30 Hyppigste angst triggers og tips til at håndtere dem
Angst er en naturlig del af at være menneske…
…Og mange af os kender alt for godt til følelsen, af den uro og rastløshed, som følger med angst 🥴
Ængstelighed eksisterer dog på et meget bredt spektrum, og vil for nogle være en sjældenhed, hvorimod det for andre er en daglig udfordring.
I dette blogindlæg giver jeg dig en dybdegående oversigt over de hyppigste angst triggers, og små tips til hvordan du bedst håndterer dem i hverdagen.
Brug indholdsfortegnelsen nedenfor, til at browse rundt i de emner, der giver mest mening for dig 👇
Indholdsoversigt
Større livsændringer - flytning, nyt job, dødsfald, familie forøgelse
Sunday blues (arbejdslede)
Koffein kan trigge angst
Du ved det måske ikke, men den kop kaffe du får til morgenmaden eller om eftermiddagen, kan være årsagen til at du føler dig ængstelig.
Koffein er nemlig et stimulerende middel, og for de mennesker, der er sensitive overfor stoffet, kan det udløse angst.
Hvis du ved at du har tendens til angst, bør du måske begrænse dit koffeinindtag, eller helt undgå det.
Koffein kan nemlig hurtigt gøre din angst værre, ved at øge din puls og agitere dit nervesystem ⚡
Det kan også gøre det svært at koncentrere sig, og gøre dig mere tilbøjelig til at bekymre dig om ting, der måske ikke er så vigtige.
Hvis du føler dig ængstelig, kan du prøve at skære ned på koffein og se, om det gør en forskel.
Du vil måske blive overrasket over, hvor meget bedre du har det, når du får skåret det ud af hverdagen.
👋 TIP - Skær ned på dit kaffeforbrug, hold helt op med at drikke kaffe eller skift til koffeinfri-kaffe (det er altså næsten lige så lækkert!)
Nikotin kan trigge angst
Oplever du, at du føler dig mere ængstelig efter at have røget en cigaret? 🚬
Så er du ikke alene!
Nikotin kan nemlig udløse angst hos nogle mennesker.
Cigaretrøg indeholder desuden hundredevis af andre kemikalier, som også kan bidrage til den angstfremkaldende effekt.
Nikotin er kendt for at være et stimulerende middel, så det går lynhurtigt ind og sætter gang i nervesystemet.
Hvis du er modtagelig for angst, kan selv en lille mængde nikotin være nok til at udløse symptomer, som uro og tankemylder.
Hvis du forsøger at holde op med at ryge, skal du være opmærksom på, at du kan opleve øget angst i processen.
Dette er normalt og bør aftage efter et par dage eller uger.
👋 TIP - Stop med at ryge, I know, det er lettere sagt end gjort. Nogle har meget gavn af at bruge nikotintyggegummi for en periode, eller skifte til snus, for at dosere nikotin lidt nemmere, og undgå de andre skadelige stoffer der findes i cigaretter.
Alkohol og tømmermænd kan trigge angst
Hvis du nogensinde har haft tømmermænd, ved du, hvor modbydeligt det kan føles 🤢 🔨
Ikke alene har du en dunkende hovedpine og kvalme, men du kan også føle dig irritabel, ængstelig og deprimeret.
For nogle mennesker kan tømmermænd ligefrem udløse angstanfald.
Alkohol er rent faktisk et depressivt middel, så det kan også nemt forværre eventuelle underliggende psykiske lidelser.
Derudover forstyrrer alkohol søvnen, hvilket kan føre til træthed og irritabilitet den næste dag.
Dehydrering som følge af alkoholindtagelse kan også give svimmelhed og hurtig hjertefrekvens, der kan minde om symptomerne på angst.
Så alt i alt er der virkelig ikke meget, der taler for at høvle 12 bajer på en aften.
👋 TIP - Drik mindre, eller slet ikke. I Danmark har vi en ret stor drukkultur, der typisk starter i teenageårene.
Det er dog ikke alle, der kan trives i den del af kulturen, særligt hvis man er følsom overfor alkohol.
Ofte er det dog ikke så vigtigt, hvad der er i glasset når vi hygger sammen med vennerne.
Du kan med garanti uden de store problemer drikke sodavand eller alkoholfri øl og -drinks i stedet.
Hvis du ikke synes det er cool nok, så prøv at Google "straight edge", så vil du kunne se at det sagtens kan lade sig gøre at være cool, uden at skulle hoppe med på vodka-vognen.
Medicin kan trigge angst
Man ved at angst kan skyldes mange ting, herunder stress, livsændringer og ikke mindst ens genetik.
Men en af de ting du måske ikke lige ved er, at medicin faktisk også kan trigge angst.
Hvis man eksempelvis læser indlægssedlen, på en lang række medicin, vil man kunne se at bivirkningerne ofte kan være angst.
Selv medicin man bruger mod angst, såsom betablokkere og SSRI-præparater (anti-depressiv medicin), kan faktisk resultere i det stik modsatte.
I nogle tilfælde kan angsten forsvinde af sig selv, når kroppen har vænnet sig til medicinen 💊
I andre tilfælde kan angsten dog fortsætte, hvilket kræver en snak med din læge.
Hvis der er tale om håndkøbsmedicin, må du gøre op med dig selv om det er værd at tage.
👋 TIP - Hvis der er tale om ordineret medicin, vil din læge kunne informere dig om hvor lang tid man forventer der er bivirkninger.
Ofte går angsten i sig selv efter tilvænningsperioden til medicinen. Hvis ikke angsten aftager, er der ofte mange alternativer til den medicin man tager.
Det kan i nogle tilfælde være bestemte stoffer, du ikke reagerer godt på, hvilket kræver skift til et andet præparat.
Dehydrering kan trigge angst
Du er måske ikke klar over det, men når du er en smule dehydreret, kan det påvirke dit humør 😒
Dehydrering kan ligefrem forårsage angst.
Nu siger jeg ikke, at hvis du drikker otte glas vand om dagen, så vil du aldrig føle dig ængstelig igen.
Men at være dehydreret kan gøre en underlæggende angst værre.
Når du er hydreret, altså har nok vand i kroppen, er din krop i stand til at regulere sin temperatur bedre, hvilket skaber en bedre balance og ro.
Dehydrering kan også forårsage fysiske symptomer som hovedpine og svimmelhed, hvilket kan øge angstniveauet yderligere.
Så næste gang du føler dig ængstelig eller urolig, særligt midt på dagen, kan du prøve at gribe efter et koldt glas vand.
Det kan måske hjælpe dig med at tage toppen af det.
👋 TIP - Det giver lidt sig selv: Drik mere vand. Anskaf dig eventuelt en drikkedunk du kan fylde op, fremfor hele tiden at brænde en masse penge af på vand i kiosker og 7-Eleven, eller være afhængig af kantinen på arbejdet.
Jeg er personligt glad for også at tilføje elektrolyt-tabletter til vandet et par gange om dagen.
Så smager det lidt mere spændende, og du får fyldt kroppen op med essentielle mineraler såsom sodium, calcium og potassium, der sørger for at kroppen kører optimalt.
Lavt blodsukker kan trigge angst
Det kender måske dette scenarie: Det er sidst på eftermiddagen og du sidder foran computeren med de sidste arbejdsopgaver for dagen, men du er træt, urolig, i dårligt humør og måske ligefrem lidt ængstelig 😟
I dette tilfælde er det nok tale om at dit blodsukker er lavt, og at det er årsagen til at kroppen sitrer lidt.
Selv om det er en irriterende tilstand at være i, er det faktisk din krops måde at fortælle dig, at den har brug for mere brændstof.
Og det er der heldigvis en nem løsning på.
Den bedste måde at behandle lavt blodsukker på er at spise eller drikke noget, der hurtigt tilfører energi til kroppen.
Det kan være en sukkerholdig drik som sodavand eller juice, et stykke slik eller en banan.
Når dit blodsukkerniveau har stabiliseret sig, bør du begynde at føle dig bedre inden for ca. 15 minutter.
👋 TIP - Hvis du ved at du har tendens til at blive ængstelig, når dit blodsukker bliver lavt, så væn dig eventuelt til altid at have en lille snack på dig.
Køb eventuelt en kasse med müsli-barer eller lignende.
Der er efterhånden også mange lækre proteinbarer, man kan købe på træningshjemmesider, som du uden problemer kan have liggende nede i tasken.
Et stykke frugt eller to er selvsagt også en mulighed, hvis du vil have et sundere alternativ.
Allergier kan trigge angst
For mange mennesker er allergier et mindre irritationsmoment.
Men for andre kan de være en stor kilde til stress og indre uro.
Allergier kan forårsage en række forskellige symptomer, herunder kløe, nysen og åndedrætsbesvær 🤿
I alvorlige tilfælde kan de endda udløse anafylaktisk chok.
For nogle vil de også være en trigger for angst, da kroppen går i alarmberedskab, når allergien sætter ind.
Og da allergier ofte er uforudsigelige, kan det være svært at vide, hvornår eller hvor man får en reaktion.
Det kan omdanne selv hverdagsaktiviteter til en stressfaktor.
Hvis allergier er en stor kilde til angst for dig, er det vigtigt at gå til lægen for at drøfte dine muligheder.
👋 TIP - Find ud af, helt konkret hvilke allergier du har, så du er bedre forberedt til at undgå triggers bedst muligt.
Hav antihistaminer på dig, så du eventuelt kan tage "biddet" af allergien når den tager til.
Du kan også tage en snak med din læge, hvis det er meget slemt, måske der kan ordineres noget stærkere medicin, til netop din allergi.
Nogle mennesker finder også lindring i alternativ behandling, såsom akupunktur.
Fødevarer kan trigge angst
En af de mindre kendte virkninger af fødevareintolerancer er angst.
Når kroppen ikke kan fordøje visse fødevarer, eller ligefrem bliver dårlig af indholdet af bestemte fødevarer, kan den reagere på en række forskellige måder.
For nogle mennesker kan dette manifestere sig som en følelse af urolighed eller ligefrem angst.
De mest almindelige fødevareintolerancer er over for mejeriprodukter, gluten og sukker.
Når du spiser en fødevare, som du er intolerant over for, vil du typisk opleve fordøjelsesproblemer, såsom oppustethed, gas eller diarré.
I lidt værre tilfælde, kan du opleve rødmen af huden eller åndedrætsbesvær og indsnævring af luftvejene, hvilket selvsagt kan virke meget angstprovokerende!
👋 TIP - Hvis du har mistanke om, at din angst kan skyldes en fødevareintolerance, er der et par ting, du kan gøre.
For det første kan du prøve at føre en maddagbog.
Dette vil hjælpe dig med at identificere, hvilke fødevarer der forårsager problemer, og give dig en ide om hvad du skal undgå fremover.
Du kan også købe nogle udmærkede hjemmetests på nettet, hvor du med et lille prik i fingeren, kan se om der er antistoffer i dit blod mod bestemte fødevarer.
Er dine intolerancer meget slemme, så tag en snak med din læge.
Sygdom kan trigge angst
Alle tilstande, der bringer kroppen ud af sin balance, kan skabe grobund for ængstelighed.
Det må man sige at netop sygdomme gør! 🤒
Selv den mindste forkølelse, sætter eksempelvis en gennemgribende immunrespons i gang i kroppen.
Denne forstyrrelse af kroppens homeostase (balance), kan være med til at give en følelse af angst.
For nogle mennesker kan det være en meget kortvarig angst, som forsvinder, så snart sygdommen er overstået.
Men for andre kan det være et mere vedvarende problem.
Hvis du er syg ofte, eller går rundt med uforklarlige smerter i kroppen, kan det være et tegn på at du er mere stresset end du lige går og tror.
👋 TIP - Først og fremmest må man acceptere, at vi alle syge fra tid til anden - det er jo ikke uden grund at vores kroppe har nogle stærke forsvarssystemet i sig, til at håndtere fremmede bakterier og vira.
Du kan dog også have fokus på, at din krop har hvad den skal bruge af næringsstoffer.
Man kommer langt med en ordentlig multivitamin-pille samt nogle fiske-olie-kapsler.
Endvidere bør stress-reducering, være en del af din hverdag, da høj stress slider på kroppen og nedsætter immunresponsen.
Manglende bevægelse/motion kan trigge angst
Breaking news - motion er godt for vores helbred! 📺 🏃♀️
Just kidding, det er vist ingen hemmelighed, at motion er godt for vores fysiske helbred, og også kan have en dybtgående indvirkning på vores mentale velbefindende.
Når vi er bekymrede, er vores krop i en tilstand af høj alarmberedskab, og det kan føre til følelser af rastløshed og uro.
Motion er med til at modvirke dette ved at frigive endorfiner, som har humørfremmende egenskaber.
Desuden hjælper motion med at holde kroppens systemer i balance, eksempelvis hormonsystemet, som har en kæmpe indflydelse på vores velbefindende.
👋 TIP - Se om du kan få noget mere bevægelse ind i din hverdag, heller lidt motion ofte, end meget motion sjældent.
Det kan være at cykle på arbejde, gå ture, eller sætte sig for at løbe 10-15 minutter om dagen.
Jeg tror at tidens "alt-eller-intet" mentalitet hæmmer mange fra at dyrke mere motion - du behøver altså ikke træne op til et maraton eller en ironman, for at bevise overfor dig selv at du aktiv nok.
Søvnunderskud/søvnproblemer kan trigge angst
Søvn er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed, men det er deværre noget, som mange af os ikke får nok af 🥱
Måske bliver du for sent oppe og ser tv eller scroller på de sociale medier.
Eller måske har du små børn, som holder dig vågen om natten.
Uanset hvad årsagen er, kan det at få for lidt søvn gå ud over dit mentale helbred.
Når vi mangler søvn, er der større sandsynlighed for, at vi føler os ængstelige og stressede.
Det skyldes, at vores krop er under stress, fordi den ikke får den hvile, den har brug for.
Når vi ikke får nok søvn, kan vores kroppe desuden ikke reparere sig selv ordentligt, hvilket på lang sigt kan føre til helbredsproblemer.
Vi har også en tendens til at begå flere fejl, når vi er trætte, hvilket kan give anledning til angst for at gøre noget forkert eller træffe dårlige beslutninger.
Søvnmangel kan også få os til at bekymre os om ting, som vi normalt ikke ville bekymre os om.
Der er altså alt mulig grund til at prioritere søvnen i hverdagen, for at give kroppen den ro og hvile den har brug for.
👋 TIP - Prøv at holde dig til et fast tidspunkt at gå i seng på, kroppen kan nemlig godt lide faste rytmer.
Så er det desuden vigtigt at der er mørkt og lidt køligt i dit soveværelse, det er nemlig de omgivelser vores kroppe bedst kan lide at sove i.
Prøv desuden at holde dig fra elektronik 30-45 minutter inden du hopper i puttebakken, og dæmp belysningen - så signalerer du til hjernen at det er sidst på dagen, og at den skal gøre sig klar til at sove.
Høje lyde kan trigge angst
De fleste af os har prøvet det før.
Du befinder dig på et offentligt sted, og pludselig er der nogen, der råber højt ud af det blå eller en ambulance drøner forbi dig 🚑
Du bliver forskrækket, og vil måske bare gerne finde en måde at komme væk fra støjen så hurtigt som muligt.
Denne følelse af angst er forårsaget af høje lyde, og det er noget, som vi alle oplever fra tid til anden.
Men for nogle mennesker kan høje lyde udløse en mere intens angstreaktion, kendt som fonofobi eller misofoni.
Fonofobi defineres som en frygt for høje lyde, mens misofoni er et had eller en modvilje mod visse lyde.
Begge disse tilstande kan være yderst invaliderende og gøre det til noget af en udfordring at trives i hverdagen, særligt inde i storbyer.
👋 TIP - Først og fremmest bør du finde ud af hvilke lyde, der typisk giver dig problemer med angst - hvis du døjer med dette problem, ved du måske allerede hvilke lyde det er.
Et simpelt, men smart trick er at købe nogle gode over-ear noise-cancelling høretelefoner.
Og husk, du behøver sådan set ikke høre noget mens du har dem på.
Endvidere kan det hjælpe meget, at arbejde på at berolige dit nervesystem, så det ikke er helt så reaktivt i hverdagen.
Stærke lugte kan trigge angst
Det lyder måske helt skørt i dine ører, at lugte skulle kunne trigge angst.
Men hvis du døjer med denne type trigger i hverdagen, ved du præcis hvad jeg taler om her.
For nogle mennesker kan det nemlig være meget overstimulerende, pludselig at været indhyllet i en sky af parfume, eller måske stå på et offentligt toilet, med en intens lugt af industri-rengøringmidler.
Den nøjagtige årsag er ukendt, men man mener, at stærke lugte kan overstimulere nervesystemet og forårsage en følelse af panik eller ubehag.
Desuden kan visse lugte være forbundet med negative minder eller oplevelser, hvilket også kan være med til at fremkalde angst.
👋 TIP - Det giver sig selv at du bør prøve at undgå steder, du ved kan trigge denne type angst.
Det kan være parfume afdelingen i et storcenter, offentlige toiletter, steder med vejarbejde som eksempelvis belægning med nyt asfalt, tætpakket offentlig transport, tunneller eller passager under veje.
Hvis det er meget slemt kan du overveje, at benytte et form for tørklæde eller mundbind - det er trods alt blevet mere almindligt her efter Corona.
Skarpt lys kan trigge angst
Mange af os nyder at ligge i haven eller på stranden og blive svøbt i solens varme glød.
For nogle kan dette scenarie dog være et stort irritationsmoment, eller ligefrem være angstfremkaldende.
Hvis du kan genkende det, har du måske lysoverfølsomhed.
Nogle mennesker processerer nemlig sanseindtryk på et langt dybere plan end andre, og for disse personer kan skarpt lys hurtigt gå hen og blive for meget at tage ind.
Lysoverfølsomhed kan dog også opstå som følge af visse medicinske tilstande såsom migræne, postcommotionelt syndrom (hjernerystelse) og bipolar lidelse.
👋 TIP - Hvis du lider af lysfølsomhed, er det vigtigt at forsøge at undgå skarpt lys.
Den nemmeste løsning er selv sagt at gøre brug af nogle gode polariserede solbriller.
Hvis det drejer sig om lys på arbejdspladsen, eller indendørs generelt, kan man nu også få briller som ligner almindelige læsebriller, men som filtrerer forskellige bølgelængder af kunstigt lys fra.
Fobier kan trigge angst
Fobier er sådan set en form for angst, så det giver sig selv at der er en sammenhæng.
Fobier er karakteriseret ved en intens, irrationel frygt for bestemte genstande eller situationer 🕷️ 🕸️
Det kan eksempelvis være højder, lukkede rum, dyr, insekter, blod eller nåle.
Folk med fobier vil typisk gå langt for at undgå deres udløsende faktor, selv om det forstyrrer deres daglige liv eller ligefrem nedsætter deres livskvalitet.
En person med flyskræk kan eksempelvis ikke være i stand til at tage på ferie eller besøge familiemedlemmer, der bor langt væk.
I nogle tilfælde er frygten så alvorlig, at den kan forårsage et panikanfald, som er en kort periode med intens angst, der kan omfatte fysiske symptomer som hjertebanken og åndedrætsbesvær.
Fobier kommer i mange afskygninger, så hvis du kan genkende ovenstående eksempler eller noget der minder om det, kan det være en fobi du er ramt af.
👋 TIP - Fobier er som sagt langt hen ad vejen irrationelle, det vil sige at det der ligger en frygt for noget, som med meget stor sandsynlighed ikke vil ske i virkeligheden.
Frygten for at styrte ned i en flyver er eksempelvis komplet irrationel statistisk set.
Netop derfor kan terapi være en god måde at arbejde med sin fobi på.
CBT (kognitiv adfærdsterapi) kan skabe gode resultater med at dæmpe eller styre fobier.
Isolation kan trigge angst
Der er ikke nogen tvivl om at vi mennesker er sociale dyr 🧑🤝🧑
Vi er simpelthen ikke skabt til at leve i isolation, og vores mentale og følelsesmæssige sundhed lider under det, når det sker.
Mangel på social kontakt kan forårsage angst, depression og en følelse af ensomhed og isolation, som kan være svær at bryde ud af.
Når vi er afskåret fra andre, mister vi vigtige muligheder for kontakt, støtte og kommunikation.
Vi kan begynde at føle, at vi ikke er andres tid værd, eller at ingen bekymrer sig om os.
Hvis du føler dig isoleret eller ensom, er det vigtigt at række ud til andre, selv om det føles svært.
👋 TIP - Hvis du føler dig isoleret, så prøv at række ud efter andre.
Start i det små, hvis du har behov for det. Der er mange måder at gøre dette på, eksempelvis ved at melde dig ind i en klub eller gruppe, arbejde frivilligt eller finde arrangementer omkring ting der interesserer dig.
Hvis det er for uoverskueligt til en start, kan du også sagtens finde "communities" online på Reddit eller diverse Discord servere.
Vær også ærlig overfor dig selv, ligger der en underlæggende psykisk problemstilling, der ikke er behandlet? - Så start med at addressere den.
For lidt tid udenfor i sol og natur kan trigge angst
Det er blevet bevist gang på gang, hvor godt det kan være for vores mentale og fysiske velbefindende at være i naturen.
Sollys hjælper vores kroppe med at producere D-vitamin, som er vigtigt for at holde vores knogler stærke, og som hjælper med at regulere vores humør.
Det har også vist sig, at det at være i naturen reducerer stressniveauet, sænker blodtrykket og forbedrer vores søvn.
Så det er ikke overraskende, at når vi tilbringer for lidt tid udenfor i solen og i naturen, kan det forårsage angst.
Hvis du oplever, at du oftere føler dig ængstelig, skal du gøre en indsats for at komme udenfor i mindst et par minutter hver dag.
👋 TIP - Det er faktisk ikke så svært at dosere hverdagen med et stykke natur regelmæssigt.
Gå en tur i parken, sæt dig i din baghave, eller stå på din altan og nyd solen.
Du vil blive overrasket over, hvor lækkert det er at minde kroppen om hvor den kommer fra.
Danmark har desuden masser af smuk natur at byde på, hvis bare du har mod på at snørre skoene.
Prøv at Google lidt rundt, jeg vil vædde med at der er mindst et dejligt sted at gå tur nær dig!
Vejrændringer og sæsonskifte kan trigge angst
Ligesom for lidt tid i det fri kan give angst, kan pludselige vejrændringer og sæsonskifte også give angst.
Den mest udbredte tilstand, er det man kalder for sæsonbestemt affektiv lidelse (SAD), som er en type depression, der er relateret til årstidernes skiften.
Typisk begynder den i efteråret og fortsætter ind i vinteren.
Det er altså med andre ord det man kalder for vinterdepression i hverdagssprog ❄️ 😔
Den nøjagtige årsag til SAD er ukendt, men man mener, at den er relateret til den reducerede mængde sollys der følger med efteråret og vinteren.
Dette kan forstyrre kroppens produktion af neurotransmitteren serotonin, som påvirker vores humør.
Andre oplever til gengæld, at sommerens varme og mere fugtige dage kan udløse angst og panikanfald.
Vores kroppe er generelt "designet" til at reagere på ændringer i temperatur og barometertryk.
Så skift mellem højtryk og lavtryk, eller andre vejrfænomener, kan sagtens have indflydelse på hvordan vi har det.
👋 TIP - Vi er ikke herre over vejret endnu, så i det henseende må du nok acceptere, at du ikke har nogen indflydelse.
Til gengæld kan du styre dit indtag af lys, hvis du eksempelvis døjer med vinterdepressioner.
Man kan nemlig købe pærer, der er designet til at imitere det naturlige dagslys, man har om sommeren.
Hvis du er typen, der bliver påvirket af vejrskifte, kan du hente hjælp i at arbejde med vejrtræknigen, for at mitigere den uro der opstår mens din krop vænner sig til vejrskiftet.
Et rodet hjem kan trigge angst
Hvis du konstant snubler over tøj, kasser eller legetøj, og du føler dig urolig og frustreret når du er hjemme, er det måske på tide at rydde op i dit hjem.
Et rodet hus kan være mere end bare en plage i hverdagen - det kan nemlig for nogle også være årsag til angst.
Når dit hjem er fyldt med rod, er det svært at slappe af og føle sig godt tilpas.
Vores hjerner kan godt lide overskuelighed og hader at bruge unødig energi på at skulle forholde sig til rod.
Vi lever også i en tid, hvor mange af os falder i forbrugsfælden, og generelt har alt for mange ubrugte ting, der bare optager plads i hjemmet.
👋 TIP - Det kan være svært at finde motivationen til at rydde op, men prøv at se det som en investering i dit eget velbefindende.
Når du har gennemgået dine ting og skilt dig af med det, du ikke har brug for, vil du sikkert føle en større lettelse over at være i hjemmet.
Det bedste er selvsagt at sørge for at man ikke roder til at starte med.
Her kan små rutineoprydninger på 5-10 minutter gøre underværker.
Uløste konflikter kan trigge angst
Livet er ikke en dans på roser, og til tider vil der opstå uenigheder eller konflikter mellem os og familie, venner eller kollegaer ⚔️
Det kan for mange gå hen og blive til en angstprovokerende situation at være i.
Når vi er i konflikt med nogen, kan vi komme til at bekymre os om, hvad de tænker om os, eller om situationen mon vil eskalere, og have en negativ effekt på vores tilknytning til personen.
Vi kan også til tider gruble over tidligere konflikter og tænke over, hvad vi kunne have gjort anderledes, hvis udfaldet ikke var som vi havde håbet på.
Dette kan føre til følelser af frustration, vrede og endda fortrydelse.
Desuden kan uløste konflikter opbruge en masse mental energi, så vi føler os drænede og stressede.
Der er altså god grund til at få taget hånd om konflikten, på den ene eller anden måde.
👋 TIP - Ofte hjælper det ikke at forsøge at ignorere konflikter eller prøve at bilde sig selv ind, at de ikke går en så meget på, som egentlig er tilfældet.
Følelserne omkring konflikten og den tilhørende angst har det nemlig med at finde en måde at hjemsøge os på.
Det vil næsten altid være besværet værd, at tage tyren ved hornene og tage den samtale, man mindst af alt har lyst til med vedkommende.
Hvis konflikten er med en person på arbejdspladsen, kan du se, om der er en HR-repræsentant, du kan tale med. Det vil næsten altid være en stor lettelse at få problemet af vejen.
Dating kan trigge angst
Dating kan være en sjov og spændende måde at møde nye mennesker på, men det kan også give anledning til en masse uro og i nogle tilfælde decideret angst.
For nogle mennesker er tanken om at gå på date nok til at få dem til at bryde ud i koldsved.
Der er så mange ting, der kan gå galt på en date (føler man 😉), lige fra akavet tavshed til at sige det forkerte.
Og så er der bekymringen om, hvorvidt du rent faktisk kan lide den person, du skal ud med!
For nogle handler bekymringen meget om at finde den rigtige person.
De ønsker at finde en person, der er kompatibel, og som deler deres interesser.
De kan også bekymre sig om, hvorvidt de vil være i stand til at finde en person, der er interesseret i dem.
Nogle mennesker kan endda bekymre sig om, hvorvidt de overhovedet vil kunne finde en date eller ej.
Med online dating er der kommet endnu et lag uvished indover dating - hvordan ser vedkommende eksempelvis ud i virkeligheden?
👋 TIP - For det første skal du prøve at slappe af og huske, at alle føler sig nervøse på en første date.
Det gælder nemlig med stor sandsynlighed også for modparten.
For det andet skal du ikke lægge for meget pres på dig selv - gå ind til daten med den holdning, at du bare prøver at have det sjovt og se, hvad der sker.
Med lave forventninger og et oprigtigt ønske om at lære modparten at kende kommer man langt.
Større sociale arrangementer kan trigge angst
Social angst er en af de mere udbredte typer angst, som ofte manifesterer sig som frygt for at tale offentligt 😰
Men det kan også referere til et mere generelt ubehag eller angst i forbindelse med sociale situationer, som eksempelvis store fester eller andre begivenheder med mange mennesker.
For nogle mennesker er tanken om at skulle smalltalke med en masse forskellige mennesker simpelthen nok til at gøre dem meget ængstelige.
På sin vis er det forståeligt, vi er som mennesker "kodet" til at leve i små tætte grupper med omkring 35-50 mennesker.
Men i den moderne verden er vi hele tiden omgivet af ansigter vi ikke kender, og som vi måske føler vi skal være på vagt overfor.
Det gælder særligt hvis man tager i byen, til koncert, festival eller lignende.
👋 TIP - Hvis du er nervøs for en stor social begivenhed, så prøv at huske, at de fleste mennesker er i samme situation.
Du er sikkert ikke alene om at have det sådan.
For det andet kan du prøve at fokusere på, hvorfor du skal afsted - hvad er det, du glæder dig til?
Hvis du har mod på det, kan du også se det som en mulighed for at øve dig i at blive bedre til at snakke med folk.
Til sidst, er det selvsagt også værd at prøve noget kognitiv adfærdsterapi, hvis du synes din sociale angst er for invaliderende.
Større livsændringer kan trigge angst - flytning, nyt job, dødsfald, familie forøgelse
De fleste af os vil nogle gange i vores liv gennemgå større forandringer.
Måske skifter vi job, flytter til en ny by eller bliver gift.
Og selv om disse forandringer kan være rigtig spændende, kan de også give anledning til en masse uro og nogle gange angst.
Det er normalt at føle sig overvældet, når alt omkring dig ændrer sig.
For det er ikke altid lige nemt at tilpasse sig nye rutiner og forventninger.
For det meste vil du dog altid falde ind i en ny rytme, og angsten vil aftage af sig selv.
👋 TIP - Accepter at der altid vil være en masse faktorer du ikke kan styre, når du står overfor en større forandring.
Verden er på sin vis et meget kaotisk sted, med mennesker der alle følger deres egen agenda og mål i livet.
Hold fast i dine egne værdier, og de ting du ved du kan have kontrol over.
En god teknik til at håndtere forandringer er at lave en liste over alle de ting, der forbliver de samme, uanset hvad der ellers sker.
Det vil hjælpe dig til at føle dig mere rodfæstet og i kontrol.
Økonomiske problemer kan trigge angst
Enhver der har prøvet at have økonomiske problemer, ved at det kan være en væsentlig årsag til angst.
Finansielle problemer kan få folk til at føle sig usikre på deres fremtid og bekymrede for, hvordan de skal betale deres regninger.
Pengeproblemer kan også frembringe følelser af skam, og man kan opleve at føle sig ganske flov over sin situation, hvis man ikke kan få enderne til at mødes.
Med de rette værktøjer, og den rette viden, er det dog muligt for de fleste at få økonomien tilbage på sporet, og mindske den angst, der følger med den.
👋 TIP - For det første skal du ikke være for hård ved dig selv. Pengeproblemer er meget almindelige og kan ske for alle.
For det andet skal du forsøge at tage nogle praktiske skridt til at forbedre din økonomiske situation, eksempelvis ved at oprette et budget og finde ud af hvor der kan spares.
Der er også mange af os, som måske har sat os i nogle dyre vaner, eller forpligtigelser, som økonomien ikke kan holde til.
Måske der skal nogle ofre til, for at få økonomien på rette køl igen.
Smartphone notifikationer og konstante nyhedsstrømme kan trigge angst
I denne højteknologiske tid bliver vi konstant bombarderet med nyheder og meddelelser fra vores smartphones 📲
Uanset om det er en sms fra en ven, en e-mail fra arbejdet eller en nyhedsopdatering, kræver vores telefoner konstant vores opmærksomhed.
Selv om det er dejligt at være forbundet med mennesker vi holder af, kollegaer og være opdateret på verdens begivenheder, kan denne konstante strøm af oplysninger også være overvældende og angstfremkaldende.
Eksempelvis har undersøgelser vist, at eksponering for negative nyheder kan øge angst og følelsen af magtesløshed hos folk.
Desuden kan det konstante tjekkeri af vores telefoner føre til følelser af rastløshed og FOMO - frygten for at gå glip af noget vigtigt.
Det er dog muligt at finde en balance, med relativt simple tiltag.
👋 TIP - En af de mest effektive ting du kan gøre er at slå notifikationer fra på din telefon, for ting der ikke er absolut nødvendige.
Det kræver ikke mere et et par klik inde i indstillingerne for de forskellige apps.
Du kan også slette de apps, der i bund og grund ikke tilfører særligt meget værdi til dit liv.
Hvor vigtigt er det egentlig at have Instagram, Facebook og Snapchat?
Et andet smart lille trick er at sætte telefonen til sort/hvid tilstand - så bliver hjernen ikke lokket af alle de flotte farver i hovedmenuen, og du vil helt automatisk bruge mindre tid på den.
Sunday blues (arbejdslede) kan trigge angst
Det er søndag aften, og der kommer en snigende frygt for at skulle tilbage på arbejde i morgen 😔
Du begynder måske at føle dig nervøs og tænker på alle de ting, du skal ordne og klare i den kommende uge.
Ubehaget vokser, når du tænker på projekter, der skal afleveres, møder, som du måske ikke er nok forberedt på, og deadlines, der synes umulige at overholde.
Du begynder at føle dig fanget og ængstelig - denne følelse kaldes "søndagsblues".
Søndagsblues er en form for angst, som kan skyldes mange forskellige faktorer.
For nogle mennesker er det frygten for at skulle tilbage til et job, som de hader.
For andre er det frygten for ikke at kunne leve op til de krav, der stilles i deres job.
Uanset årsagen kan søndagsblues være en meget reel og angstprovokerende tilstand.
Det kan dog takles, med de rigtigt værktøjer.
👋 TIP - Hvis du kæmper med søndagsblues, er der et par ting, du kan gøre for at lindre din angst.
For det første skal du forsøge at fokusere på de positive aspekter af dit arbejde. Hvad kan du lide ved det?
Hvad er du god til?
For det andet kan du prøve at planlægge nogle sjove aktiviteter til efter arbejde.
Det vil give dig noget at se frem til og hjælpe dig med at få tankerne væk fra arbejdet i løbet af dagen.
Hvis du er slemt ramt af arbejdslede, er spørgsmålet selvfølgelig i sidste ende, om du skal skifte arbejde til noget du trives bedre i.
For mange deadlines og opgaver på arbejde kan trigge angst
Det kan til tider være svært at holde trit med kravene på arbejdet, og følge med alle de opgaver, der hober sig op i dit projektstyringsværktøj.
Der vil dog altid være deadlines, der skal overholdes, og opgaver, der skal løses.
Og hvis du er typen, der kan lide at have kontrollen, kan det være let at falde i fælden med at tro, at du skal gøre alting selv.
Du er dog trods alt kun et menneske, og der er kun et vist antal ting, du kan nå at gøre på en dag 🤷♂️
Hvis du forsøger at tage for meget på dig, vil det kun ende med at give dig angst.
Derfor er det vigtigt at lære at sætte grænser for dig selv, og prioriterer dine opgaver.
👋 TIP - Spørg dig selv oprigtigt: Er der nogle deadlines, der kan udskydes?
Er der opgaver, der kan uddelegeres?
Nogle gange kræver det blot en smule planlægning at få tingene tilbage på sporet.
Hvis du føler dig overvældet, skal du heller ikke tøve med at bede din chef eller en kollega, du har tillid til, om hjælp.
Husk, at du ikke er alene om at løfte en hel virksomhed.
Eksamen eller præsentationer på arbejde kan trigge angst
Ingen kan lide eksamener eller præsentationer.
Men de er nu engang bare en del af livet, uanset om du er i skole, på universitetet eller på arbejdsmarkedet.
Men selv om vi alle ved, at de kommer, kan de stadig give anledning til en masse uro.
For nogle mennesker begynder bekymringen ligefrem flere uger i forvejen.
De kan have problemer med at sove, og begynder måske at miste appetitten.
Andre begynder måske først at føle sig urolige på selve dagen.
De får måske hovedpine eller føler, at de skal kaste op.
Uanset hvornår angsten begynder, kan den være rigtig svær at håndtere.
Men der er nogle ting, der kan hjælpe.
👋 TIP - Husk, at du har forberedt dig på denne eksamen eller præsentation, så du er altså klar, også selvom din hjerne måske siger det modsatte.
Brug eventuelt lidt tid op til, på at visualisere dig selv som en succes i den situation, der gør dig ængstelig.
Og endelig skal du huske, at det er okay at begå fejl.
Det gør vi alle på et eller andet tidspunkt.
Det vigtigste er sådan set at lære af dem, og fortsætte med at bevæge sig fremad.
Trafik og byens hurtige puls kan trigge angst
For mange kan bylivets hurtige tempo være opløftende.
Men det kan også til tider være direkte stressende og angstprovokerende.
Med den uendelige strøm af biler og busser, og den konstante strøm af mennesker, kan byen nemlig være en overbelastning for sanserne.
Og al den stimulering kan gå ud over vores mentale sundhed.
Undersøgelser har faktisk vist, at byboere er mere tilbøjelige til at lide af angst og depression end dem, der bor i landdistrikterne.
Så hvis du går og føler, at du bliver overvældet af byen omkring dig, er du med stor sandsynlighed ikke den eneste.
Der er dog små "life-hacks", der kan hjælpe lidt i hverdagen.
👋 TIP - Hvis det er støjen omkring dig i byen der generer dig, kan et par støjreducerende høretelefoner gøre underværker.
Hvis det er mængden af mennesker, kan du overveje at købe ind eller gå i fitness på tidspunkter med mindre travlhed.
Når du Googler bestemte lokationer, såsom din lokale Netto, viser Google til tider travlheden på de bestemte tidspunkter på dagen.
Og hvis alt andet fejler, så husk, at du altid kan tage en pause fra byen og tage ud i naturen for at få noget tiltrængt fred og ro.
Rejser kan trigge angst
Det kan være spændende og sjovt at rejse, men det kan også være en kilde til angst for nogle mennesker.
For mange af os betyder det at rejse, at vi forlader vores komfortzone og sædvanlige rutiner, hvilket kan være stressende.
Det er selvsagt heller ikke usædvanligt, at have angst for at flyve eller være bekymret over om man nu også kommer til tiden, og har husket sit pas.
Eller du kan blive nervøs for at fare vild i en ny by, eller ikke at kunne finde din AirBnb lejlighed.
Der er et par ting, du kan gøre for at mindske din angst, når du rejser.
👋 TIP - For det første skal du sørge for, at du er godt forberedt ved at lave din research og pakke alt, hvad du har brug for.
Det kan også hjælpe at rejse sammen med en person, du har tillid til.
Og endelig skal du forsøge at slappe af og følge med strømmen.
Tingene går måske ikke altid som planlagt, men det er en del af eventyret!