Hvorfor stress og angst kan give smerter i venstre arm

Stress og angst kan give et væld af fysiske symptomer i kroppen, som kan virke utroligt skræmmende, fordi de minder om andre meget alvorlige sygdomme.

For det meste er de dog ufarlige, på trods af det ubehag de giver dig 👌

Smerter eller trykken ud i venstre arm er en af disse symptomer, som mange desværre oplever i perioder med høj stress eller øget ængstelighed.

I dette blogindlæg forklarer jeg sammenhængen mellem stress, angst og smerter i venstre arm, samt hvad du kan gøre for at dæmpe ubehaget og forebygge det fremover.

VIGTIG INFO ⚠️

Hvis du oplever pludselige kraftige smerter i brystet, åndenød, ændringer i hjerterytmen og smerter i armen bør du ringe 112. Dette blogindlæg erstatter ikke en professionel vurdering fra din læge, men skal ses som information omkring stress og angsts påvirkning på kroppen.

Hvor på venstre arm ligger smerten/trykket normalt? (den anatomiske placering)

På ovenstående grafik har jeg prøvet at illustrere hvordan smerten, eller den trykkende fornemmelse, normalt fordeler sig på venstre arm.

Som regel vil man kunne fornemme en “stram“ eller trykkende følelse fra armhulen ned langs indersiden af overarmen og underarmen, nogle gange helt ned til fingrene, hvor man kan opleve en summende eller snurrende fornemmelse i særligt lille-, ring- og langefingeren.

Denne trykkende fornemmelse vil typisk give personen en trang til at massere området, i et forsøg på at lette ubehaget.

Hvis vi tager et blik på kinesisk medicin, har netop denne bane langs underarmen en interessant betydning.

Forløbet er nemlig hjertemeridianens bane ❤️

Det kinesiske meridian system er en central del af traditionel kinesisk medicin (TKM) og beskriver et usynligt flow af energi, kendt som "Qi" (udtales som "chi"), der strømmer gennem kroppen.

Når Qi-flowet er i balance, oplever man god sundhed. Ubalancer er til gengæld tegn på sygdom, eller “stagnation“ af energien.

Hjertemeridianen er en af de 12 hovedmeridianer og har en særlig betydning både fysisk og psykisk.

Den starter i hjertet og strækker sig ud til spidsen af lillefingeren, fuldstændig i det forløb jeg har angivet i billedet ovenfor.

Her er et kort overblik over hjertemeridianens tilknytning til vores velvære:

  • Fysisk Sundhed: Hjertemeridianen er knyttet til hjertets funktion og blodcirkulation. Energimæssige blokeringer her kan føre til hjerteproblemer eller højt blodtryk.

  • Emotionel Balance: I TKM anses hjertet som "kejseren" af alle organer og har en direkte indflydelse på vores følelsesmæssige tilstand. Blokeringer kan føre til, eller være tegn på, angst, stress og depression.

  • Søvnkvalitet: Hjertemeridianen er også forbundet med søvnkvalitet. Ubalance langs banen kan resultere i søvnløshed eller urolig søvn.

Altså med andre ord alt sammen symptomer, der passer utroligt godt sammen med symtombilledet for kronisk stress og ængstelighed.

Kroppens reaktion på stress og angst: Roden til dine symptomer

Når vi taler om stress og angst, tænker mange umiddelbart på de psykologiske symptomer: bekymringer, uro, søvnløshed og koncentrationsbesvær.

Kroppen og sindet er dog tæt forbundne, og de fleste vil opleve fysiske symptomer sammen med den psykiske uro, der udspringer fra stress og angst.

En af disse fysiske manifestationer kan ofte være smerter, trykken eller generel ubehag i venstre arm.

Det foruroligende ved dette symptom er selvsagt frygten for at der er tale om en blodprob, hvilket heldigvis meget sjældent er tilfældet.

Men hvordan hænger det sammen?

Det kigger jeg nærmere på for neden.

Inden jeg dog kommer for godt i gang vil jeg lige give dig en kort forklaring på, hvad der sker i en stresset og ængstelig krop, da kroppens stressrespons netop er årsagen til dette specifikke symptom.

Stressresponsen: Kæmp, flygt eller frys

Du tænker nok ikke over det i hverdagen, men din krop er en hardcore overlevelses-maskine, der gennem millioner års evolution har udvilket og forfinet en række processer i kroppen, med en ting for øje - din overlevelse i mødet med trusler mod din eksistens.

Det lyder dramatisk, fordi det er det 😉 (Graaahh 🐆)

Når vi oplever en truende situation, sætter vores kære krop en række fysiologiske reaktioner i gang, der forbereder os på enten at kæmpe eller flygte.

Katalysatoren for disse processer er en cocktail af stresshormoner, hovedsagligt adrenalin og kortisol, som resulterer i følgende ændringer i kroppen:

Hjerte-Kar-Systemet:

  • Øget Hjertefrekvens: Hjertet begynder at slå hurtigere for at pumpe mere blod til muskler og andre vitale organer.

  • Forhøjet Blodtryk: Blodkarrene trækker sig sammen, hvilket øger blodtrykket for at sikre effektiv blodcirkulation.

Åndedrættet:

  • Hurtigere Åndedræt: Åndedrætsfrekvensen stiger for at tilføre mere ilt til blodet.

Muskulære ændringer:

  • Muskelspænding: Musklerne strammer op og forbereder sig på hurtig bevægelse eller kamp.

Fordøjelsessystemet:

  • Nedsat Fordøjelse: Kroppen nedprioriterer fordøjelsessystemet for at fokusere energi på mere akutte behov. (“Sommerfugle i maven” og kvalme kan opstår på grund af dette)

Hud og Svedkirtler:

  • Øget Svedproduktion: Kroppen begynder at svede mere for bedre at kunne regulere kropstemperaturen.

Sensoriske ændringer:

  • Skærpet Sansning: Hørelse og syn kan blive mere sensitive, hvilket hjælper os med at opdage og reagere på trusler i vores omgivelser.

Hvis denne reaktion tændes for ofte, eller ligefrem bliver kronisk, kan det give helbredsmæssige konsekvenser og “mystiske” symptomer, såsom smerter i venstre arm 😒

Du kan se på det som en form for “overdrive mode”, som vi kan være i kortvarigt, men som slider på organismen, hvis den er i gang for ofte.

Forbindelsen mellem stress/angst og smerter i venstre arm

Det er altså kroppens eget forsvar, der ved kronisk stress eller angst, går ind og giver symptomet med en trykkende fornemmelse i venstre arm.

Nedenfor giver jeg en nærmere forklaring på, hvordan de forskellige kropslige reaktioner på stressresponsen spiller ind i netop dette problem.  

Forhåbentligt kan jeg med dette afblæse frygten for, at der er tale om et STROKE eller en blodprob i hjertet.

Her er de mest gængse årsager til at stress og angst kan resultere i smerter eller ubehag i venstre arm 👇

Nedsat blodgennemstrømning til hjertet  

Når vi oplever stress eller angst, vil vores blodkar indsnævres som en reaktion på de frigivne stresshormoner.

Dette kan begrænse mængden af blod, der strømmer til hjertet 🩸🩸

Når hjertet ikke får tilstrækkeligt med blod, kan det reagere med smerter, som ofte beskrives som en trykkende eller kvælende fornemmelse.

Denne smerte kan stråle ud i venstre arm, hvilket er en klassisk beskrivelse af angina pectoris, en tilstand forårsaget af nedsat blodgennemstrømning til hjertemusklen.

Forhøjet blodtryk 

Stress og angst kan føre til forhøjet blodtryk, da kroppen frigiver adrenalin, hvilket får hjertet til at slå hurtigere og indsnævrer blodårerne.

Dette øgede tryk kan belaste hjertet og blodkarrene.

Hvis man i forvejen har forkalkede årer, som de fleste har med alderen, kan denne ændring i blodtrykket forårsage smerter, der stråler ud i venstre arm.

Hyperventilation og ændringer i blodets pH-værdi  

Hyperventilation er en form for hurtig og meget overfladisk vejrtrækning, som ofte ses ved panikangst.

Denne type vejrtrækning fører til et fald i kuldioxidniveauet i blodet, hvilket ændrer blodets pH-værdi.

Disse ændringer kan forårsage en række symptomer, herunder prikken eller snurren i hænderne, fødderne og omkring munden, samt smerter i armen.

Øget muskeltonus - Spændte muskler  

Stress og angst kan forårsage et kronisk øget spænd i muskulaturen, især i skuldre, nakke og øvre ryg.

Denne konstante spænding kan føre til muskelsmerter og ubehag, og kan resultere i afklemning af nerverne til armen, hvilket kan give ubehag i venstre arm.

Muskulaturen som ofte er i spil i dette symptom er scalenerne, sub-clavius og pectoralis minor.

Over tid kan disse kroniske muskelspændinger også føre til andre problemer så som triggerpunkter eller muskelknuder, der kan forårsage yderligere smerter.

Ændringer i opfattelsen af smerte og kroppens sansninger  

Stress og angst kan påvirke, hvordan vores hjerne opfatter smerte.

Når vi er stressede over en længere periode eller ængstelige, kan vores smertetærskel sænkes, hvilket gør os mere følsomme over for smerter 😖

Dette kan betyde, at smerter eller sansninger, der normalt ville være milde eller ubemærkede, kan føles mere intense - eksempelvis i armene.

Psykosomatiske smerter  

Psykosomatiske smerter refererer til fysiske smerter, der stammer fra psykologiske ubalancer.

Når vi oplever intens stress eller angst, kan vores krop manifestere denne psykologiske belastning som fysiske smerter.

Dette betyder, at selvom der ikke er en klar fysisk årsag til smerten, er den stadig meget reel og kan være lige så intens som smerte forårsaget af eksempelvis en fysisk skade.

Håndtering af stress og angst: Forslag til hverdagen

Overordnet set giver det sig selv, at du bør tage hånd om dit stress-niveau, hvis du oplever smerter ned langs venstre arm, og der ikke umiddelbart kan findes en fysiologisk forklaring.

Selvom det som sagt er et ufarligt symptom, er det stadigvæk tegn på en ubalance i kroppen og en organisme, der er for presset.

Her er nogle hurtige tips til, hvordan du kan komme i gang med at tøjle dit stress-niveau:

  • Indfør en afslapningsrutine.

  • Lær at sige fra/NEJ noget oftere.

  • Vurder om du er det rette sted arbejdsmæssigt.

  • Vurder om dine relationer er sunde for dig.

  • Ryd op i dit hjem.

  • Skær ned på alkohol, nikotin og sukker.

  • Grin mere.

  • Find noget at tro på som er større end dig selv/spiritualitet

  • Gør brug af terapi - eksempelvis samtaleterapi, gruppeterapi eller kropsterapi og massage.

Simon Schwarz

Simon er til daglig professionel kropsterapeut i indre København, og har udover sit virke en passion for at skrive artikler om velvære og sundhed her på bloggen. Fokus i hans skriverier er altid grundig research og formidling af brugbar viden til læseren.

https://schwarzkropsterapi.dk
Forrige
Forrige

Er irritabel tyktarm (IBS) psykisk betinget af angst og stress?

Næste
Næste

Sammenhængen mellem stress, kæbespændinger & kæbesmerter