Det komplette overblik over stresshormoner og deres effekt på kroppen
Når du føler dig overvældet og jonglerer med for mange ting på én gang, mærker du helt sikkert effekten af stresshormonerne i din krop 😒
Jeg ved fra egen bitter erfaring, hvor frustrerende det kan være at rende rundt med mærkværdige stresssymptomer, uden at vide hvorfor kroppen "opfører" sig på den måde.
I dette blogindlæg vil jeg derfor give dig en bedre forståelse af, hvad stresshormoner er og hvordan de påvirker kroppen.
Indholdsoversigt
Hvad er stresshormoner og hvorfor har vi brug for dem i kroppen?
Kortisol - "masterhormonet"
Glukagon - "energihormonet"
Adrenalin - "kickstarthormonet"
Noradrenalin (norepinephrine) - "signalhormonet"
Oxytocin - "tilknytningshormonet"
Vasopressin - "væskebalancehormonet"
Væksthormon (GH) - "reparationshormonet"
Hvad er stresshormoner og hvorfor har vi brug for dem i kroppen?
Stresshormoner er hormoner, der hovedsageligt udskilles af binyrerne i kroppen under stress, hvad enten der er tale om fysisk stress eller mental/følelsesmæssig stress.
Deres primære funktion er at forberede kroppen til en såkaldt "Kæmp, flygt, frys" reaktion - altså en reaktion, hvor man er klar til at handle for at sikre sin overlevelse.
Denne mekanisme i kroppen, har været altafgørende for vores overlevelse gennem tiden, og udvikling til de mennesker vi er i dag.
Så vi skal ikke klandre den for at gøre præcis det, den har udviklet sig til!
Problemet er dog, at denne reaktion ikke er særligt godt tilpasset til vores moderne problemer, med bekymringer omkring job, økonomi og den generelle kognitive stress mange af os lider under.
Vores grundlæggende stress bliver nemlig hurtigt for høj i hverdagen, fordi denne forsvarsmekanisme ikke skelner mellem fysiske og psykiske stressorer.
Når vi bliver stresset, pumpes der altså flere stresshormoner ud i blodet, så den er mere aktiv og klar til handling 💪
Stresshormonerne gør os eksempelvis mere vågne, fokuserede og øger vores reaktionshastighed og muskelstyrke.
Når vi udsættes for langvarig eller kronisk stress begynder disse hormoner dog at slide på kroppen.
I disse tilfælde vil kroppen nemlig ikke have tid og ro nok til at nedsætte produktionen af stresshormoner, hvilket over tid kan føre til alvorlige sundhedsproblemer.
Heldigvis kan der gøres meget for at reducere mængden af stresshormoner i kroppen, såsom meditation, regelmæssig motion og andre afslappende aktiviteter.
👉 Bliv eventuelt inspireret til hvordan du kan få kroppen til at slappe af her.
Hvilke typer stresshormoner findes der?
Stresshormoner kan overordnet set opdeles i to kategorier: Kortikosteroider og katekolaminer.
Der er også andre hormoner, som spiller en vigtig rolle i en stresset krop, men som dog ikke normalt klassificeres som "stresshormoner" (jeg dækker dem senere hen i indlægget her).
Kortikosteroider er en type steroidhormoner, der produceres og udskilles af binyrerne som reaktion på stress.
Disse hormoner er en essentiel del af kroppens stressrespons, og er blandt andet med til at regulere stofskiftet, inflammation og immunsystemet.
Kortikosteroider spiller en vigtig rolle i kroppens evne til at håndtere stress, og de kan frigives i store mængder i perioder med fysisk eller følelsesmæssig stress.
Når kroppen er stresset, hjælper kortikosteroiderne grundlæggende kroppen med at skabe den energi, den har brug for til at håndtere den stress, som den er påvirket af.
De hjælper endvidere med at reducere inflammation og undertrykke immunsystemet, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med situationer, hvor kroppen oplever intens fysisk eller psykisk stress, men det er ikke så nyttigt, når vi konstant udsættes for et højt stressniveau.
Katekolaminer er til gengæld en fællesbetegnelse for forskellige typer hormoner og neurotransmittere.
Katekolaminer frigives, ligesom kortikosteroider, af binyrerne som reaktion på stress.
Hormonerne omfatter Adrenalin (også kendt som Epinefrin) og Noradrenalin (også kendt som Norepinefrin).
Disse hormoner øger hjertefrekvensen og blodtrykket, hvilket igen øger blodgennemstrømningen til musklerne 🩸
De mindsker også appetitten og stimulerer kroppen til at frigive oplagret glukose, hvilket giver en øjeblikkelig energiudladning til brug i kroppen.
Dopamin, som du måske kender som "belønningshormonet", betragtes også som et katekolamin.
Dopamins rolle under stress er består i at stimulere nervesystemet for at skærpe sanseinput overfor overraskende eller særligt vigtigt ting i vores omgivelser 🧐
Generelt spiller stresshormoner en vigtig rolle i vores krops evne til at klare fysiske eller følelsesmæssige udfordringer.
Men selv om stresshormoner er nødvendige for vores overlevelse, er det vigtigt at holde vores niveauer afbalanceret og undgå langvarig eksponering for høje niveauer af disse hormoner.
Kortisol - "masterhormonet"
Kortisol er det primære stresshormon, og produceres og udskilles af binyrerne, som sidder lige over vores nyrer, på hver sin side af røgsøjlen.
Når vi føler os stressede frigives der store mængder kortisol i kroppen, som spiller en afgørende rolle i reguleringen af kroppens reaktion på stress.
Ud over at hjælpe med at regulere blodtrykket, stofskiftet og immunfunktionen påvirker kortisol også virkningen af andre hormoner i kroppen.
Det går eksempelvis ind og påvirker produktionen af kønshormoner, hvilket særligt for kvinder kan give problemer med menstruation og fertilitet, hvis kroppen er stresset for længe.
Hormonet har også indvirkning på dele af hjernen, så som hippocampus, som er ansvarlig for indlæring og hukommelse.
Netop derfor, er det desværre ret almindeligt at se kognitive problemer hos folk med kronisk stress 🤔
Men nok om kortisol - lad os se nærmere på nogle af de andre hormoner, der spiller en rolle i kroppens reaktion på stress.
Glukagon - "energihormonet"
Glukagon er et hormon, der produceres og udskilles af bugspytkirtlen, typisk som reaktion på lavt blodsukkerniveau i kroppen.
Det virker ved at stimulere leveren til at frigive glukose (sukker) i blodet, hvilket hæver blodsukkeret, og dermed øger den energi der er tilgængelig i kroppen.
Derfor kan vi lidt forsimplet sagt kalde glukagon for "energihormonet".
Glukagon er sådan set aktivt i kroppen uanset om den er stresset eller ej, men da en stresset krop automatisk "beder" om mere tilgængelig energi, sker der en opregulering af hormonet når vi føler os pressede.
Hvis du er interesseret i mekanismen bag, kan jeg tilføje at glukagon fremmer det man kalder for glykogenolyse, som er nedbrydningen af glykogen til glukose.
Glykogen er en lagerform af glukose, der findes i leveren og musklerne - det er eksempelvis det lager af energi, der er opbrugt når folk rammer "væggen" under et maraton 🏃♀️ 😩
Glykogenolyse sikrer kroppen hurtig energi, når der er behov for det, og processen hjælper også med at forhindre, at blodsukkeret falder til for lave niveaur i løbet af dagen, så vi ikke bliver dårlige.
Adrenalin - "kickstarthormonet"
Adrenalin er et af de grundlæggende stresshormoner, der frigives i kroppen som reaktion på stress.
Vi har alle oplevet suset i kroppen, der kommer af Adrenalin, når vi eksempelvis har skullet præstere til en eksamen, en jobsamtale eller til den afgørende kamp i sportshallen 😨
Når Adrenalin frigives, forårsager det en række lynhurtige ændringer i kroppen, herunder øget hjertefrekvens og blodtryk, øget vejrtrækning og ilttilførsel til musklerne samt en øgning af smertetærsklen.
Alt sammen fysiologiske ændringer, der kickstarter kroppens systemer til handling nu og her!
Derudover har Adrenalin også en række andre virkninger, såsom øget årvågenhed og forbedret koordination, som er særligt gavnlige, hvis vi oplever en meget akut trussel, såsom et styrt på cyklen eller en bil, der uventet drejer ind foran os 🚘 😱
Selv om Adrenalin kan være gavnligt i kortvarige situationer, kan det også have negative virkninger, hvis det frigives for ofte eller i for lang tid - som eksempelvis er tilfældet ved kronisk stress.
I disse tilfælde kan det føre til angst, irritabilitet og endda depression.
Uden Adrenalin ville vi dog være i langt mindre stand til at håndtere farer, og ville nok ikke være kommet særligt langt i evolutionens nådesløse spil.
Noradrenalin (norepinephrine) - "signalhormonet"
Noradrenalin (norepinephrine) er et hormon og en neurotransmitter (signalstof), der ligesom Adrenalin spiller en vigtig rolle i kroppens stressreaktion.
Modsat Adrenalin, der udelukkende er et hormon, så fungerer Noradrenalin også som signalstof i nervesystemet, og er blandt andet ansvarlig for kommunikationen ned til binyrerne, i situationer med høj stress.
Noradrenalin har også en mere konstant rolle i kroppen, til regulering af kredsløbet, selv i situationer, hvor kroppen ikke er i undtagelsestilstand.
Overordnet set varetager Noradrenalin meget specifikke roller i kroppen, såvel under stressende som i rolige situationer, hvorimod Adrenalin påvirker stort set hele kroppen, når stressreaktionen sparker ind.
Noradrenalin og Adrenalin har dog meget ens påvirkning på kroppens kredsløb når "kæmp, flygt eller frys" reaktionen sætter ind.
Begge hormoner forårsager nemlig en stigning i puls og blodtryk, som hjælper med at gøre kroppen klar til handling ved at forbedre ilt-tilførslen til musklerne.
Oxytocin - "tilknytningshormonet"
Oxytocin er ikke direkte et stresshormon, men spiller dog en vigtig rolle i en stresset krop.
Oxytocin kaldes nogle gange "krammehormonet", fordi det frigives, når man krammer eller rører en anden person, som man kan lide og føler sig tryg ved 🥰
Vi ved at Oxytocin har beroligende og stressreducerende virkninger, hvilket sandsynligvis er grunden til, at det frigives i større mængder når kroppen er under stress.
Overordnet set hjælper Oxytocin med at reducere de negative virkninger som stresshormoner kan have på kroppen, hvis de er i omløb for ofte og for længe.
For eksempel har Oxytocin vist sig at kunne sænke blodtrykket, hjertefrekvensen og kortisolniveauet.
Desuden spiller Oxytocin en rolle i vores evne til at knytte og til andre mennesker, hvilket også spiller en vigtig rolle i forhold til løbende stressreducering, da venskaber og gode familierelationer har en bevist positiv effekt på vores stressniveauer 🤗
Vasopressin - "væskebalancehormonet"
Vasopressin er et hormon, der hjælper kroppen med at regulere væskebalancen og blodtrykket.
Det frigives af hypofysen, som er en lille kirtel i hjernen, der er ansvarlig for at frigive en række forskellige hormoner.
Når Vasopressin frigives, får det blodkarrene til at trække sig sammen og hjælper med at forhindre, at væske forlader blodkarrene til vævet.
Det er også med til at fremme nyrernes reabsorption af vand, så mindre at det udledes til blæren.
Dette er især vigtigt, når vi er under stress, da øget frigivelse af Adrenalin og Noradrenaline kan få os til hurtigt at miste væske og elektrolytter, fordi kroppen begynder at svede mere og typisk også vil have større tissetrang.
Vasopressin spiller altså er særlig rolle med at holde kroppen hydreret, når den er under stress 💧
Væksthormon (GH) - "reparationshormonet"
Væksthormon (GH) frigives i øgede mængder af den forreste hypofyse som reaktion på stress.
Hormonet har en lang række virkninger på kroppen, herunder stimulering af vævsvækst, regulering af stofskiftet og reduktion af inflammation.
Hormonet er et helt essentielt komponent i heling af væv, og genopbygning af eksempelvis muskler og knogler, efter en skade eller nedbrydning.
Denne funktion er særligt vigtig hos stressede mennesker, da stresstilstande er det man kalder for kataboliske, hvilket betyder at de nedbryder kroppens væv, i stedet for at være anabole, som er en tilstand, hvor kroppen vokser og reparerer sig selv 🛠️
Væksthormonet er således med til at beskytte vores krop mod negative virkninger af stress, ved at holde os sunde og hjælpe med at reparere skader og slitage så hurtigt som muligt.
