Er irritabel tyktarm (IBS) psykisk betinget af angst og stress?
Hvis du døjer med irritabel tyktarm (IBS) ved du, hvor meget lidelsen kan fylde i hverdagen, og hvordan den på dårlige dage fuldstændig kan overtage styringen i dit liv 😒
Men hvorfor er der gode og dårlige dage - Hvad er det der påvirker IBS?
Selvom om lidelsen er meget fysisk, har du måske undret dig over om der mon er en sammenhæng mellem IBS og din psykiske tilstand, særligt i perioder med øget stress og ængstelighed.
I dette blogindlæg undersøger jeg om der er en sammenhæng mellem stress, angst og irritabel tyktarm, og giver nogle forslag til, hvordan du kan lindre dine symptomer.
Indholdsoversigt
Hvad er irritabel tyktarm (IBS)? - Et kort overblik
Irritabel tyktarm, også kendt som IBS (Irritable Bowel Syndrome), er en funktionel mave-tarm lidelse.
Det betyder, at selvom tarmen ser normal ud (hvilket kan konstateres ved en endoskopi), fungerer den ikke som den skal, og skaber problemer i hverdagen.
Symptomerne på IBS kan variere fra person til person, men inkluderer ofte:
Mavesmerter eller mavekramper
Oppustethed og “luft i maven”, særligt efter et måltid
Diarré eller forstoppelse
Der er altså tale om en lidelse, der i objektiv forstand ikke har nogen klar patologisk årsag, men som er et problem for rigtig mange mennesker, ikke bare i Danmark, men verden over.
Mest almindelige behandlingsmetoder
Behandling af IBS indenfor det traditionelle sundhedsvæsen består ofte af en multidisciplinær tilgang, der kombinerer medicin, psykologhjælp og livsstilsmæssige ændringer:
Der bruges lægemidler som antispasmodica og afføringsmidler.
Der opfordres til kostændringer, såsom overgang til FODMAP-diæten.
Der henvises til psykolog eller psykoterapi.
Der henvises til osteopat med henblik på lindring af symptomerne med manuelle teknikker.
Disse behandlingsmetoder tegner et klart billede af, at der er noget andet på færde end “bare” en fysiologisk tilstand.
Det er også tydeligt, at man til en vis grad anerkender koblingen mellem psyken og kroppen, og at den ellers meget rigide medicinske verden anser arbejde med psyken som en del af løsningen i arbejdet med at lindre IBS.
Mere om det længere nede i artiklen, hvor jeg som professionel kropsterapeut giver mit syn på en måde at arbejde med lidelsen på.
Hvor mange danskere døjer med irritabel tyktarm?
Irritabel tyktarm er langt mere udbredt end de fleste tror, og det anslås at over 800.000 danskere i en eller anden grad døjer med IBS i hverdagen. (Kilde: samvirke.dk)
En hverdag med irritabel tyktarm (IBS) kan være krævende, fordi man konstant forsøger at undgå triggers, og skal kæmpe for at håndtere symptomerne.
Her er nogle aspekter, der ofte præger dagligdagen:
Planlægning omkring adgang til toiletter: Mange med IBS er nødt til at planlægge deres dag omkring, hvor og hvornår de har adgang til et toilet. Dette kan begrænse spontanitet og desværre føre til social isolation.
Madvaner: Ens valg af fødevarer bliver hurtigt en kompliceret opgave. Mange ser sig nødsaget til at følge en begrænsende diæt, så som FODMAP-diæten, for at undgå symptomer. Dette kan gøre det socialt akavet og stressende, at mødes med venner og familie til et måltid.
Arbejdsliv: Symptomerne kan være så invaliderende, at det påvirker arbejdspræstationen. Nogle mennesker oplever, at de må tage sygedage eller endda skifte job for at overkomme de udfordringer lidelsen bringer med sig.
Psykologisk belastning: Den konstante bekymring for en forværring af symptomerne kan føre til angst eller depression. Dette skaber ofte en ond cirkel, fordi stress og angst i nogle tilfælde kan forværre IBS-symptomer.
Hvordan angst og stress påvirker fordøjelsessystemet
Angst og stress er fysiologisk set tæt forbundne, da kroppen reagerer på samme måde på disse tilstande i kroppen.
En ængstelig eller kronisk stresset krop vil være i forhøjet alarmberedskab, hvilket fører til en udskillelse af stresshormoner, der påvirker stort set hele kroppen.
Især i forhold til fordøjelsen, sker der en række interessante ting:
Nedsat Fordøjelsesaktivitet: Stresshormoner som adrenalin og kortisol frigives, hvilket har en direkte effekt på din fordøjelse. Disse hormoner nedsætter aktiviteten i fordøjelsessystemet for at omdirigere energi og blodgennemstrømning til muskler og andre vitale organer. Resultatet? Nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og langsommere tarmbevægelser.
Muskelsammentrækninger i tarmen: Stress og angst kan føre til uregelmæssige muskelkontraktioner i tarmen. Dette kan manifestere sig som kramper, forstoppelse eller diarré. Det er ikke ualmindeligt for folk med høje stressniveauer at opleve en cyklus af forstoppelse efterfulgt af diarré.
Øget permeabilitet i tarmkanalen: Stress kan gøre tarmvæggene mere permeable, hvilket kan føre til "utæt tarm" og en række andre fordøjelsesproblemer.
Ændringer i mikrobiota: Stress kan også påvirke sammensætningen af din tarmmikrobiota, de millioner af bakterier, der lever i din tarm. Dette kan føre til en ubalance, der yderligere forværrer fordøjelsesproblemer og kan bidrage til tilstande som irritabel tyktarm.
Som du nok har lagt mærke til, så minder disse fysiologiske ændringer i fordøjelses-systemet utroligt meget om det symptombillede, der kendetegner IBS.
Der begynder altså at tegne sig et billede af en klar sammenhæng mellem vores psykiske velbefindende og mave-/tarmsystemets balance.
Nedenfor dykker jeg endnu dybere ned i forbindelsen mellem psyken og irritabel tyktarm, ved at tage et kig på, hvad forskningen på området siger.
Den psykosomatiske forbindelse mellem hjernen og fordøjelses-systemet
Hjernen, eller rettere sagt centralnervesystemet, er tæt forbundet med hele fordøjelses-systemet i din krop.
Der findes faktisk et dedikeret netværk at nerver, kaldet det enteriske nervesystem, som har til opgave at monitorere og sende signaler til organerne i fordøjelsen.
Særligt mellem tarmene og nervesystemet, har der vist sig at være en særlig kobling.
Man har nemlig kunne identificere en tovejs forbindelse mellem hjernen og tarmsystemet, der er blevet døbt "tarm-hjerne-aksen" (the gut-brain axis på engelsk).
Tarm-hjerne-aksen består af et komplekst netværk af neuroner, hormoner og mikrober (små bakterier), der konstant kommunikerer med hjernen omkring tilstanden i tarmene.
Kommunikationen går også den anden vej, altså fra hjernen og ned til tarmene.
Sagt med andre ord, så er der altså fysiologisk set bevis for en direkte forbindelse mellem knolden og fordøjelseskanalerne.
Det ville altså ikke være mærkeligt, hvis tilstande som angst og stress, der typisk vækker en masse bekymring i folk, kan have en indflydelse på tarmens balance i hverdagen.
Her er nogle af årsagerne til at forskerne mener denne tovejs forbindelse eksisterer:
Emotionel regulering:
Produktion af neurotransmittere (signalstoffer): Din tarm producerer en betydelig mængde neurotransmittere som serotonin, der er essentielle for regulering af vores humør.
Kognitive funktioner:
Udvikling af hjernen og nervesystemet: Tarmens mikrobiota (samfund af mikroorganismer) spiller en rolle i udviklingen og funktionen af det centrale nervesystem.
Hukommelse og indlæring: Det lyder næsten helt skørt, men tarm-hjerne-aksen kan også påvirke kognitive processer, herunder vores hukommelse og indlæringsevner.
Interaktion med immunsystemet:
Systemisk inflammation: Ubalance i tarmen kan føre til inflammation i kroppen, der måske spiller en rolle i udviklingen af psykiske ubalancer.
Autoimmunitet: Nogle teorier foreslår, at ubalancer i tarmen kan udløse autoimmune reaktioner.
Angst, stress og IBS: Hvad siger forskningen?
For at komme nærmere et konkret svar på om der er en direkte sammenhæng mellem angst, stress og irritabel tyktarm, er jeg dykket ned ned i forskningen på området 🤓 📚
Jeg har kigget på 6 artikler i alt:
Emotional stress responsivity of patients with IBS - a systematic review
The role of stress in symptom exacerbation among IBS patients
Fælles tendenser i forskningen
Psykologiske faktorer: Artiklerne viser, at der er en betydelig sammenhæng mellem IBS og psykologiske faktorer som stress og angst.
Flere undergrupper af IBS: Forskning peger på, at forskellige IBS-subtyper (IBS-D, IBS-C, IBS-M) også har varierende grader af angst og depression.
Stigende antal studier: Der har været en stigning i antallet af studier, der fokuserer på sammenhængen mellem stress, angst og IBS - altså med andre ord en øget tiltro til sammenhængen.
Forskelle eller modsigende konklusioner i forskningen
Symptomer vs. årsag: Mens en stor del af studierne viser, at stress og angst forværrer symptomerne, er det stadig uklart, om de den eneste årsag til IBS - måske der også er andre faktorer i spil.
Genetiske faktorer: Nogle studier har nærstuderet andre potentielle faktorer såsom genetik, hormoner og cytokiner, hvilket indikerer, at IBS nok er det man kalder for multifaktoriel, dvs. opstår på grund af tilstedeværelsen af flere forskellige faktorer.
Sammenhængen mellem angst og IBS ifølge artiklerne
Angst viser sig at være en af de mest pålidelige indikatorer for sværhedsgraden af IBS-symptomer. Patienter med IBS-D (diarre) og IBS-C (forstoppelse) oplever signifikant højere niveauer af angst, hvilket også kan påvirke behandlingens effektivitet.
Sammenhængen mellem stress og IBS ifølge artiklerne
Vi ved at stress påvirker tarmens motilitet (bevægelse) og kan føre til forstyrrelser i mave-tarmkanalen. Psykologisk stress viser sig at have en direkte effekt på symptomernes sværhedsgrad.
Hvad betyder det i praksis for dig med IBS?
Integrativ tilgang: Ud over kostændringer og medicin, bør stresshåndtering og psykoterapi overvejes.
Symptom-monitorering: Opmærksom på triggere i hverdagen, særligt i forhold til stressende situationer, kan hjælpe med at styre symptomerne bedre.
Hvorfor er det vigtigt viden i forhold til behandling af IBS?
Målrettet behandling: En større forståelse og accept af de psykologiske aspekter giver os mulighed for at tilpasse behandlingen mere til den enkelte patient.
Helhedsorienteret tilgang: Konklusionerne fra studierne understreger behovet for en multidisciplinær tilgang, der adresserer både de fysiske og psykologiske aspekter af lidelsen.
Holistiske tilgange til behandling og lindring af irritabel tyktarm
Holistiske helbredsøvelser og alternativ behandling kan tilbyde en unik og integreret tilgang til at håndtere og lindre symptomerne på IBS.
Disse metoder ser nemlig ikke kun på symptomerne, men også på hele personen, og hvad han eller hun har bærer rundt på af stress, bekymringer og emotionelle strømninger.
Nedenfor giver jeg nogle eksempler på behandlinger og aktiviteter du kan prøve af, for at se om du kan finde noget lindring i dem.
Kropsterapi: Mere end “bare” en massage
Mange tror fejlagtigt, at kropsterapi kun handler om at slappe af og lindre muskelsmerter.
Men det går dybere end det 👇
Kropsterapi fokuserer på at skabe en forbindelse mellem krop og sind ved at frigøre spændinger, undertrykte følelser og fremme kroppens egen evne til heling.
Ved at arbejde med kroppens bindevæv, muskler kan kropsterapi stimulere blodcirkulationen og lindre de spændinger, der kan bidrage til symptomerne på irritabel tyktarm.
Endvidere handler meget af det kropsterapeutiske arbejde om at skabe ro og balance i nervesystemet hos folk, hvilket i min optik kan være til stor gavn for folk med IBS.
Akupunktur: Stik der lindrer og afbalancerer
Akupunktur, en gammel kinesisk medicinsk praksis, benytter sig af indførelsen af meget fine nåle i bestemte punkter på kroppen.
Det siges at balancere kroppens energistrømme og hjælpe med at lindre smerter.
Mange med IBS har rapporteret lindring af symptomer efter akupunkturbehandlinger, muligvis fordi metoden for nogle hjælper med at reducere stress og inflammation.
Zoneterapi: Føddernes Indflydelse
Zoneterapi er en alternativ behandlingsmetode, hvor tryk påføres bestemte punkter på fødderne.
Hvert punkt korresponderer med en bestemt del af kroppen.
Ved at stimulere disse zoner kan terapeuten hjælpe med at lindre symptomer i de tilsvarende organer, herunder tarmene.
Osteopati: Kroppen som en helhed
Osteopati er en manuel terapiform, der ser på kroppen som en helhed.
Osteopater arbejder med bindevæv, muskler, led, knogler og organer for at forbedre cirkulation og nervefunktion.
Meditation og Yoga: Bevidsthed og balance
Mental velvære er afgørende, når man håndterer IBS.
Regelmæssig meditation og yoga kan hjælpe med at lindre stress, som jo har vist sig at være en udløser for IBS symptomer.
Visse Yoga stillinger kan også hjælpe med at forbedre fordøjelsen og lindre spændinger i maveregionen.
Diæter: Gør fordøjelsen nem for tarmene
Nogle fødevarer kan desværre forværre IBS-symptomer.
Ved at følge en specifik diæt, som FODMAP-diæten, kan mange med IBS identificere og undgå de fødevarer, der udløser deres symptomer.
Det er dog vigtigt at konsultere en ernæringsekspert, inden man starter en sådan diæt for at sikre, at man stadig får alle de nødvendige næringsstoffer og får dækket sit daglige energibehov.
