Håndter din angst uden medicin: 5 naturlige løsninger
Hvad enten du har døjet med angst længe, eller det er nyt for dig, kan det være rart at vide at der er alternativer til medicinering 😀
I dette blogindlæg kigger jeg nærmere på, hvordan du med naturlige metoder kan arbejde med at lindre dine angstsymptomer.
Efter at have implementeret nogle af dem i din hverdag, kan du så selv tage stilling til om det hjælper dig nok, eller om de skal fungere som et supplement til medicinering.
OBS! ⚠️
Angst kommer i mange forskellige former, og i varierende intensitet. For nogle vil det derfor være nødvendigt med behandling med medicin, mens andre kan mitigere deres angstsymptomer nok med naturlige metoder, til at have en normal hverdag. Tag kontakt til din læge, hvis din angst dræner dig for meget i hverdagen og påvirker din livskvalitet.
Angst og den traditionelle behandling med medicin
Har du nogensinde overvejet, hvor mange danskere der griber til pillerne for at håndtere deres angst?
Du vil sikkert blive overrasket over svaret!
Ifølge en undersøgelse fra psykiatrifonden (2018) er angst den mest udbredte psykiske lidelse, og er en del af hverdagen for over 350.000 danskere (kilde: psykiatrifonden.dk).
Det svarer til over 7% af befolkningen 🙀
Sundhedsstyrelsen kunne i 2020 se, at 426.000 danskere fik udskrevet antidepressiv medicin - der bruges til behandling af såvel depression som angst (kilde: sundhedsdatastyrelsen.dk).
Det er ikke fordi vi danskere har en særlig forkærlighed for at sluge piller, at så mange mennesker tager medicin.
Det er nok nærmere fordi medicin, sammen med samtaleterapi, ofte er de eneste løsninger, læger tilbyder, når vi præsenterer dem for vores problemer med angst.
Hvorfor nogle vælger at undgå medicin?
Men hvorfor vælger nogle mennesker at undgå medicin i deres håndtering af angst?
Det kan der være forskellige årsager til:
Nogle mennesker har prøvet medicin, men oplever så ubehagelige bivirkninger, at det ikke er det værd for dem.
Andre har en dybtfølt overbevisning om, at kroppen helst skal kunne klare sig selv, uden at blive "fyldt" af kemiske stoffer.
Så er der dem, der ikke vil risikere at blive afhængige af medicinen, og skulle tage den resten af livet.
Nogle folk er også meget i tvivl om medicin er det rette for dem, fordi angsten kun hæmmer dem periodisk eller i bestemte situationer.
I sidste ende er det op til dig selv at tage beslutningen om at tage medicin eller ej 💊, for nogle er det præcis, hvad der skal til for at forbedre livskvaliteten, og for andre vil det ikke bidrage synderligt til at forbedre hverdagen.
Fra pille til person: En holistisk tilgang til angst behandling
Det bringer os sådan set til perspektivet i denne artikel: En holistisk tilgang til angstbehandling.
Det burde nemlig efter min mening være muligt at finde en tilgang til behandling af angst, der ikke kun fokuserer på symptomerne, men også på årsagerne til vores angst.
En tilgang, der ikke kun ser på vores psykologi, men også på vores fysiologi - altså mennesket som helhed.
En tilgang, der ikke kun handler om at "slukke branden", men også om at "forebygge branden".
Og det bedste af det hele? Du kan komme langt uden at skulle sluge en eneste pille 👍
Hvad er angst? Et kort overblik
Vi kender alle til normal bekymring og kortvarig ængstelighed, og det er nu engang en del af livet 🤷
Du kender det måske som den der summende fornemmelse i maven, lige før du skal præsentere foran en stor gruppe, eller en nagende tanke om du nu huskede at låse hoveddøren da du gik hjemmefra.
De fleste mennesker kan være i disse tilstande uden at det bliver et stort problem, men for folk med angst, går disse bekymringer fra at være baggrundsstøj til at gennemsyre deres daglige tanker.
Dette er blandt andet en af de symptomer, der karakteriserer en angstlidelse.
Når bekymringerne bliver irationelle, konstante og så overvældende, at de begynder at påvirke dit daglige liv.
Symptomer og tegn på angst: Fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige indikatorer
Angst er lidt som en kamæleon – den kan ændre “farve”, afhængigt af personen og situationen.
Men der er nogle klassiske tegn, du kan kigge efter:
Fysisk kan du opleve hjertebanken, øget svedtendens, uforklarlig træthed, og søvnproblemer.
Emotionelt kan du have konstante bekymringer, en følelse af at være "i højt gear" og problemer med at koncentrere dig. Ved panikangst vil der ofte følge en meget ubehagelig frygt og fornemmelse af intens panik.
Adfærdsmæssigt kan du bemærke at du undgår bestemte situationer, der trigger dig, eller konstant søge efter beroligelse fra andre, i et forsøg på at skabe tryghed.
Hvis du er interesseret i at blive klogere på nogle af de mest gængse angst-triggers kan du dykke ned i mit blogindlæg om de: 30 Hyppigste angst triggers og tips til at håndtere dem
Typer af angstlidelser og deres forskellighed
Angst er ikke “bare angst”, men kommer i mange forskellige former, der varierer en del i deres symptombillede.
Selvom de alle falder ind under paraplyen af "angst", kan de variere betydeligt i deres symptomer, årsager og måden de påvirker personen på.
Her er et hurtigt overblik over de hyppigste angstlidelser (listen er i tilfældig rækkefølge):
Generaliseret angst: En vedvarende bekymring over et bredt spektrum af emner.
Panikangst: Oplever pludselige anfald af intens frygt.
Social angst: En dybtfølt frygt for sociale situationer.
Agorafobi: Frygten for at være på steder eller i situationer, hvor flugt kan være svær eller hjælp ikke er tilgængelig.
Separationsangst: En overdreven frygt for at blive adskilt fra mennesker, man er tæt knyttet til.
Selektiv mutisme: Manglende evne til at tale i visse sociale situationer.
Sundhedsangst: Overdreven bekymring for at have en alvorlig sygdom.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): Langvarig angst og stressreaktioner efter traumatiske hændelser.
Tvangslidelse (OCD): Gentagne, uønskede tanker (tvangstanker) eller handlinger (tvangshandlinger).
Denne liste er ikke udtømmende; der er mange andre former for angst, og hver person kan opleve dem på forskellige måder, og i varierende intensitet.
Hvis du vil vide mere om de forskellige angstlidelser, kan du finde meget mere viden i mit blogindlæg om de forskellige angstformer og forskellen imellem dem.
Almindelige misforståelser om angst: Myter og fakta
Der findes rigtig meget misinformation omkring angst, og rigeligt med fordomme omkring folk med angstlidelser.
Det kunne eksempelvis være at:
Angst er et tegn på svaghed: Angstlidelser er sygdomme, ikke tegn på svaghed. De kan påvirke alle, uanset deres “objektive” styrke eller mod.
Angst er ikke en reel sygdom: Angstlidelser er anerkendte medicinske tilstande, der kan være meget invaliderende. De er lige så "virkelige" som et brækket ben.
Folk med angst skal bare "tage sig sammen": Angstlidelser kan ikke bare tænkes væk eller "overvindes" ved viljestyrke alene. De kræver ofte terapi og/eller livsstilsændinger.
Angst er resultatet af dårlig opdragelse: Mens miljøfaktorer kan spille en rolle for udviklingen af angst, er angstlidelser dog oftere et resultatet af en kombination af genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer.
Alle med angst er introverte: Angstlidelser kan påvirke alle, uanset om de er introverte eller ekstroverte.
Angstlidelser er altid åbenlyse: Mange mennesker med angstlidelser skjuler deres symptomer godt og kan virke "normale" eller "rolige" på overfladen.
Angst er altid relateret til traumer: Selvom traumatiske oplevelser kan udløse angstlidelser, er det ikke alle, der lider af angst, som har traumer.
Angstlidelser varer for evigt: Med passende behandling kan mange mennesker med angstlidelser kontrollere deres symptomer og bryde deres kroniske angst.
Medicin er den eneste behandling for angst: Selvom medicin kan være en effektiv del af behandlingen for nogle mennesker, er terapi, selvhjælp, og livsstilsændringer også vigtige komponenter i behandlingen af angstlidelser.
Børn kan ikke få angstlidelser: Børn kan ligesom voksne, sagtens opleve angstlidelser. Faktisk begynder mange angstlidelser i barndommen eller i teenageårene.
Livsstilsmæssige tilgange til lindring af angst
Sund kost: Spis dig rolig
Det er ikke nogen hemmelighed, at vores kost i høj grad påvirker kroppen og vores generelle velvære i hverdagen.
Vi ved faktisk at bestemte fødevarer kan have en direkte effekt på dit humør og din mentale tilstand. (kilde: pubmed.ncbi.nlm.nih.gov)
Nogle af de fødevarer, der kan have en positiv indflydelse på krop og sind er:
Grønne bladgrøntsager - Som spinat og kål, er fyldt med magnesium, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af dit nervesystem.
Fuldkorn - Såsom havre og brune ris, er gode kilder til B-vitaminer, som vi ved kan have en effekt på humøret, da det hjælper med at regulere kroppens energiniveauer.
Blåbær og appelsiner - De er høje i C-vitamin, som er vigtigt i forhold til kroppens regenerative processer og ikke mindst dannelsen af bestemte signalstoffer.
Nødder og frø - Såsom mandler og græskarfrø, er rige på zink, der kan hjælpe med at regulere din hjernefunktion og ikke mindst humøret.
Fed fisk - Som laks og makrel, er fyldt med omega-3-fedtsyrer, der er kendt for at mindske angst og forbedre hjernens sundhed (kilde: health.harvard.edu)
Så hvis menuen står på lidt for meget pizza og Cola, kan det være et godt sted at starte med at blive mere bevidst omkring, hvad der ryger i indkøbskurven - husk at sund mad på ingen måde behøver være kedeligt, tvært imod!
Motion: Bevæg angsten væk
Motion er i stigende grad blevet anerkendt som et værdifuldt værktøj til at håndtere og reducere symptomerne på angst.
En stor mængde forskning viser efterhånden, at regelmæssig fysisk aktivitet kan mindske anspændthed, løfte humøret, forbedre søvnen og ikke mindst styrke selvværdet – alt sammen centrale faktorer, der kan have en væsentlig indflydelse på ængstelighed og uro i kroppen.
Hvordan hjælper motion med at lindre angst, tænker du måske?
Der er både fysiologiske og psykologiske ting på spil.
Fysiologiske mekanismer
Frigivelse af endorfiner: Fysisk aktivitet får kroppen til at producere endorfiner, som er naturlige kemikalier, der udskilles i hjernen og fungerer som smertestillende middel i kroppen såvel som “humørbooster”. Dette “feel-good” hormon er eksempelvis ofte krediteret for den eufori og velvære, man oplever efter intensiv fysisk aktivitet.
Regulering af neurotransmittere (signalstoffer): Motion påvirker også reguleringen af kroppens signalstoffer, som serotonin og noradrenalin, der spiller en afgørende rolle i humør reguleringen og den altafgørende stressrespons.
Regulering af Hypothalamus-Hypofyse-Binyre- (HPA) -aksen: Kronisk stress og angst kan føre til dysregulering af HPA-aksen, det centrale stressrespons-system. Regelmæssig motion kan hjælpe med at genoprette balance i dette system, hvilket på sigt kan hjælpe med at reducere angstsymptomer.
Psykologiske mekanismer
Afledning fra bekymringerne: Motion kan fungere som en fantastisk afledning fra ængstelige tanker. Man kan i bund og grund anse det som en form for adfærdsaktivering - et begreb der stammer fra kognitiv adfærdsterapi. Adfærdsaktivering går ud på at opfordre folk til at engagere sig i aktiviteter med henblik på at bryde den negative tanke spiral.
Større selvværd og handlekraft: At nå dine motionsmål eller overkomme fysiske udfordringer, selv de små, kan styrke selvtilliden og fremme en følelse af større handlekraft, som kan modvirke nogle af de følelser af hjælpeløshed, der ofte er forbundet med angst.
Forbedret søvn: Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at stabilisere dit søvnmønster, hvilket er afgørende for håndtering af angst. Dårlig søvn kan nemlig forværre angstsymptomer, da kroppens nervesystem er mere under pres, hvis det ikke får mulighed for at hvile igennem.
Hvilke typer motion er gavnlige?
Når jeg skriver at motion er godt mod angst, skal det ikke tolkes som at du nu skal træne op til en ironman, og tage ned og løfte 200 kg dødløft i fitnesscenteret.
For meget motion, kan nemlig godt trigge angst, hvis nervesystemet overbelastes for meget 😵
De fleste former for motion kan dog være gavnlige mod angst.
Dog kan typen, intensiteten og varigheden af motion selvsagt variere afhængigt af dine individuelle præferencer, fysiske tilstand og livsstil.
Her er nogle eksempler på gavnlige aktiviteter:
Aerob motion: Denne type motion har en veldokumenteret effekt på vores mentale sundhed. Aerob motion er eksempelvis aktiviteter som løb, cykling, svømning eller raske gåture. De fleste artikler siger man skal sigte efter ca. 30 minutters motion af moderat intensitet på de fleste dage, det er dog ikke altid lige nemt. Min egen erfaring er at sætte ambitionerne meget lavt, da det gør det nemmere at snørre løbeskoene - en 15 minutters løbetur er trods alt bedre end 0 minutter 😂
Yoga: Yoga kombinerer fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation. Forskning viser at Yoga kan hjælpe med at reducere stress og angst ved at fremme en følelse af ro og afslapning, og fungere som værktøj til at regulere nervesystemet. Der er mange forskellige typer Yoga, men jeg anbefaler Yin-Yoga (restorativ Yoga) til angst, da man virkelig kommer ned i gear med denne stil.
Styrketræning: Denne form for motion, der dækker over vægtløftning eller kropsvægtsøvelser, kan også hjælpe med at lindre angst. Her udskilles særligt mange endorfiner, der virkelig løfter humøret og får kroppen til at slappe af. Lad dog være med at overdrive, det ved jeg af egen erfaring kan virke kontraproduktivt.
Udendørs aktiviteter: Motion behøver ikke altid dreje sig om sport og indendørs aktiviteter. Deltagelse i udendørs aktiviteter som vandring, klatring eller paddleboarding kan nemlig give nogle ekstra fordele, ved at være i kontakt med naturen og den friske luft.
Søvn: En eliksir mod angst
Søvn og angst hænger unægteligt sammen.
Dårlig søvn kan øge angst, og angst kan påvirke din søvn negativt.
Sørg for at du får nok søvn, og arbejd eventuelt på din søvnhygiejne - der er ofte nogle ting, der kan forbedres omkring dine sengetidsrutiner.
Nogle få eksempler, der hurtigt kan gøre en stor forskel er:
Prøv at gøre det til en vane at stå op på samme tid hver dag, også i weekenden.
Undgå skærme før sengetid, eller brug bestemte briller, der lukker det blå lys fra skærme ude.
Skab et sovemiljø, der er mørkt, køligt og stille.
Undgå at indtage koffein og alkohol i timerne før sengetid.
Dæmp belysningen omkring dig, i tiden op til du går i seng.
Lav eventuelt nogle afslapningsøvelser lige inden du lægger dig til at sove.
Anskaf dig en god hovedpude, der passer til måden du sover på, og din kropsbygning.
Begræns indtaget af stimulanser
Du tænker måske ikke over det, men dit daglige indtag af kaffe og energidrikke kan være en skjult skurk i din kamp mod angst.
Stimulanser som koffein, nikotin og sukker kan faktisk forværre angstsymptomer.
Prøv at skære ned på koffeinholdige drikkevarer, nikotinprodukter (tobak og snus) og sukkerholdige snacks og se om det hjælper.
Og mens vi er ved det, overvej også om dit alkoholforbrug skal have et nøk nedad.
Selvom vin og sprut kan virke beroligende i øjeblikket, kan det faktisk forstyrre din søvn og forværre angst på længere sigt.
Psykologiske tilgange til at håndtere angst symptomer
Mindfulness og meditation: Dit hemmelige våben
"Jeg har ikke tid til at meditere!" lyder det ofte, men jo mindre tid du mener du har, jo mere har du nok brug for det.
Jeg medgiver gerne at meditation ikke er for alle, men for nogle kan det være lige netop den øvelse, der skal til i hverdagen for at skabe mere indre ro, og håndtere angst.
Start eventuelt med bare at sidde i 3-5 minutter om dagen, og fokuser på din vejrtrækning.
Genfind dit fokus på vejrtrækningen, når du lægger mærke til at dine tanker har trukket dig et andet sted hen 🤔
Meditation går ikke ud på at skabe total ro i hovedet, men rettere at registrere når opmærksomheden flyder væk, og genfinde fokus på vejrtrækningen når det sker.
Mindfulness og meditation er blevet undersøgt i årtier, og resultaterne er entydige: det virker!
Mindfulness går ud på kontinuerligt i løbet af dagen at bringe din opmærksomhed tilbage til nuet, og arbejde med at acceptere dine følelser og tanker uden at have bestemte forventninger til hvordan de “burde” være.
Du kan gøre det mens du drikker din morgenkaffe, tager et bad, eller går en tur 🚶♀️🌲
Visualiseringøvelser: Sindets kræft
Vores sind har en utrolig kapacitet til at påvirke resten af kroppen.
Et godt eksempel på det er, hvordan visualiseringsøvelser kan være med til at dæmpe symptomer på angst i hverdagen.
Nogle mennesker er gode til at skabe billeder for deres indre, og for dem er netop disse øvelser særligt gode.
Her er en liste over visualiseringsøvelser, med korte forklaringer på, hvordan man udfører dem:
Visualisering af et trygt og roligt sted: Luk dine øjne og forestil dig et sted, hvor du føler dig 100% tryg og afslappet. Det kunne være en strand, en skov, eller et rum i dit hjem. Det behøver sådan set ikke være et “rigtigt” sted, men kan sagtens være et sted der kun eksisterer i din fantasi. Forestil dig alle detaljerne ved dette sted - hvad ser du, hører du, føler du undervejs? Hvis du mærker ro i kroppen, så prøv at blive ved med at nære denne fornemmelse.
Visualisering af afslappende bølger gennem kroppen: Luk dine øjne og forestil dig en varm langsom bølge, der starter ved dine fødder og bevæger sig langsomt op gennem din krop. Forestil dig, at denne bølge afspænder hver eneste muskel, den passerer. Bliv ved med at visualisere bølgen, og registrer hvad der sker i kroppen.
Forestil dig angsten som et fysisk objekt: Luk dine øjne og forestil dig din angst som et fysisk objekt. Hvordan ser den ud? Hvad er dens form, størrelse, farve, tekstur? Forestil dig nu, at objektet skrumper, bliver mindre og mindre, indtil det er så lille, at du kan blæse det væk.
Positivt scenarie visualisering: Denne øvelse er særligt god, hvis din angst er bundet op på en bestemt begivenhed. Luk dine øjne og forestil dig den kommende begivenhed, hvor du tænker du kommer til at føle din angst. Forestil dig nu, at du håndterer situationen roligt og vellykket. Bliv ved med at træne dette positive scenarie i dit sind - mærk hvordan kroppen reagerer på, at du kan være rolig i situationen.
Husk, det er vigtigt at finde et stille og roligt sted, hvor du kan udføre disse øvelser uden forstyrrelser.
Prøv at gøre det til en del af din daglige rutine for at få mest muligt ud af det, det behøver ikke tage mere end 5 minutter per gang.
Med tiden bliver du bedre til det, og kroppen vil naturligt finde ind i roen når du påbegynder øvelsen.
Omgivelsernes rolle i håndtering af angst symptomer
Vores omgivelser har en kæmpe effekt på hvordan vi trives, og dette er et element du kan bruge til din fordel i håndteringen af din angst.
Skab et roligt og fredeligt miljø i hjemmet
Lige meget hvor stressende din dag har været, kan du trække vejret dybt, når du træder ind i dit hjem, ikke sandt?
Eller, sådan bør det i hvert fald gerne være.
Prøv at have for øje at indrette dit hjem på en måde, der beroliger dine sanser i stedet for at overbelaste dem, det kan virkelig gøre en forskel for din angst.
Prøv at tilføje elementer af beroligende farver som blå og grøn, indarbejd naturligt lys og naturlige materialer samt friske planter.
En minimalistisk indretning kan også hjælpe med at reducere visuel “støj” og give din hjerne bedre forudsætninger for at kunne slappe af.
Skab et mikro miljø omkring dig på arbejde
På arbejde er det ikke altid muligt at kontrollere hele miljøet, men du kan prøve at tage kontrol over dit lille hjørne, hvis du eksempelvis har eget skrivebord.
Et ryddet skrivebord med personlige præg som familiebilleder, din yndlingsplante, eller måske en lille hyggelig skulptur kan gøre underværker for din sindstilstand.
Husk at en behagelig stol og god belysning også er nøgleelementer i et produktivt og stressfrit arbejdsmiljø.
Naturens beroligende effekt på angst
Det er ikke uden grund at ejendomme tæt på vand og skov koster det hvide ud af øjnene 😱
Vi kan nemlig som mennesker helt instinktivt godt lide at være i nærheden af naturen.
Det er eksempelvis ikke uden grund, at vi føler os mere afslappede, når vi går en tur i skoven, ligger i græsset eller lytter til bølgernes brusen på stranden om sommeren.
Forskning har vist, at bare 20 minutter i naturen kan reducere stresshormoner i kroppen.
Så tag en pause, gå udenfor og lad naturens beroligende kraft gøre sit arbejde.
Musikkens beroligende effekt på angst
Musik er ikke bare underholdning, for det kan også være din private terapeut.
Vi ved at rolig og afslappende musik kan hjælpe med at sænke blodtrykket, reducere kortisolniveauet (det primære stresshormon) og fremme følelser af velvære.
Så hop på Spotify og find nogle playlister med afslappende musik.
Sæt dig godt til rette eller læg dig ned, og lad musikkens magi gøre sit arbejde.
Kombiner eventuelt musikken med nogle vejrtrækningsøvelser 😮💨
Alternativ behandling som redskab til håndtering af angst symptomer
Kropsterapi: En effektiv metode til at arbejde med årsagen til angsten
Kropsterapi anvendes af flere og flere til behandling af angst og stress, og det er ikke uden grund.
Behandlingsmetoden er nemlig særligt god til at arbejde med at nedregulere nervesystemet, hvilket kan have en positiv effekt på at dæmpe ængstelighed i kroppen.
Med kropsterapi kommer man oftere ind til årsagen til angsten, hvilket kan have et mere vedvarende effekt end andre metoder.
Kropsterapi er en kombination af pulserende massage, akupressur, zoneterapi, åndedræts-arbejde og samtaleterapi.
Der er kropsterapeuter i hele landet - jeg tilbyder selv kropsterapi i indre København.
Akupunktur: Nåle i kamp mod angsten
Akupunktur kan lyde lidt skræmmende. "Så du vil stikke mig med nåle... for at hjælpe mig med at slappe af?" 😕
Men før du løber skrigende væk, så hør lige her: Forskning har faktisk vist, at akupunktur kan være lindre angst i nogle tilfælde. (kilde: pubmed.ncbi.nlm.nih.gov)
Målet med akupunktur er ifølge traditionel kinesisk medicin at genoprette balance og harmoni i kroppens energiflow.
For at påvirke dette energiflow, som kaldes for kroppens Chi, vil akupunktøren indføre tynde, sterile nåle i specifikke akupunkturpunkter på kroppen, der er udvalgt ud fra patientens diagnose og kan omfatte punkter, der beroliger sindet og reducerer stress.
Behandlingen udføres normalt over flere sessioner, og det anbefales at finde en kvalificeret akupunktør.
Læs eventuelt mere om akupunktur i min artikel om alternativ behandling.
Zoneterapi: Afslappede fødder giver en afslappet krop
Zoneterapi er en fascinerende og rolig terapeutisk behandlingsform, der inviterer os til at udforske kroppens mysterier gennem vores fødder.
Ved første øjekast kan det virke usandsynligt at tryk på vores fødder virkelig kan påvirke resten af kroppen? Men mange, der har prøvet zoneterapi, kan garantere for behandlingens dejlige beroligende effekt.
Zoneterapi er baseret på ideen om, at vores fødder (og hænder) er som et spejlbillede af vores krop.
Hver zone eller område på foden hænger sammen med en bestemt del af kroppen.
Ved at trykke og massere disse zoner, siges det at terapeuten kan påvirke det tilsvarende organ eller kropsdel, hvilket kan bidrage til at genoprette kroppens naturlige balance og fremme heling.
Men hvordan kan zoneterapi hjælpe folk med angst, tænker du måske?
Svaret ligger i behandlingens blide og dybt afslappende natur.
Angst er dybest set en tilstand af overaktivitet i kroppen og sindet - med andre ord en konstant tilstand af 'kamp eller flugt', der gør det svært for personen at slappe af.
Zoneterapi kan hjælpe kroppen med at skifte fra denne stress-tilstand til en mere afslappet tilstand, fordi behandlingen sænker hjertefrekvensen og fremmer en dyb vejrtrækning, hvilket beroliger nervesystemet 😀
Kranio-sakral terapi: En meget blid tilgang til at få nervesystemet til at slappe af
Kranio-sakral terapi er en unik og rolig form for kropsbehandling, der har vist sig at være effektiv til at hjælpe mennesker med angst til at finde ro i kroppen og lindring af deres symptomer.
I hjertet af denne behandling ligger en dyb respekt for kroppens iboende evne til selvregulering af nervesystemet.
Men hvad er kranio-sakral terapi?
Behandlingsformen er baseret på osteopatiske principper og fokuserer på at fremme kroppens naturlige helingsprocesser ved at fremme afslapning og afspænding i kroppen.
Terapeuten arbejder med en meget blid, nærmest ubemærkelig berøring, der udføres langs kraniet, rygsøjlen og til tider korsbenet.
Denne blide berøring kan hjælpe med at løsne spændinger og fremme en dyb tilstand af afslapning - det er faktisk ikke unormalt at folk falder i søvn under behandlingen, fordi det er så afslappende.
Man kan finde kranio sakral terapeuter i langt de fleste steder i landet.
Urte medicin og kosttilskud: Lad naturen komme dig til undsætning
Selv om urtemedicin (homøopati) tit anses for at være kvavkslaveri, uden virkning på kroppens helbred, er der dog enkelte produkter, som man ved har en gavnlig effekt 👍
Det samme gælder for en række kosttilskud.
Urtemedicin og kosttilskud kan faktisk spille en afgørende rolle i at understøtte vores krop og sind til at håndtere og lindre symptomerne på angst.
Men hvordan kan urtemedicin og kosttilskud hjælpe folk med angst?
Angst er en tilstand, der er dybt forbundet med vores nervesystem og vores neurokemiske balance.
Visse urter og kosttilskud har vist sig at have en beroligende effekt på nervesystemet og kan hjælpe med at regulere de neurokemiske processer, der er involveret i angst.
Her er nogle urter og naturlige stoffer, der kan hjælpe med at lindre symptomer på angst:
Kamille (Matricaria recutita): Kendt for sine beroligende egenskaber, anvendes kamille ofte i te, æteriske olier og kosttilskud. Nogle undersøgelser tyder på, at det kan hjælpe med at reducere symptomer på generaliseret angstlidelse (GAD).
Passionsblomst (Passiflora incarnata): Traditionelt anvendt til søvnløshed og nervøsitet. Nogle studier antyder, at passionsblomst kan hjælpe med at reducere symptomer på angst.
Lavendel (Lavandula angustifolia): Lavendel æterisk olie anvendes i vid udstrækning i aromaterapi for dens beroligende virkning. Studier tyder på, at det kan have en beroligende virkning på nervesystemet.
Citronmelisse (Melissa officinalis): Denne urt bruges ofte til at reducere stress og angst, forbedre søvn og øge folks kognitive funktion.
Ashwagandha (Withania somnifera): Denne urt bruges i ayurvedisk medicin til at reducere stress og angst. Studier antyder, at det kan hjælpe med at sænke kortisolniveauet i kroppen.
Valerianerod (Valeriana officinalis): Bruges ofte til søvnløshed, men kan også bruges til at dæmpe angst. Dog er mere forskning nødvendig for at bekræfte dens effektivitet for angst.
Perikon (Hypericum perforatum): Selvom det mest almindeligt bruges til depression, kan Perikon også hjælpe med symptomer på angst. Det kan dog interagere med mange lægemidler, så det er vigtigt at konsultere din læge, før du bruger denne urt.
Kava Kava (Piper methysticum): Denne plante er gennem århundreder blevet brugt til at fremme en afslappet tilstand i kroppen. Dog er der bekymringer omkring dens belastning af leveren.
Rhodiola (Rhodiola rosea): Denne adaptogene urt bruges til at hjælpe kroppen med at tilpasse sig stress. Nogle studier tyder på, at det kan hjælpe med at reducere symptomer på stress og angst.
Magnesium: Ikke en urt, men et afgørende mineral, der spiller en rolle i mange af vores cellulære processer. Nogle studier tyder på, at magnesiummangel kan forværre symptomer på angst, og at supplering derfor kan hjælpe.
D-vitamin: Dette er ikke kun et vitamin, men også et prohormon, hvilket betyder, at det spiller mange forskellige roller i vores krop. Der er efterhånden meget forskning, der tyder på, at lave niveauer af D-vitamin kan være forbundet med øgede symptomer på angst og depression. Solen er den bedste naturlige kilde til D-vitamin, men det kan også fås gennem kosten og selvsagt kosttilskud.
Fiskeolie: Fiskeolie er rig på omega-3 fedtsyrer, som er afgørende for hjernens sundhed. Nogle studier tyder på, at omega-3 fedtsyrer kan hjælpe med at regulere humør og lindre symptomer på angst. Det er vigtigt at vælge en høj kvalitet fiskeolie for at sikre, at du får de reneste omega-3 fedtsyrer.
Husk, at mens disse urter og kosttilskud kan give en vis lindring, så er de ikke en mirakelkur.
Anse dem som et supplement til nogle af de andre teknikker og metoder i denne artikel.
Social støtte til at håndtere angst
Social støtte kan spille en afgørende rolle i at håndtere og lindre symptomerne på angst.
Vi er grundlæggende sociale væsener, og vores relationer og interaktioner med andre kan have en dyb indvirkning på vores mentale og følelsesmæssige velvære.
Her er nogle eksempler på sociale konstellationer der kan være støttende:
Støttegrupper: At være en del af en støttegruppe, hvor du kan dele dine oplevelser og følelser med andre, der går gennem lignende udfordringer, kan være utroligt beroligende. Det hjælper dig med at indse, at du ikke er alene, og det kan også give dig nye perspektiver og værktøjer til at håndtere din angst.
Venskaber: Tætte venskaber, hvor du føler dig tryg og forstået, kan være en enorm støtte. At have nogen, der lytter og tager sig tid til at forstå, hvad du går igennem, kan hjælpe med at lette belastningen af angst.
Familie: Familien kan være en vigtig kilde til støtte. At være åben om din angst med din familie kan hjælpe dem med at forstå, hvad du går igennem, og hvordan de bedst kan støtte dig.
Terapi og rådgivning: Professionelle terapeuter og rådgivere kan give værdifulde redskaber og strategier til at håndtere angst, og de kan også hjælpe med at facilitere samtaler om angst i par eller familieterapi.
Online venskaber: Internettet har gjort det muligt at oprette forbindelse til andre, uanset hvor de er i verden. Der er mange online fora og communities, hvor folk med angst kan dele deres oplevelser og støtte hinanden.
Frivilligt arbejde: At engagere sig i frivilligt arbejde kan hjælpe med at skabe en følelse af formål og fællesskab, hvilket kan være meget gavnligt for folk med angst.
Husk at det også generelt kan hjælpe enormt, at være åben omkring din angst og kommunikere til folk hvad dine behov er.
Det kan selvfølgelig være skræmmende at dele så personlige følelser, men det er vigtigt at huske, at angst er en meget almindelig tilstand, og der er absolut ingen skam forbundet med at have det.
At kommunikere dine følelser og behov til dem omkring dig kan hjælpe dem med at forstå, hvad du går igennem, og det kan hjælpe dem med at støtte dig på den bedst mulig vis.
