Sammenhængen mellem stress, kæbespændinger & kæbesmerter
Stress har alle dage været en del af livet for os mennesker, men vores moderne livsstil stiller nye krav til måden vi håndterer stress på, og giver mange af os problemer med spændinger i kroppen, særligt i kæberne.
Det estimeres at omkring 30% af alle voksne danskere er under alt for højt stressniveau i hverdagen 😱 (kilde: sst.dk)
Det betyder at omtrent hver fjerde voksne dansker oplever usund stress i dagligdagen, hvor kroppen flyder rundt i en “sovs” af stresshormoner, der påvirker såvel psyken som deres fysiske velvære.
I dette blogindlæg kaster jeg et blik på den tætte forbindelse mellem stress, kæbespændinger og ikke mindst kæbesmerter, og giver nogle forslag til, hvordan du kan lindre ubehaget.
Indholdsoversigt
Kæbens Anatomi: En grundig gennemgang
Kæbens knogler og Led
Kæben er en mere kompleks struktur end de fleste tror.
Kæben består primært af to hovedkomponenter: Overkæben (Maxilla) og underkæben (Mandibula).
Overkæben er fastgjort til kraniet, mens underkæben er den bevægelige del.
De to dele mødes ved det temporomandibulære led (ofte forkortet TMJ), som tillader kæben at åbne, lukke, og bevæge sig en smule sidelæns.
En hurtig opsummering:
Overkæben (Maxilla): Fastgjort til kraniet og danner den øvre del af mundhulen.
Underkæben (Mandibula): Den bevægelige del, der understøtter tænderne i den nedre del af munden.
Det Temporomandibulære Led (TMJ): Dette led forbinder underkæben med kraniet og er afgørende for kæbens bevægelighed.
Kæbens muskulatur
Kæbens bevægelse styres af en række muskler, herunder masseter, temporalis og pterygoideus-musklerne.
Disse muskler arbejder sammen når vi skal bruge kæberne til at tygge, tale og trække vejret ved hård fysisk aktivitet.
Masseter: Den primære tyggemuskel, som er den stærkeste i kæberegionen.
Temporalis: Hjælper med at lukke munden og er placeret på siden af hovedet.
Pterygoideus-musklerne: Disse muskler tillader kæben at bevæge sig sidelæns, og er særligt vigtige for tyggeprocessen.
Kæbens nerve- og Blodforsyning
Kæben får sin nerveforsyning primært fra trigeminusnerven, og dens blodforsyning kommer fra arterier som facialis arterien og maxillaris arterien.
Trigeminusnerven: En tre-grenet nerve som blandt andet er ansvarlig for sensorisk og motorisk funktion i kæbeområdet.
Facialis og Maxillaris Arterierne: Disse arterier forsyner kæben med det nødvendige blod for at fungere effektivt.
Kæbens vigtige funktioner i dagligdagens kommunikation
Kæben er ikke bare en mekanisk enhed, der hjælper os med at tygge gulerødder 🥕🥕, den spiller nemlig også en central rolle i vores daglige kommunikation med andre.
Her er nogle eksempler:
Tale: Kæben hjælper os med at artikulere ord og lyde, hvilket er afgørende for verbal kommunikation.
Mimik: Kæben er også involveret i mange af vores ansigtsudtryk, som er en vigtig del af vores nonverbale kommunikation.
Stress-responsen: Vores fysiologiske forsvarsmekanisme
Inden jeg kan give dig en god forklaring på, hvordan stress og kæbespændinger hænger sammen, bliver jeg nød til at give dig en hurtig forklaring på, hvordan vores kroppe reagerer på stress.
Stress er sådan set en naturlig fysiologisk og psykologisk reaktion på udfordringer eller trusler, som kroppen og nervesystemet tolker i omgivelserne (eller i sindet, ved bekymringer eksempelvis).
Det er kroppens måde at forberede sig på at møde en udfordring, hvilket har været altafgørende for vores overlevelse gennem tiden.
Når vi føler os stressede, er det egentlig kroppens forsvarsmekanisme vi mærker.
Kroppens respons på stress: Kæmp- eller flygt reaktionen
Når vi oplever stress, aktiveres den såkaldte “fight- or flight respons”, som er en mekanisme som nervesystemet har udviklet gennem evolutionen.
Alle hvirveldyr har, i og for sig, en eller anden udgave af dette forsvar, som hovedsageligt har til formål at aktivere kroppen, så den er klar til intens bevægelse i form af at afværge truslen eller løbe fra den.
Her er kort fortalt, hvad der sker i kroppen under en stressreaktion:
Frigivelse af Stresshormoner: Hormoner som adrenalin og kortisol frigives i blodbanerne.
Overordnede effekt på kroppen: Disse hormoner forbereder kroppen på hurtig og intens aktivitet ved at øge hjertefrekvensen, blodtrykket og energiniveauet.
Direkte effekt på muskulaturen: Stresshormonerne får musklerne til at spænde op, inklusiv kæbemuskulaturen, som en forberedelse til fysisk aktivitet.
Kronisk versus akut stress: Det moderne dilemma
Mens akut stress er en kortvarig reaktion på en umiddelbar trussel, eksempelvis hvis du er ved at falde på cykel, er kronisk stress en vedvarende tilstand, hvor kroppen konstant er i højt alarmberedskab.
Det er desværre den kroniske stress, som mange døjer med i hverdagen. 👎
Ofte som resultat af bekymringer om job, økonomi eller på grund af relationelle problemer.
Lige så smart som forsvarsmekanismen er overfor fysiske stressorer, lige så uhensigtsmæssig er den overfor psykiske stressfaktorer.
Den er simpelthen ikke udviklet til at kunne skelne mellem dem, og sparker derfor igang langt mere end den burde, i vores moderne og accelererede samfund.
Dette kan på sigt føre til en række helbredsproblemer, herunder:
Kroniske muskelspændinger: Især i kæben, nakken, skuldrene og hofterne.
Fordøjelsesproblemer: Som irritabel tarm og maveproblemer.
Mentale helbredsproblemer: Som angst og depression.
Sådan påvirker stress kæbemuskulaturen
Når stressresponsen aktiveres, går kroppen i en tilstand af høj beredskab.
En af de mest umiddelbare fysiske reaktioner er muskelspænding, eller sagt med andre ord muskelaktivering 💪
Kæbemuskulaturen er desværre ikke undtaget fra denne reaktion, og vil hos langt de fleste, helt ubevidst, spænde op som en direkte reaktion på stress.
I længden, som ved kronisk stress, er dette ikke kun ubehageligt, men kan også føre til andre stress-symptomer som hovedpine og nakkesmerter.
Kæbespændinger, bruxisme (tænderskæren) og deres relation til stress
Hvis du har været til tandlægen, og hun har tilbudt dig en bideskinne til at sove med, ligger du sandsynligvis og skærer tænder i løbet af natten.
Bruxisme, eller tænderskæren, er en anden meget almindelig fysisk manifestation af stress, og vil i langt de fleste tilfælde også hænge sammen med en meget spændt kæbemuskulatur.
Dette sker ofte om natten, hvor vi er mindre bevidste om vores kropslige funktioner.
Hyppigste symptomer på stress-inducerede kæbespændinger og -kæbesmerter
Der vil ofte være en række symptomer, der opstår som følge af en overspændt kæbemuskulatur.
Når stress manifesterer sig i kæbemuskulaturen, kan det nemlig føre til:
Smerte: Oftest i kæben, men kan også stråle ud til nakken og skuldrene.
Hovedpine: Især spændingshovedpine, der føles som et stramt bånd omkring hovedet.
Besvær med at tygge: Det kan blive smertefuldt eller ubehageligt at tygge mad.
Klikkende eller poppende lyde i kæbeleddet: Disse lyde kan opstå, når man åbner eller lukker munden og er ofte et tegn på TMJ-problemer.
Tinnitus: Summende eller hylende lyde i øret kan også være et symptom på kæbespændinger.
Slid på tandemaljen: Især hvis du lider af bruxisme.
Ørepine: Spændinger i kæben kan faktisk stråle ud til ørerne og forårsage ørepine eller give en fornemmelse af trykken i øret.
Emotionel stress og koblingen til kæbespændinger
Et aspekt af kæbespændinger, der sjældent bliver bragt op inden for de mest gængse behandlingsmetoder, er sammenhængen mellem emotionel stress, tilbageholdelse af følelser og opbygning af spændinger i kæbemuskulaturen.
I mit daglige arbejde som kropsterapeut i København, med speciale i stress, chok og traumer, ser jeg utroligt ofte sammenhængen mellem undertrykte følelser og spændte kæber.
I min optik er der forskellige årsager til at dette opstår.
Lad mig give dig nogle eksempler, baseret på en række forskellige tilgange til problemet:
Skam over at vise sine følelser: For nogle mennesker vil der ligge en skam over at vise bestemte følelser, særligt hvis der er tale om følelser forbundet med sårbarhed. Undertrykkelsen er altså med til at opretholde en bestemt fremtoning over for andre. Dette resulterer forbavsende ofte i spændinger i kæben, hvor denne person "holder tilbage" – både bogstaveligt og billedligt talt.
Behov for kontrol som forsvarsmekanisme: Et stort behov for kontrol i ens daglige liv kan manifestere sig som fysiske spændinger i kæben. Dette behov for kontrol er ofte en forsvarsmekanisme mod usikkerheder eller frygt, som personen ofte har tilegnet sig i barndommen.
Tilbageholdte følelser - Et perspektiv fra kinesisk medicin: I kinesisk medicin er der en tro på, at emotionel trivsel er tæt forbundet med kroppens energibaner, de såkaldte meridianer. Spændinger i kæben kan således være et tegn på blokerede eller ubalancerede meridianer, der også påvirker vores emotionelle tilstand. Kæberne er relaterede til mave- og tyktarmsmeridianerne, som siges at spille en rolle i vores emotionelle regulering.
Spændte kæber som emotionel pansring: Wilhelm Reich og Alexander Lowen, to pionerer inden for kropsterapi og psykoterapi, introducerede begrebet "karakterpanser". Dette refererer til emotionelle blokeringer, der manifesterer sig som fysiske spændinger i kroppen. I konteksten af kæbespændinger taler vi om et specifikt "oralt panser".
Dette panser beskytter os mod følelser af sårbarhed og kan være et tegn på, at personen forsøger at kontrollere eller undertrykke emotionelle reaktioner. Typisk en indikator for en barndom, hvor der har været relationelle udfrodringer mellem moderen og barnet i forhold til fysisk og emotionel næring.
Håndtering og lindring af stress-inducerede kæbespændinger
Hvis du døjer med kæbespændinger i hverdagen, kan det anbefales at du begynder at bruge lidt tid på aktiv stressreduktion.
Det kan eksempelvis omfatte øvelser som mindfulness og vejrtrækningsøvelser.
Disse metoder hjælper med at:
Skabe bevidsthed: En øget bevidsthed omkring, hvornår du begynder at spænde op i kæben kan være første skridt i at bryde den onde cirkel. Mindfulness kan hjælpe dig med at identificere "trigger-øjeblikke", hvor spændingen starter.
Fremme ro i kroppen: Bestemte vejrtrækningsøvelser kan aktivere dit parasympatiske nervesystem, hvilket vil få din krop til at slappe mere af.
Fysiske Interventioner: Fra øvelser til varmepåvirkning
Fysiske metoder såsom kæbeøvelser, massage og varmepåvirkning kan også være effektive til at mindske spændingerne i kæben.
Disse teknikker forbedrer blodcirkulationen, og den øgede blodgennemstrømning kan hjælpe med at lindre spændinger og smerter. Varme omslag kan forstærke denne effekt.
Her er en god video på engelsk, du kan starte med at lære massage teknikker fra:
Alternativ terapi: Når konventionelle tilgange ikke hjælper
Kropsterapi
Kropsterapeuter er eksperter i at forstå forbindelsen mellem din emotionelle tilstand og de fysiske spænd, som din krop bærer rundt på. Kropsterapi kan hjælpe med at identificere og ofte løsne disse spændinger, via manuel behandling og samtaleterapi.
Akupunktur
Denne gamle kinesiske praksis kan bruges til målrettet at afspænde specifikke punkter i og omkring kæben. Det er en form for energiarbejde, der kan have en dybdegående effekt på kroppen.
Osteopati
Osteopater vil typisk arbejde med teknikker til justering og afspænding af kæben. En osteopat vil altid have en særligt god forståelse af anatomien omkring kæben, og kan bruge denne viden til at arbejde meget præcist med kæbeproblematikker.
