De 6 hyppigste årsager til uro & rastløshed i kroppen
Med et højt tempo i samfundet, og ikke mindst tårnhøje forventninger til os selv, kan det være en udfordring at få mærket efter, hvordan kroppen har det.
Mange stopper først op, når de oplever en underliggende uro og rastløshed i kroppen, som de føler de ikke kan slippe af med 😣
Hvad er på spil, når dette sker? Er det stress, sygdom eller noget helt tredje?
Der kan være en række forskellige årsager til, at man døjer med meget uro i kroppen.
I dette blogindlæg giver jeg et overblik over de mest gængse årsager, og fremhæver også, hvordan du kan arbejde med at lindre eller ligefrem slippe af med uroen.
Indholdsoversigt
Årsager til uro i kroppen
Hvad vil det sige at døje med meget uro i kroppen?
Når vi taler om uro i kroppen, refererer vi til en følelse af rastløshed - en fornemmelse af at noget ikke er helt som det skal være.
Det kan manifestere sig som fysisk uro, eksempelvis som en konstant trang til at bevæge sig, eller en psykologisk uro, hvor tankerne kører i ring uden ophør.
Det er en følelse, mange mennesker kender til, især i en tid fyldt med konstante forstyrrelser og stimuli 😵💫
Symptomer på uro i kroppen - Fysiske og psykiske tegn
Uro i kroppen kan komme til udtryk på en række forskellige måder, alt efter hvordan man er skruet sammen og hvad årsagen er.
Her er nogle af de mest gængse symptomer og eksempler:
Rastløse ben: Du sidder måske i sofaen og ser en film, men dine ben vil ikke være stille. Du har hele tiden brug for at bevæge dem, for at dulme den boblende urolige fornemmelse du har i dem.
Hjertebanken: Selvom du ikke laver nogen hård fysisk aktivitet, kan dit hjerte pludselig begynde at banke hurtigt eller ekstra hårdt, som om du lige har løbet en 100m.
Konstant tankemylder: Du prøver at koncentrere dig om en bog eller en samtale med din ven, men tankerne kører rundt om alt muligt andet. Måske bekymrer du dig om noget, der skete tidligere på dagen, eller noget du skal ordne i morgen.
Generel fysisk uro: Uanset hvor du er – i et møde, på en café, eller endda i din egen seng – har du et behov for at være i konstant bevægelse. Måske trommer du med fingrene på bordet, skifter stilling i stolen ofte, eller tripper med benene og fødderne.
Følelse af anspændthed: Dine muskler kan føles stramme eller spændte, især omkring skuldrene, nakken og kæberne. Resultatet er ofte en tilbagevendende spændingshovedpine.
Skærer tænder om natten (Bruxisme): Når du vågner om morgenen, mærker du måske ofte ømhed i kæben eller tænderne. Dette kan skyldes, at du skærer tænder om natten, en ufrivillig bevægelse som ofte er knyttet til uro i nervesystemet.
Sover dårligt/svært ved at falde i søvn: Selvom du er træt og ønsker at sove, synes du, det er frustrerende svært at falde i søvn. Dine tanker kører i ring, eller du mærker, hvordan kroppen ikke kan finde ro nok til, at du glider ind i søvnen.
Årsager til uro i kroppen
Sygdomme, syndromer & fysiologiske tilstande
Mens livsstil, stress og psykologiske faktorer kan være en stor del af, hvorfor mange danskere oplever uro i kroppen, kan der også være nogle konkrete medicinske årsager til rastløsheden.
Nedenfor dykker jeg ned i nogle specifikke sygdomme, syndromer og andre fysiologiske tilstande, der kan forårsage uro.
Restless Leg Syndrome (RLS)
RLS er en neurologisk forstyrrelse, der giver en uimodståelig trang til at bevæge benene, ofte ledsaget af andre ubehagelige føleforstyrrelser såsom "boblende", "brændende" eller "stikkende" fornemmelser.
Folk oplever typisk uroen, når de sidder eller ligger ned, især om aftenen eller om natten 🦵 🌃
Anæmi - Blodmangel
Anæmi opstår, når kroppen ikke har nok røde blodlegemer til effektivt at transportere ilt rundt i kroppen.
Dette kan resultere i symptomer som træthed og åndenød.
Den konstante træthed og lave energi skaber ofte en del frustration, som for nogle kan give en indre følelse af uro.
Hyperthyreose
Hyperthyreose er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen producerer for meget af hormonet thyroxin.
Dette kan øge kroppens stofskifte, hvilket fører til symptomer som hurtig hjertebanken, svedtendens, vægttab og ikke mindst rastløshed.
Parkinsons sygdom
Parkinsons er en progressiv neurologisk degenerativ sygdom, der først og fremmest påvirker bevægelse.
Et tidligt symptom kan være en let rysten i hænderne.
Selvom Parkinsons ofte er associeret med rysten, kan rastløshed og en generel bevægelsestrang også være et symptom.
Overgangsalder/menopause
Overgangsalderen er den periode i en kvindes liv, hvor menstruationen ophører.
De hormonelle forandringer, der følger med denne overgangsfase, kan give en række symptomer, herunder hedeture, søvnproblemer og ja, rastløshed.
Medicin, stimulanser og stoffer
Både receptpligtig medicin, stimulanser og forskellige stoffer, kan også spille en rolle i, hvordan vores krop føles.
Lad os tage et kig på nogle af disse:
Antidepressiver/psykofarmaka
Nogle mennesker, der tager antidepressiver eller andre former for psykofarmaka, kan opleve uro som en bivirkning.
Man kan opleve, at det varierer fra mild rastløshed til mere alvorlige tilstande som akatisi, en følelse af intens uro, især i benene, der nærmest gør det umuligt for vedkommende at finde ro og stå eller sidde stille.
Smertestillende medicin og antihistaminer
Medicin kan have mange bivirkninger, selv når det drejer sig om håndkøbsmedicin som panodiler og ipren.
Nogle af bivirkningerne ved de såkaldte NSAID-præparater (Eks. Ibuprofen, Ibumetin, Brufen) og medicin med acetylsalicylsyre, såsom Kodimagnyl og tømmermænds favoritten Treo, kan være kvalme og opkast.
Disse bivirkninger resulterer ofte i meget uro i kroppen, hvilket du helt sikkert kender fra perioder, hvor du selv har døjet med kvalme 🤢
Bivirkninger ved antihistaminer er typisk døsighed, men paradoksalt nok også hyperaktivitet og uro, særligt hos børn.
Hormonelle præventionsmidler (p-piller)
Hormonelle præventionsmidler som p-piller kan også spille en afgørende rolle i at skabe uro i kroppen.
Hormoner er generelt et af kroppens stærkeste kommunikations-systemer, og påvirkning af hormon-balancen i kroppen kan resultere i humørændringer og for nogle føre til øget rastløshed.
Koffein, nikotin og alkohol
Man tænker sjældent over det, men stimulanser som koffein, nikotin og ikke mindst alkohol har faktisk en direkte effekt på vores nervesystem:
Koffein: Øger hjertefrekvensen og kan for nogle føre til rastløshed eller decideret angst, især ved høje doser, som man ser i de meget populære energidrikke ⚡⚡
Nikotin: Selvom nikotin kan give en kortvarig følelse af ro, kan det også øge rastløsheden i kroppen, især ved afhængighed og dertilhørende abstinenser.
Alkohol: Alkohol går fysiologisk set ind og dulmer nervesystemet, men kan for folk med tendens til ængstelighed gå ind og trigge en latent uro i kroppen.
Euforiserende Stoffer
Mange euforiserende stoffer, særligt kokain, amfetaminer og MDMA (ecstasy), er kendt for at kunne give intens rastløshed, angst og ligefrem paranoia.
Disse stoffer påvirker hjernens neurotransmittere direkte, hvilket forstyrrer den naturlige balance i hjernens kemi.
Psykiske udfordringer
Mange gange, når vi oplever følelser af uro i krop og sind, kan det være rodfæstet i psykiske udfordringer eller latente psykiske sygdomme.
Angst
Angst er en af vor tids helt store udfordringer når det kommer til mentalt velvære.
Angst er mere end bare en almindelig bekymring!
For folk, der døjer med angstlidelser, vil irrationelle bekymringer være en overvældende og forstyrrende del af dagligdagen.
Symptomerne varierer, men inkluderer ofte hjertebanken, svedtendens, uro og en tilbagevendende følelse af bekymring eller frygt.
Depression & Bipolar lidelse
Selvom depression ofte forbindes med følelser af håbløshed eller kronisk tristhed, kan det også manifestere sig som rastløshed, vrede eller irritabilitet.
Bipolar lidelse, tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, kan især forårsage perioder med intens uro under de maniske episoder.
I disse perioder vil vedkommende føle sig ekstremt energisk og rastløs.
Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)
ADHD er pt. defineret som en neurologisk lidelse, der ofte er karakteriseret ved problemer med at fastholde opmærksomhed, stor impulsivitet og ikke mindst hyperaktivitet.
Rastløshed er et centralt symptom, især hos voksne.
Mange med ADHD vil være udfordret på at sidde stille, lytte til instruktioner eller eksempelvis færdiggøre opgaver uden at blive distraheret.
Undtagelsen er dog en tilstand af hyper fokusering, som folk med ADHD kan skifte over til, ved emner, der interesserer dem særligt meget.
Traumer og PTSD
Når vi taler om uro i kroppen og sindet, kan traumatiske oplevelser spille en enorm rolle.
Traumer efterlader per definition et dybt aftryk i nervesystemet, der påvirker ens psykologiske, fysiologiske og emotionelle tilstand i mange år efter den traumatiske hændelse.
Barndomstraumer/udviklingstraumer
Traumer i barndommen kan variere fra fysiske, emotionelle eller seksuelle overgreb til forsømmelse eller det at være vidne til vold i hjemmet.
Disse intense tidlige livserfaringer kan forme vores nervesystem og måden, hvorpå vi reagerer på stress 🚨 🚧
Børn, der har oplevet traumer, vil ofte vokse op med en konstant følelse af uro, og altid være på vagt, som om de forventer farer rundt om hvert hjørne.
Selv som voksne kan de kæmpe med “uforklarlige” følelser af angst, rastløshed og dissociering.
PTSD (Post Traumatisk Stresslidelse)
PTSD kan udvikle sig efter en person har oplevet en skræmmende, chokerende eller særligt intens hændelse.
Det er ikke kun begrænset til soldater, som mange måske tror.
Folk der har oplevet naturkatastrofer, voldelige overfald, alvorlige ulykker eller andre traumatiske hændelser kan også sagtens udvikle PTSD, hvis ikke de får den rette hjælp og støtte til at håndtere oplevelsen.
Symptomer på PTSD kan inkludere:
Pludselig genoplevelse af traumet gennem flashbacks eller mareridt.
Undvigende adfærd, i forsøg på at undgå situationer, der minder om den traumatiske begivenhed.
Øget opstemthed i nervesystemet, som kan manifestere sig som søvnløshed, raseriudbrud eller overdreven tendens til at blive forskrækket.
Og ja, selvsagt en dyb følelse af uro!
C-PTSD (Complex Post Traumatisk Stresslidelse)
Mens PTSD ofte er resultatet af en meget intens enkeltstående, traumatisk hændelse, udvikler C-PTSD sig typisk efter gentagne, kroniske traumer over længere tid.
Det kan eksempelvis omfatte vedvarende mishandling, emotionelt fravær fra ens omsorgsgivere, institutionalisering eller gentagne udsættelser for konflikt og vold.
C-PTSD indeholder mange af de samme symptomer som PTSD, men har også nogle særskilte træk, der gør tilstanden lidt anderledes:
Problemer med følelsesmæssig regulering: Folk med C-PTSD kan have ekstremt varierede og intense følelser, ofte uden nogen klar årsag. De kan også kæmpe med en fornemmelse af følelsesmæssig afstumpethed eller ligefrem føle sig følelsesløse.
Forvrænget selvopfattelse: Personer med C-PTSD kan have en vedvarende negativ selvopfattelse. Dette kan manifestere sig som skam, skyld eller en følelse af at være “unormal”.
Problemer med at skabe tætte relationer: Mange oplever udfordringer med at danne tætte relationer, enten fordi de er bange for at blive skadet igen eller på grund af en manglende evne til at stole på andre.
Fjern virkelighedsopfattelse: Folk med C-PTSD føler sig ofte adskilt fra deres krop eller deres omgivelser (dissociation).
Somatisering: Udvikling af fysiske symptomer uden en klar medicinsk årsag, men som relaterer til psykologisk stress eller traumer.
Uro vil ofte være en grundlæggende tilstand hos en med C-PTSD, typisk som resultat af kroppens stress-respons, der er på overarbejde.
Kronisk stress (Overbelastning af nervesystemet)
Kronisk stress kan bedst beskrives som en vedvarende overbelastning af nervesystemet, hvor kroppen konstant er i en tilstand af høj beredskab, og pumper stresshormoner ud i kroppen.
Lad os se på nogle forskellige former for stress:
Arbejdsrelateret stress
Arbejde er desværre en af de mest almindelige stresskilder 😒
Tonsvis af deadlines, lange arbejdstimer, konflikter med kollegaer eller ledelsen, og manglende “work-life balance” kan føre til konstant uro og spændinger.
Over tid kan denne form for stress føre til udbrændthed, som kan have dybtgående konsekvenser for dit velbefindende.
Kemisk stress
Vores kroppe udsættes konstant for forskellige kemikalier gennem den mad vi spiser, vandet vi drikker, luften vi ånder og de produkter, vi bruger dagligt.
Nogle af disse kemikalier kan forstyrre vores kroppe og føre til en stressreaktion, som kan resultere i uro i kroppen.
Emotionel stress
Emotionelle udfordringer, som sorg, skilsmisse, relationelle konflikter eller forældreskab, kan føre til kronisk stress og indre uro.
Emotionel stress kan være særligt udfordrende at navigere i, da det ofte kræver, at vi konfronterer dybe følelser og forsøger at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
Fysisk stress
Dette refererer til den fysiske belastning, vi lægger på vores kroppe.
Denne type stress kan komme fra intens træning, manglende søvn, dårlig kost eller fra sygdomme og skader.
Fysisk stress kan have direkte symptomer som træthed, muskelspændinger og hovedpine, men det kan også bidrage til en generel følelse af uro.
Livsstilsmæssige faktorer
Vores daglige valg og vaner (især de dårlige 😬) spiller en afgørende rolle i vores generelle trivsel.
Selvom vi måske ikke altid er bevidste om det, kan nogle aspekter af vores livsstil direkte bidrage til en følelse af uro i kroppen.
Her er nogle eksempler:
Mangel på fysisk aktivitet
Motion er ikke kun godt for vores fysiske sundhed, men også for vores mentale trivsel.
Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, kroppens naturlige smertestillende hormon, som tilmed hjælper med at reducere stress og angst.
Mangel på regelmæssig motion kan bidrage til en opbygning af stress og uro i kroppen.
Dårlig søvnhygiejne eller søvnforstyrrelser
En god nattesøvn er afgørende for både kroppens og sindets restitution og balance ⚖️
Dårlige søvnvaner, såsom uregelmæssige sengetider, skærmbrug lige inden sengetid, eller et støjende sovemiljø, kan forstyrre vores søvncyklus.
Desuden kan lidelser som søvnapnø eller søvnløshed også bidrage til en følelse af konstant uro og træthed.
Digital overstimulering
I vores digitale tidsalder bliver vi konstant bombarderet med information fra vores smartphones, tablets, computere og tv.
Denne konstante strøm af notifikationer, e-mails og nyheder kan være overvældende og skabe en følelse af mental træthed og uro.
Overdreven indtagelse af koffein eller alkohol
Mens en kop kaffe eller et glas vin lejlighedsvis kan være behageligt, kan overdrevent indtag forstyrre vores nervesystem.
Koffein, især når det indtages i store mængder, kan forårsage hjertebanken, angst og søvnløshed.
Alkohol, på den anden side, kan forstyrre søvnkvaliteten og på lang sigt føre til afhængighed og abstinenser.
Dårlig kost - For meget sukker
Det vi spiser, har direkte indflydelse på, hvordan vores krop føles i hverdagen.
Diæter rig på forarbejdede fødevarer og sukker kan føre til store blodsukkersvingninger, hvilket kan føre til humørsvingninger, træthed og uro i kroppen.
Måder at håndtere indre uro på
Følelsen af indre uro kan være hamrende irriterende og drænende i hverdagen 👎
Der er dog mange måder man kan prøve at få bugt med uroen på.
Behandling af underliggende sygdom
Hvis din uro er forårsaget af en medicinsk tilstand som anæmi, hyperthyreose eller en anden lidelse, er det vigtigt at søge behandling.
Det er vigtigt at adressere den underliggende årsag for at lette symptomerne.
Fysisk aktivitet
Som tidligere nævnt, frigiver motion endorfiner og andre hormoner, som giver ro i kroppen.
Regelmæssig motion, hvad enten det er en rask gåtur, løb, svømning eller yoga, kan have en beroligende effekt på sindet, og hvordan kroppen føles.
Afslapningsøvelser
Teknikker som vejrtræknings-øvelser, meditation og Yoga kan være yderst effektive i at reducere følelser af uro.
Fokus på mentalt velvære
Det er vigtigt fra tid til anden, at tage sig tid til refleksion, pauser og prioritere ens mentale sundhed.
Dette kan indebære alt fra at læse en bog, lytte til musik eller hoppe ud på lang gåtur i skoven eller ved vandet.
Livsstilsændringer
Nogle gange kan små justeringer i din daglige rutine gøre en stor forskel:
Reducer eller afhold dig fra koffein og alkohol
Kom ind i en god søvnrutine: Sørg for at få 7-9 timers søvn hver nat.
Bevæg dig noget mere
Begræns skærmtid, især før sengetid
Reducer dit indtag af sukker
Terapi og alternativ behandling
Jeg er af den opfattelse at alle har godt af terapi, også hvis man ser bort fra, at jeg er farvet af mit eget arbejde som kropsterapeut i København.
Terapeutiske samtaler, eller kropsbehandlinger, kan til tider give indsigt i de underliggende årsager til din uro og give dig redskaber til at håndtere dem.
