Giver stress mavesår eller ej & hvad gør man ved det?
Langt de fleste af os kender til overbevisningen om, at stress og mavesår går hånd i hånd som en uheldig cocktail for vores velvære.
Den seneste forskning tegner dog et mere nuanceret billede af årsagen til mavesår 🌋
Er stress virkelig den store synder, eller er der også andre faktorer på spil?
I dette blogindlæg dykker jeg ned i den komplekse sammenhæng mellem stress og mavesår og giver dig nogle ideer til, hvordan du kan lindre dine symptomer.
Indholdsoversigt
Hvad er et mavesår og hvordan ser symptomerne ud?
Et mavesår er et åbent sår i mavens slimhinde, eller i den øvre del af tolvfingertarmen.
Det opstår, når mavesyren over tid beskadiger slimhinden og skaber et sår, som kan give meget ubehagelige smerter.
Det er altså ikke bare en “almindelig mavepine”, men en réel skade på din mavesæk eller tarm.
Symptomer og almindelige årsager
De mest almindelige symptomer på mavesår er:
Mavesmerter eller ubehag omkring nedre venstre del af ribbenene, ofte beskrevet som en brændende fornemmelse.
Kvalme og opkast.
Oppustethed og halsbrand.
Almindelige årsager kan være infektion med bakterien Helicobacter pylori, langvarig brug af smertestillende midler som ibuprofen og ipren, og kronisk stress.
Hvordan diagnosticeres mavesår?
Diagnosticering af et mavesår starter ofte med en samtale og undersøgelse hos lægen.
Dette kan følges op med tests som:
Gastroskopi: En direkte metode, hvor et lille kamera føres ned i maven for at se efter sår og eventuelt tage en vævsprøve.
Pusteprøve for Helicobacter pylori: En ikke-invasiv test, hvor du puster i en pose, og luften analyseres for tegn på bakterien.
Blod- og afføringsprøver: Disse tests kan teste for antigen mod Helicobacter pylori og tjekke for anæmi, som kan være et tegn på indre blødninger.
Risikofaktorer: Hvad øger risikoen for at udvikle mavesår?
Langvarig stress: Stress kan øge produktionen af mavesyre og gøre dig mere sårbar over for mavesår (kilde: health.harvard.edu)
Rygning: Nikotin reducerer produktionen af et stof kaldet prostaglandin i mavens slimhinde hos rygere. Dette gør slimhinden mere sårbar over for at udvikle mavesår.
Overforbrug af alkohol: Alkohol kan nedbryde slimhinden i maven og tilmed øge syreproduktionen.
Langvarig brug af medicin: Langvarig brug af smertestillende medicin, de såkaldte NSAIDS, vil øge risikoen.
Genetiske faktorer: Nogle mennesker vil have større genetisk anlæg for udviklingen af mavesår.
Langvarige konsekvenser ved kronisk mavesår
Et ubehandlet mavesår kan føre til alvorlige komplikationer, herunder:
Blødning i mave-tarmkanalen: Dette er en akut tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Symptomer kan inkludere sort afføring eller opkastning af blod.
Perforering og indsnævring af koblingerne til mavesækken: Disse tilstande kan føre til akutte mavesmerter og kræver ofte kirurgisk indgreb. Ubehandlet kan de føre til livstruende infektioner som bughindebetændelse.
Sådan påvirker stress fordøjelses-systemet overordnet set
Stress er ikke kun en tilstand af mental overbelastning; det har nemlig også fysiske konsekvenser, og påvirker faktisk hele kroppen, inklusiv fordøjelsessystemet.
Når du er stresset, går din krop i alarmberedskab, og udskiller stresshormoner, som har til opgave at omstille kroppen til hård fysisk aktivitet.
Disse hormoner har en direkte indvirkning på, hvordan din mave og tarme fungerer.
Her er nogle eksempler på hvordan stress påvirker de forskellige organer i fordøjelsen:
Stress og mavesækken: Stress kan øge produktionen af mavesyre, hvilket kan føre til halsbrand og i værste fald mavesår.
Stress og galdeblæren: Stress kan forårsage galdesten ved at ændre måden, galdeblæren tømmer sig på.
Stress og tyndtarmen: Stress kan påvirke tarmens bevægelighed, hvilket kan føre til symptomer som diarré eller forstoppelse.
Stress og tyktarmen: Stress kan forværre symptomerne på irritabel tyktarm (IBS), herunder oppustethed og mavesmerter.
Stress og endetarmen: Stress kan føre til “hård-mave”, som kan give problemer med afføringen og resultere i hæmorider.
Stress kan forværre allerede eksisterende fordøjelsesproblemer
Hvis du allerede har fordøjelsesproblemer som IBS, Crohns sygdom eller cøliaki, kan stress forværre disse tilstande.
Det kan skabe en ond cirkel, hvor stress forværrer dine fordøjelsesproblemer, hvilket resulterer i et yderligere øget stressniveau 😖
Forbindelsen mellem stress og mavesår: Myte eller fakta?
Som jeg har beskrevet ovenfor, så har stress en kompleks indvirkning på mavesækken og dens funktioner.
Når stressniveauet stiger, øges produktionen af mavesyre, hvilket kan irritere slimhinden og potentielt føre til mavesår.
Enzymerne i mavesækken, som hjælper med at nedbryde mad, kan også blive påvirket, hvilket kan føre til dårlig fordøjelse.
Endvidere kan kronisk stress forårsage øget inflammation i kroppen, hvilket gør slimhinderne mere sårbare over for skader fra mavesyren.
Der er altså nogle klare fakta omkring stressens fysiologi, der peger i retning af, at der er en kobling mellem stress og mavesår.
Problemet er bare, at der er mange mennesker med høj stress, der ikke udvikler mavesår, såvel som der er mennesker med mavesår, der ikke nødvendigvis er særligt stressede 🤔
Hvad forklarer dette fænomen?
Et historisk perspektiv: "Stress giver mavesår myten"
I mange årtier blev stress betragtet som den primære årsag til mavesår.
Denne opfattelse er fortsat så udbredt, at langt de fleste mennesker kender til den.
Med tiden har forskningen dog vist, at denne forbindelse er mere kompleks end først antaget, og at stress nærmere en form for katalysator til andre faktorer såsom Helicobacter pylori-infektioner.
Nyere forskning: En multikausal forståelse af mavesår
Nyere forskning peger på, at stress ofte fungerer som en sekundær faktor, der kan forværre eksisterende mavesår eller gøre en person mere modtagelig for at udvikle mavesår.
Forholdet mellem stress og mavesår er altså komplekst.
Selvom Helicobacter pylori-infektion nu anerkendes som hovedårsagen til mavesår, kan stress også spille en rolle, enten som enestående faktor eller som en medvirkende faktor.
For eksempel fandt man i et forskningsforsøg fra 2015, at stress kan forårsage mavesår, selv i fravær af Helicobacter pylori, hvilket understøtter antagelsen om at udviklingen af mavesår er multikausal (Herszényi et al., 2015).
I en anden undersøgelse fandt man ud af, at høje niveauer af stress i hverdagen øgede risikoen for at blive diagnosticeret med mavesår mere end 200% sammenlignet med folk, der ikke var synderligt stressede i hverdagen (Deding et al., 2016).
Hvad vi ved om Helicobacter pylori og mavesår
Helicobacter pylori-infektion er i langt de fleste tilfælde hovedårsag til mavesår, der er der efterhånden ikke nogen tvivl om 🦠
Men det alene forklarer ikke fuldt ud forekomsten og udbredelsen af sygdommen.
For eksempel fandt en undersøgelse fra år 2000, at ud af 302 patienter med mavesår, som deltog i undersøgelsen, var 11 (3,6%) negative for Helicobacter pylori (Aoyama et al., 2000).
En anden undersøgelse viste samme anomali.
Her kunne man fastslå at at andelen af Helicobacter pylori-negative, NSAID-negative (folk der ikke jævnligt tog smertestillende medicin) sår er lav, men opstår i omkring 6% af tilfældende (Cadiot, 2003).
Andre faktorer, der bidrager til mavesår
Ud over stress og Helicobacter pylori kan andre faktorer som brugen af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), kortikosteroider og tilstedeværelsen af andre sygdomme som cirrose, nyre- eller hjertesvigt også bidrage til mavesår (Cadiot, 2003; Yeomans, 2010).
Studierne antyder altså, at mens Helicobacter pylori og NSAID'er er de største uafhængige risikofaktorer for mavesår, kan stress og andre faktorer også spille en rolle, især under visse forhold.
Behandlingsmuligheder ved mavesår
Traditionelle behandlingsmetoder for mavesår inkluderer ofte en kombination af medicin og livsstilsændringer.
Medicin som syrepumpehæmmere og antacida kan hjælpe med at regulere mavesyreproduktionen, mens ændringer i kost og motion kan bidrage til en generel forbedring af fordøjelsessystemet.
Alternative metoder kan inkludere metoder såsom akupressur, kropsterapi, kinesisk organmassage, osteopati og samtaleterapi.
Disse behandlinger kan bidrage til bedre stresshåndtering og nedregulering af stress i kroppens nervesystem.
