Hvordan påvirker sociale medier vores mentale sundhed?
Sociale medier (SoMe) er på godt og ondt blevet en del af hverdagen for langt de fleste mennesker.
Vi tjekker ofte telefonen som noget at det første om morgenen, inden søvnen overhovedet er ude af øjnene 🥱…
…og giver den også lige et sidste tjek inden vi går i seng om aftenen, for at få det seneste med på Facebook, Instagram, TikTok - eller hvor vi nu får vores sædvanlige SoMe fix 💉🤩
Dette forbrug har været med til at forme vores verdenssyn, og ikke mindst synet på os selv.
Og har også vist sig at have en stærk effekt på vores mentale sundhed.
Set fra den positive side bruger vi platformene til at holde kontakten med venner og familie, til at finde underholdning og skabe glæde i hverdagen, og til at holde os orienteret om de seneste nyheder og begivenheder ude i verden.
Men set fra den negative side kan de også være en kilde til stress, angst, depression og dårligt selvværd.
Særligt hvis man ikke har lært at navigere i SoMe verdenen på en sund måde.
I dette indlæg kigger jeg nærmere på nogle af de undersøgelser, der kigger nærmere på hvordan sociale medier påvirker mental trivsel.
Indholdsoversigt
De største SoMe platforme og deres brugerbase i Danmark
Ifølge rapporten "Internetbrug og Sociale Medier 2021" er vi danskere helt tossede med sociale medier 🤪
Faktisk i en sådan grad at 9 ud af 10 danskere har en profil på mindst et socialt medie, og 68% af os estimeres at bruge et socialt medie mindst en eller flere gange dagligt. (1)
Der er altså tale om millioner af mennesker, der dagligt tjekker en eller flere SoMe konti!
De største platforme, fordelt på antallet af den samlede forbrugerbase, der har en profil er:
Facebook - 88%
Messenger - 80%
Instagram - 50%
Snapchat - 46%
YouTube - 44%
LinkedIn - 43%
Det er ikke nogen hemmelighed at langt størstedelen af dem ejes af nogle ganske få tech-giganter.
Facebook, Messenger og Instagram ejes alle af Meta (Tidligere Facebook Inc.)
YouTube ejes af Google.
LinkedIn ejes af Microsoft, og Snapchat er pt. anno 2022 på grundlæggernes egne hænder, trods et generøst købsbud på 3 milliarder USD fra Meta tilbage i 2013.
Der er altså tale om kæmpe virksomheder, vis algoritmer styrer hvad du dagligt bruger din tid på når du klikker rundt på din iPhone 🤳
Og er der så noget galt i det?
Det kan der selvfølgelig argumenteres for og imod, men man kan hurtigt pege på et helt grundlæggende problem i måden hvorpå disse platforme fungerer.
For når det kommer til de cool cash 💸💸, der som bekendt ikke vokser på træerne, så er disse virksomheder fuldstændigt kyniske og kalkulerende.
Jo længere du bliver hængende og får fodret annoncer, jo flere penge ryger der i lommen på mastodonterne.
Og det er her det grundlæggende problem ligger.
For hvordan opnår man det - og hvad har det med mental sundhed at gøre?
Jep, du gættede rigtigt - man gør dem vanedannende.
SoMe er ganske enkelt designet til at være afhængighedsskabende.
For jo længere du som bruger bliver fastholdt på platformene, jo flere annoncekroner tjener Mark Zuckerberg og de andre Sillicon Valley veteraner.
I Danmark stod Google, Facebook og LinkedIn tilsammen for 42 % af de samlede annonceindtægter i 2020! (1)
En annonceomsætning på samlet set 5,5 milliarder kroner.
Det vil de selvfølgelig gerne blive ved med at tjene, og helst mere til, også selvom det kommer på bekostning af folks mentale sundhed.
Hvad gør sociale medier så vanedannende?
En nøglefaktor i, hvad der gør sociale medier så vanedannende er den måde, som de er udformet på.
De er designet til at være gentagende og stimulerende med en uendelig rulle (feed) af indhold, som får os til at vende tilbage efter mere så ofte som muligt.
Den konstante strøm af oplysninger, og muligheden for at komme i kontakt med andre kan være berusende, og det er nemt at blive fanget i den uendelige cyklus med at tjekke sit feed.
En anden faktor er vores behov for social anerkendelse.
Når vi ser vores venner og jævnaldrende konstant dele billeder og opdateringer, føler vi et pres for at gøre det samme.
Dette behov for anerkendelse kan føre til følelser af jalousi og utilstrækkelighed, hvilket kan give yderligere næring til vores afhængighed af sociale medier.
Vores hjerner er skabt til at søge social interaktion, og de sociale medier giver os en uendelig strøm af forbindelser.
Oveni det gør algoritmerne deres utrættelige forsøg på hele tiden at fange og fastholde vores opmærksomhed.
Resultatet er en kraftfuld kombination, som det kan være svær at modstå.
Undersøgelser har vist, at jo mere tid vi bruger på sociale medier, jo større sandsynlighed er der for, at vi oplever negative psykiske helbredseffekter som angst, depression og ensomhed.
Så det er ikke uden grund at der er meget fokus på det, også fra politisk side.
SoMe algoritmerne elsker og favoriserer negative følelser
Algoritmerne, der styrer hvilket indhold du bliver serveret, er vilde med negative følelser.
Hvorfor det, tænker du måske?
Jo, sagen er den at negative følelser fastholder brugere bedre end positive følelser, og er langt nemmere at "tænde" i folk frem for mere positive følelser.
Det er noget som den amerikanske datalog, forfatter og forsker Jaron Lanier har brugt meget tid og energi på at oplyse omkring.
Hans bog, Who Owns the Future?, udforsker netop de samfundsmæssige konsekvenser af teknologien.
Laniers arbejde er blevet rost af både eksperter og lægfolk, så det er altså ikke en "hr. hvem som helst", der her udtaler sig meget negativt om social medier.
Her er et link til en YouTube video med Jaron, hvor han blandt andet uddyber sine tanker omkring sociale mediers selvforstærkende effekt på negative følelser 👇
Nu hvor vi har styr på de grundlæggende mekanismer bag SoMe, så lad os dykke lidt ned i hvad forskningen siger om hvordan sociale medier påvirker mentalt helbred.
De grimme fakta om SoMe forbrug og dårligt psykisk helbred
Vi har alle hørt ordsproget: "Du er, hvad du spiser", og på en måde gælder det også for vores indtag af sociale medier.
Det vi dagligt eksponerer os selv for, har en betydelig indvirkning på vores generelle velbefindende, og kan have en negativ indvirkning på os.
Så hvis du føler, at dit mentale helbred bliver dårligere af at bruge SoMe, er du ikke alene.
Nedenfor giver jeg et overblik over 3 studier, som jeg synes tegner et interessant billede af emnet.
Studie 1 - Et kig på sammenhængen mellem socialt medie brug og psykisk sundhed blandt amerikanske universitetsstuderende
Sociale medier er blevet en stadig vigtigere del af mange menneskers liv, især for børn og unge.
Selv om der er mange potentielle fordele ved brugen af sociale medier, f.eks. at holde kontakten med venner og familie, har nyere forskning vist, at sociale mediers påvirkning på folks mentale velbefindende kan være yderst negativt - og i nogle tilfælde resultere direkte i psykisk sygdom.
En undersøgelse foretaget af amerikanske forskere i Texas undersøgte sammenhængen mellem brug af sociale medier og mentalt velvære blandt unge studerende. (2)
Her fandt man frem til at sociale medier, såsom Facebook og Instagram, havde en negativ effekt på mentalt helbred hos folk, der i forvejen havde svært ved humørregulering og stress.
Ironisk nok antydede undersøgelsen også at de unge netop brugte SoMe som en måde at håndtere svære følelser på.
Sagt med andre ord, de brugte de sociale medier i et forsøg på at føle sig bedre tilpas, men gjorde ubevidst tingene værre.
Disse fund understreger at særligt sårbare mennesker potentielt er mere modtagelige for at blive negativt påvirket af sociale medier.
Studie 2 - Afdækning af sammenhængen mellem socialt medie brug og udviklingen af et negativt kropsbillede
Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier har overtaget mange menneskers liv, især når det kommer til børn og unge!
Med udbredelsen af platforme som Instagram og Snapchat bliver folk konstant udsat for urealistiske billeder og standarder.
Dette kan, ikke overraskende, føre til et negativt kropsbillede og mentale sundhedsproblemer hos unge 😔
En nylig undersøgelse har kastet lys over hvordan sociale medier påvirker teenageres selvbillede og kropsidealer. (3)
Gennem en online spørgeskema-undersøgelse blandt 528 australske teenagere (fordelt næsten ligeligt mellem kønnene), undersøgte forskerne tre overordnede faktorer:
Er der forskel på de unge, der bruger sociale medier og dem der ikke gør i forhold til deres mentale sundhed.
Er forbindelse mellem den tid, der bruges på "udseendebaserede" aktiviteter på sociale medier og mental sundhed.
Spiller køn en modererende rolle for disse sammenhænge.
Forskerne fandt ud af, at brugere af YouTube, Instagram og Snapchat var mere tilbøjelige til at rapportere om bekymringer med hensyn til deres kropsbillede og spiseforstyrrelser end ikke-brugere.
De kunne også konkludere at jo mere fokus der var på udseende i de aktiviteter og det indhold de interagerede med, jo hyppigere var tegnene på depressive symptomer.
Til sidst viste undersøgelsen også, at piger, der deltog i udseendebaserede aktiviteter på de sociale medier (f.eks. ved at lægge billeder ud og sammenligne sig selv med andre), havde større sandsynlighed for at opleve dårlig psykisk helbred.
Studiet tydeliggører altså med andre ord at platformene med særligt fokus på video og æstetik, har en stærk effekt på unges kropsidealer, og at særligt unge kvinder er i risikogruppen for at udvikle psykiske problemer som følge af brugen af disse platforme.
Studie 3 - Effekten af sociale medier på måden vi sammenligner vores liv med andres på
Det er ganske interessant, at se på sociale mediers indvirkning på vores opfattelse af andre og kvaliteten af deres liv.
Vi har næsten alle en tendens til at skabe et særligt billede af den person vi gerne vil være, eller i det mindste den person vi ønsker at andre skal tro vi er.
Dette forvrænger ofte andre menneskers opfattelse af os, og det går selvfølgelig begge veje.
Når det kun er de positive sider af folks liv vi ser, kan vi få det indtryk at de er perfekte, og at vi umuligt kan nå deres success og livskvalitet.
Netop dette dilemma blev nærstuderet i undersøgelsen “They Are Happier and Having Better Lives than I Am”: The Impact of Using Facebook on Perceptions of Others' Lives fra 2012. (4)
I denne forskningsartikel om Facebook-brug deltog 425 studerende.
De blev via spørgeskemaer adspurgt, hvor mange år de havde brugt Facebook, hvor lang tid de brugte på Facebook om ugen, hvor mange personer de havde som deres "venner" på Facebook, samt hvordan de opfattede andres liv.
Resultaterne var ikke umiddelbart overraskende, men ikke desto mindre interessante.
Analysen viste at de, der havde brugt Facebook i længere tid, var mere enige i, at andre mennesker var lykkeligere end dem.
De var også mindre enige i, at livet var retfærdigt.
Desuden var de, der brugte mest tid hver uge på Facebook, mere enige i at andre var lykkeligere og generelt havde et bedre liv end dem.
Endelig var de, der havde flere personer som deres "Facebook-venner", mere enige i at andre havde et bedre liv.
Disse resultater tyder på, at Facebook kan have en betydelig negativ indvirkning på den måde vi opfatter vores eget liv på, i sammenligning med "alle de andre".
Problemet er at indholdet som folk deler er nøje udvalgt, og giver andre et forudindtaget og idealiseret billede af deres liv.
En fælde som langt de fleste kan ryge ned i.
En sundere måde at bruge SoMe på
Der er ingen tvivl om at sociale medier kan være fantastisk underholdende, men de kan også være en kæmpe tidsrøver ⏰ 👀
Hvis du bruger timer på at scrolle gennem dine feeds, er det måske på tide at overveje at tage en pause fra de sociale medier.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal slette dine konti.
Der er et par enkle skridt, du kan tage for at bruge de sociale medier på en mere sund måde.
Du kan f.eks. ikke længere følge de konti, der får dig til at føle dig bekymret eller stresset.
Du kan også sætte grænser for, hvor meget tid du tillader dig selv at bruge på sociale medier hver dag - Du kan eksempelvis bruge en app til at spore din skærmtid, og som kan hjælpe dig med at holde dig til dit mål.
Og hvis du virkelig har brug for en pause, kan du altid slå dine notifikationer fra eller sætte telefonen på flightmode 🤫 ✈️
Uanset hvad du gør, skal du huske, at der ikke er nogen skam i at tage et skridt tilbage fra de sociale medier.
Husk, dit mentale helbred er altid vigtigere end antallet af følgere.
Andre bekymringer omkring sociale mediers påvirkning på samfundet
Selv om sociale medier har mange potentielle fordele, er det også vigtigt at være opmærksom på de risici de kan indebære.
En af disse risici er cybermobning.
Cybermobning
Med den anonymitet, som de sociale medier giver, kan enkeltpersoner sige ting, som de aldrig ville sige personligt.
Dette kan føre til en følelse af magtesløshed og isolation for ofret.
Et problem der bliver forværret af, at cybermobning i modsætning til traditionel mobning kan følge offeret overalt - selv i deres eget hjem.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tegnene på cybermobning og at vide, hvordan man anmelder det, hvis det sker for dig eller en du kender.
Underminering af privatlivet
De sociale medier udgør også en risiko for privatlivets fred.
På grund af den måde, som de sociale medieplatforme er udformet på, deler man regelmæssigt personlige oplysninger uden at være klar over det.
Disse oplysninger kan så blive tilgået og brugt af andre uden den enkeltes samtykke.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de risici, der er forbundet med sociale medier, før man bruger dem.
Trolling - "Don't feed the trolls" ⚠️ 👹
Trolling på internettet er et alvorligt problem, som kan have ødelæggende konsekvenser for ofrene.
Trolls er personer, der bevidst forsøger at provokere og forstyrre andre på nettet, ofte ved at skrive provokerende eller stødende kommentarer.
Mens nogle trolls betragter deres adfærd som harmløs og sjov, er sandheden, at deres handlinger kan forårsage stor lidelse for deres ofre.
I nogle tilfælde har trolling endda ført til selvmord.
Ofre for trolling rapporterer ofte, at de føler sig ængstelige og deprimerede.
Den bedste måde at håndtere trolls på er at ignorere dem og undgå at gå i dialog med dem.
Hvis du bliver udsat for en troll, er det vigtigt at huske, at de ikke er din tid eller energi værd.
Bloker trolden - Don't feed the trolls!
Fake news
I dagens digitale tidsalder er det nemmere end nogensinde før, at dele information med et bredt publikum.
Det gør det også nemt at sprede falske nyheder, bedre kendt som "fake news".
Falske nyheder er falske, eller vildledende oplysninger, der præsenteres som om de var rigtige nyheder.
De kan spredes bevidst af folk, der ønsker at vildlede andre, eller de kan blot være resultatet af, at nogen videregiver unøjagtige oplysninger.
Uanset hvad, kan falske nyheder have alvorlige konsekvenser.
Det kan få folk til at træffe dårlige beslutninger på baggrund af falske oplysninger, og det kan få dem til at miste tilliden til medierne.
I nogle tilfælde kan det endda føre til vold.
For at undgå at blive vildledt af falske nyheder er det vigtigt at være kritisk tænkende og sætte spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af alle oplysninger, du ser på nettet.
Tænk, før du deler!
Konklusion
Sociale medier er for mange mennesker en sjov og nem måde at holde kontakten med venner og familie på.
Det er dog også vigtigt at være opmærksom på de risici, der er forbundet med sociale mediers påvirkning af måden vi ser os selv og andre på.
SoMe kan nemlig have en dybtgående og skadelig indvirkning på vores mentale sundhed.
De kan være kilde til stress, angst, depression og selvværdsproblemer, hvilket er meget bekymrende, når man tænker på, hvor mange danskere der bruger denne type medier hver dag!
Langt de fleste SoMe platforme blev designet specifikt med ét mål for øje: At være vanedannende, så brugerne vil blive ved med at vende tilbage og blive serveret annoncer.
Det betyder, at vi bør være opmærksomme på, hvor meget tid vi bruger på sociale medier, og vurdere om den tid er givet godt ud.
Det er helt i orden at tage en pause fra de sociale medier, og det kan endda være godt for dig!
-
1. https://mediernesudvikling.kum.dk2021/internetbrug-og-sociale-medier/
2. Eric E. Rasmussen, Narissra Punyanunt-Carter, Jenna R. LaFreniere, Mary S. Norman, Thomas G. Kimball, The serially mediated relationship between emerging adults’ social media use and mental well-being, Computers in Human Behavior, Volume 102, 2020, Pages 206-213, ISSN 0747-5632, https://doi.org/10.1016/j.chb.2019.08.019.
3. Fardouly J, Magson NR, Rapee RM, Johnco CJ, Oar EL. The use of social media by Australian preadolescents and its links with mental health. J Clin Psychol. 2020 Jul;76(7):1304-1326. doi: 10.1002/jclp.22936. Epub 2020 Jan 31. PMID: 32003901.
4. Hui-Tzu Grace Chou and Nicholas Edge.Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking.Feb 2012.117-121.http://doi.org/10.1089/cyber.2011.0324
