Hænger blærer og blister på tungen sammen med stress?
Hvis du nogensinde har haft en blist på tungen, kender du sikkert til den meget ubehagelige sviende fornemmelse, det kan give 👅 😖
Disse typer blister er irriterende, smertefulde og ikke mindst meget uvelkommne!
For nogle mennesker kommer de sporadisk uden nogen klar årsag, hvorimod de for andre kan opstå særligt hyppigt i perioder med høj stress.
Hvis sidstnævnte er tilfældet for dig, så er du landet på det rette blogindlæg ✅
Jeg giver dig en forklaring på, hvad sammenhængen mellem blister på tungen og stress er, og dykker også ned i, hvad forskningen siger om emnet.
Indholdsoversigt
Hvad er blærer og blister på tungen?
Blærer og blister på tungen er små, væskefyldte eller betændte “bobler”, der kan variere i størrelse fra helt små, på størrelse med et knappenålshoved, til noget større.
Når først der går hul på blisten, bliver den et åbent sår, der giver en brændende og sviende fornemmelse, særligt når man drikker noget varmt eller indtager syrlige og saltede fødevarer 🍊 🍋
Hævelsen i selve såret kan i slemme tilfælde gå ind og påvirke din evne til at tale normalt tale, fordi det bliver svært at forme bestemte lyde.
Det er yderst ubehageligt!
Under helingsprocessen danner der sig en hvid-/gullig skorpe over såret, og der vil typisk være rødmen omkring det.
De fleste sår heler af sig selv i løbet af 10-14 dage.
Hvorfor opstår disse blister?
Blister i munden og på tungen kan opstå af en række forskellige årsager.
Her er en dybdegående liste over potentielle årsager:
Ernæringsmæssige faktorer:
Mangel på vitaminer: Især B-vitaminer og folinsyre.
Zinkmangel: Zink spiller en rolle i immunsystemets funktion.
Overfølsomhed overfor bestemte fødevarer: Som citrusfrugter, krydret eller sur mad.
Mundhygiejne:
Tandpasta ingredienser: Nogle typer tandpasta indeholder skummemidlet natriumlaurylsulfat, der kan irritere mundslimhinden.
Dårlig mundhygiejne: Ophobning af bakterier kan fremme sår.
Fysiske skader:
Bid i kinden eller på tungen: Eller andre små skader fra tandbørstning eller spisning.
Tandbehandlinger: Nogle gange kan tandbøjler eller proteser fremkalde sår.
Stress og hormonelle ændringer:
Emotionel Stress: Mange oplever udbrud i særligt stressende perioder.
Hormonelle ændringer: Som dem, der opstår under menstruation.
Immunsystemets rolle:
Autoimmune reaktioner: Hvor kroppen angriber sine egne celler, kan nogle gange resultere i blister.
Infektioner: Selvom blister ikke er smitsomme, kan et svækket immunforsvar gøre en mere modtagelig.
Medicin og behandlinger:
Bivirkninger af medicin: Som visse typer hjerte- og kræftmedicin.
Kemoterapi: Kan føre til sår som en bivirkning.
Hvor i munden opstår disse blærer og blister typisk?
Blisterne opstår ofte på overfladen af tungen, langs kanterne eller nogle gange under tungen, særligt nær tungebåndet.
Deres placering kan til tider give dig en idé om den underliggende årsag; blærer nær spidsen og kanten af tungen kan være mere relateret til mekanisk irritation, altså tænderne og dit bid, mens de i andre områder kan pege på en immunreaktion eller stress.
Hvilke gener skaber de?
Generne vil typisk bestå af en smertefuld sviende fornemmelse, samt ømhed, og problemer med at spise eller tale.
Den sviende smerte er især bemærkelsesværdig, da den kan forværres ved kontakt med bestemte fødevarer eller drikkevarer, særligt af syrlig eller salt karakter - det er altså ikke fedt at drikke appelsinjuice når man har blister skulle jeg hilse og sige 😅
I værste fald kan disse gener gøre dagligdags aktiviteter som at nyde et måltid eller føre en samtale ubehagelige.
Hvilken rolle spiller stress i forekomsten af blærer og blister på tungen?
Sammenhængen mellem stress og blister på tungen skal højst sandsynligt findes i immunsystemet 🛡️
Her har stress nemlig en interessant effekt.
I en akut stresssituation kan kroppen faktisk booste immunforsvaret, som en del af den undtagelsestilstand kroppen slår over i.
Men ved langvarig stress kan denne mekanisme have den modsatte effekt, hvilket resulterer i en undertrykkelse af immunresponsen.
Noget forskning peger på, at blister i munden muligvis forårsages af en specifik type immunreaktion, der involverer T-celler. (kilde: www.mcgill.ca)
T-celler er en type hvide blodlegemer, der spiller en afgørende rolle i vores krops immunrespons.
Normalt hjælper disse celler med at bekæmpe infektioner ved at genkende fremmede organismer, såsom bakterier og vira, og derefter koordinere et angreb mod dem ⚔️ 🦠 🦠
I tilfældet med blister i munden er der en teori omkring, at immunsystemet måske "overreagerer" på grund af en T-celle-medieret respons.
Det betyder, at T-cellerne af grunde, vi ikke helt forstår endnu, kan tage fejl og angribe sundt væv i munden, hvilket fører til betændelse og dannelsen af disse smertefulde sår.
Denne teori er kompleks og stadig noget spekulativ, da triggere for denne T-celleaktivitet kan variere meget blandt individer.
Stress er dog identificeret som en væsentlig faktor, der kan bidrage til denne immunrespons.
Idéen er altså, at stress muligvis kan forårsage en ubalance eller en form for dysregulering i immunsystemet, hvilket fører til udviklingen af blister i munden.
Hvad forskningen overordnet set siger om blister på tungen
Blærer og blister i munden eller på tungen, også kendt som tilbagevendende aftøs stomatitis (forkortet RAS på engelsk), er en kompleks tilstand, der lader til at opstå af forskellige årsager, herunder psykologisk stress.
Jeg har taget et kig på nogle forskningsartikler 📰, for blandt andet at se, hvad de siger om sammenhængen mellem stress og disse irriterende blister.
Studiet af Camila de Barros Gallo et al. (2009) indikerer, at personer med RAS ofte har højere niveauer af psykologisk stress sammenlignet med kontrolgrupper.
Andre faktorer, der kan spille ind, inkluderer tilsyneladende genetisk disposition, immunologiske udfordringer, hormonelle ubalancer og ernæringsmæssige mangler (Slebioda et al., 2013; Chiang et al., 2018).
Interessant nok har flere studier også understreget en forbindelse mellem RAS og systemiske sygdomme såsom Crohns sygdom og cøliaki (Kameel Saikaly et al., 2017; Akintoye et al., 2014).
I behandlingen af RAS er hovedfokus på symptomlindring, da en entydig årsag endnu ikke er fastslået.
Diverse behandlingsmuligheder inkluderer både topiske og systemiske terapier, som primært er baseret på kortiko-steroider.
Så hvis du oplever sår eller blister på tungen eller i munden, kan det meget vel være et tegn på underliggende stress eller andre komplekse faktorer.
Alternative behandlingsmuligheder til reducering af stress i kroppen
Mens konventionelle behandlingsmetoder, såsom kognitiv adfærds-terapi, kan være gode til at arbejde med stress, er der også et væld af alternative metoder at tage fat på.
Her er nogle til eksempel:
Kropsbevidsthedsøvelser: Ud over almindelig motion kan mere fokuserede systemer såsom yoga eller Tai Chi give dig mere forbindelse og ro i kroppen.
Åndedrætsøvelser: Udover de almindelige dybe vejrtrækningsøvelser, kan mere avancerede teknikker der findes i indisk pranayama være yderst effektive i at mitigere stress.
Kropsterapi: Er en form for holistisk kropsarbejde, der går ud på at løsne fysiske og emotionelle spændinger gennem manuelle teknikker. Dette kan inkludere alt fra dybdegående massage til ledfrigørelser og samtaleterapi. Kropsterapi kan hjælpe med at genoprette kroppens naturlige balance og derved reducere stress.
Kranio sakral terapi: Denne behandlingsform fokuserer på at frigive spændinger i kraniet, rygsøjlen og det omgivende bindevæv. Terapeuten anvender meget blide berøringer, hvilket kan være utrolligt afslappende.
Shiatsu massage: Shiatsu, som bogstaveligt talt betyder "fingertryk" på japansk, er en terapiform, der bruger tryk fra fingre og hænder på bestemte punkter på kroppen. Dette kan bidrage til at forbedre flowet af "Qi" (livsenergi) og dermed hjælpe med at løsne op for blokeringer eller spændinger, der kan føre til stress.