5 overraskende facts om smerte og psyken
Vi kender alle til smerte, om så det er efter at have brændt os på stegepanden, være snublet på gaden eller have banken tåen ind i stolebenet 🦶 🪑 😭
Smerte er en naturlig og sund del af det at være menneske, og er i bund og grund en fantastisk mekanisme, der er med til at lære os hvad vores organisme ikke har godt af og generelt kan klare.
Indholdsoversigt
Her er 5 interessante facts du måske ikke vidste om smerte og psyken:
1. Musik kan være smertelindrende på både akutte og kroniske smerter
Der findes mange studier der påviser at musik kan virke smertelindrende på en række forskellige parametre.
I en meta-analyse fra 2016 (1), der kiggede på resultaterne fra 97 forskellige studier skrevet mellem 1995-2014, er der entydige beviser for at musik har en ganske særlig effekt på os mennesker, når det kommer til opfattelse af smerte.
Samlet set påviste studierne, at musik havde en betydelig effekt på at mindske den smerte folk opfattede når de rapporterede det på en skala fra 0-10.
Folk havde med andre ord mindre ondt når de lyttede til afslappende musik.
Et af de smerte parametre, der havde den største effekt af musik var den psykiske belastning folk oplevede af smerten.
Musikken bevirkede at forsøgspersonerne opfattede deres smerte som langt mindre belastende psykisk, når de havde afslappende musik i ørerne.
Foruden at påvirke smerteopfattelsen hos deltagerne i studierne, så havde musik også en positiv effekt på at mindske forbruget af smertestillende medicin, og andre former for selvmedicinering gennem alkohol og andre substanser.
Rent fysiologisk havde musikken den effekt, at den sænkede hjerterytmen, og forbedrede blodtrykket midlertidigt hos respondenterne.
Der er altså klare beviser på at musik har en dæmpende effekt på vores opfattelse af smerter, såvel akutte som kroniske.
Musikterapi er altså ikke det rene vrøvl.
2. Dine følelser påvirker din opfattelse af smerte
Indtil 1960’erne var man af den opfattelse, at smerte udelukkende var en tilstand der blev aktiveret i kroppen som reaktion på ændringer i kroppens væv. (2)
Med andre ord var man overbevist om at smerte udelukkende bestod af det vi i dag klassificerer som nociception, som er et udtryk der dækker over den respons der opstår i centralnervesystemet som reaktion på ubehagelige stimuli i vævet såsom varmeændringer, tryk/stræk eller ændringer i PH værdi.
Vi ved dog nu, at der er en række andre faktorer der påvirker, eller ligefrem fremprovokerer, smertetilstande eller rettere sagt opfattelser af smerte i kroppen.
Vi ved eksempelvis at tidligere dårlige oplevelser, angst eller ens forventninger forud for oplevelsen af smerte kan have en betydelig effekt på den opfattede styrke af smerten.
Kort sagt spiller ens følelser en overraskende rolle i måden hvorpå vi opfatter smerte. (3)
Dette er særligt tydeligt i mennesker, der lider af kroniske smerter som følge af skader eller sygdom.
I netop denne gruppe mennesker er det gang på gang blevet bevist, at opfattelsen af smerte i høj grad var afhængig af den enkelte persons overbevisning om hvordan smerten ville påvirke hverdagen.
Folk der fik hjælp til at anskue deres kroniske smertetilstand på en anden og mere positiv måde, havde i længden en reduceret opfattelse af smertens intensitet.
Dette viser at ens måde at tænke på, og de følelser man skaber omkring sin situation kan være en altafgørende faktor i, hvordan man trives i kroniske smertetilstande.
Dette understreger ydermere den stærke sammenhæng der er mellem krop og psyke, og at man med de rette værktøjer kan påvirke sin virkelighed i langt højere grad end man måske regner med.
3. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give fysiske smerter
Det er efterhånden bredt anerkendt at krop og psyke hænger sammen, og at mentale overbelastninger eller moderate stressorer kan påvirke ens fysiske velvære.
I et metastudie fra 2019 (4) blev der til eksempel påvist en signifikant sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og kroniske lændesmerter.
I studiet blev der kigget på lige knap 20.000 medarbejderes opfattelse af arbejdsbyrde, egenkontrol over arbejdsopgaver, kollegial støtte og belønning.
Jo værre medarbejderne scorede på disse variabler, jo højere var forekomsten af kroniske lændesmerter.
Som kropsterapeut er det et utroligt interessant fund, der bekræfter de problemstillinger man gang på gang behandler på briksen.
Med kropsterapeutiske øjne skyldes smerterne i lænden muligvis det spændingsmønster som kroppen sættes i under kronisk stressende forhold.
Lignende koblinger mellem negative mentale tilstande og kroniske fysiske smerter er fundet i mange andre studier.
Til eksempel kan man kaste blikket mod Botth’s et al. “Exercise for chronic musculoskeletal pain: A biopsychosocial approach” (5), der nøje udpensler hvor effektivt inddragelsen af psyken er i forbindelse med behandling af kroniske muskoskeletale smerter.
Studiet påviser at der er langt større potentiale i smertebehandlingen, ved at adressere faktorer såsom følelser af frygt, katastrofetænkning, angst og nervesystem sensitivitet.
Det er altså ikke pure opspind, hvis man oplever uforklarlige smerter som følge af øget arbejdspres eller dårligt psykisk arbejdsmiljø.
4. Man kan træne sig til at blive mere tolerant overfor smerte
Der lader til at være bevis for at man rent faktisk kan træne sig til at blive mere tolerant over for smerte.
I et meta studie fra 2012 (6) kiggede forskere på en række studier omkring smertetolerance blandt professionelle sportsfolk til sammenligning med “almindelige” mennesker.
Resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem ens evne til at tolerere smerte og jævnlig fysisk aktivitet.
Sagt med andre ord så bliver du mere tolerant overfor smerte i din hverdag, hvis du med jævne mellemrum presser dig selv fysisk via motion af en art.
Det viser sig dog at den smertetolerance, der udvikles ikke er permanent, og løbende skal “holdes ved lige” ved at give kroppen den stimuli der frembringer tolerancen.
I et studie fra 2017 (7) undersøgte en række forskere hvordan atleter inden for kontaktsport (Kampsport, Amerikansk fodbold og rugby) responderede på smerte henover deres aktive sæson.
Der var en tydelig udvikling i smertetolerance henover sæsonen, baseret på en række forskellige smerte input.
Dette studie cementerer, at der er tale om en smertetolerance der er tilegnet, og altså ikke er bundet op på atletens genetik.
Et interessant sidefund i studiet var at der ikke udelukkende lod til at være tale om fysiske adaptioner, men at smertetolerancen i lige så høj grad opstod ud fra de mentale reaktioner atleterne havde på smerteinput.
Større bekymring omkring de smerter de oplevede resulterede altså i en lavere tolerance.
5. Mænd og kvinder opfatter smerte forskelligt
Statistisk set lider kvinder oftere af kroniske smerter end mænd, hvilket stiller spørgsmålet om der mon er en grundlæggende forskel på hvordan mænd og kvinder opfatter smerte.
Dette er selvsagt et kontroversielt emne, der ofte med et glimt i øjet er blevet debatteret mellem kønnene, men hvad siger videnskaben?
Jeffrey S. Mogil giver i sin artikel “Sex differences in pain and pain inhibition: multiple explanations of a controversial phenomenon” (8) et godt overblik over hvilke kroniske smertetilstande kvinder er overrepræsenteret i.
Faktum er at de mest forekommende smertetilstande som hovedpine, migræne, smerter i lænden, smerter i knæene og nakken er smerter, der hyppigere opstår hos kvinder end hos mænd.
Men hvad kan årsagen være til dette?
Er der tale om biologiske forskelle der har indflydelse på forekomsten af smerter og opfattelsen af disse, eller er der tale som sociokulturelle forskelle der gør at kvinder i højere grad opfatter smerter som et problem og dermed opsøger professionel hjælp hyppigere end mænd.
Selvom der er studier både for og imod ovenstående hypoteser, er der i langt de fleste tilfælde tale om evidens for at kvinder er mere sensitive over for smerte end mænd.
Årsagen er højst sandsynligt at finde i biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, såsom hormonelle forskelle.
At blive klogere på årsagen til dette er interessant i forhold til den indflydelse det kan have på optimering af smertebehandling!
-
1. Jin Hyung Lee, PhD, MT-BC Author Notes. Journal of Music Therapy, Volume 53, Issue 4, 1 December 2016, Pages 430–477.
2. Loeser JD, Melzack R. Pain: an overview. Lancet. 1999 May 8;353(9164):1607-9. doi: 10.1016/S0140-6736(99)01311-2. PMID: 10334273.
3. Bass C. The role of emotion in determining pain. Dig Dis. 2009;27 Suppl 1:16-23. doi: 10.1159/000268117. Epub 2010 Mar 4. PMID: 20203493.
4. Buruck G, Tomaschek A, Wendsche J, Ochsmann E, Dörfel D. Psychosocial areas of worklife and chronic low back pain: a systematic review and meta-analysis. BMC Musculoskelet Disord. 2019 Oct 25;20(1):480. doi: 10.1186/s12891-019-2826-3. PMID: 31653249; PMCID: PMC6814972.
5. Booth J, Moseley GL, Schiltenwolf M, Cashin A, Davies M, Hübscher M. Exercise for chronic musculoskeletal pain: A biopsychosocial approach. Musculoskeletal Care. 2017 Dec;15(4):413-421. doi: 10.1002/msc.1191. Epub 2017 Mar 30. PMID: 28371175.
6. Tesarz, Jonasa,*; Schuster, Alexander K.b; Hartmann, Mechthilda; Gerhardt, Andreasa; Eich, Wolfganga Pain perception in athletes compared to normally active controls: A systematic review with meta-analysis, Pain: June 2012 - Volume 153 - Issue 6 - p 1253-1262.
7. Thornton C, Sheffield D, Baird A. A longitudinal exploration of pain tolerance and participation in contact sports. Scand J Pain. 2017 Jul;16:36-44. doi: 10.1016/j.sjpain.2017.02.007. Epub 2017 Mar 22. PMID: 28850410.
8. Mogil, J. Sex differences in pain and pain inhibition: multiple explanations of a controversial phenomenon. Nat Rev Neurosci 13, 859–866 (2012).
