Koblingen mellem stress, inflammation & C-reaktivt protein
Måske har du følt dig lidt stresset og sløv på det seneste, og har været en tur hos lægen, for at få taget blodprøver 👩⚕️
Resultatet viser et forhøjet niveau af C-reaktivt protein (CRP) i blodet.
Men hvad vil det egentlig sige at have et højt niveau af C-reaktivt protein i kroppen, og hvordan hænger det sammen med inflammation og stress?
I dette blogindlæg kigger jeg nærmere på lige netop dette spørgsmål, så du kan få en klar forståelse af, hvad denne biomarkør siger om tilstanden i din krop.
Indholdsoversigt
Hvad er stress biologisk set?
Biologisk set er stress en reaktion, der aktiveres i kroppen, når vi møder udfordringer i livet eller vores organisme føler sig truet.
Stress kan være enten akut eller kronisk.
Akut stress er en kortvarig reaktion på en umiddelbar trussel, kendt som "kæmp, flygt eller frys"-responsen - ofte bare stressresponsen.
Det er eksempelvis det, du oplever, hvis du er lige ved at vælte på cykel eller falder på et stykke glat fortov om vinteren 😨
Adrenalin, noradrenalin og kortisol skydes lynhurtigt ud i kroppen, med henblik på at give dig gode reaktionsevner, styrke og dæmpe eventuel smerte.
Modsat akut stress, er kronisk stress en langvarig tilstand, hvor kroppen kontinuerligt er i alarmberedskab og producerer stresshormoner over en længere periode - nogle gange flere år.
Dette kan typisk opstå på grund af et længerevarende højt arbejdspres, eller eksempelvis stressende familieforhold.
Stressresponsens påvirkning af kroppen
Når vores hjerne oplever stress, aktiverer vores krop det autonome nervesystem, og udløser en kaskade af fysiologiske reaktioner.
Binyrerne frigiver de to primære stresshormoner - adrenalin og kortisol.
Adrenalin forøger hjertefrekvensen, blodtrykket og energiforsyningen i kroppen ⚡
Kortisol undertrykker midlertidigt “unødvendige” kropslige funktioner såsom immunresponsen og fordøjelsen.
Disse reaktioner er samlet set beregnet til at hjælpe os med at håndtere akutte trusler, men når disse reaktioner tændes for ofte over tid, kan det altså føre til sundhedsmæssige problemer.
Typiske årsager til stress
Stress kan sådan set udløses af mange forskellige faktorer, som varierer fra person til person, men der er dog nogle gennemgående faktorer, som påvirker de fleste.
Nogle almindelige årsager kan være:
Arbejdsrelateret stress: Det kan typisk være mange deadlines, stor arbejdsmængde, eller konflikter med kollegaer.
Familie- og privatliv: Problemer såsom skilsmisse, sygdom, eller endda hverdagens praktiske opgaver.
Finansielle bekymringer: Eksempelvis stor gæld, usikkerhed omkring ens jobsikkerhed, eller opsparing til pension.
Traumatiske begivenheder: Meget typisk i form af dødsfald, ulykker, eller katastrofer.
Dagligdags udfordringer: Man skal ikke undervurdere, hvor stressende det kan være at skulle pendle langt til arbejde, bo i en støjende storby, eller tonse afsted for at aflevere og hente børn i institution.
Positive livsændringer: Selv positive begivenheder såsom bryllupper, fødsler, eller en forfremmelse kan forårsage stress i kroppen.
Det er vigtigt at bemærke, at stress opfattes meget forskelligt fra person til person.
Hvad der kan virke stressende for én person, er ikke nødvendigvis stressende for en anden.
Hvad er inflammation i kroppen og hvordan relaterer det sig til stress?
Inflammation er kort fortalt kroppens naturlige forsvarsreaktion på skade eller infektion 🛡️
Det er egentlig en betændelsestilstand i kroppen, der involverer en række forskellige celler og molekyler i vores immunsystem.
Når kroppen registrerer en skade eller et fremmedlegeme, såsom en bakterie eller et virus, udløses en inflammatorisk respons, for at bekæmpe de invaderende celler og/eller reparere skadet væv.
Inflammation kan også forekomme, hvis du eksempelvis er blevet solskoldet efter en tur på stranden eller indtager substanser, som kroppen anser som gift - såsom alkohol eller tobak (desværre 😆)
Hele hensigten med inflammation er at uskadeliggøre indtrængende organismer og igangsætte en helingsproces.
Akut og kronisk inflammation
Man skelner normalt mellem to typer inflammation, nemlig den akutte og den kroniske.
Du kender helt sikkert fornemmelsen af akut inflammation, hvis du eksempelvis har skåret dig i fingeren eller har fået en hudafskrabning:
der forekommer rødmen
hævelse
varme
og smerte
Dette aftager sig i takt med at området heler.
Kronisk inflammation derimod, er en mere systemisk inflammatorisk tilstand i kroppen, hvor kroppen kontinuerligt pumper hvide blodceller ud i kroppen for at bekæmpe noget den opfatter som en trussel (kilde:health.harvard.edu)
Det kan eksempelvis ses hos folk med overvægt, hvor nogle af fedtceller omkring organerne begynder at blive anset som en trussel af kroppen.
Det er denne form for inflammation, man ser hos folk med længerevarende høje stressniveauer.
Koblingen mellem stress og inflammation
Stress og inflammation er tæt forbundne i kroppen.
Når vi er stressede, frigiver kroppen det primære stresshormon kortisol.
En af kortisols primære funktioner er at moderere inflammation i kroppen.
Det gør det ved:
Stabilisering af lysosomer: kortisol hjælper med at stabilisere lysosomer, som er små organeller i cellen, der indeholder enzymer. Hvis en lysosom brister, kan disse enzymer forårsage skade. Ved at stabilisere lysosomer kan kortisol forhindre eller reducere denne type interne skade.
Hæmning af produktionen af inflammations-forårsagende stoffer: Kortisol kan reducere inflammation ved at hæmme produktionen af forskellige stoffer i kroppen, der fremmer inflammation. Her er der tale signalstoffer som histaminer, prostaglandiner og leukotriener.
Undertrykkelse af immunsystemet: Selvom dette kan lyde negativt, er det faktisk en afgørende del af kroppens måde at kontrollere inflammation på. En overaktiv immunrespons kan føre til overdreven inflammation og potentielt autoimmune lidelser, hvor kroppen begynder at angribe sunde celler.
Ved kortvarig akut stress vil kortisol altså hjælpe med at dæmpe inflammation, men ved vedvarende stress, begynder kroppen at blive mindre følsom over for kortisol, hvilket kan føre til uhæmmet inflammation, da kortisols anti-inflammatoriske egenskaber ikke længere kan udføre deres rolle effektivt.
Konsekvenserne af kronisk inflammation i kroppen
Som jeg har beskrevet ovenfor, fører langvarig stress til vedvarende inflammation i kroppen, som på sigt kan være skadelig for helbredet.
Over tid kan man nemlig risikere at denne konstante inflammation skader sunde celler, væv og organer.
Dette kan bidrage til udviklingen af forskellige sundhedsmæssige problemer, herunder:
hjertesygdomme
diabetes (sukkersyge)
kræft
neurologiske lidelser som Alzheimers sygdom
autoimmune sygdomme
Det er altså vigtigt at tage stress seriøst, særligt, hvis man har et højt tempo i hverdagen, som giver en forhøjet grundstress i kroppen.
Hvad er C-reaktivt Protein (CRP)?
C-reaktivt protein (CRP) er et protein, der produceres af leveren som reaktion på inflammation eller infektion i kroppen.
Det er en del af kroppens akut-fase-respons, en række biologiske processer, der aktiveres ved skade på kroppen, infektion eller inflammation.
Sagt med andre ord så stiger CRP niveauet i blodet, når der er inflammation i kroppen.
CRP er dog en såkaldt uspecifik markør, så den fortæller eksempelvis ikke noget om, hvor i kroppen infektionen er.
Hvorfor CRP anvendes som et tegn på inflammation
CRP er en bredt anerkendt biomarkør for inflammation.
Dette skyldes som sagt, at dets niveau i blodet stiger markant i reaktion på inflammation 🔥 🚒
Læger bruger ofte CRP tests til at vurdere, om der er inflammation i kroppen, og nogle gange til at overvåge progressionen af visse sygdomme som eksempelvis leddegigt eller lupus.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom et forhøjet CRP niveau indikerer tilstedeværelsen af inflammation, er det ikke en specifik indikation for nogen bestemt sygdom.
Det kan altså ikke alene bruges til at diagnosticere en bestemt sygdom, men det kan hjælpe lægerne med at afgøre, om der er inflammation i kroppen.
Ved høje, vedvarende niveauer af stress, kan vi også se forhøjede niveauer af CRP.
Koblingen mellem Stress, Inflammation og CRP
Stress har kort sagt en direkte indvirkning på inflammation i kroppen.
Som jeg har beskrevet ovenfor, kan langvarig stress resultere i vedvarende inflammation i kroppen.
En af kroppens reaktioner på inflammation er at producere C-reaktivt protein (CRP), et protein der fremstilles i leveren.
Du kan tænke på det som en slags mærkat-apparat, der spiller en rolle i forhold til regøring af døde eller beskadigede celler i kroppen.
Når celler dør, eller når visse bakterier er til stede, kan CRP sætte et "mærkat" på dem ved at binde sig til molekyler på deres overflade kaldet phosphocholine.
Når disse døde celler eller bakterier er "mærkede", gør det det nemmere for kroppens “rengøringsceller”, kendt som fagocytter, at finde og destruere dem 🦠 ⚔️
Det er lidt ligesom når vi sætter mærkater på ting, der skal sorteres, inden vi smider dem ud.
Hvad et højt niveau af C-reaktivt protein i kroppen kan fortælle dig
Høje niveauer af C-reaktivt protein i blodet kan være en indikator på forskellige ting.
Eksempelvis:
Infektion: Et forhøjet niveau af CRP i blodet er generelt et tegn på inflammation eller infektion et sted i kroppen.
Risiko for alvorlige sygdomme: Forhøjede niveauer af CRP er også forbundet med en øget risiko for en række alvorlige sygdomme. Disse omfatter hjertesygdom, diabetes og kræft.
Tegn på højt stressniveau: Forhøjede CRP niveauer kan også være et tegn på, at du oplever høje niveauer af stress. Vedvarende stress kan føre til vedvarende inflammation, hvilket kan medføre en stigning i CRP niveauer.
