De 24 hyppigste senfølger af langvarig kronisk stress
Det tager tid at komme sig oven på stress og udbrændthed, og ofte oplever folk at de i lang tid efter nedbruddet fortsat døjer med senfølger af forskellig art.
Det kan være frustrerende, for man prøver at lede efter svar på, hvorfor man fortsat føler sig ude af balance 😵💫, selv om man er raskmeldt og måske er tilbage på arbejde.
I dette blogindlæg giver jeg et overblik over de mest almindelige følgevirkninger af langvarig stress, så du kan blive klogere på om du måske døjer med nogle af dem.
Indholdsfortegnelse
De hyppigste fysiske senfølger af langvarig kronisk stress:
De hyppigste psykiske senfølger af langvarig kronisk stress:
De hyppigste kognitive senfølger af langvarig kronisk stress:
Definition - Hvad er stress-senfølger?
Når vi tænker på stress, tænker vi ofte på de umiddelbare virkninger, som det har på vores krop - såsom øget hjertefrekvens, svedtendens, hurtigere vejrtrækning og tankemylder.
Dette er dog kun de kortsigtede virkninger af stress, som kroppen for det meste selv kan komme sig over, så snart stressen aftager, og man får sin ro og hvile.
Oplever man til gengæld høj stress over en længere periode, som kan vare måneder og nogle gange år, vil det have en mere gennemgribende effekt på kroppen, og i sidste ende resultere i et stressnedbrud.
Vi har alle en grænse - selv de hårdeste bananer 🍌!
Stress-senfølger skal forstås som de sekundære konsekvenser af stressen, der forbliver i krop og sind i tiden efter stressperioden.
De kan være kognitive, psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige, og de kan variere fra milde til alvorlige.
Mens nogle stressfølger er kortvarige, kan andre vare i måneder eller endda år.
For nogle er realiteten endda, at stress senfølgerne aldrig forsvinder, og bliver kroniske.
Der er dog meget man kan gøre i dag, for at fordre kroppens egen helingsproces.
Læs mere om det i denne artikel om måder at sænke kortisol niveauet i kroppen på.
De hyppigste fysiske senfølger af langvarig kronisk stress
Hjertesygdomme som senfølge af langvarig stress
Undersøgelser har vist, at mennesker, der oplever kronisk stress, har større sandsynlighed for at have forhøjet blodtryk og kolesteroltal, som begge er risikofaktorer for hjertesygdomme.
Vi ved også at stress kan skade arteriernes indre vægge, hvilket gør dem mere modtagelige for åreforkalkning og i sidste ende blodpropper.
Desuden øger stress kroppens inflammatoriske reaktion, hvilket er forbundet med en øget risiko for hjerteproblemer.
Disse faktorer kan føre til en række problemer, herunder hjertearytmier, hjertesvigt og slagtilfælde.
Mave- og tarmproblemer som senfølge af langvarig stress
Længerevarende stress kan have en række negative indvirkninger på hele fordøjelsessystemet.
Når vi er stressede, går vores krop i undtagelsestilstand, hvilket blandt andet resulterer i at blodet bliver ledt væk fra tarmene og over i retning af musklerne.
Dette kan føre til problemer med fordøjelsen, og give forstoppelse eller diarré.
Stress kan også føre til øget produktion af mavesyre, som giver større risiko for sure opstød (refluks) og udvikling af mavesår.
Når stressen går hen og bliver kronisk, vil disse tilstande også blive det, hvilket kort fortalt slider på fordøjelsessystemet, skaber inflammation i tarmene og på sigt nedbryder tarmvæggen.
Det er i disse tilfælde at man, selv efter at være kommet sig over sin stress, kan opleve vedvarende tarmproblemer såsom irritabel-tyktarm, blødende tyktarms-betændelse og Chrons sygdom.
Overvægt som senfølge af langvarig stress
Længerevarende stress resulterer ofte i vægtøgning og decideret overvægt, hvis ikke man håndterer det i tide.
Det sker fordi vores kroppe frigiver stresshormonet kortisol, når vi kommer under pres.
Kortisol hjælper os med at reagere på udfordrende situationer ved at give os energi gennem en øgning af blodsukkeret.
Dette skift i kroppens stofskifte vil typisk resultere i en trang til kulhydratholdige fødevarer, for at give kroppen den ekstra energi, den tror den har brug for.
Så hvis du i særligt pressede perioder er meget glad for slik og snacks, er der altså en årsag til det 🍰
På sigt vil dette resultere i vægtøgning, fordi de ekstra kalorier ikke når at blive forbrændt.
Som en interessant sidenote, har man observeret, at stressede kroppe har en særlig tendens til at lagre de ekstra kalorier som fedt omkring maveregionen.
Det er det man i talesprog ofte kalder for "kontormaven" eller "stressmaven".
For at gøre det hele lidt mere bøvlet, ved vi desuden at den hormonelle ændring i en stresset krop, gør det langt svære at tabe vægten igen.
Man kan altså godt tale om overvægt, der er opstået af kronisk stress, som en form for senfølge.
Diabetes Type-2 (sukkersyge) som senfølge af langvarig stress
Kronisk stress kan føre til det man kalder for insulinresistens.
Insulinresistens betyder, at kroppens celler bliver dårligere til at respondere på hormonet insulin, og derfor har svært ved at optage og bruge den sukker, der flyder rundt i vores blodbaner efter et måltid.
Insulin er det hormon, der overordnet set hjælper kroppen med at regulere blodsukkeret 🩸
Når blodsukkeret er højt, frigiver kroppen insulin for at flytte sukkeret ind i cellerne, hvor det kan bruges til energi.
Men hvis kroppen bliver resistent over for insulin, forbliver sukkeret i blodet.
Hvis dette fortsætter længe nok udvikler man sukkersyge, også kaldet diabetes type-2 (type-1 diabetes er medfødt, og skyldes en anden mekanisme).
Med tiden kan dette føre til alvorlige sundhedsproblemer som hjertesygdomme, slagtilfælde, nyresygdomme og andre organproblemer.
Endvidere bidrager øget kropsfedt til insulinresistens, og som jeg har beskrevet ovenfor, kan kronisk stress føre til vægtøgning.
Så overvægt og høj stress kan hurtigt gå hen og skabe en ond spiral i kroppen.
Søvnproblemer som senfølge af langvarig stress
Jeg tror vi alle har prøvet at have dårlig søvn i perioder med meget stress 🥱
Det kan være man oplever at have svært ved at falde i søvn, eller at man vågner meget i løbet af natten, og ikke kan finde roen igen til at falde i søvn.
Grunden til at søvnen påvirkes når man er stresset skyldes den højnede aktivitet i nervesystemet, der opstår som del af kroppens stress-respons.
Stressen påvirker vores naturlige døgnrytme (circadiske rytme), hvilket skaber problemer med kroppens evne til at regulere søvnen.
Denne dysfunktion i kroppens circadiske rytme, kan hænge ved i kroppen i tiden efter et stressnedbrud, og give senfølger i form af søvnforstyrrelser.
Kronisk træthed/chronic fatigue som senfølge af langvarig stress
En af de mest udbredte senfølger af langvarig stress er kronisk træthed i kroppen 😔
På engelsk kaldes denne tilstand for chronic fatigue syndrom, altså kronisk udmattelses syndrom.
Trætheden beskrives ofte som en følelse af at være tung og sløv, selv om man har sovet godt om natten, og generelt får den mængde søvn man har brug for.
Årsagen til kronisk træthed efter perioder med høj stress undersøges stadigvæk, men man mener, at det har noget at gøre med den måde, hvorpå kronisk stress påvirker den såkaldte HPA-akse.
HPA-aksen er et netværk af interaktioner mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne, og er overordnet set ansvarlig for at regulere stress i kroppen.
Langvarig stress kan føre til dysfunktion i dette system, og med stor sandsynlighed resultere i kronisk træthed.
Det tager tid at få kroppen til at hele denne tilstand, men det kan lade sig gøre, særligt ved at arbejde med aktiv nedregulering af nervesystemet.
Somatiseringstilstande (fysiske symptomer uden fysiologisk forklaring) som senfølge af langvarig stress
Somatiseringstilstande er et overordnet begreb, der omfatter tilstande som fibromyalgi, uforklarlige kroniske smerter i kroppen og nogle gange lammelser, der ikke kan forklares af lægerne med nogen fysiologisk årsag.
Kronisk stress menes at spille en rolle i udviklingen af somatiseringstilstande, idet det potentielt forårsager dysfunktion i nervesystemet, og fører til manifestation af fysiske symptomer uden nogen klar medicinsk forklaring.
Det er vigtigt at bemærke, at somatiseringsforstyrrelser også kan have psykologiske årsager, såsom depression og angst.
Når kroppen har været under for højt pres for længe, er der altså risiko for at den udvikler senfølger i form af uforklarlige smertetilstande i kroppen 😢
Min professionelle vurdering som kropsterapeut er, at der i disse tilfælde er tale om en form for traume, der sidder i nervesystemet, som følge af den kroniske belastning.
Det kan via arbejde med nervesystemet lindres og afhjælpes.
Hudproblemer som senfølge af langvarig stress
Kronisk stress kan forårsage hudproblemer som akne, psoriasis og eksem.
Det skyldes, at stress forstyrrer kroppens evne til at regulere de hormoner, som har indflydelse på hudens sundhed.
Vi ved også at langvarig stress forstyrrer hudens naturlige beskyttende lag, også kaldet den epidermale barriere 🛡️
Den epidermale barriere er ansvarlig for at holde fugten inde, og skadelige stoffer ude af huden.
Når den forstyrres og nedbrydes, bliver huden tør og beskadiget.
Dette kan føre til tilstande som eksem og psoriasis.
Langvarig stress kan også medføre, at antallet af mastceller i huden stiger.
Mastcellerne frigiver histamin og andre inflammatoriske stoffer, der kan skabe akne og andre betændelsestilstande i huden.
Alle disse hudproblemer kan hænge ved i tiden efter stress-belastningen, da det kan tage tid for kroppens immunsystem og hormonbalance at blive genoprettet.
Hårtab som senfølge af langvarig stress
Mens det er almindeligt at tabe nogle få hårstrå hver dag, kan langvarig stress få hårsækkene til at gå ind i en hvilefase, hvilket resulterer i, at større mængder hår falder ud.
I nogle tilfælde kan dette føre til tydelig udtynding af håret og skaldede pletter i hovedbunden.
Hårvæksten er afhængig af en bestemt hormonbalance, til at styre de stamceller, der bruges i vækst processen.
Denne balance forstyrres når vi er stressede, hvilket hæmmer hårvæksten.
Det kan tage tid for kroppen at komme sig efter denne tilstand, og det er ikke unormalt at skulle vente flere måneder på, at håret igen får sin oprindelige volumen tilbage.
Nedsat knoglestyrke (større risiko for knoglebrud) som senfølge af langvarig stress
Nedsat knoglestyrke er en konsekvens af langvarig stress, som man sjældent hører om.
Faktum er dog at de stresshormoner, der frigives i kroppen når vi er særligt pressede, har en negativ indvirkning på knoglesundheden.
Stresshormonet kortisol hæmmer nemlig produktionen af nye knogleceller (osteoblaster), og øger også nedbrydningen af eksisterende knoglevæv (via osteoklaster).
Med tiden kan dette føre til nedsat knogletæthed og en øget risiko for brud.
Den gode nyhed er, at der er ting, du kan gøre for at beskytte dine knogler i perioder med høj stress.
Regelmæssig motion er med til at stimulere produktionen af nye knogleceller, og det er også med til at reducere kortisolniveauet i kroppen 🏋️
Det er også vigtigt at spise en sund kost for at bevare stærke knogler.
Fødevarer, der er rige på calcium og D-vitamin, er særligt gavnlige for knoglesundheden.
Ved at tage disse skridt kan du være med til at reducere din risiko for at udvikle nedsat knoglestyrke som følge af langvarig stress.
Menstruationsforstyrrelser som senfølge af langvarig stress
Kroppens stressrespons benytter sig af stærke hormoner til at styre en række forskellige systemer i kroppen, der hjælper os med at håndtere stress.
I små doser er påvirkning fra disse hormoner til at overkomme, men ved kronisk stress oplever især kvinder, at deres reproduktive system bliver dysreguleret af hormonerne.
Man ser tit, at kvinder, der oplever kronisk stress, er mere tilbøjelige til at lide af tilstande som amenoré, som er fravær af menstruation, dysmenoré, som er smertefuld menstruation eller menorrhagi som er kraftig og langvarig menstruation.
Menstruationsforstyrrelser er altså desværre en ret almindelig konsekvens af langvarig stress.
Disse forstyrrelser kan fortsætte i noget tid efter man har været særligt stresset, fordi kroppen skal finde sin balance igen.
Duft- og kemikalieoverfølsomhed som senfølge af langvarig stress
En af de mindre omtalte senfølger af langvarig stress er øget følsomhed over for kemikalier og duftstoffer.
Denne øgede følsomhed kan vise sig på mange forskellige måder, lige fra svimmelhed eller kvalme, når man udsættes for visse dufte, til udvikling af hududslæt efter brug af eksempelvis skønhedsprodukter med syntetiske duftstoffer.
I nogle tilfælde kan følsomheden være så alvorlig, at den fører til migræne eller åndedrætsbesvær.
Vi ved ikke med sikkerhed hvad mekanismen bag denne senfølge er, men der er sandsynligvis forskellige årsager på spil her.
Eksempelvis ved vi at stress påvirker vores lugtesans, og gør den mere følsom overfor stærke dufte 👃
Der er også tegn på at forhøjet inflammation, der opstår ved længerevarende stress, kan resultere i dysfunktion i vores lugstesans.
Så hvis du føler dig ekstra følsom overfor dufte, som ikke tidligere generede dig, kan der være tale om en konsekvens af kronisk stress.
Allergier som som senfølge af langvarig stress
Allergier er en relativt almindelig følgevirkning af langvarig stress, særligt hvis du i forvejen døjer med allergier.
Stress kan nemlig forværre allergisymptomer ved at få kroppen til at producere mere histamin, et kemikalie, der frigives som reaktion på et allergen.
Histamin binder sig til receptorer i næse og hals, og forårsager symptomer som eksempelvis snøften, nysen og kløe.
I alvorlige tilfælde kan histamin også udløse hævelse af luftvejene, hvilket gør det svært at trække vejret.
Selv om der ikke findes nogen kur mod allergi, kan stresshåndteringsteknikker hjælpe med at reducere symptomerne.
Når disse metoder kombineres med medicinering, kan de give allergikere en betydelig lindring.
Nedsat immunsystem (flere infektioner) som senfølge af langvarig stress
Dit immunsystem er designet til at beskytte din krop mod infektioner og sygdomme, men når det konstant kæmper mod virkningerne af stress, kan det blive svækket 😩
Det kan resultere i at du bliver mere modtagelig over for forkølelse, influenza og andre infektionssygdomme, særligt hvis du har været stresset længe.
En måde, hvorpå stress påvirker vores immunsystem, er ved at reducere antallet af naturlige dræberceller eller lymfocytter i kroppen.
Disse celler er ansvarlige for at bekæmpe virus og bakterier, og en reduktion i deres antal, kan gøre os mere modtagelige overfor sygdom.
Denne nedsatte effektivitet i immunsystemet kan vare ved i noget tid efter en periode med kronisk stress.
Dette er altså endnu en grund til at have fokus på at sænke dit stressniveau i hverdagen.
Autoimmune sygdomme som senfølge af langvarig stress
Autoimmune sygdomme opstår, når kroppens immunsystem ved en fejltagelse angriber sunde celler.
Nogle af de mest almindelige autoimmune sygdomme omfatter leddegigt, lupus, multipel sklerose og type-1 diabetes.
Selv om den nøjagtige årsag til autoimmune sygdomme ikke er kendt, har stress vist sig at spille en rolle i deres udvikling og progression.
Faktisk, mener nogle forskere, at kronisk stress kan udløse autoimmune sygdomme eller forværre symptomerne hos dem, der allerede har dem.
Det kan skyldes, at langvarig stress ændrer immunsystemets balance og funktion, hvilket gør det mere tilbøjeligt til at angribe sunde celler.
Man har eksempelvis set at folk, der tidligere har været i behandling for stressrelaterede symptomer, har større tendens til senere hen at udvikle en autoimmun sygdom.
At holde sit stressniveau i skak bør altså være en prioritet, for at undgå en for stor belastning på kroppens immunsystem.
Kræft sygdom som senfølge af langvarig stress
Selv om sammenhængen mellem stress og kræft stadig undersøges, mener nogle eksperter, at langvarig stress kan bidrage til udviklingen af kræft.
Teorien er, at kronisk stress kan føre til ændringer i immunsystemet, hvilket skaber et miljø, der er mere gunstigt for kræftceller at vokse og sprede sig i.
Et metastudie fra 2008, der undersøgte resultaterne fra 165 forskningsartikler, kunne eksempelvis konkludere at der med stor sandsynlighed er en sammenhæng mellem psykisk stress og forhøjet risiko for at få kræft. (1)
Det er dog vigtigt at bemærke, at stress ikke umiddelbart er direkte årsag til kræft. Det kan blot øge risikoen for at udvikle det.
De hyppigste psykiske senfølger af langvarig kronisk stress
Angst som senfølge af langvarig stress
Angst er desværre en meget hyppig senfølge af langvarig stress.
Det skyldes at det center i hjernen, der blandt andet styrer frygt og angst, stimuleres konstant i perioder med stress.
Dette fører over tid til dysfunktioner og en øget sensitivitet overfor stressorer.
Centeret i hjernen kaldes amygdala, og er en lille mandelformet region.
Når amygdalaen aktiveres, udløser den en kaskade af begivenheder, der forbereder kroppen på at reagere på en trussel.
Puls og blodtryk stiger og musklerne spændes op.
Hos mennesker med angstlidelser opstår denne reaktion, selv når der ikke er nogen reel fare til stede.
Som følge heraf kan de opleve symptomer som eksempelvis øget hjerterytme, åndenød og svimmelhed.
Med den rette ro og hvile, samt aktiv nedregulering af nervesystemet, vil amygdalaen dog igen finde sin balance hos de fleste.
Læs eventuelt min anden artikel om nedregulering af en overaktiv amygdala her.
Depression som senfølge af langvarig stress
Det er ikke unormalt at se folk udvikle depressioner efter perioder med langvarig stress.
Stressende livshændelser kan selvsagt i sig selv udløse en depressiv episode, men virkningerne af moderat stress kan også akkumuleres over tid, og føre til en belastningsdepression.
Vi ved at mennesker, der er under kronisk stress, har større risiko for at udvikle depression, og jo længere tid de er under pres, jo større bliver risikoen.
Depression kan altså sagtens anses som en følgevirkning af kronisk stress, og vil tage tid at komme sig over.
Depression forårsager typisk følelser af tristhed og energiforladthed, som gennemsyrer hverdagen.
Ofte vil man også se et tab af interesse for aktiviteter, som man engang nød, og mindre lyst til at være social.
Selv i milde tilfælde kan dette mindske en persons evne til at fungere på arbejdet og i hjemmet.
Så der skal tages hånd om det, hvis du har mistanke om at lide af en stressinduceret depression.
Agorafobi som senfølge af langvarig stress
Det er ikke ualmindeligt at se folk udvikle agorafobi, som senfølge af kronisk stress.
Agorafobi er en angstlidelse, der typisk er karakteriseret ved en frygt for åbne rum, offentlige steder og store menneskemængder.
Personer med agorafobi føler sig ofte fanget og hjælpeløse når de bliver grebet af fobien, og de vil ofte undgå at forlade deres hjem, fordi de føler sig sikre der.
For en person med agorafobi kan selv det at tage i indkøbscenter, butikker eller bruge offentlig transport være stærkt angst-provokerende.
I alvorlige tilfælde kan agorafobi føre til fuldstændig isolation 🏡
Selv om der ikke findes nogen kur mod agorafobi, findes der behandlingsmuligheder, som kan hjælpe folk med at håndtere deres symptomer.
Ekponeringsterapi, psykologhjælp og arbejde med at skabe ro i kroppen, kan alle være gode måder at få krop og sind tilbage på rette spor.
Monofobi som senfølge af langvarig stress
Monofobi, eller frygten for at være alene, opstår nogle gange som konsekvens af langvarig stress.
Personer med monofobi kan føle sig ængstelige i enhver situation, hvor de ikke er tæt på en person de føler sig trygge ved, og for nogle kan selv tanken om at være alene udløse et panikanfald.
Langvarig stress tærer på ens psyke, og som følge heraf kan vi blive overvældet og begynde at føle, at vi mister kontakten med os selv.
Dette kan føre til følelser af angst og isolation, som igen kan udløse en frygt for at være alene.
Endvidere opstår der ofte tankemylder og irrationelle tvangstanker, hvis man har været kronisk stresset længe, som kan være svære at abstrahere fra når man er alene.
Irritabilitet/vrede som senfølge af langvarig stress
Det er ikke usædvanligt, at døje med irritabilitet eller vrede i tiden efter en høj langvarig stressbelastning.
Dette skyldes sandsynligvis, at kronisk stress kan føre til ændringer i hjernens struktur og funktion, hvilket kan ændre den måde, hvorpå vi behandler information og reagerer på stimuli.
Resultatet er, at vi kan lettere bliver defensive og reagerer med vrede eller frustration, når vi føler os pressede.
selv om det måske ikke virker som en stor ting i starten, kan det med tiden gå ud over dine relationer, din arbejdspræstation og dit generelle velbefindende.
Så hvis folk omkring dig giver udtryk for, at din tolerance tærskel er meget lav, så tag det til efterretning og arbejd med at reducere stress i kroppen mest muligt.
På den måde vil hjernen med tiden have bedre forudsætninger for at finde balancen igen.
Følelse af at være i en livskrise som senfølge af langvarig stress
Når har man været igennem en periode med kronisk stress, kan det rokke ved ens identitet og give anledning til eksistentielle tanker så som: “Er jeg i det rigtigt arbejde? Er jeg glad i mit forhold? Hvad vil jeg med min fremtid?”
Det ser jeg eksempelvis tit i mit daglige arbejde som kropsterapeut, hvor jeg møder mange mennesker med stress og livskriser.
Den stress, vi oplever i vores dagligdag, kan få os til at sætte spørgsmålstegn ved og evaluere de valg, vi har truffet, hvilket kan føre til følelser af at være fortabt eller fastlåst i en livskrise.
Disse følelser kan være overvældende, og det er vigtigt at søge støtte hos venner, familie eller fagfolk for at bearbejde dem og finde klarhed fremadrettet.
Måske din stress giver anledning til en omlægning af dit liv, der på sigt fører til meget mere trivsel og glæde i hverdagen 😀
Nedsat sexlyst som senfølge af langvarig stress
Langvarig stress kan have en betydelig indvirkning på dit seksuelle helbred.
Når du er under kronisk stress, producerer din krop højere niveauer af hormonet kortisol, hvilket undertrykker dine kønshormoner.
Dette kan føre til et fald i libido, samt vaginal tørhed og erektil dysfunktion.
Stress kan også forstyrre din evne til at blive ophidset og opnå orgasme.
Denne nedsatte sexlyst kan hænge ved i tiden efter en høj stress-belastning.
Med ro, hvile og den rette hjælp, burde din sexlyst dog vende tilbage med tiden 😏
De hyppigste kognitive senfølger af langvarig kronisk stress
Vanskeligheder med koncentrationen, planlægning og beslutningstagen som senfølge af langvarig stress
Det er ikke ualmindeligt at folk, der har været udsat for langvarig stress, får svært ved at koncentrere sig, og oplever en nedsat evne til at kunne planlægge deres hverdag og arbejdsopgaver.
Det skyldes, at stress kan føre til en række ændringer i hjernen i det område, der kaldes for det præfrontale cortex (frontallappen).
Det præfrontale cortex er den del af hjernen, der er ansvarlig for såkaldte eksekutive funktioner.
Dette omfatter kognitive processer på et højere niveau, såsom planlægning, beslutningstagen og også selvbeherskelse.
Grundet dets kompleksitet er det præfrontale cortex det sidste område af hjernen, der udvikles fuldt ud.
Dette forklarer eksempelvis, hvorfor teenagere ofte er mere impulsive og har tendens til at træffe dårlige beslutninger - deres hjerner er simpelthen ikke færdigudviklede endnu!
Denne nedsatte funktion i frontallappen, kan føre til problemer på arbejdet eller i skolen og gøre hverdagens opgaver meget vanskeligere.
Heldigvis er hjernen det man for "neuro-plastisk" - hvilket vil sige at den har en evne til at tilpasse og gendanne sig, under de rette forudsætninger 🧠
Med ro, hvile og tålmodighed vil din koncentrationsevne altså med stor sandsynlighed vende tilbage.
Problemer med hukommelsen og indlæring som senfølge af langvarig stress
Langvarig stress kan gå hårdt ud over dine kognitive evner.
En af de mere almindelige senfølger af stress er problemer med hukommelsen.
Du kan have svært ved at huske ting, som du engang kendte godt, eller du kan have problemer med at koncentrere dig om opgaver, der kræver mentalt fokus samt lære nye ting.
Det opstår fordi stress har en dybtgående indvirkning på hippocampus, et hjerneområde, der er afgørende for indlæring og hukommelse.
Når vi oplever stress, frigiver vores krop kortisol, et hormon, der forstyrrer hippocampus' evne til at danne nye erindringer og genfinde gamle erindringer frem.
Din hukommelse bliver simpelthen hindret i at fungere optimalt.
Den gode nyhed er, at hippocampus er relativt modstandsdygtig og kan komme sig over virkningerne af stress med den rette pleje og hvile.
Håndtering af stress ved hjælp af afslapningsteknikker, motion, masser af søvn og sund kost kan hjælpe med at beskytte denne vitale del af hjernen, og give den mulighed for at hele efter kronisk stress.
-
1. Chida Y, Hamer M, Wardle J, Steptoe A. Do stress-related psychosocial factors contribute to cancer incidence and survival? Nat Clin Pract Oncol. 2008 Aug;5(8):466-75. doi: 10.1038/ncponc1134. Epub 2008 May 20. PMID: 18493231.
