8 Stress symptomer som kun rammer kvinder + gode råd til afstressning
Vi bliver alle stressede fra tid til anden, og desværre bliver information omkring stress symptomer ofte generaliseret ud på begge køn.
Det resulterer i at man særligt som kvinde, kan have svært at finde information på de symptomer, der kun opstår hos kvinder ♀️
Det vil jeg forsøge at rette op på her 👍
I dette blogindlæg vil du få en detaljeret beskrivelse af de stresssymptomer, der kun ses hos kvinder, og få nogle gode råd til hvordan du kan arbejde med at afbalancere kroppen igen.
Lad og springe ud i det!
Indholdsoversigt
Nedtrykthed og postpartum depression (som følge af stress fra en hård fødsels-/kejsersnitoplevelse)
Ofte stillede spørgsmål
1. Blødnings-/Menstruations forstyrrelser på grund af stress
En af de hyppigste stress symptomer, som udelukkende rammer kvinder, er blødningsforstyrrelser eller generelle problemer med regulering af menstruationscyklussen 🩸
De symptomer man ofte ser, er udeblevne menstruationer, længere cyklusser og smertefulde kramper (kraftig PMS).
Der findes desuden en række blødningsforstyrrelser, hvor stress ofte er en medvirkende faktor.
En af de mest almindelige er menorrhagia, som er karakteriseret ved kraftig eller langvarig menstruationsblødning (eksempelvis længere end 7 dage).
Dette kan skyldes en række faktorer, herunder hormonelle ubalancer, der forekommer ved for meget stresshormon i kroppen.
Godartede svulster i livmoderen eller polycystisk ovariesyndrom (PCOS), kan dog også ligge til grund for det.
I nogle tilfælde kan menorrhagia også være et tegn på mere alvorlige underliggende tilstande, såsom endometriose eller livmoderkræft.
Behandling af menorrhagia omfatter typisk medicin for at hjælpe med at kontrollere blødningen 💊
Det er dog også vigtigt at styre stressniveauet, da stress kan være årsag til eller forværre tilstanden.
En anden almindelig blødningsforstyrrelse er metrorrhagia, som henviser til uregelmæssig eller hyppig blødning fra livmoderen.
Dette kan også skyldes hormonelle ubalancer, som kan påvirkes eller forværres af stress.
Metrorrhagia kan nogle gange være et tegn på graviditet, men det kan også være tegn på andre problemer, såsom infektion eller polypper.
Som ved menoragia omfatter behandlingen typisk medicin, men det er altså også vigtigt at tage et kig på at reducere stressniveauet.
Hvis du oplever nogen form for unormal blødning, er det vigtigt at opsøge din læge for at udelukke eventuelle underliggende årsager.
Husk dog, at stress kan spille en rolle i mange menstruationsforstyrrelser, så en vigtig del af behandlingen kan ofte være at finde måder at styre dit stressniveau på.
2. Fertilitetsproblemer på grund af stress
Man læser nu til dags mere og mere om kvinders stigende fertilitetsproblemer.
Selvom der sikkert kan være forurening i vores miljø, der påvirker kroppens hormoner, bør man også tage til overvejelse, at stress kan være en afgørende faktor.
Vi ved nemlig, at stress kan have en signifikant indvirkning på en kvindes reproduktive system.
Helt grundlæggende kan kronisk stress forstyrre den normale funktion af hypothalamus, som er den del af hjernen, der regulerer vores hormoner ⚖️
Forskere har eksempelvis fundet ud af, at stress kan sænke mængden af hormonet progesteron i kroppen, som er vigtigt for befrugtningsprocessen.
Progesteron er et hormon, der produceres af æggestokkene og spiller en vigtig rolle i den kvindelige reproduktive cyklus.
Hver måned, i den luteale fase (ægløsningsfasen) af cyklussen, stiger progesteronniveauet for at understøtte ægløsning og fastholdelse af ægget i livmoderslimhinden 🐣
Efter ægløsning forbliver progesteronniveauet højt i ca. to uger, hvilket hjælper med at fortykke livmoderslimhinden, og forbereder kroppen på fastholdelse af ægget og potentiel befrugtning.
Hvis der ikke opstår graviditet, vil progesteronniveauet falde og udløse menstruation.
Progesteronniveauet stiger også under graviditeten, hvilket hjælper med at vedligeholde livmoderslimhinden og støtte fosteret under udvikling.
Endvidere spiller progesteron en rolle i mælkeproduktionen.
Man kan altså med andre ord sige, at stress indirekte kan påvirke livmoderslimhinden, hvilket gør den mindre "gæstfri" for et befrugtet æg.
Ifølge forskning kan stress også forstyrre selve frigivelsen af æg fra æggestokkene, hvilket selvsagt giver problemer, hvis man går med et ønske om at blive gravid.
Endvidere kan kronisk stress føre til forhøjet kortisol, som indirekte kan beskadige æggene og reducere ovariereserven. (1)
Der er altså mange af kvindekroppens fine processer i reproduktionsorganerne, der bliver forstyrret i tilfælde af høj og kronisk stress, hvilket kan resultere i fertilitetsproblemer 🌡️
3. Nedtrykthed og postpartum depression (som følge af stress fra en hård fødsles-/kejsersnitoplevelse)
Det er ingen hemmelighed, at det kan være en utroligt stressende oplevelse at føde et barn og blive forældre - også selvom man har glædet sig til barnet i lang tid.
For mange kvinder kan de fysiske- og følelsesmæssige krav i forbindelse med fødslen være meget overvældende 😔
Og desværre kan denne stress nogle gange føre til nedtrykthed og decideret depression, både på kort og lang sigt.
Fødselsdepression er et veldokumenteret fænomen, men der er mindre opmærksomhed omkring det faktum, at kvinder, der har haft vanskelige eller traumatiske fødsler, kan have særlige behov for at hele på et psykisk plan, for at undgå nedtrykthed og udvikle postpartum depression 🩹 🙏
Især dem, der oplever komplikationer, som kræver kejsersnit eller skal igennem krævende langvarige fødsler, rapporterer ofte, at de efterfølgende føler sig overvældet af oplevelsen og psykisk er påvirket i tiden efter.
Det kan resultere i følelser af tristhed, ængstelse, irritabilitet og træthed.
Hvis det ikke behandles, kan denne stress føre til alvorlige psykiske problemer.
Hvis du kæmper med at håndtere de psykiske påvirkninger af en vanskelig fødselsoplevelse, er det vigtigt at søge professionel hjælp.
Med den rette støtte kan du finde balancen igen, og finde ind i glæden ved moderskabet.
4. Amningsforstyrrelser på grund af stress
Amning er en naturlig proces, der giver mange psykiske og fysiske fordele for såvel mor som barn 🥰
Den kan dog også være en kilde til bekymring for nogle kvinder, og ligefrem tilføre yderligere stress til en krop, der i forvejen er i søvnunderskud og presset.
Amningsforstyrrelser er relativt almindelige, og kan i nogle tilfælde opstå grundet for meget stresshormon i kroppen.
En af de mest almindelige amningsforstyrrelse er det man på engelsk kalder for "engorgement", som opstår, når brysterne bliver for fulde af mælk.
Dette kan være ret smertefuldt, og få brysterne til at føles hårde og klumpede.
Stress spiller en rolle i forhold til engorgement ved at forstyrre nedløbsrefleksen, som er den refleks, der får mælken til at løbe frit fra brystet, så baby ikke skal gøre alt arbejdet selv ved at suge.
Selve refleksen styres af hormonet oxytocin, der også er kendt som "kærlighedshormonet".
Oxytocin frigives i små mængder under amning, hvilket skaber sammentrækning i mælkekirtlerne, og derved frigiver mælken gennem brystvorten.
Stress kan dog medføre, at frigivelsen af oxytocin blokeres, hvilket kan forstyrre nedløbrefleksen 🛑
Når nedløbsrefleksen hæmmes, hober der sig hurtigt mælk op i brystet, hvilket så fører til overfyldning/engorgement.
Andre amningsforstyrrelser, der kan forårsages eller forværres af stress, omfatter mastitis (brystbetændelse) og trøske (en gærsvamp).
Begge disse tilstande kan forårsage en del ubehag, og gøre det svært at fortsætte med at amme.
Man ved at stress undertrykker immunsystemet, hvilket kan føre til en større modtagelighed over for infektion 🦠 👽
Så jo mere stresset moderen er, jo større er risikoen for at udvikle mastitis eller blive smittet med trøske.
I slemme tilfælde kan man behandle disse infektioner med antibiotika og salver.
Stress kan også føre til utilstrækkelig mælkeproduktion, og nedsætte kvaliteten af selve mælken (2).
Dette giver en øget risiko for præmatur afvænning, når barnet for tidligt tvinges til at skifte fra modermælk til modermælkserstatning eller fast føde.
Heldigvis er der mange ressourcer til rådighed til at hjælpe mødre med at håndtere udfordringerne ved amning - alt fra ammeprodukter, til mødregrupper og kontakten til din sundhedsplejerske.
5. Abortering på grund af stress
Selv om mange graviditeter forløber uden komplikationer, er der altid risiko for abort.
Faktisk ender omkring 10-20 % af kendte graviditeter med abort, og mange flere aborter sker, før kvinden overhovedet ved, at hun er gravid.
Selv om der er mange mulige årsager til abort, ved man at stress kan spille en afgørende rolle.
Når en kvinde er under betydelig stress, producerer hendes krop store mængder af hormonet kortisol.
Kortisol kan forstyrre det man kalder for implantationen, som er den proces hvor det befrugtede æg sætter sig fast på livmodervæggen.
Stresshormonet kan simpelthen gøre det mindre sandsynligt, at embryoet sætter sig fast på livmodervæggen.
Desuden kan høje niveauer af kortisol føre til ændringer i livmoderslimhinden, hvilket gør den mindre egnet til graviditet.
For kvinder, der allerede er gravide, kan kortisol forårsage sammentrækninger i livmoderen og i sjældne tilfælde føre til abort.
Det er værd at understrege at vi som organisme er ret robuste og kan klare meget, og at du derfor ikke skal gå og bekymre dig om dette hvis du er gravid.
Brug din sunde fornuft, og hav lidt ekstra fokus på at regulere dit stressniveau under graviditeten.
Så skaber du de bedst mulige rammer for fosteret.
6. Problemer med manglende sekretion under samleje på grund af stress
Det giver sig selv at høj stress i hverdagen kan føre til spændinger og konflikter i parforholdet, og påvirke den seksuelle intimitet 😕
Men det er ikke bare på det relationelle niveau, at stress går ind og skaber ubalance.
Vi ved nemlig at høje niveauer af stresshormoner i kroppen kan have en negativ indvirkning på vores sexliv.
Foruden nedsat sexlyst, som kan ramme begge køn, så kan stress give særlige problemer for kvinder.
Det er eksempelvis ikke unormalt at opleve problemer med at blive våd i skeden, hvis man er kronisk stresset.
Årsagen til dette problem ligger i at stresshormonet kortisol går ind og undertrykker det kvindelige kønshormon østrogen, som netop spiller en vigtigt rolle i udskillelsen af skedesekret ved seksuel ophidselse 🔥
Dette kan gøre sex smertefuldt og ubehageligt, og kan også føre til øget risiko for infektion.
Desuden kan stress føre til træthed og lavt energiniveau, hvilket gør det svært at samle motivation til sex.
Den gode nyhed er, at der er måder at håndtere stress på og holde din libido sund.
Tjek mine gode råd længere nede i artiklen her.
7. Overgangsalder (menopause) for tidligt på grund af stress
Normalt rammer overgangalderen først omkring 45-55 års alderen, men for nogle kvinder kan den dog komme noget tidligere end forventet 😯
En række forskellige faktorer kan føre til en for tidlig overgang til menopause, men en af dem er kronisk stress.
Det skyldes blandt andet, at høje koncentrationer af stresshormoner i kroppen, går ind og undertrykker æggestokkenes funktion og bidrager til det fremskyndede tab af follikler (præ-stadiet til æg).
Det giver på sigt forstyrrelser i hormonproduktionen.
Som følge heraf kan kvinder, der er udsat for betydelig stress, opleve uregelmæssige menstruationer, hedeture, nattesved og andre symptomer, der er forbundet med overgangsalderen.
Stress kan desuden forværre nogle i forvejen underliggende problemer med hormonreguleringen eller eksempelvis autoimmune sygdomme, som kan resultere i en for tidlig overgang til menopause.
8. Tidlig osteoporose (knogleskørhed) på grund af stress
Mange af de processer, der dagligt er med til at holde kroppen sund og rask, er betinget af hormonudskillelsen og balancen af disse i kroppen.
Og det er netop i denne sammenhæng, at stress kan have en negativ indvirkning på knoglesundheden, og føre til en øget risiko for tidlig osteoporose.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen (3) diagnostiseres der hvert år 17.000 nye tilfælde af osteoporose blandt danskerne - flest af dem kvinder.
Tilstanden er karakteriseret ved et tab af knogletæthed, hvilket særligt kan føre til en øget risiko for brud.
Selv om osteoporose kan forekomme hos både mænd og kvinder, er det mere almindeligt hos kvinder på grund af deres lavere knogledensitet og lavere testosteronniveau (testosteron medvirker til vedligeholdelse af knoglesundheden) (4)
Kvinder er altså langt mere genetisk disponeret overfor knogleskørhed, grundet deres hormonelle sammensætning og udvikling med alderen.
Denne disponering kombineret med kronisk højre stressniveauer er en meget dårlig cocktail.
Stresshormonet kortisol påvirker knoglerne på tre måder:
For det første øger kortisol det man kalder for knogleresorption (5). Knogleresorption er et udtryk for, at kroppen skaber flere osteoklaster, som er celler, der nedbryder knoglevæv.
For det andet går kortisol også ind og blokerer for, at kalcium optages optimalt i knoglerne, hvilket er skidt for styrken. Kalcium er nemlig essentielt for at vedligeholde stærke knogler.
Til sidst hæmmer kortisol dannelsen af ny knogle ved at blokere for kroppens osteoblaster, de celler, der skaber nyt knoglevæv. (6)
Det gør altså alt i alt, at kvinder der er meget stressede, er mere tilbøjelige til at udvikle osteoporose i en tidligere alder.
Selv om der ikke findes nogen kur mod osteoporose, findes der behandlinger, som kan hjælpe med at bremse sygdommens udvikling.
For kvinder, er der altså grundet dette et yderligere incitament for, at styre stressniveauet i hverdagen.
Gode råd til afstressning
Hvis du er helt fortvivlet efter at have læst ovenstående punkter, så kommer der her nogle gåde råd, til at få humøret på rette køl igen.
Der er nemlig meget man kan gøre i hverdagen, for at komme overdreven stress til livs, og skabe en mere langtidsholdbar hormonbalance i kroppen 💪
Når man taler om stresshåndtering, kan man overordnet det tale om problemfokuseret coping og emotionsfokuseret coping.
Problemfokuseret coping er når du handler på at fjerne eller minimere kilden til stress i dit liv.
Emotionsfokuseret coping er når du bruger forskellige værktøjer og taktikker til at håndtere de følelser, som stress forårsager.
Dette kan for eksempel omfatte afslapningsteknikker.
Problemfokuseret coping kan omfatte:
Chunking - at opdele sit problem i mindre mere håndterbare bidder.
Opsøge hjælp - hos folk der har mere erfaring med at løse dit problem, kollegaer eller venner og familie
Opsøge viden - Mere viden omkring det problem du står overfor gør det nemmere at løse
Konfrontation og konflikthåndtering - nogle problemer kan løses ved at gå direkte til kilden
Lav en for-og-imod liste og tag en beslutning - "pros-and-cons lister" kan hjælpe dig med at tage en bedre beslutning
Brug planlægning og tidsstyrings værktøjer - nogle gange kan man godt strukturere sig ud af et problem
Afspændingsteknikker/emotionsfokuseret coping:
Meditation
Mindfulness
Yoga
Progressiv muskelafspænding
TRE (tension release exercises)
Ligge på akupressurmåtte
Biofeedback
Tale med en ven eller et familiemedlem
Samtaleterapi
Kropsbehandlinger
Blid motion
Brug tid i naturen
Brug tid med kæledyr
Hvis du savner yderligere inspiration til stresshåndtering så tag et kig på de relaterede artikler nederst på siden her.
Konklusion
I dette blogindlæg har du fået et detaljeret indblik i de stresssymptomer, der er særlige for kvinder.
Den grundlæggende fællesnævner for de nævnte symptomer, er hvordan stresshormoner går ind og påvirker hormonbalancen i kroppen, og hvordan det på sigt kan skabe gennemgribende forandringer i kroppen.
Mange af disse forandringer sker i de reproduktive systemer, hvilket kan have betydelige konsekvenser for resten af kvindekroppen.
Til sidst er du blevet introduceret for måder, hvorpå du kan arbejde med dine stressniveauer i hverdagen, så du modarbejder den negative effekt forhøjet kortisol kan have på kroppen.
Ofte stillede spørgsmål
Er der stress symptomer som oftere opstår hos kvinder end hos mænd?
Ja, der er rent faktisk nogle stress-symptomer som hyppigere viser sig hos kvinder end hos mænd.
Årsagen er nok multifaktoriel, det vil sige at flere faktorer spiller en rolle.
En teori er, at kvinder er mere udsat for stress, fordi de generelt tager mere ansvar, når man kombinerer opgaverne på arbejdet og dem i hjemmet.
Undersøgelser har også vist at kvinder generelt har højere niveauer af stresshormonet kortisol i kroppen, uafhængigt af alder. (7)
Desuden er kvinders kroppe også mere følsomme over for stresshormonet kortisol.
Dette kan være en indikator på, at kvindekroppen generelt er mere reaktiv overfor stress, og derfor nemmere producerer stresshormoner.
Nedenfor har jeg lavet en liste med de symptomer, der hyppigere opstår hos kvinder (8):
Depression og angst
Grådlabilitet
Migræner
Irritabel tyktarm og fordøjelsesproblemer
Overvægt
Hjerteproblemer
-
1. Nakanishi T, Okamoto A, Ikeda M, Tate S, Sumita M, Kawamoto R, Tonai S, Lee JY, Shimada M, Yamashita Y. Cortisol induces follicle regression, while FSH prevents cortisol-induced follicle regression in pigs. Mol Hum Reprod. 2021 Jul 1;27(7):gaab038. doi: 10.1093/molehr/gaab038. PMID: 34057472.
2. Ziomkiewicz, A., Babiszewska, M., Apanasewicz, A. et al. Psychosocial stress and cortisol stress reactivity predict breast milk composition. Sci Rep 11, 11576 (2021). https://doi.org/10.1038/s41598-021-90980-3
3. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Osteoporose/Osteoporose---en-afd%C3%A6kning-af-den-samlede-indsats.ashx?la=da&hash=AC6E054380B701F2CC24F4208D77A2D69D0F6315
4. Shigehara K, Izumi K, Kadono Y, Mizokami A. Testosterone and Bone Health in Men: A Narrative Review. J Clin Med. 2021 Feb 2;10(3):530. doi: 10.3390/jcm10030530. PMID: 33540526; PMCID: PMC7867125.
5. Chiodini I, Scillitani A. [Role of cortisol hypersecretion in the pathogenesis of osteoporosis]. Recenti Progressi in Medicina. 2008 Jun;99(6):309-313. PMID: 18710063.
6. Wippert PM, Rector M, Kuhn G, Wuertz-Kozak K. Stress and Alterations in Bones: An Interdisciplinary Perspective. Front Endocrinol (Lausanne). 2017 May 1;8:96. doi: 10.3389/fendo.2017.00096. PMID: 28507534; PMCID: PMC5410657.
7. Larsson, C.A., Gullberg, B., Råstam, L. et al. Salivary cortisol differs with age and sex and shows inverse associations with WHR in Swedish women: a cross-sectional study. BMC Endocr Disord 9, 16 (2009). https://doi.org/10.1186/1472-6823-9-16
8. https://www.apa.org/news/press/releases/stress/2010/gender-stress
