Hvor mange former for angst er der & hvad er forskellen?
De fleste af os har en grundlæggende forståelse af hvad angst er, men er langt hen ad vejen også uvidende omkring, hvor stor forskel der egentlig er mellem de forskellige angstformer 🤷♀️
Angst er nemlig ikke "bare" angst.
Angst er et overordnet begreb, der dækker mange forskellige former for angst, som rent faktisk er meget forskellige fra hinanden!
Netop fordi de kan variere meget fra hinanden, er du måske er du i tvivl om du døjer med en angstlidelse?
Måske er dine symptomer anderledes fra dem man “normalt” hører om.
I dette blogindlæg giver jeg dig det fulde overblik over angstlidelser, og deres symptombillede.
Det kan forhåbentligt gøre det tydligere for dig, om du måske har en angstlidelse, der skal tages hånd om.
Indholdsfortegnelse
Generaliseret angst (GAD)
Generaliseret angst (GAD) er en af de mere udbredte angsttilstande, og er kendetegnet ved vedvarende og overdreven bekymring.
Folk med GAD bekymrer sig ofte meget over hverdagsting såsom penge, arbejde eller deres personlige relationer.
Selv om bekymringerne kan virke rationelle og berettiget for dem, der har dem, er de dog ofte ude af proportion med virkeligheden, og de egentlige potentielle udfald, af den situation som vedkommende står i.
Personer med GAD vil typisk have meget svært ved at kontrollere deres bekymringer, hvilket kan belaste dagligdagen og deres partnerskab.
Mens alle oplever angst fra tid til anden, føler mennesker med GAD sig altså unødigt bekymrede og ængstelige meget af tiden.
Symptomer på GAD kan omfatte:
konstant bekymring og katastrofetænkning
følelse af rastløshed
konstant træthed eller hurtig udmattelse
koncentrationsbesvær
irritabilitet
kroniske muskelspændinger
svimmelhed
søvnproblemer grundet uro og tankemylder
social isolation
Social angst
Social angst er karakteriseret ved intens frygt eller øget indre uro i sociale situationer.
Personer med social angst kan have svært ved at tale med folk, vil ofte prøve at undgå sociale aktiviteter helt, og kan ofte blive meget ængstelige, når de møder nye mennesker.
Den sociale angst er altså en angst, der opstår i mødet med andre mennesker, særligt hvis der er tale om nye bekendtskaber.
Det giver sig selv at denne type angst kan være yderst invaliderende, da den vil bidrage til social isolation og kan føre til ensomhed of depression.
Symptomer på social angst er typisk:
intens frygt for sociale situationer, eksempelvis at møde nye mennesker eller tale foran andre
frygt for at blive dømt eller vurderet negativt af folk omkring en
bekymring for at gøre noget pinligt eller se "dum" ud
stor selvbevidsthed i sociale situationer
fysiske symptomer som rødmen, sved, rysten eller øget puls i sociale situationer
undgåelse af sociale arrangementer såsom fester, koncerter og andre større forsamlinger
kognitive symptomer er typisk "tankemylder" eller tvangstanker om, hvordan man tager sig ud i sociale situationer
Separations angst
Separationsangst er en lidelse, der er karakteriseret ved angst, der opstår, når en person er væk fra hjemmet eller adskilt fra personer, som personen føler sig meget knyttet til, såsom partner, søskende eller forældre.
Folk med separations angst oplever typisk en overdreven bekymring for at miste den person de er væk fra.
Separations angst udvikler sig typisk i barndommen og kan fortsætte ind i voksenalderen, hvor vedkommende ofte vil have svært ved at være væk fra sin partner.
Symptomer på separations angst kan omfatte:
intens angst eller frygt, når du er væk hjemmefra eller er væk fra mennesker der står dig nær
konstant bekymring for at miste den person du er væk fra
undgåelse af situationer, hvor du vil være væk fra dit hjem eller personerne du føler dig knyttet til
fysiske symptomer som rysten, sved eller hjertebanken når du er alene
irritabilitet og vrede når du er alene
tvangstanker omkring ulykker, der kan tilfalde de personer du er knyttet til
hyppige panik anfald når du er alene
Præstations angst
Præstationsangst er en type angst, der kan opstå i enhver situation, hvor der er et publikum.
Det kaldes også nogle gange for sceneskræk.
Man forbinder ofte præstations angst med atleter, studerende, skuespillere og musikere, men det kan sådan set påvirke alle, der føler, at de skal præstere på et højt niveau ⏱️ 🏃♀️
Det er værd at understrege, at præstations angst adskiller sig fra social angst ved at være specifik for præstationssituationer.
Social angst er, som beskrevet ovenfor, mere generaliseret og kan forekomme i alle typer sociale situationer.
Præstations angst adskiller sig desuden også fra generaliseret angst ved, at det ikke er en kronisk tilstand.
Symptomer på præstations angst kan omfatte:
kvalme, hjertebanken, sved, rysten, åndedrætsbesvær og mundtørhed i tiden op til man skal præstere.
undgåelsesadfærd, som eksempelvis at springe træning over, undgå konkurrencer eller større præsentationer på arbejde.
I slemme tilfælde kan angsten resultere i et fuldstændigt sammenbrud af evnen til at præstere (panik).
Forventnings angst
Forventnings angst er en form for bekymring eller uro, der opstår som reaktion på en kommende begivenhed.
Begivenheden kan være noget positivt, som eksempelvis en fest eller en første date, eller det kan være noget negativt, som eksempelvis en konflikt på arbejde, der skal håndteres.
Selv om de fleste vil være spændte, inden de eksempelvis skal på date for første gang med en ny person, er forventnings angst dog noget mere intens og indgribende for personen.
Der vil typisk være en disproportional bekymring omkring alle de potentielle måder som ting kan gå galt på, når man endelig står i den situation man har forventnings angst omkring.
Symptomer på forventningsangst omfatter ofte:
tvangstanker omkring dårlige scenarier, der kan udspille sig
stærk uro i tiden op til den kommende begivenhed
øget kontrolbehov over sig selv eller begivenheden - for at modvirke uroen
fysiske symptomer såsom hovedpine, muskelspændinger, kvalme og svimmelhed op til eller under begivenheden
Bemærk at forventnings angst er anderledes end social angst, ved at social angst er mere generel, og kan forekomme i alle typer sociale situationer, mens forventnings angst er specifik for kommende begivenheder.
En med social angst vil eksempelvis typisk ikke synes det er rart at stå i et fyldt tog, hvilket dog ikke nødvendigvis er et problem for en person med forventnings angst.
Det er også værd at bemærke, at forventnings angst adskiller sig fra præstationsangst, idet præstationsangst kun opstår som reaktion på en begivenhed, hvor der vil være et publikum, mens forventnings angst kan opstå som reaktion på enhver begivenhed, så som at skulle ud at rejse 🛫
Situationsbetinget angst
Situationsbetinget angst er i og for sig ikke en officiel angst diagnose, med beskriver i talesprog angst, som opstår i forbindelse med helt specifikke situationer.
Typisk vil angsten være opstået, som følge af en dårlig oplevelse i en lignende situation før.
Hvis man eksempelvis har haft en bilulykke, kan der fremover ligge en angst omkring det at køre bil.
På denne måde er situationsbetinget angst altså mere rationel, end eksempelvis er tilfældet ved fobier, som er karakteriseret ved at have en grundlæggende irrationalitet over sig (et stankelben kan eksempelvis ikke skade dig på nogen måde, men derfor kan du sagtens have en fobi for edderkobber 🕷️ 😨).
Situationsbetinget angst kan også variere fra den ene situation til den anden, selv om de minder meget om hinanden.
Eksempelvis kan man være dybt ængstelig overfor en kompleks operation, men have det fint med at skulle lade lægen sy et snitsår - der er altså ikke tale om en fobi for læger i dette tilfælde.
Symptomer på situationsbetinget angst kan være:
undgåelse af den situation, der udløser angsten
påtrængende tanker om det at være i situationen
fysiske symptomer som sved, rysten og hjertebanken
Panik angst
Denne type angstlidelse er karakteriseret ved tilbagevendende episoder af pludselig og intens frygt og angst, som er meget overvældende mens de står på.
Panik angst kommer typisk i situationer, hvor man er særligt presset, men kan også opstå ud af det blå, selv i rolige situationer.
Nogle mennesker har haft panik angst siden de var små, og kan typisk huske episoder i børnehaven eller lignende, hvor de har haft et anfald.
Andre oplever dog først panik angst senere i livet, ofte som følge af langvarig stress eller traumer.
Denne type angst er eksempelvis meget almindelig blandt folk med PTSD, som jeg vil beskrive i nærmere detaljer nedenfor.
Et panik angst anfald er typisk ledsaget af fysiske symptomer som:
hjertebanken
åndenød
brystsmerter
sved
rysten
svimmelhed.
Ofte vil de fysiske symptomer være så kraftige, at vedkommende tror der er tale om et hjerteanfald, og at ambulance skal tilkaldes.
Der er dog ikke noget fysiologisk galt når man får et panik anfald, det er bare intensiteten af stresshormonernes effekt på kroppen, der føles overvældende.
Fobier
Fobier er intens frygt eller angst forbundet med bestemte genstande eller situationer, eksempelvis at rejse med fly, eller være i nærheden af edderkobber.
Fobier er typisk irrationelle, forstået på den måde at genstanden for frygten faktisk ikke farlig (for eksempel kan en edderkop ikke skade dig på nogen måde her i Danmark).
Den frygt, der er forbundet med fobier, kan dog være meget reel og invaliderende.
Nogle mennesker med fobier vil gå langt for at undgå det objekt eller den situation, der udløser deres angst, mens andre kun vil opleve mild urolighed i kroppen, når de konfronteres med genstanden for deres fobi.
Typiske fobier er:
Akrofobi (højdeskræk)
Klaustrofobi (frygt for trange pladser)
Aerofobi (frygt for at flyve)
Hæmofobi (angst for blod)
Trypanofobi (frygt for nåle/injektioner)
Akvafobi (vandskræk)
Araknofobi (frygt for edderkopper)
Ochlofobi (frygt for menneskemængder)
Glossofobi (frygt for at tale offentligt)
Symptomerne på fobi er:
intens frygt eller ængstelse, når man konfronteres med det objekt, som fobien vedrører
undgåelse af fobiens objekt
fysiske symptomer som rysten, sved og hjertebanken, når man konfronteres med det objekt, som fobien vedrører.
Helbreds angst/Hypokondri
Sundhedsangst, også kendt som hypokondri, er en tilstand, der er karakteriseret ved overdreven bekymring for ens helbred.
Personer med helbredsangst tror ofte, at de er syge, selv om der ikke er nogen medicinske beviser for, at det skulle være tilfældet.
Personer med helbredsangst kan være super fikseret på helt naturlige fysiske fornemmelser i kroppen, og overtolke dem som tegn på en alvorlig underliggende tilstand.
Ved denne angsttype vil man ofte søge beroligelse fra læger og andet sundhedspersonale, og insistere på at gennemgå prøver og procedurer for at mane ens bekymring til ro 👩⚕️
Selv om det selvfølgelig er normalt at være bekymret for sit helbred fra tid til anden, bliver helbredsangst et problem, når den forstyrrer ens daglige liv og begynder at forårsage en masse mental stress.
Symptomer på helbredsangst/hypokondri er:
overdreven bekymring for dit helbred
konstant frygt for, at du er syg eller vil udvikle en alvorlig sygdom
en optagethed af helt normale fysiske symptomer, såsom forbigående smerter og træthed
at du søger tryghed hos læger
at du er meget opsat på at gennemgå prøver og procedurer for at dæmpe din frygt
Hypokonderparanoia
Hypokonderparanoia er en særlig type angstlidelse, der adskiller sig fra sygdomsangst på en række områder.
Folk med hypokonderparanoia udviser, ligesom ved den gængse hypokondri, en frygt for at være syge på en eller anden måde, men udviser i modsætning til en "almindelig" hypokonder tegn på vrangsforestillinger omkring deres “sygdom”.
Det kan eksempelvis vise sig som frygt for at være inficeret med parasitter, som de mener at kunne mærke og/eller se på deres krop.
Man ser typisk følgende former for paranoia:
Hudparasitparanoia (delusional parasitosis/Ekbom syndrom): Her er der tale om en overbevisning om at være inficeret med parasitter, orme eller andre former for kryb. Man vil insistere på at kunne mærke eller se disse parasitter i og omkring huden, særligt i maveregionen. Ofte vil folk med denne lidelse præsentere billeder, video eller ligefrem hud- eller hår prøver som "bevis" på at de er inficerede. Disse viser dog ikke nogle tegn på sygdom.
Næsehypokondri: Her er der tale om en angst for at ens næse er unormalt skæv eller påfaldende anderledes fra andre menneskers næser. En person med næse hypokondri vil konstant tjekke sin næse, og vil måske i alvorlige tilfælde få foretaget næseoperationer, også selvom folk omkring dem ikke kan ane noget usædvanligt ved deres næse.
Olfaktorisk paranoia: Ved denne type paranoia er vedkommende overbevist om, at han eller hun lugter dårligt og dermed frastøder folk omkring sig. Dette er dog ren indbildning, og de har ikke en usædvanlig kropslugt sammenlignet med andre. Denne type lidelse kan selvsagt være meget stressende for vedkommende, da det kan føre til social isolation og konstant bekymring om, hvad andre mon tænker om "deres lugt".
Autoterapi: Dækker over troen på, at man kun kan blive helbredt ved en bestemt type behandling, som ikke er tilgængelig i endnu, eller ved en unik kombination af behandlinger, som ofte ikke kan imødekommes. Denne overbevisning fører til, at folk prøver at behandle sig selv gennem indtag af vitaminer og kosttilskud, ved at udføre tarmskylninger eller ty til dramatiske kostændringer. Alt sammen for at behandle en imaginær sygdom.
Det er vigtigt at understrege at folk med hypokonderparanoia ikke er skizofrene, eller udviser andre tegn på et forvrænget syn på virkeligheden (psykose).
Udover vrangsforstillingerne omkring deres "sygdom", fremstår de altså helt normale.
Kropsdysmorfi (BDD - Body Dysmorphic Disorder)
Kropsdysmorfi, også kendt som Body dysmorphic disorder (BDD), er en angst lidelse, der er karakteriseret ved en overdreven optagethed af en eller flere opfattede fejl eller mangler ved ens fysiske udseende.
Typisk vil personen fokusere på træk ved deres udseende, som er ganske normale, men som i deres verden ikke stemmer overens med det skønhedsideal, de gerne vil leve op til.
Det kan være ganske små asymmetrier, som en lidt skæv næse eller læbernes størrelse, der bliver lagt fokus på.
Personer med BDD kan bruge timer hver dag på tvangsmæssig adfærd som eksempelvis at tjekke sig selv i spejlet, overdreven selvpleje, pille, trykke og hive i huden eller søge efter bekræftelse hos andre.
Som du nok kan forestille dig, er denne type angst ikke ligefrem blevet mindre hyppig, i takt med udbredelsen af sociale medier som Instagram og TikTok, hvor manipulerede billeder og video sætter et urealistisk højt skønhedsideal.
Kropsdysmorfi rammer begge køn, men tager sig lidt anderledes ud for mænd, idet der her typisk er tale om overdreven træning og fokus på muskel symmetri og størrelse.
Folk med kropsdysmorfi vil i slemme tilfælde undgå sociale situationer på grund af frygt for andres negative vurdering af dem.
Det kan selvsagt føre til betydelige forringelse af ens socialliv, samt give problemer i erhvervsmæssige sammenhænge.
Symptomer på kropsdysmorfi/BDD er:
overdreven fokus på en eller flere opfattede fysiske "fejl" eller ufuldkommenheder
bekymring eller angst for dit udseende, der ikke er proportionel med, hvordan du egentlig ser ud
tvangsmæssig adfærd som overdreven kontrol i spejle og selvpleje
undgåelse af sociale situationer af frygt for at blive dømt på dit udseende af andre
Perinatal angst
Perinatal angst er en form for angst, der kan opstå under graviditeten eller i perioden efter fødslen.
Den er karakteriseret ved overdreven bekymring for barnets helbred og velvære 👶
Kvinder med perinatal angst kan også være meget følsomme over for potentielle trusler mod barnet, såsom sygdom eller skade, også selv det er ganske normalt for et barn at blive syg fra tid til anden eller slå sig lidt.
Hvis denne angsttype ikke behandles, kan det ironisk nok have negative konsekvenser for både mor og barn, da det går ud over moderens evne til at knytte et tæt bånd til barnet.
Perinatal angst kan også forekomme hos mænd, hvilket dog er mere sjældent.
Symptomerne på perinatal angst kan omfatte:
overdreven bekymring for dit barns helbred og velbefindende
frygt for, at der skal ske noget med barnet, eksempelvis sygdom eller ulykker
undgåelse af aktiviteter, der kan bringe barnet i fare, eksempelvis bilkørsel eller at tage på legepladsen
konstant overvågning af barnets udvikling og helbred
Selektiv mutisme
Selektiv mutisme er en form for angstlidelse, hvor en person er ude af stand til at tale, eller nægter at tale, i visse sociale situationer, selv om vedkommende uden problemer taler i andre situationer.
Den mest almindelige måde selektiv mutisme kommer til udtryk på er gennem manglende evne til at tale i skolen - eller i arbejdssammenhænge, selv om personen er i stand til at tale derhjemme eller sammen med venner.
I nogle tilfælde kan personer med selektiv mutisme også have andre angstlidelser, særligt social-, præstations- og generaliseret angst.
Desuden kan selektiv mutisme også være forbundet med autismespektrumforstyrrelser.
Symptomer på selektiv mutisme er:
manglende evne til at tale i visse sociale situationer, selv om du sagtens kan tale i andre situationer
en følelse af ubehag eller angst, når du befinder dig i en situation, hvor det forventes, at du skal tale
undgåelse af aktiviteter eller situationer, hvor det forventes, at du skal tale
undgåelse af øjenkontakt når der kommunikeres til dig
tilbagetrækning fra sociale interaktioner og vanskeligheder med at få venner
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
Obsessiv-kompulsiv tilstand, forkortet OCD (fra det engelske Obsessiv Compulsive Disorder), er en form for angstlidelse, der er karakteriseret ved meget påtrængende, uønskede tanker (tvangstanker) og gentagne tvangshandlinger.
Mennesker med OCD føler sig ofte fanget af deres tanker, og vil have en stærk trang til at udføre visse ritualer, eller udvise en bestemt adfærd, for at lindre deres angst.
Typisk vil tvangstankerne omfatte frygt for forurening, bekymringer for at skade sig selv eller andre, tvivl omkring seksualitet eller religiøs overbevisning, og behov for symmetri og orden i omgivelserne.
Det er meget almindeligt at se tvangshandlinger, der omfatter ekstrem rengøring af kroppen, især hænderne, overdreven rengøring af hjemmet, gentagen kontrol (eksempelvis af komfuret, døre og personlige genstande), organisering af ting og sager, så de ligger lige, eller på anden måde opfylder personens obsessioner.
Mange mennesker med OCD har også samtidig andre former for psykiske lidelser, som eksempelvis depression, andre angstlidelser og spiseforstyrrelser.
Folk med OCD ved godt at deres frygt langt hen ad vejen er irrationel, og at deres tvangshandlinger bliver opfattet som mærkelige af deres omgivelser.
Behovet for at dæmpe angsten via ritualer er dog typisk så stærk, at de gang på gang vil blive draget ind i deres kompulsioner, for at få en kortvarig lettelse af angsten.
Symptomer på OCD er typisk:
påtrængende, uønskede tanker eller mentale billeder (tvangstanker/obsessioner)
gentagende adfærd eller mentale handlinger (tvangshandlinger/kompulsioner) som reaktion på tvangstankerne
undgåelse af aktiviteter, steder eller genstande, der udløser tvangstanker eller kompulsionshandlinger
en følelse af, at tvangstankerne eller tvangstankerne er umulige at kontrollere
intensivering af angst, når tvangshandlingen ikke kan udføres eller udsættes
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en psykisk lidelse, der kan udløses af en traumatisk begivenhed.
PTSD kan udvikle sig hos alle, der har oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed, som eksempelvis en naturkatastrofe, en bilulykke eller et voldeligt overgreb.
Det er dog ikke alle, der oplever et traume, der udvikler PTSD.
Man mener, at nogle mennesker kan være mere sårbare over for at udvikle PTSD på grund af genetiske faktorer, tidlige livserfaringer eller andre miljømæssige faktorer.
PTSD er karakteriseret ved vedvarende, påtrængende erindringer om den traumatiske begivenhed samt mareridt, flashbacks og ekstrem undgåelse af alt, der kan minde personen om traumet.
Personer med PTSD kan også opleve angst anfald, negative ændringer i tankegang og humør, og føle sig distanceret fra andre.
De vil desuden ofte have svært ved at opleve positive følelser, og have meget let ved at blive bange og forskrækkede.
Symptomer på PTSD er ofte:
påtrængende minder om den traumatiske hændelse
mareridt eller flashbacks af traumet
undgåelse af alt, der minder dig om hændelsen (mennesker, steder, lugte, lyde)
negative ændringer i tankegang og humør
vanskeligheder med at opleve positive følelser
tendens til hurtig sanselig overstimulering
lav stresstærskel
let til angst og frygt
panik angst
Kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (CPTSD)
Kompleks posttraumatisk stresslidelse (CPTSD) er en form for angst lidelse, der kan udvikle sig hos personer, som har oplevet langvarige, gentagne traumer.
I modsætning til PTSD, som typisk skyldes en enkelt stor traumatisk begivenhed, er CPTSD kendetegnet ved, at vedkommende har været udsat for flere gentagne traumer, ofte helt fra barndommen.
Dette kan omfatte fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug, omsorgssvigt, overværelse til vold i hjemmet eller eksponering for andre former for høj-stress scenarier, som krig eller naturkatastrofer.
Personer med CPTSD har ofte svært ved at regulere deres følelser, og oplever følelsesløshed eller distancering til deres omgivelser, og kan have problemer med impulsivitet og selvskadende adfærd.
De kan også have svært ved at stole på andre og opretholde sunde relationer, selv til mennesker de rent faktisk holder af.
Symptomer på CPTSD er:
påtrængende minder om de traumatiske oplevelser
undgåelse af alt, der minder om deres traume
negative ændringer i tankegang og humør
vanskeligheder med at opleve positive følelser - tendens til depression
følelsesmæssig bedøvelse eller dissociering
lav stresstærskel
dårlig impulskontrol
selvskadende adfærd
problemer med tillid til andre og intimitet
Medicin-induceret angstlidelse
Medicininduceret angstlidelse er en type angstlidelse, der skyldes brugen af visse lægemidler.
Mens alle lægemidler har potentiale til at forårsage bivirkninger, er der nogle, der er mere tilbøjelige til at forårsage angst end andre.
Medicin, der er kendt for at forårsage angst, omfatter betablokkere, kortikosteroider og nogle typer antidepressiva.
I de fleste tilfælde er medicininduceret angstlidelse midlertidig og forsvinder, når personen holder op med at tage medicinen.
I nogle tilfælde kan angsten dog fortsætte, selv efter at personen er holdt op med at tage medicinen.
Symptomer på medicin-induceret angst er (efter indtagelse af medicinen):
overdreven bekymring
panikanfald
søvnproblemer
irritabilitet
muskelspændinger
rastløshed
Dermatillomani (skin-picking disorder)
Dermatillomani, også kendt som skin-picking disorder, er en relativt ukendt psykisk lidelse, der er karakteriseret ved tvangsmæssig pilleri i huden.
Mennesker med dermatillomani føler typisk en uimodståelig trang til at pille i huden, hvilket ofte resulterer i skader, som for eksempel sår og infektioner.
Dermatillomani udløses ofte af stress, og folk vil pille i deres hud som en form for coping reaktion på at føle sig overvældet eller frustreret.
Tilstanden kan forårsage betydelig lidelse hos vedkommende og forstyrre sammenhængen i deres dagligdag.
Mens den nøjagtige årsag til dermatillomani er ukendt, menes det at være forbundet med andre angst lidelser, såsom OCD.
Symptomer på dermatillomani er:
tvangsmæssig pilleri i huden
manglende evne til at lade skader på huden være og hele - pilleri i bumser, sårskober og ar.
Trichotillomani (hair-pulling disorder)
Trichotillomani er en psykologisk tilstand, der fører til gentagne trang til at rive sig i håret.
Selv om det kan være fristende at afvise trichotillomani som blot en dårlig vane, er virkeligheden, at det er en kompleks tilstand med en dybtgående indvirkning på dem, der lider af den.
Trangen til at rive hår ud kan være overvældende, og den kan føre til betydeligt hårtab og skader på hovedbunden.
I svære tilfælde kan trichotillomani også føre til selvforskyldte sår og ar.
Ubehandlet kan trichotillomani have en dybtgående indvirkning på personens livskvalitet.
Symptomer på trichotillomani er:
stærk gentagende trang til at trække/hive i håret, øjenvipper eller anden kropsbehåring
hårtrækningsepisoder, med intens plukning af hår, der udløses af stress eller angst
manglende evne til at modstå trangen til at trække i håret
følelser af lettelse eller tilfredshed efter at have trukket hår ud
selvforskyldt hårtab
beskadiget hovedbund på grund af konstant kontakt til håret
selvforskyldte sår og ar i hårsækkene på kroppen
Konklusion
Der er altså en lang række angstlidelser, som er meget forskellige, og varierer meget i deres symptombillede.
Så bare fordi din angst ikke lige passer på det billede, man normalt har af en med angst, kan der sagtens være tale om en angstlidelse, som måske bare er mindre kendt.
Hvis du har mistanke om at du døjer med en angstlidelse, som påvirker din dagligdag, så tag i første omgang en snak med din læge.
Du skal også vide, at man kan komme langt med at håndtere sin angst ved at afsætte tid til afslapningsøvelser i løbet af hverdagen, eller kropsbehandlinger.
Så arbejder du nemlig aktivt med at berolige nervesystemet, og dermed også din angst.
