at den cortisol der skydes ud i kroppen under stressresponsen er med til at svække immunsystemet.

Denne svækkelse af immunsystemet gør kroppen mindre modstandsdygtig overfor de bakterier der giver urinvejsinfektioner.

Døjer man med hyppige blærebetændelser bør man overveje om forhøjede stressniveauer kan ligge til grund for det.

15. Mavesmerter & mavesår på grund af stress

Mavesmerter og mavesår er desværre en meget hyppig stressreaktion.

Du kender sikkert til følelsen af at have sommerfugle i maven inden en jobsamtale eller et vigtigt møde?

Dette er dit autonome nervesystem der slår over i den såkaldte sympatiske tilstand og lukker ned for fordøjelsen, så blod og energi kan bruges andre steder i kroppen til at håndtere den “fare” du står overfor. (22)

Hvis man i for lang tid eller for hyppigt befinder sig i denne tilstand, går det ud over fordøjelsessystemet og kan resultere i mavekramper eller mavepine.

Ved kronisk stressede personer, kombineret med en kost høj i kulhydrater og raffineret sukker, kan denne belastningstilstand udvikle sig til mavesår.

I slemme tilfælde kræver dette behandling med medicin.

Et studie fra 2008 udsøgte netop sammenhængen mellem mavesmerter og stress.

Der viste sig at være et klar sammenhæng mellem hvor stresset deltagerne følte sig og graden af mavepine.

Forsøget understregede dog også at det er meget individuelt hvordan folk reagerer på stress.

Samme “mængde” stress opfattes forskelligt fra person til person - hvilket er fint i overensstemmelse med det faktum at folk opfatter deres situation og omverden meget forskelligt.

Nogle er bare bedre til at håndtere stress end andre.

Ydermere kunne en forskningsartikel fra 2019 påvise en sammenhæng mellem mavepine og stress i en forsøgsgruppe bestående af knap 2000 teenagere.

Dem der oplevede mere familie relateret stress havde hyppigere mavepine. (23)

16. Afføringsproblemer & irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrom - IBS) på grund af stress

Irritable Bowel Syndrom (IBS), også kaldet irritabel tyktarm på dansk, er en tilstand hvor man har ubalance i tyktarmen, og ofte døjer med “luft i maven”, oppustethed, kramper og diarré.

Lidelsen er ikke som sådan en sygdom, men nærmere et symptom på en underliggende forstyrrelse af tarmen.

Der er ikke en enkeltstående årsag til at folk får IBS, men man ved at det kan opstå på grund af problemer med nerverne i tarmen, som følge af en slem tarm infektion, på grund af pludselig ændring af bakteriekulturen i tarmen eller ved høj langvarig stress (24)

Særligt stress spiller en interessant rolle i forhold til irritabel tyktarm.

Forskningsartiklen “Stress and the gut: pathophysiology, clinical consequences, diagnostic approach and treatment options” fra 2011 giver et fint overblik over hvordan stress (aktivering af stressresponsen i kroppen) påvirker tarmen. (25)

Her nævnes at stress forårsager ændringer i hvordan muskulaturen i tarmene fungerer, så fordøjelsen ikke foregår optimalt.

Det viser sig også at folk under stress udvikler en øget sensitivitet i vævet i tarmene, så smerte registreres i højere grad.

Man har også kunnet konkludere at der i hele fordøjelsesprocessen udskilles større mængder galde, mavesyre og lignende hvis personen føler sig stresset - måske også en af årsagerne til den øgede risiko for udvikling af mavesår under langvarig stress.

Endvidere nævner forfatterne af artiklen, at der også sker en tydelig ændring af tarmfloraen, som man ved kan have en betydelig indflydelse på fordøjelsen.

Stress har med andre ord en meget stor effekt på hele fordøjelsesprocessen og dens individuelle komponenter.

Stress er selvsagt et bredt begreb og kan forekomme både fysisk, eksempelvis ved hård træning eller søvnmangel, psykisk ved emotionelle belastningstilstande, eller kemisk ved rygning, alkohol og lignende.

Særligt den psykiske del spiller en vigtig rolle ved irritabel tyktarm.

Det har man eksempelvis nærstuderet i forskningsartiklen “Impact of psychological stress on irritable bowel syndrome”. (26)

Her konkluderer forfatterne at psykologisk stress, det vil sige bekymringer, ængstelighed og så videre, har en betydelig effekt på IBS!

De skriver:

”IBS er en stress sensitiv sygdom, hvilket bevirker at behandling af IBS bør fokusere på stress håndtering og håndtering af stressresponsen”.

Denne konklusion understøttes af en lang række andre artikler, blandt andet i “The Place of Stress and Emotions in the Irritable Bowel Syndrome” fra 2017.

Her fandt et hold forskere også sammenhæng mellem emotionel stress og forstyrrelse af tarmsystemet. (27)

Alt i alt taler den nuværende viden for at stressreduktion og stress håndtering kan være et vigtigt værktøj til at håndtere og mindske generne ved irritabel tyktarm (IBS).

17. Hjertebanken & høj puls på grund af stress

En del af stressresponsen i kroppen er frigivelse af adrenalin, som er et hormon der blandt andet øger vejrtrækningsfrekvensen, hjerteraten og blodtrykket.

Alt sammen med henblik på at få ilt ud til din muskulatur - så du kan løbe fra den fare du står overfor. (28)

Dette er selvsagt hensigtsmæssigt, hvis du står overfor en réel fysisk fare, men knap så gavnligt hvis der er tale om et uoverskueligt excelark på arbejdspladsen, hvor du måske tilmed har følt dig presset gennem længere tid.

Høj puls er selvfølgelig ikke farligt i sig selv, vi træner jo eksempelvis hjertet og hele kredsløbet når vi løbetræner, eller udfolder og fysisk på anden vis.

Problemet opstår når det begynder at vise sig som en forhøjet hvilepuls og ved pludselige stigninger i hjerteraten, selv med meget små fysiske belastninger.

Det er her at stress kan være årsagen.

Ved langvarig stress kan der opstå en form for dysfunktion i kroppens stressrespons, der gør at den aktiveres ved selv meget små belastninger.

Eller nogle gange ligefrem helt utidigt og ud af det blå.

Jeg er kropsterapeut i indre København og har blandt andet hørt historier fra mine klienter med følgevirkninger fra Covid-19, om at de har haft problemer med hjertebanken og høj puls.

I min optik er det opstået fordi infektionen var så stor en belastning for deres kroppe, at stressresponsen er blevet overfølsom.

For det moderne menneske er det dog nok nærmere psykologisk stress der er årsagen til dette symptom i de fleste tilfælde.

Man ved at psykologisk stress sidder i kroppen selv i noget tid efter man har “oplevet” stressfaktoren. (29)

Under vedvarende pres kan den hyppige aktivering af responsen være med til at skabe et overfølsomt “alarmsystem”.

Det er sikkert også en af grundene til at det kan tage lang tid at komme tilbage efter et stressnedbrud.

Kroppen skal på ny skal lære at reagere hensigtsmæssigt til belastninger, og ikke bare give den fuld gas bare fordi man er i tvivl om hvilken mælk man skal vælge nede i supermarkedet.

Bliv klogere på sammenhængen mellem hovedpiner og blodtrykket her

18. Hjertekrampe (Angina Pectoris) på grund af stress

Hjertekrampe opstår når hjertemusklen ikke får tilført nok ilt via blodet, grundet forsnævring i kranspulsåren 🩸🩸

Når dette sker kan det give brystsmerter, og i værste tilfælde resultere i et hjerteanfald.

Angina pectoris beskrives ofte som en følelse af trykken, tunghed eller smerte i brystet, der kan stråle ud til arme, hals, kæbe eller ryg.

Hjertekrampe opstår som sådan ikke direkte på grund af stress, men er snarere et resultat af åreforkalkning, der er blevet forværret af stress.

Der findes behandlinger, som kan hjælpe med at reducere symptomerne på angina pectoris og forebygge hjerteanfald.

Tal med din læge, hvis du har mistanke om at hjertekrampe er årsag til dine brystsmerter.

19. Forhøjet blodtryk på grund af stress

En stresset krop vil helt naturligt have forhøjet blodtryk.

Stressresponsen i kroppen hæver nemlig trykket for at sikre bedre iltning af muskulaturen for at kunne handle på den udfordring du står overfor.

Også selvom den udfordring “bare” er en bekymring om fremtiden.

I små doser i ny og næ er dette ikke noget problem for kroppen, og kan ligefrem være gavnligt.

På længere sigt, såsom ved kronisk stress, er forhøjet blodtryk dog en belastning for kredsløbet.

Forhøjet blodtryk over lang tid har vist sig at være en underliggende årsag til åreforkalkning, da blodkarrene tager skade af trykket.

Det er netop også derfor at stress er en stor faktor i udviklingen af hjerte-/karsygdomme.

I et interessant studie fra år 2000 kiggede man på hvordan to forskellige grupper forsøgspersoner reagerede på en hukommelsestest. (30)

Den ene gruppering bestod af folk med høje stressniveauer og den anden med lave stressniveauer.

Det viste sig at gruppen med høj stress klarede sig væsenligt dårligere i hukommelsesprøven (de var simpelthen betydeligt langsommere), og havde som udgangspunkt forhøjet blodtryk og hjerte-rate, som blev endnu højere under testen.

Der er altså en sammenhæng mellem langvarig stress og forhøjet blodtryk, som også lader til at have en negativ effekt på vores korttids hukommelse.

Et andet studie fra 1997 undersøgte sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og forhøjet blodtryk.

Her konkluderede man at stressende arbejde havde en øgende effekt på blodtrykket, såvel på arbejde og derhjemme. (31)

Har du mistanke om at dit forhøjede blodtryk er forårsaget af kronisk stress kunne det være værd at overveje implementering af forskellige værktøjer i hverdagen til at sænke dit stressniveau.

Man kan nemlig heldigvis sænke sit blodtryk igen via livsstilsændringer.

20. Svimmelhed & hyperventilation/åndenød på grund af stress

Ved langvarig stress kan man udvikle angst eller ængstlige reaktioner fordi nervesystemet hele tiden er i alarmberedskab.

Særligt ved den vedvarende psykologiske stress, som i mange tilfælde er den primære stressfaktor for det moderne menneske, kan svimmelhed og hyperventilation være et tegn på stressinduceret angst.

De stresshormoner, der frigives når vi føler og stressede over arbejde, familie, økonomi og så videre påvirker kroppens kardiovaskulære system. (32)

Dine blodårer trækker sig sammen, hjerteraten stiger og din vejrtrækning bliver overfladisk.

Disse fysiske ændringer i kroppen kan give svimmelhed og resultere i hyperventilation.

Ved hyperventilering sænkes Co2 niveauet i blodet fordi vi ånder for meget ud.

Denne drastiske sænkning af Co2 bidrager yderligere til svimmelhed og nogle gange balancebesvær.

Foruden effekten som stresshormonerne har på dit kredsløb, kan de også gå ind og påvirke det man kalder det vestibulære system.

Dit vestibulære system sidder i det indre øre, og har til formål at registrere bevægelser og påvirkning fra tyngdekraften.

Med andre ord er det det system, der hjælper kroppen med at holde balancen.

Denne påvirkning af det vestibulære system kan også give svimmelhed.

Hvis du har mistanke om at din svimmelhed eller hyperventilering skyldes stress kan du med fordel dykke ned i vejrtrækningsøvelser, da vejrtrækning er en effektiv måde til at gå ind og påvirke dit nervesystem på og finde ro i kroppen.

21. Svedeture på grund af stress

Sved er kroppens naturlige måde at regulere kropstemperaturen på, særligt når vi har det varmt grundet høje temperaturer i vores omgivelser eller når vi motionerer.

Der er dog forskellige måder kroppen sveder på.

Den har nemlig forskellige typer svedkirtler, som agerer forskelligt alt efter hvilken type sved der er behov for.

Sved der eksempelvis opstår på grund af motion vil typisk udskilles via de ekkrine kirtler i kroppen.

De findes over langt det meste af kroppen.

Når stressresponsen i kroppen aktiveres er det dog en anden type svedkirtel der aktiveres, kaldet de apokrine kirtler. (33),(34)

Disse kirtler er koncentreret i områder med tæt behåring såsom i armhulen og i skridtet, og udskiller en anden type sved end den der skabes til nedkøling af kroppen.

Sveden som de apokrine kirtler udskiller er tykkere end den “almindelige” sved, og består i højere grad af proteiner og fedtmolekyler.

Årsagen til denne forskel i svedtype er ikke entydigt beskrevet i den videnskabelige litteratur, men der er dog teorier om at sved fra de apokrine kirtler kan fungere som en form for non-verbal kommunikation mellem mennesker via lugt. (35)

Menneskekroppen har gennem evolutionen udviklet sig til en overlevelsesmaskine, og mange af vores umiddelbart ubetydelige reflekser har en funktion i forhold til overlevelse.

Eksempelvis er det ikke uden grund at gab smitter.

Her vil en træt krop nemlig signalere til en anden, at de kollektivt skal ilte hjernen for at øge årvågenheden.

Måske stress induceret sved har samme effekt - nemlig at sikre flokkens/stammens overlevelse ved at kommunikere “fare” 🤷‍♂️

I meget slemme tilfælde kan man opereres for overaktive svedkirtler, men man bør dog først opsøge andre mere naturlige alternativer inden.

Tag eventuelt en snak med din læge hvis du have det undersøgt.

22. Kronisk trætheds syndrom (chronic fatigue) på grund af stress

Kronisk trætheds syndrom kan opstå som følge af længerevarende stress eller traumatiske oplevelser.

Symptomerne på diagnosen består af en overvældende træthed i kroppen og styrke nedsættelse, der i høj grad påvirker dagligdagen, og ikke aftager selv ved megen hvile og søvn.

Ofte oplever folk også hukommelsesbesvær, uforklarlige smerter i led og muskler, søvnproblemer og hovedpiner. (36)

Typisk skal man have symptomerne i mere end 6 måneder for at kunne stille diagnosen kronisk trætheds syndrom.

Man vil også skulle gennemgå en lang række undersøgelser for at udelukke andre årsager såsom depression, problemer med blodprocenten eller stofskifte problemer.

Kronisk trætheds syndrom går under den kategori af lidelser med kalder for funktionelle lidelser.

Dette er en kategori som dækker over lidelser, hvor man i det traditionelle sundhedssystem ikke kan påvise egentlig sygdom i personen, til trods for at klienten giver udtryk for ovenstående symptomer.

Andre funktionelle lidelser er eksempelvis fibromyalgi, irritabel tyktarm eller følgevirkninger efter piskesmæld.

Sammenhængen mellem kronisk træthed og stress er blevet studeret i en lang række forskningsstudier.

En af teorierne går på at kronisk stress skaber en form for resistens i vores immunceller overfor stress signalerne i kroppen, hvilket resulterer i kronisk inflammation i kroppen og skaber den kroniske træthed. (37)

Man kan med andre ord i nogle tilfælde se kronisk trætheds syndrom som en form for post traumatisk stress, der sidder fast i kroppen. (38)

Man har eksempelvis også kunne observere en øget forekomst af kronisk træthed som følgevirkning af Covid-19 - her er der formentligt tale om at den virale infektion har været en for stor belastning for kroppen. (39)

Har du mistanke om at du lider af kronisk træthedssyndrom kan du til at starte med kontakte din læge.

Der er også hjælp at hente i Patientforeningen for Funktionelle Lidelser.

Se her for mere information: http://www.pffl.dk/

23. Appetitløshed eller overspisning på grund af stress

Stress påvirker hele kroppen og har ofte en effekt på ens appetit, enten i form at øget sult eller appetitløshed.

Overordnet set ser man typisk at skut stress sænker appetiten, hvorimod længerevarende eller kronisk stress hæver appetiten.

Sammenhængen mellem stress og appetitforstyrrelser er blevet studeret i en lang række forskningsartikler, eksempelvis i et litteraturstudie fra 2018.

Her undersøgte man hormoners regulering af appetit og hvordan det spiller sammen med stressresponsen. (40)

I en gennemgang af 47 nøje udvalgte artikler konkluderer litteraturstudiet at:

Kronisk stress forstyrrer kroppens mæthedsfornemmelse.
Kronisk stress danner et inflammationsdæmpende hormon der også øger appetit (glucocorticoids).
Overspisning bruges som coping til at håndtere stress - sandsynligvis fordi mad frigiver signalstoffet dopamin som føles godt
Akut stress frigiver adrenalin og noradrenalin som undertrykker appetit
Stressresponsen frigiver hormonet cortisol, der både kan bidrage til øget appetit såvel som appetitløshed

Alt i alt er der mange processer i kroppen der aktivers under stressresponsen som kan påvirke din appetit.

Et råd kan være at holde øje med vægten, da drastisk fald eller øgning af vægt, kombineret med andre stress symptomer, kan være tegn på en overbelastningstilstand.

24. Svækket immunforsvar - hyppige infektioner såsom forkølelser på grund af stress

Man ved at langvarig stress går ind og svækker immunsystemet, hvilket ofte er årsagen til at man er mere sårbar overfor forkølelser, influenca, maveproblemer og lignende infektioner i perioder med høj stress.

Man kan også opleve at sårheling tager længere tid, hvis man eksempelvis har skåret sig i fingeren eller har fået en rift.

For det moderne menneske opleves stress oftere som psykologisk stress fremfor fysisk, eksempelvis ved bekymring omkring arbejde, familie, økonomi og lignende.

I litteraturstudiet “Psychological Stress and the Human Immune System: A Meta-Analytic Study of 30 Years of Inquiry” fra 2004 undersøgte man netop sammenhængen mellem psykologisk stress og immunsystemet. (41)

Studiet konkluderer at der ved kortvarig stress, eksempelvis ved en eksamen, sker en midlertidig positiv ændring i immunsystemet.

Dette har sandsynligvis har været til gavn for vores forfædre der levede i den barske natur.

Ved langvarig stress ses der dog en negativ effekt på immunsystemet i form af undertrykkelse af de cellulære mekanismer, der angriber og dræber bakterier og vira.

Disse konklusioner bliver også draget i andre studier.

Eksempelvis i artiklen “The effect of stress on the defense systems” fra 2010. (42)

I denne forskningsartikel kommer forfatterne også frem til at akut stress kortvarigt øger kroppens forsvar mod infektioner, men at langvarig stress hæmmer de mekanismer, der beskytter kroppen mod infektioner.

Overordnet set har stress altså en betydelig indvirkning på kroppen immunsystem, og dens evne til at bekæmpe fremmede organismer i kroppen.

Hvis altså du tit er forkølet og småsyg kan årsagen måske findes i at dit grundlæggende stress niveau i kroppen er for højt og derfor underminerer forsvarsmekanismerne i dit immunsystem.

25. Tankemylder på grund af stress

Tankemylder er når man har en fornemmelse af at ens tanker kører med 200 kmt/h, særligt i retning af bekymringer, og at man har svært ved at stoppe det eller vinde overblikket tilbage.

Den ene tanke er hurtigt efterfulgt af den næste, og det skaber forvirring i ens indre.

Tankemylder er et meget hyppigt stresssymptom, og opstår ofte når der er for mange ting at tage sig af og vi kognitivt eller emotionelt er overbelastet.

Tankemylderets følgesvend er angst, som ofte opstår på grund af den frustration og det kontroltab man oplever når ens indre stemme brager derudad.

CITAT 📢

"Stress-related disease emerges, predominantly, out of the fact that we so often activate a physiological system that has evolved for responding to acute physical emergencies, but we turn it on for months on end, worrying about mortgages, relationships, and promotions."

Kilde: Robert M. Sapolsky: "Why Zebras Don't Get Ulcers"

I min optik, som professionel kropsterapeut, tror jeg at tankemylder er en måde for hjernen at prøve at vinde overblikket tilbage over din situation.

Simpelthen et forsøg på at få kontrollen tilbage.

Desværre kan det hurtigt blive en ond spiral hvis ikke man tager hånd om roden til problemet.

Dette kan ofte være arbejdsrelateret stress, problemer i parforholdet eller lignende.

Foruden den stressinducerede tankemylder er det også et hyppigt symptom ved humørforstyrrelser såsom depression. (43),(44)

For at sænke din tankemylder kan du arbejde med at takle årsagen dertil, eller arbejde med at være mindre reaktiv overfor dine tanker.

Her kan du eksempelvis ty til meditationsapps, for at styrke evnen til at finde ro selv i spidsbelastnings perioder i dit liv.

Alternativt kan du gøre brug af kropsterapi mod stress - Læs mere her.

26. Talebesvær på grund af stress

Stress er altid det man vil kalde en systemisk belastning, altså en tilstand der påvirker hele din krop på en gang.

Det vil med andre ord sige at alt kan påvirkes, særligt hvis du oplever høj stress for længe.

En af de mere obskure symptomer er talesvær, hvor man eksempelvis føler lammelse munden og har svært ved at tale, har en lidt snøvlende tale eller måske begynder at stamme.

Man mener at dette opstår på baggrund af ængstlighed i kroppen, som følge af stress.

Angst kan have en effekt på såvel den kognitive del af vores evne til at tale som den fysiske del, altså at bruge munden korrekt.

Kognitivt set bliver ens fokus og koncentration sat på prøve når vi er ængstlige.

Det kan gøre det svært at holde fokus på hvad du prøver at udtrykke og finde de rigtige ord til det.

Fysisk set skaber angst muskelspændinger, som også kan forekomme i den muskulatur vi bruger til at forme lyde i vores hals og mund.

I disse tilfælde er der som regel tale om muskelspændinger i hals, nakke og kæbe som bidrager til talebesværet.

I andre tilfælde kan talebesvær som bekendt forekomme ved blodpropper i hjernen (også kaldet STROKE).

Hvis du oplever talebesvær i sammenhæng med følgende symptomer skal der straks ringes efter ambulance:

Pludselig følelsesløshed i ansigtet, armen og/eller benet (særligt i en side af kroppen).
Pludselig forvirring og problemer med at forstå tale.
Pludselig synsproblemer i et eller begge øjne.
Pludselig problemer med at gå og holde balancen.
Pludselig voldsom hovedpine.

Hvis det til gengæld drejer sig om talebesvær på grund af stress, burde du kunne håndtere problemet ved at arbejde med at sænke til stressniveau.

27. Angst og panikangst på grund af stress

Angst defineres ved en indre uro og nervøsitet der er svær at få til at gå væk, og som ofte er bundet op på bekymringer.

Symptomerne på angst kan variere mellem hjertebanken, fornemmelse af åndenød, kronisk anspændthed, snurrende eller brændende fornemmelser i huden, hovedpiner, rysten, energiforladthed med mere.

Der findes mange forskellige typer angst.

Eksempelvis generaliseret angst, hvor man har meget uro i løbet af dagen, ofte uden nogen bestemt årsag.

Eller panikangst, hvor man får pludselige voldsomme angst anfald, der i slemme tilfælde kan føles som et hjerteanfald.

FAKTABOKS 🤓

En større europæisk undersøgelse viser at ca. 12% af den voksne befolkning i løbet af 12 måneder har oplevet en angsttilstand. (45) Angst er desuden den mest udbredte psykiske lidelse blandt danskerne.

For nogle opstår angst pludseligt som følge af længerevarende stress.

Her er der formentligt tale om at nervesystemet har været belastet for længe og derfor er blevet hypersensitivt.

Der er blevet forsket en del i hvordan stress påvirker vores nervesystem og sensitiviteten af stressresponsen i kroppen.

Der er eksempelvis stærke indikatorer på at længerevarende stress påvirker det man kalder HPA-aksen, som er den “kommunikationsvej” som kroppen bruger til at danne stresshormoner i kroppen. (46),(47)

HPA-aksen kan blive dysfunktionel og vise øget aktivitet, selv når der ikke er behov for det - dette kan resultere i angsttilstande.

Ydermere mener man at have stærke beviser for at stressende episoder tidligt i ens liv kan være med til at forårsage psykisk sygdom senere i livet, såsom angst og depression.

Hvis angst er nyt for dig og du ikke har oplevet det før kan årsagen måske skyldes stress.

Der er heldigvis meget hjælp at hente til behandling, både i form af medicin, psykologhjælp og alternative behandlingsformer såsom kropsterapi.

28. Depression på grund af stress - også kaldet belastningsdepression

Hvis man oplever høj stress gennem længere tid er det ikke unormalt at opleve det man kalder en stress-induceret depression eller belastningsdepression.

Det typiske symptomer på depression er:

Tristhed og en følelse af tomhed og håbløshed.
Grådlabilitet.
Irritation og frustration.
Træthed.
Søvnproblemer.
Bekymring.
Uforklarlige fysiske smerter.

Man ved ikke præcist hvorfor vedvarende stress kan føre til depression, men ifølge en artikel fra online magasinet “Psychology Today” kan en af årsagerne være at stress underminerer den adfærd vi normalt bruger til at holde vores humør i balance. (48)

Hvis man er stresset begynder man måske at se sine venner og familie mindre, man sover dårligere, får ikke dyrket motion og begynder måske at drikke lidt mere for at dæmpe nervesystemet.

Denne adfærd kan på sigt have en dårlig effekt på vores mentale helbred, og i sidste ende føre til depression.

Man ved også at folk der i forvejen har mere ængstlige personlighedstræk har større tendens til at udvikle depression, hvis de oplever høj stress gennem længere tid. (49)

Hvis du har mistanke om at du har en depression skal du som det første kontakte din læge, som kan afgøre i hvilken grad du skal have hjælp.

29. Dissociering på grund af stress

Dissociering er ikke et ord man hører så tit med mindre man arbejder med mentalt helbred.

Ordet dækker over en tilstand hvor man “glemmer” sig selv eller føler sig afkoblet fra sig selv.

Med andre ord er der tale om en fornemmelse af at være afkoblet fra sin egen krop og ens sanser, eller en oplevelse af at verden omkring en føles uvirkelig.

Nogle mennesker der oplever episoder med dissocering fortæller også at de oplever sig selv i tredje person - altså som om deres liv leves af en anden person end dem selv.

Ofte ses dissociering som en respons på traumatiske oplevelser, hvor kroppen bruger tilstanden som en forsvarsmekanisme så det er nemmere for personen at håndtere traumet.

Netop på grund af dette ses tilstanden ofte hos folk med post traumatisk stress, eksempelvis efter ulykker, overgreb eller lignende.

Det er dog ikke udelukkende folk med tunge traumer og PTSD der oplever dissociering.

I et studie fra 2013 med 250 raske forsøgspersoner, kunne man eksempelvis påvise en sammenhæng mellem dissociative tilstande og øgede stressniveauer.

Forskerne konkluderer i deres artikel at selv: “...milde stress niveauer sandsynligvis påvirker kropslige følelser og kan lede til en række somatisk dissociative symptomer.” (50)

Hvis det altså er noget nyt for dig at have følelser af afkoblethed bør du skrue ned for tempoet i hverdagen, og finde mere balance igen.

30. Hukommelsesbesvær på grund af stress

Hukommelsesbesvær på grund af stress er desværre et meget hyppigt symptom.

Folk fortæller at det typisk går ud over korttidshukommelsen, eksempelvis hvis de skal svare på en email eller skal huske umiddelbart simple ting såsom indkøb og lignende.

Årsagen til hukommelsesbesvær grundet stress menes at stamme fra stresshormoners virkning på hjernen.

Moderat stress kan faktisk have en positiv effekt på indlæring af nye evner eller information.

Længerevarende stress skaber dog oftest problemer.

Når vi bliver stressede frigives hormonet kortisol i kroppen, som signalerer til hjernen at det der opleves skal lagres som et minde, fordi det måske vil være vigtigt for vores overlevelse fremover.

Når kroppen, og dermed hjernen, hele tiden er badet i kortisol sker der dog det at området kaldet hippocampus bliver beskadiget.

Hippocampus er den del af hjernen, der står for indlæring og fremkaldelse af minder - hukommelsen med andre ord.

I et større litteraturstudie fra 2017 kunne man konkludere at folk der er stressede har svært ved at gøre brug af deres hukommelse. (51)

Hvis der er tale om et decideret stressnedbrud, kan hukommelses problemerne hænge ved i flere år efter.

Det har forskerene Ingibjörg H. Jonsdottir et. al. undersøgt nærmere i deres artikel “Working memory and attention are still impaired after three years in patients with stress-related exhaustion” fra 2017. (52)

Her konkluderer holdet bag artiklen af klienter der havde lidt et stressnedbrud selv 3 år efter fortsat havde nedsatte kognitive evner sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde døjet med udbrændthed.

Det skal altså tages alvorligt, hvis du oplever hukommelsesproblemer i forbindelse med for høje stressniveauer i hverdagen.

31. Koncentrationsbesvær på grund af stress

Koncentrationsbesvær grundet stress er et meget hyppigt symptom.

Det kan enten være et direkte resultat af langvarig stress, eller et resultat af nogle andre stresssymptomer såsom angst og depression.

Det interessante ved stress, og måden den påvirker koncentrationen på er, at man ved kortvarig stress typisk vil opleve forbedret koncentration, men ved langvarig stress vil opleve en et dyk i ens evne til at fokusere, lære nye ting og huske generelt.

I forskningsartiklen “Acute psychological stress promotes general alertness and attentional control processes: An ERP study” fra 2020 kunne man eksempelvis konkludere at midlertidig akut psykologisk stress havde en styrkende effekt i forsøgsdeltagernes koncentrationsevne. (53)

Samme resultat kom forskerne Cathy Degroote et. al. frem til i deres artikel fra 2020 i tidsskriftet Experimental Psychology

Her konluderede de at: “Den stress påvirkede gruppe viste en signifikant stærkere forbedring i koncentrationsevne sammenlignet med kontrolgruppen”. (54)

Dette peger i endnu en gang retningen af at kortvarig stress i sig selv ikke nødvendigvis er negativt, og faktisk er med til at højne vores kognitive evner.

Problemet opstår når man oplever stress over for lang tid, og kroppen ikke får mulighed for at være i “afslapningstilstand” nok til at afbalancere sig.

Dette er blevet påvist i en lang række studier.

Et spændende et af slagsen er “Stress and Cognitive Function” tilbage fra 1995, hvor man gik ind og undersøgte hvordan stresshormoner påvirker vores kognitive evner. (55)

I artiklen konkluderer forskerne at:

“Længerevarende stress fører til nedgang i hjerneceller, særligt i hippocampus”

Dette fund er et interessant eftersom hippocampus er det område i hjernen der har at gøre med indlæring og hukommelse.

Altså med vigtige komponenter i vores evne til at koncentrere os!

Den samme konklusion kunne også drages i Jared Edward Resers forskningsartikel fra 2016 i tidsskriftet Bahavioral Processes.

Her understreger Jared også vores kendskab til nedsat hjernefunktion i hippocampus og det præfrontale cortex (området der varetager planlægning og beslutningstagen) som følge af langvarig stress. (56)

Hvis altså du føler du har svært ved at følge med på arbejde, og din koncentrationsevne og hukommelse er blevet værre henover en periode, er det på tide at vurdere om dit stressniveau er for højt - og gøre noget ved det!

32. Ugidelighed & manglende motivation på grund af stress

Ugidelighed, manglende motivation og manglende overskuelighed kommer meget ofte i sammenhæng med længerevarende stressbelastninger.

Vi ved at længerevarende stress har en betydelig effekt på forskellige områder i hjernen, særligt hippocampus og det såkaldte præfrontale cortex.

Disse områder har at gøre med planlægning, beslutningstagen, indlæring og hukommelse - alt sammen kognitive funktioner, der spiller ind i forhold til at overskue fremtidige opgaver.

Foruden den nedsatte funktion af hippocampus og det præfrontale cortex, har man også kunne påvise en ændring af det såkaldte mesolimbiske dopamin system - det lyder indviklet, men jeg forklarer det heldigvis nedenfor.

Det mesolimbiske dopamin system bliver i talesprog kaldt for belønningssystemet.

Det er det der slå til når du eksempelvis føler dig tilfreds efter at have klaret en opgave på arbejde eller føler glæde når du får dig et godt måltid.

Under langvarig stress bliver dopamin systemet forstyrret og begynder at udvise dysfunktion.

Kort fortalt så har man fundet ud af at man får sværere ved at føle glæde over de ting man normalt ville få “beløning” for af hjernen i form af stoffet dopamin.

Der udskilles simpelthen ikke dopamin i samme grad som normalt. (57)

Man mener også at denne dysfunktion kan være en faktor i stress-inducerede depressioner.

Et andet interessant fund i forhold til sammenhængen mellem stress og manglende motivation stammer fra et forskningsforsøg fra 2021, der mundede ud i artiklen “Acute Psychosocial Stress Increases Cognitive-Effort Avoidance” (58)

Her kiggede et hold forskere på hvordan folks vilje til at foretage kognitivt tunge opgaver ændrede sig når de bliver presset.

Her udviste forsøgsdeltagerne en tydelig preference for at vælge mindre krævende opgaver så snart de blev stresset.

Der er altså noget der tyder på at vi som mennesker har en helt naturlig omstilling til at reducere kompleksitet i vores liv, så snart vi bliver pressede.

Måske er det en måde at mindske vores energiforbrug på.

Manglende motivation på grund af langvarig stress kan altså måske være din krops måde at spare energi på.

Så den i stedet kan bruges på at reducere din systemiske stress med hvile og afslapning.

33. Øget aggressivitet på grund af stress

Du har måske selv oplevet hvor irritabel eller måske ligefrem aggressiv man kan blive hvis man har været stresset gennem en længere periode.

Øget aggressivitet er desværre et meget hyppigt symptom ved stress.

Man ser det generelt i alle pattedyr.

Eksempelvis har man i rottestudier kunne vise en sammenhæng mellem stresshormoner og øget aggression. (59)

Der viser sig at være et såkaldt feedback loop, altså en selvforstærkende effekt, der aktiveres under stress som er med til at stimulere de centre i hjernen der har med aggression at gøre.

Netop af denne årsag mener man at det er så svært at berolige folk der er meget aggressive. (60)

Det er højst sandsynligt en biologisk mekanisme, der ligger i os alle og som har tjent os godt gennem tiden i forhold til overlevelse.

Særligt hos folk med en genetisk disponering overfor højere aggresionsniveauer, viser der sig at være en sammenhæng mellem stress og aggression.

Det konkluderede man eksempelvis i artiklen “Stress, aggression, and the balance of approach and avoidance” fra 2019. (61)

Her havde man lavet en stresstest med 80 forsøgspersoner, og vurderede deres villighed til at undgå eller gå ind i en konflikt.

Der viste det sig at folk med højere aggression som personlighedstræk havde særlig tendens til at gå ind i konflikten frem for at undgå den.

Foruden sammenhængen mellem aggression og forhøjede stresshormoner i kroppen viser der sig også være en kobling til under produktion af de såkaldte glukokortikoider - der er en gruppe hormoner som blandt andet indeholder hormonet kortisol. (62)

Kortisol varetager nemlig mange andre vigtige funktioner i kroppen, og er essentiel i den kemiske balance, der skal være tilstede i kroppen for at vi trives i hverdagen.

Så det viser sig faktisk at såvel høje værdier af stresshormoner i hjernen og dysfunktion i udskillelsen af glukokortikoider, kan bidrage til forhøjede aggressionsniveauer.

Hvis føler dig ud af balance og har kort lunte i situationer som ikke tidligere har gjort dig aggressiv, kan det være du skal vurdere om dit stressniveau er for højt.

34. Selvmedicinering - øget indtag af alkohol, stoffer og medicin på grund af stress

Der er mange måder at håndtere stress på - nogle betydeligt mere usunde end andre.

En af de mere ukonstruktive måder at sænke sit stressniveau på er via såkaldt selvmedicinering, altså indtag af eksempelvis alkohol og stoffer, for at dulme nervesystemet og finde ro.

På kort sigt kan dette lade til at have en god effekt, men det giver sig selv at dette er en uholdbar måde at håndtere stress på.

Misbrug af alkohol og stoffer kan hurtigt føre til afhængighed og bidrage til yderligere stress, for ikke at nævne den slitage der påføres kroppen.

Man ved at der er en stærk sammenhæng mellem stress og selvmedicinering, særligt i tilfælde hvor folk lider af post traumatisk stress. (63),(64),(65)

Selvmedicinering kan tage mange former, og behøver ikke altid bestå af alkohol og stoffer.

Et godt eksempel er selvmedicinering med mad, som ofte ses i teenagere der prøver at håndtere stress eller psykisk sygdom. (66)

Hvis du oplever problemer med at håndtere din stress uden en eller anden form for selvmedicinering er der hjælp at hente hos professionelle misbrugsrådgivere.

De findes både indenfor det private og indenfor det offentlige system.

Gå dog i første omgang til din læge.

35. Søvnbesvær & søvnløshed på grund af stress

En af de absolut hyppigste stresssymptomer er forværret søvn.

Du kender det måske selv fra perioder hvor du har været ekstra presset, og har haft svært ved at finde roen til at sove.

Måske er du vågnet mange gange i løbet af natten med en uro der har gjort det svært at falde i søvn igen.

Det er ofte en ond cirkel fordi manglende søvn er stressende i sig selv, og derfor kan bidrage yderligere til søvnproblemerne.

Det anslås at 10-30% af den voksne befolkning har søvnproblemer. (67)

Dette er skræmmende højt, særligt taget i betragtning at vedvarende søvnunderskud er en stor belastning for kroppen, og kan være en faktor i udvikling af alvorlige helbredsproblemer såsom diabetes. (68)

Normalt dianostiseres søvløshed hvis man som minimum ligger søvnløs 3 dage om ugen i en periode af mindst 3 måneder.

Årsagen til søvnløshed ved vedvarende stress ligger i den tilstand som kroppen kommer i når den er stresset - den såkaldte “kæmp-frys-flygt” tilstand.

Når vi føler og pressede frigives der en række stresshormoner i kroppen, som aktiverer en række fysiologiske systemer i kroppen.

Eksempelvis stiger vores puls og åndedræt, så musklerne iltes bedre, vi bliver også mere fokuserede, og følsomme overfor lys og lyd.

Disse fysiologiske ændringer er gavnlige, hvis vi står overfor en akut fare, men er absolut det modsatte når vi prøver at finde ro til at få en god nats søvn.

Utallige studier har kigget på sammenhængen mellem stressniveauer og forværret søvn.

Eksempelvis et studie fra 2017, hvor forskerne undersøgte om medicin studerende, der følte sig stressede, havde dårligere søvn end dem der ikke i samme grad var presset af arbejdsbyrden.

Der viste sig at være en klar sammenhæng mellem de øgede stressniveauer og søvnproblemer. (69)

De samme konklusioner kom en anden gruppe forskere frem til i 2022, hvor de lavede en analyse af litteraturen omkring søvn og stress.

De kiggede på 34 forsøg i alt. (70)

Der er med andre ord ikke tvivl om at høje stress niveauer skal tages alvorligt, særligt hvis det går ud over din søvnkvalitet.

Fokus på stresshåndtering i hverdagen, og arbejde med at berolige kroppens nervesystem kan være vigtige værktøjer til at vende tilbage til en mere dyb og rolig søvn.

36. Øget social tilbagetrukkethed & selvisolation på grund af stress

Mange der føler sig stresset vil have en tendens til øget social tilbagetrukkethed og selvisolation.

Det gør de ofte ubevidst for at give kroppen ro og sænke graden af stimuli.

Det er bare ikke altid en strategi der fører til bedring, og faktisk i nogle tilfælde kan bidrage yderligere til stress niveauet fordi vi nu engang er sociale væsener og faktisk har brug for social kontakt for at trives.

Selvisolation kan også føre til psykiske problemer såsom depression og angst, som skaber yderligere problemer oveni en i forvejen stresset krop.

Det så man eksempelvis meget under Covid-19 pandemien.

Hvis man altid har haft stor trang til social tilbagetrukkethed kan dette dog i sig selv være et symptom på at man har en underliggende angst tilstand. (71)

Ydermere ved man gennem en lang række studier at isolation bidrager til øget risiko for at dø tidligt. (72)

Så alt i alt er der grund til at tage emnet alvorligt, både for dig selv og dine nærmeste.

37. Nedsat sexlyst/libido på grund af stress

Nedsat sexlyst, også kaldet libido, er et stress symptom som rigtig mange mennesker siger at de oplever, når de har været under langvarig stress.

Dette gælder såvel kvinder som mænd.

Der kan være en række årsager til nedsat sexlyst grundet stress:

Konflikter med partneren grundet dårlig kommunikation og manglende overskud til hinanden.
Lav energi fordi størstedelen af ressourcerne bliver brugt på eksempelvis arbejde.
Hormonelle ubalancer på grund af en overaktiv stressrespons i kroppen.

Et interessant studie fra 2013 kiggede på hvordan høje stress niveauer påvirkede libidoen hos en forsøgsgruppe bestående af kvinder. (73)

Her observerede man at høj stress resulterede i lavere sexuel ophidselse.

Denne sammenhæng kom man også frem til i et andet studie, hvor man kiggede på sexuelle dysfunktioner hos mænd og kvinder med PTSD - altså tilfælde hvor nervesystemet ofte er i højt alarmberedskab og kroppen bliver badet i stresshormoner. (74)

Forskerne skriver at dette nok skyldes såvel fysiologiske årsager, såsom ubalancer i hormonerne og i hjernen, som psykologiske faktorer.

Hvis du oplever at din sexlyst er reduceret drastisk fra dit normale niveau, og det giver dig bekymringer, kan det være tid til at vurdere om du skal gøre en indsats for at regulere dit stressniveau.

📝 Relaterede artikler:

1. Cathcart S, Winefield AH, Lushington K, Rolan P. Stress and tension-type headache mechanisms. Cephalalgia. 2010 Oct;30(10):1250-67. doi: 10.1177/0333102410362927. PMID: 20873360.
2. Cannon, W. B. (1915). Bodily changes in pain, hunger, fear and rage: An account of recent researches into the function of emotional excitement. D Appleton & Company.
3. Chu B, Marwaha K, Sanvictores T, Ayers D. Physiology, Stress Reaction. 2020 Oct 10. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2020 Jan–. PMID: 31082164.
4. Mottaghi, A., Razavi, S. M., Pozveh, E. Z., & Jahangirmoghaddam, M. (2011). Assessment of the relationship between stress and temporomandibular joint disorder in female students before university entrance exam (Konkour exam). Dental research journal, 8(Suppl 1), S76–S79.
5. Meucci RD, Fassa AG, Faria NM. Prevalence of chronic low back pain: systematic review. Rev Saude Publica. 2015;49:1. doi: 10.1590/S0034-8910.2015049005874. Epub 2015 Oct 20. PMID: 26487293; PMCID: PMC4603263.
6. Hoy D, Brooks P, Blyth F, Buchbinder R. The Epidemiology of low back pain. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2010 Dec;24(6):769-81. doi: 10.1016/j.berh.2010.10.002. PMID: 21665125.
7. Buruck G, Tomaschek A, Wendsche J, Ochsmann E, Dörfel D. Psychosocial areas of worklife and chronic low back pain: a systematic review and meta-analysis. BMC Musculoskelet Disord. 2019 Oct 25;20(1):480. doi: 10.1186/s12891-019-2826-3. PMID: 31653249; PMCID: PMC6814972.
8. Wippert PM, Wiebking C. Stress and Alterations in the Pain Matrix: A Biopsychosocial Perspective on Back Pain and Its Prevention and Treatment. Int J Environ Res Public Health. 2018 Apr 18;15(4):785. doi: 10.3390/ijerph15040785. PMID: 29670003; PMCID: PMC5923827.
9. Ortego G, Villafañe JH, Doménech-García V, Berjano P, Bertozzi L, Herrero P. Is there a relationship between psychological stress or anxiety and chronic nonspecific neck-arm pain in adults? A systematic review and meta-analysis. J Psychosom Res. 2016 Nov;90:70-81. doi: 10.1016/j.jpsychores.2016.09.006. Epub 2016 Sep 9. Erratum in: J Psychosom Res. 2017 May;96:107. PMID: 27772562.
10. Haller H, Lauche R, Cramer H, Rampp T, Saha FJ, Ostermann T, Dobos G. Craniosacral Therapy for the Treatment of Chronic Neck Pain: A Randomized Sham-controlled Trial. Clin J Pain. 2016 May;32(5):441-9. doi: 10.1097/AJP.0000000000000290. PMID: 26340656; PMCID: PMC4894825.
11. Diepenmaat AC, van der Wal MF, de Vet HC, Hirasing RA. Neck/shoulder, low back, and arm pain in relation to computer use, physical activity, stress, and depression among Dutch adolescents. Pediatrics. 2006 Feb;117(2):412-6. doi: 10.1542/peds.2004-2766. PMID: 16452360.
12. Leijon O, Wahlström J, Mulder M. Prevalence of self-reported neck-shoulder-arm pain and concurrent low back pain or psychological distress: time-trends in a general population, 1990-2006. Spine (Phila Pa 1976). 2009 Aug 1;34(17):1863-8. doi: 10.1097/BRS.0b013e3181ab3397. PMID: 19644338.
13. Innes KE, Selfe TK, Montgomery C, Hollingshead N, Huysmans Z, Srinivasan R, Wen S, Hausmann MJ, Sherman K, Klatt M. Effects of a 12-week yoga versus a 12-week educational film intervention on symptoms of restless legs syndrome and related outcomes: an exploratory randomized controlled trial. J Clin Sleep Med. 2020 Jan 15;16(1):107-119. doi: 10.5664/jcsm.8134. PMID: 31957638; PMCID: PMC7053002.
14. Castillo PR, Mera RM, Fredrickson PA, Zambrano M, Del Brutto VJ, Del Brutto OH. Psychological distress in patients with restless legs syndrome (Willis-Ekbom disease): a population-based door-to-door survey in rural Ecuador. BMC Res Notes. 2014 Dec 15;7:911. doi: 10.1186/1756-0500-7-911. PMID: 25510187; PMCID: PMC4302128.
15. Leisman G, Sheldon D. Tics and Emotions. Brain Sci. 2022 Feb 10;12(2):242. doi: 10.3390/brainsci12020242. PMID: 35204005; PMCID: PMC8870550.
16. Ku J, Koo C, Patel V. Tics of Trauma: Unique Case of Trauma-Associated Psychogenic Tics in an Adolescent Patient. Cureus. 2021 Sep 1;13(9):e17652. doi: 10.7759/cureus.17652. PMID: 34646698; PMCID: PMC8486369.
17. Williams LJ. Tunnel vision or general interference? Cognitive load and attentional bias are both important. Am J Psychol. 1988 Summer;101(2):171-91. PMID: 3389419.
18. Hasson D, Theorell T, Bergquist J, Canlon B. Acute stress induces hyperacusis in women with high levels of emotional exhaustion. PLoS One. 2013;8(1):e52945. doi: 10.1371/journal.pone.0052945. Epub 2013 Jan 2. Erratum in: PLoS One. 2013;8(4). doi:10.1371/annotation/6a09a2e1-5c83-4ae7-859b-454de3e21814. PMID: 23301005; PMCID: PMC3534646.
19. Dhopte A, Naidu G, Singh-Makkad R, Nagi R, Bagde H, Jain S. Psychometric analysis of stress, anxiety and depression in patients with recurrent aphthous Stomatitis-A cross-sectional survey based study. J Clin Exp Dent. 2018 Nov 1;10(11):e1109-e1114. doi: 10.4317/jced.55012. PMID: 30607229; PMCID: PMC6311397.
20. Shimizu T, Shimizu S, Higashi Y, Yoshimura N, Saito M. [Central regulation mechanisms for stress-induced frequent urination]. Nihon Yakurigaku Zasshi. 2020;155(1):20-24. Japanese. doi: 10.1254/fpj.19110. PMID: 31902840.
21. West EG, Sellers DJ, Chess-Williams R, McDermott C. Bladder overactivity induced by psychological stress in female mice is associated with enhanced bladder contractility. Life Sci. 2021 Jan 15;265:118735. doi: 10.1016/j.lfs.2020.118735. Epub 2020 Nov 7. PMID: 33166589.
22. https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-hvorfor-faar-man-sommerfugle-maven-193334
23. Oswari H, Alatas FS, Hegar B, Cheng W, Pramadyani A, Benninga MA, Rajindrajith S. Functional abdominal pain disorders in adolescents in Indonesia and their association with family related stress. BMC Pediatr. 2019 Sep 26;19(1):342. doi: 10.1186/s12887-019-1682-5. PMID: 31554509; PMCID: PMC6761710.
24. https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/irritable-bowel-syndrome/symptoms-causes/syc-20360016
25. Konturek PC, Brzozowski T, Konturek SJ. Stress and the gut: pathophysiology, clinical consequences, diagnostic approach and treatment options. J Physiol Pharmacol. 2011 Dec;62(6):591-9. PMID: 22314561.
26. Qin HY, Cheng CW, Tang XD, Bian ZX. Impact of psychological stress on irritable bowel syndrome. World J Gastroenterol. 2014 Oct 21;20(39):14126-31. doi: 10.3748/wjg.v20.i39.14126. PMID: 25339801; PMCID: PMC4202343.
27. Pellissier S, Bonaz B. The Place of Stress and Emotions in the Irritable Bowel Syndrome. Vitam Horm. 2017;103:327-354. doi: 10.1016/bs.vh.2016.09.005. Epub 2016 Nov 23. PMID: 28061975.
28. https://www.heart.org/en/healthy-living/healthy-lifestyle/stress-management/stress-and-heart-health#:~:text=A%20stressful%20situation%20sets%20off,%E2%80%9Cfight%20or%20flight%E2%80%9D%20response.
29. Kim J, Murata T, Foo JC, Md Azmol Hossain B, Togo F. A Pilot Study of Temporal Associations Between Psychological Stress and Cardiovascular Response. Annu Int Conf IEEE Eng Med Biol Soc. 2021 Nov;2021:7040-7043. doi: 10.1109/EMBC46164.2021.9630872. PMID: 34892724.
30. Brand N, Hanson E, Godaert G. Chronic stress affects blood pressure and speed of short-term memory. Percept Mot Skills. 2000 Aug;91(1):291-8. doi: 10.2466/pms.2000.91.1.291. PMID: 11011900.
31. Pickering T. The effects of occupational stress on blood pressure in men and women. Acta Physiol Scand Suppl. 1997;640:125-8. PMID: 9401623.
32. https://www.medicalnewstoday.com/articles/325251#stress
33. https://www.healthline.com/health/stress-sweat#odor
34. Harker M. Psychological sweating: a systematic review focused on aetiology and cutaneous response. Skin Pharmacol Physiol. 2013;26(2):92-100. doi: 10.1159/000346930. Epub 2013 Feb 20. PMID: 23428634.
35. https://digitalcommons.lsu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=5256&context=gradschool_dissertations
36. https://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/henvisningsvejledninger/kronisk-traethedssyndrom
37. Strahler J, Skoluda N, Rohleder N, Nater UM. Dysregulated stress signal sensitivity and inflammatory disinhibition as a pathophysiological mechanism of stress-related chronic fatigue. Neurosci Biobehav Rev. 2016 Sep;68:298-318. doi: 10.1016/j.neubiorev.2016.05.008. Epub 2016 May 18. PMID: 27208412.
38. Avellaneda Fernández A, Pérez Martín A, Izquierdo Martínez M, Arruti Bustillo M, Barbado Hernández FJ, de la Cruz Labrado J, Díaz-Delgado Peñas R, Gutiérrez Rivas E, Palacín Delgado C, Rivera Redondo J, Ramón Giménez JR. Chronic fatigue syndrome: aetiology, diagnosis and treatment. BMC Psychiatry. 2009 Oct 23;9 Suppl 1(Suppl 1):S1. doi: 10.1186/1471-244X-9-S1-S1. PMID: 19857242; PMCID: PMC2766938.
39. Décary S, Gaboury I, Poirier S, Garcia C, Simpson S, Bull M, Brown D, Daigle F. Humility and Acceptance: Working Within Our Limits With Long COVID and Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome. J Orthop Sports Phys Ther. 2021 May;51(5):197-200. doi: 10.2519/jospt.2021.0106. PMID: 33930983.
40. https://www.cureus.com/articles/13630-neurohormonal-regulation-of-appetite-and-its-relationship-with-stress-a-mini-literature-review
41. Segerstrom, S. C., & Miller, G. E. (2004). Psychological stress and the human immune system: a meta-analytic study of 30 years of inquiry. Psychological bulletin, 130(4), 601–630. https://doi.org/10.1037/0033-2909.130.4.601
42. Dragoş D, Tănăsescu MD. The effect of stress on the defense systems. J Med Life. 2010 Jan-Mar;3(1):10-8. PMID: 20302192; PMCID: PMC3019042.
43. Bertschy G, Weibel S, Giersch A, Weiner L. Racing and crowded thoughts in mood disorders: A data-oriented theoretical reappraisal. Encephale. 2020 Jun;46(3):202-208. doi: 10.1016/j.encep.2020.01.007. Epub 2020 Mar 6. PMID: 32151457.
44. Piguet C, Dayer A, Kosel M, Desseilles M, Vuilleumier P, Bertschy G. Phenomenology of racing and crowded thoughts in mood disorders: a theoretical reappraisal. J Affect Disord. 2010 Mar;121(3):189-98. doi: 10.1016/j.jad.2009.05.006. Epub 2009 Jun 9. PMID: 19515428.
45. Wittchen HU, Jacobi F. Size and burden of mental disorders in Europe--a critical review and appraisal of 27 studies. Eur Neuropsychopharmacol. 2005 Aug;15(4):357-76. doi: 10.1016/j.euroneuro.2005.04.012. PMID: 15961293.
46. Faravelli C, Lo Sauro C, Lelli L, Pietrini F, Lazzeretti L, Godini L, Benni L, Fioravanti G, Talamba GA, Castellini G, Ricca V. The role of life events and HPA axis in anxiety disorders: a review. Curr Pharm Des. 2012;18(35):5663-74. doi: 10.2174/138161212803530907. PMID: 22632471.
47. Juruena MF, Eror F, Cleare AJ, Young AH. The Role of Early Life Stress in HPA Axis and Anxiety. Adv Exp Med Biol. 2020;1191:141-153. doi: 10.1007/978-981-32-9705-0_9. PMID: 32002927.
48. https://www.psychologytoday.com/us/blog/in-practice/201303/why-stress-turns-depression
49. Weger M, Sandi C. High anxiety trait: A vulnerable phenotype for stress-induced depression. Neurosci Biobehav Rev. 2018 Apr;87:27-37. doi: 10.1016/j.neubiorev.2018.01.012. Epub 2018 Feb 2. PMID: 29407523.
50. Bob P, Selesova P, Raboch J, Kukla L. 'Pseudoneurological' symptoms, dissociation and stress-related psychopathology in healthy young adults. BMC Psychiatry. 2013 May 25;13:149. doi: 10.1186/1471-244X-13-149. PMID: 23705894; PMCID: PMC3667100.
51. https://doi.apa.org/doiLanding?doi=10.1037%2Fbul0000100
52. Ingibjörg H. Jonsdottir,Arto Nordlund,Susanne Ellbin,Thomas Ljung,Kristina Glise,Peter Währborg,Anna Sjörs,Anders Wallin
53. Qi M, Gao H. Acute psychological stress promotes general alertness and attentional control processes: An ERP study. Psychophysiology. 2020 Apr;57(4):e13521. doi: 10.1111/psyp.13521. Epub 2020 Jan 3. PMID: 31898811.
54. Degroote C, Schwaninger A, Heimgartner N, Hedinger P, Ehlert U, Wirtz PH. Acute Stress Improves Concentration Performance. Exp Psychol. 2020 Mar;67(2):88-98. doi: 10.1027/1618-3169/a000481. PMID: 32729405.
55. McEwen BS, Sapolsky RM. Stress and cognitive function. Curr Opin Neurobiol. 1995 Apr;5(2):205-16. doi: 10.1016/0959-4388(95)80028-x. PMID: 7620309.
56. Reser JE. Chronic stress, cortical plasticity and neuroecology. Behav Processes. 2016 Aug;129:105-115. doi: 10.1016/j.beproc.2016.06.010. Epub 2016 Jun 19. PMID: 27334119.
57. Baik JH. Stress and the dopaminergic reward system. Exp Mol Med. 2020 Dec;52(12):1879-1890. doi: 10.1038/s12276-020-00532-4. Epub 2020 Dec 1. PMID: 33257725; PMCID: PMC8080624.
58. Bogdanov M, Nitschke JP, LoParco S, Bartz JA, Otto AR. Acute Psychosocial Stress Increases Cognitive-Effort Avoidance. Psychol Sci. 2021 Sep;32(9):1463-1475. doi: 10.1177/09567976211005465. Epub 2021 Aug 31. PMID: 34464216.
59. https://www.apa.org/news/press/releases/2004/10/feedback-cycle#:~:text=It%20is%20speculated%20that%20the,violent%20in%20seemingly%20benign%20settings.
60. https://abcnews.go.com/Technology/DyeHard/story?id=158266&page=1
61. Vogel S, Schwabe L. Stress, aggression, and the balance of approach and avoidance. Psychoneuroendocrinology. 2019 May;103:137-146. doi: 10.1016/j.psyneuen.2019.01.020. Epub 2019 Jan 18. PMID: 30685681.
62. Kim JJ, Haller J. Glucocorticoid hyper- and hypofunction: stress effects on cognition and aggression. Ann N Y Acad Sci. 2007 Oct;1113:291-303. doi: 10.1196/annals.1391.014. Epub 2007 May 18. PMID: 17513462; PMCID: PMC2756062.
63. https://archives.drugabuse.gov/publications/community-drug-alert-bulletin-stress-substance-abuse
64. Leeies M, Pagura J, Sareen J, Bolton JM. The use of alcohol and drugs to self-medicate symptoms of posttraumatic stress disorder. Depress Anxiety. 2010 Aug;27(8):731-6. doi: 10.1002/da.20677. PMID: 20186981.
65. Schumm JA, Chard KM. Alcohol and stress in the military. Alcohol Res. 2012;34(4):401-7. PMID: 23584106; PMCID: PMC3860389.
66. https://www.healthline.com/health/depression/forms-self-medication#opioids
67. Bhaskar, S., Hemavathy, D., & Prasad, S. (2016). Prevalence of chronic insomnia in adult patients and its correlation with medical comorbidities. Journal of family medicine and primary care, 5(4), 780–784. https://doi.org/10.4103/2249-4863.201153
68. https://www.medicalnewstoday.com/articles/322994#sleep-deprivation-effects
69. Almojali AI, Almalki SA, Alothman AS, Masuadi EM, Alaqeel MK. The prevalence and association of stress with sleep quality among medical students. J Epidemiol Glob Health. 2017 Sep;7(3):169-174. doi: 10.1016/j.jegh.2017.04.005. Epub 2017 May 5. PMID: 28756825; PMCID: PMC7320447.
70. Gardani M, Bradford DRR, Russell K, Allan S, Beattie L, Ellis JG, Akram U. A systematic review and meta-analysis of poor sleep, insomnia symptoms and stress in undergraduate students. Sleep Med Rev. 2022 Feb;61:101565. doi: 10.1016/j.smrv.2021.101565. Epub 2021 Nov 2. PMID: 34922108.
71. https://www.calmclinic.com/anxiety/symptoms/social-withdrawal
72. Holt-Lunstad J, Smith TB, Baker M, Harris T, Stephenson D. Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review. Perspect Psychol Sci. 2015 Mar;10(2):227-37. doi: 10.1177/1745691614568352. PMID: 25910392.
73. Hamilton, L. D., & Meston, C. M. (2013). Chronic stress and sexual function in women. The journal of sexual medicine, 10(10), 2443–2454. https://doi.org/10.1111/jsm.12249
74. Yehuda R, Lehrner A, Rosenbaum TY. PTSD and Sexual Dysfunction in Men and Women. J Sex Med. 2015 May;12(5):1107-19. doi: 10.1111/jsm.12856. Epub 2015 Apr 6. PMID: 25847589.

↑

De 37 hyppigste stress symptomer og tegn på udbrændthed