12 symptomer på for meget kortisol i kroppen
Kortisol, du kender helt sikkert til navnet på dette notoriske stresshormon! 👊
Typisk fordi du har hørt om det i forbindelse med ord som "stress" og "udbrændthed".
Fokus i dette blodindlæg er den forhøjede kortisol i kroppen, som følge af stress i hverdagen.
Lad os hoppe ud i at beskrive de 12 symptomer på for meget kortisol i kroppen.
Indholdsoversigt
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
1. Følelse af udmattelse på grund af forhøjet kortisol
Hvis du vågner op om morgenen og føler dig udmattet, kan det være noget af en udfordring at komme i gang med dagen 😒
Selv om det kan virke som om, at du bare ikke får nok søvn, kan træthed faktisk skyldes forhøjede kortisolniveauer i kroppen.
Måske undrer du dig også over, at du stadigvæk er træt og tung i kroppen, på trods af at du har fået dine 8-9 timers søvn.
Kortisol er med til at regulere stofskiftet og energiproduktionen i kroppen.
Når niveauerne er for høje, kan det føre til en følelse af udmattelse, især om morgenen.
Der er også en naturlig rytme i udskillelsen af kortisol i kroppen, som kan blive forstyrret af stress, og føre til en form for dysfunktion.
Hvis du ofte føler dig udmattet og uoplagt om morgenen, er det værd at overveje, om stress kan spille en rolle.
2. Kæmper med at falde i søvn og vågner i løbet af natten på grund af forhøjet kortisol
Når det er tid til at falde til ro for natten, kan du måske opleve at du vender og drejer dig, og kæmper for at falde i søvn.
Eller du kan opleve, at du ofte vågner i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen 😒
Dette er hyppigt sete søvnproblemer, som kan skyldes et højt kortisolniveau i kroppen.
Høje kortisolniveauer kan få dig til at føle dig ængstelig og urolig, hvilket gør det svært at slappe af og falde i søvn.
Desuden kan kortisol forstyrre produktionen af melatonin, et hormon der er meget vigtigt i forhold til at gøre dig klar til at sove, og regulere din søvncyklus.
3. Oplever humørsvingninger på grund af forhøjet kortisol
Der er stadig megen debat om forbindelsen mellem kortisol og humørsvingninger 🧐
Nogle undersøgelser tyder dog på, at forhøjede kortisolniveauer kan føre til ændringer i humøret, såsom angst, irritabilitet, koncentrationsbesvær og depressive tilstande.
Der er to overordnede teorier omkring hvad der kan være årsagen her:
Nogle forskere mener, at kortisol kan forværre eksisterende psykiske lidelser som f.eks. angst og depression - som så resulterer i humørsvingninger.
Andre mener dog snarer, at humørsvingningerne er et resultat af de ændringer i stofskiftet og blodtrykket, der opstår ved forhøjede kortisolniveauer.
I sidste ende er der behov for mere forskning i emnet, for at fastslå den nøjagtige sammenhæng mellem kortisol og humørsvingninger.
4. Problemer med at fokusere eller koncentrere dig på grund af forhøjet kortisol
Undersøgelser har vist, at kortisol kan have en negativ indvirkning på kognitive funktioner, som eksempelvis hukommelse og koncentration.
Selv om den nøjagtige mekanisme ikke er fuldt ud forstået, ved man at kortisol går ind og forstyrrer et bestemt område i hjernen kaldet Hippocampus.
Hippocampus er en lille, buet struktur, der ligger i hjernens tindingelap 🧠
Den er vigtig for indlæring og hukommelse, og har også vist sig at spille en rolle i reguleringen af stressreaktionen, som sker via det man kalder HPA-aksen (Hypotalamus, Pituary/hypofyse, Adrenal/binyre).
Når kroppen er stresset, frigiver hypothalamus et hormon som stimulerer hypofysen til at frigive endnu et hormon, der beder binyrerne om at frigive kortisol, som hjælper kroppen med at håndtere stress.
Det der er skidt ved kortisol hvis det konstant bliver trigget i kroppen, er at det kan fremkalde hippocampus-atrofi, dvs. skrumpning af hippocampus 😨
Denne skrumpning "løfter bremsen" på HPA-aksen, hvilket resulterer i øgede kortisolniveauer.
Det giver sig selv at dette hurtigt kan gå hen og blive en ond cirkel, der kan have betydelig effekt på koncentrationsevnen.
Denne effekt er eksempelvis også blevet forbundet med tilstande som posttraumatisk stress.
5. Vægtøgning på grund af forhøjet kortisol
I små mængder er kortisol med til at regulere stofskiftet og blodsukkeret.
Men når kortisolniveauet er kronisk højt, kan det føre til vægtøgning.
En af årsagerne er, at kortisol øger appetitten, især efter fødevarer med højt sukker- og fedtindhold - du kender sikkert til trangen efter slik, pizza og burger 🍬 🍕 🍔 i perioder hvor du er ekstra presset.
Kortisol fremmer også oplagringen af fedt i maveområdet.
Desuden kan kronisk stress føre til insulinresistens, hvilket betyder at kroppens celler bliver mindre følsomme over for hormonet insulin, som hjælper med at holde blodsukkeret nede.
Som om det ikke var nok, så forstyrrer kortisol også kroppens evne til at nedbryde fedt, hvilket gør det sværere at tabe sig.
Så man tager mere på, og det er sværer at smide kiloene igen - det kan man vist kalde en ond cirkel 👿
6. Fordøjelsesproblemer, såsom forstoppelse, diarré eller IBS på grund af forhøjet kortisol
Kortisol er som bekendt en helt essentiel del af stressresponsen i kroppen.
Når vi er stressede, går vores krop i den såkaldte "kamp, flugt eller frys"-tilstand.
Dette resulterer i, at alle ikke-væsentlige funktioner, som eksempelvis fordøjelsen, lukkes ned.
I akutte situationer er det smart fordi vi så vi kan bruge bloddet og energien andre steder kroppen, til at håndtere den stressende situation.
I netop denne forbindelse har kortisol en dæmpende effekt på fordøjelsen, og kan faktisk lukke den helt ned ⛔
Dette kan påvirke musklerne i tarmene, hvilket kan føre til forstoppelse eller diarré.
Desuden kan kortisol også forstyrre balancen i tarmfloraen (bakterierne i tarmen), hvilket kan føre til tarmproblemer som IBS (irritabel tyktarm).
Hvis man lider af kronisk stress, fordi man har været presset alt for længe, kan kortisol ligefrem være decideret skadelig for tarmen.
Eksempelvis kan slimhinderne i tarmen nedbrydes, og der kan komme sårdannelse.
Dette kan i det lange løb øge risikoen for at udvikle tarmlidelser såsom Crohns sygdom.
Det må siges at være en god grund til at holde stressniveauet nede!
7. Problemer med menstruation på grund af forhøjet kortisol
Det er velkendt, at høj stress kan forårsage alle mulige problemer i kroppen.
Et af de steder, hvor det kan vise sig, er i det reproduktive system.
For kvinder kan dette manifestere sig som uregelmæssige eller udeblevne menstruationer 🗓️ 🤔
Der er en række forskellige måder, hvorpå stress kan forstyrre de reproduktive organer og den normale menstruationscyklus:
For det første kan forhøjede kortisolniveauer forstyrre produktionen af hormoner som progesteron, som er nødvendigt for en regelmæssig menstruation.
Kortisol kan også forårsage betændelse og ændringer i livmoderslimhinden, hvilket gør det sværere for et befrugtet æg at sætte sig.
Endelig kan stress påvirke hypothalamus, som styrer flere vigtige hormoner i forbindelse med reproduktion. Når hypothalamus er ude af balance, kan det forårsage problemer med ægløsningen, hvilket fører til uregelmæssige menstruationer.
Kort sagt er der mange måder, hvorpå stress kan påvirke menstruationen, så hvis du oplever uregelmæssigheder i din cyklus, er det værd at overveje, om stress kan være en medvirkende faktor.
8. Hyppig hovedpine eller migræne på grund af forhøjet kortisol
Når vi bliver stressede og kortisol pumpes ud i kroppen, er en af de helt naturlige konsekvenser, at kroppen spænder op for at beskytte os mod skader og smerter.
Det er selvsagt smart hvis du er ved at falde på cykel, men knap så gavnligt når du stresser over ikke at have nok penge eller et problematisk forhold til kæresten 😩
Hvis kroppen er kronisk spændt kan det forårsage spændingshovedpiner - hvilket du sikkert selv har oplevet i perioder, hvor der har været lidt for mange ting at se til.
I forhold til migræne, er det lidt mere tricky at konkludere om der er en kobling til forhøjede kortisol niveauer.
Mens nogle mennesker, der lider af migræne, rapporterer at deres hovedpine er værre i perioder med stress, er der ingen videnskabelige beviser for en direkte forbindelse mellem forhøjet kortisol og migræne.
Et studie fra 2014 kunne dog konkludere at man godt kunne se en stigning af migræneanfald i perioder efter at have oplevet høj stress. (1)
Man mistænker at normaliseringen af kortisolniveauer, efter spidsbelastningsperioder, måske kan have en indflydelse på migræne anfaldene.
Under alle omstændigheder, hvis du lider af migræne og har et højt stressniveau i dit liv, kan det være værd at undersøge, hvordan du kan skabe mere balance.
9. Muskelspændinger og smerter i muskler og led på grund af forhøjet kortisol
Anspændte muskler er en helt naturlig del af stressresponsen i kroppen, designet til at beskytte os 🛡️
Man mistænker at kortisol har en finger med i spillet, ved at påvirke neurotransmitteren Acetylkolin, som blandt andet styrer sammentrækning i musklerne.
Når der ikke er nok Acetylkolin, kan musklerne blive stramme og smertefulde på lang sigt.
Desuden hæmmer kortisol også produktionen af kollagen, som er med til at holde leddene sunde.
Overordnet set øger kortisol også betændelsesfremkaldende kemikalier i kroppen - det man i fagsprog kalder for inflammation, som du måske har hørt om.
Dette kan resultere i en fornemmelse af stivhed og ømhed i kroppen.
10. Hudproblemer såsom acneudbrud, eksem og psoriasis på grund af forhøjet kortisol
Der er en stærk sammenhæng mellem stress og hudproblemer som acne, eksem og psoriasis.
I forhold til acne ved vi, at forhøjede kortisolniveauer signalerer til kroppen, at der skal produceres mere talg.
Talg er en fedtet substans, der produceres af talgkirtlerne, og som er med til at holde huden fugtet.
For meget talg kan dog føre til tilstoppede porer og en stigning i væksten af Propionibacterium acnes, en bakterie, der forårsager akne 🦠
Desuden kan kortisol også reducere produktionen af kollagen, et protein, der er med til at holde huden elastisk og glat.
Dette kan føre til tørhed, inflammation og udvikling af eksem eller psoriasis.
Vi ved også at kortisol undertrykker immunsystemet, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe hudinfektioner.
Alle disse faktorer kombineret, kan resultere i en stigning i hudproblemer i perioder med stress.
11. Huden bliver tyndere på grund af forhøjet kortisol
Forhøjede kortisolniveauer i kroppen kan i længden forårsage problemer med udtynding af huden.
Når kortisolniveauet er højt, øges kroppens stofskifte, og det nedbryder proteiner, herunder kollagen og elastin.
Det gør huden tyndere og mindre modstandsdygtig.
Denne udtynding af huden kan medføre en række synlige ændringer, såsom øgede rynker, slap hud og strækmærker samt følsomhed over for sollys.
I alvorlige tilfælde kan det endda føre til strækmærker og blå mærker.
Så der er noget om snakken når man taler om at få sin skønhedssøvn 😴 👸 - det giver nemlig ro til kroppen.
12. Langsommere heling af sår på grund af forhøjet kortisol
Kronisk stress kan på mange måder belaste din krop, blandt andet ved at forsinke helingen af sår 🩸 🩹
Når kortisol produceres i store mængder, kan det undertrykke immunsystemet og forstyrre reparationen af vævsskader.
Det sker blandt andet ved, at kortisol går ind og forstyrrer produktionen af de såkaldte cytokiner, som har anti-inflammatoriske egenskaber.
Dette kan føre til langsommere sårheling og en øget risiko for infektioner.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Er kortisol altid skidt for kroppen?
Kort sagt, NEJ!
Kortisol bliver ofte gjort til den store stygge ulv 🐺, når det kommer til stress.
Men det er dog vigtigt at understrege at kortisol spiller en meget vigtig rolle i en lang række processer i kroppen.
Kortisol er nemlig med til at regulere og styre:
Knoglevækst
Blodtryk
Immunsystemet
Stofskifte - omsætning af fedt, kulhydrater og proteiner
Funktioner i nervesystemet
Stressresponsen
Uden kortisol ville vi simpelthen ikke kunne fungere!
Dermed sagt er det selvfølgelig ikke sundt hele tiden at være "badet" i kortisol 🛀
Hvis man konstant er i en stresstilstand, vil kroppen pumpe kortisol ud i systemet, og hvis det fortsætter i lang til kan det føre til:
Hjerte-/kar sygdomme
Osteoporose
Insulin resistens, som kan føre til sukkersyge
Mentale helbreds problemer, såsom angst og depression
Hvordan sænker jeg mit kortisolniveau i kroppen?
Det afhænger af den underliggende årsag til dit høje kortisolniveau.
Hvis du for eksempel oplever et højt dagligt stressniveau, kan det være vigtigt at styre stressen bedre i din hverdag.
Dette kan indebære livsstilsændringer som eksempelvis:
mere moderat motion
sundere kost
tilstrækkelig søvn
meditation og afspænding
reducere dine stressfaktorer
Hvis dit høje kortisolniveau skyldes en sygdom, såsom Cushings syndrom, vil behandlingen fokusere på den underliggende årsag.
Hvad er normalværdierne for kortisolniveauet?
Det normale interval for kortisol varierer afhængigt af tidspunktet på dagen.
Kortisolniveauer er normalt højest om morgenen og lavest om natten.
Der er dog en vis variation fra person til person.
Overordnet set siger man at normale kortisol værdier, ved blodprøver taget klokken 8 om morgenen, bør være mellem 5-25 mcg/dL eller 140-690 nmol/L.
Det vil dog kun være i tilfælde af sygdom, at lægen går ind foretager sådan en prøve.
Du skal altså ikke regne med at få en kortisol test, fordi du mærker symptomer på stress.
Man kan dog måle stress i blodet på en anden måde, nemlig ved at kigge på mængden af c-reaktivt protein.
Dette kan give en indikation af inflammtionsniveauet i kroppen, der påvirkes at stress.
Kan man leve uden binyrer?
Ja, man kan godt leve uden binyrer, dog kun ved at få medicin, der supplerer kroppen med de hormoner som binyrerne normalt frigiver.
Livskvaliteten hos vedkommende vil desuden være forringet, fordi hormonerstatningsterapi ikke fungerer lige så godt som kroppens egne kirtler.
Man har dog set eksempler på folk, der har kunnet klare sig med kun en enkelt binyre 💪
Den har simpelthen kunne kompensere for at "makkeren" manglede, og har kunnet regulere hormonerne tilstrækkeligt til at kroppen fungerede.
Kan man måle stress (kortisol) i blod, urin og spyt?
Ja, man kan godt måle kortisolniveauer i blod, urin og spyt.
Det bliver dog typisk ikke brugt i forbindelse med at diagnosticere stress, men rettere til at finde ud af at patienten har enten Cushings eller Addisons syndrom -sygdomme der resulterer i henholdsvis for høje eller for lave kortisolniveauer.
Påvirker ens kost kortisolniveauet i kroppen?
Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål, da hver enkelt krop reagerer forskelligt på forskellige fødevarer.
Visse undersøgelser tyder dog på, at bestemte spisevaner kan være med til at påvirke kortisolniveauet i kroppen.
For eksempel har det vist sig, at indtagelse af fødevarer, der er rige på omega-3-fedtsyrer, kan sænke kortisolniveauet, mens en sukkerrig kost er blevet forbundet med øget kortisolproduktion.
Så selv om der ikke er nogen garanti for, at en ændring af din kost vil påvirke dit kortisolniveau, kan det være værd at eksperimentere med forskellige spisevaner for at se, om det gør en forskel for dig i hverdagen.
Du kan eventuelt føre en maddagbog og vurdere hvordan kroppen føles dag for dag ✍️
Hvilken gruppe af hormoner hører kortisol til?
Kortisol indgår i klassen af hormoner, der kaldes for glukokortikoider.
Det produceres af binyrerne, i forbindelse med aktivitet i sympatiske nervesystem, og spiller en vigtig rolle i stressreaktionen.
Udover kortisol er kortikosteron og allopregnanolon to andre vigtige glukokortikoider.
Kan sygdomme påvirke kortisol niveauet i kroppen?
Ja, der er en række forskellige sygdomme der kan påvirke kortisolniveauerne i kroppen:
Medfødt binyrebarkhyperplasi
Binyrebark-insufficiens
Binyrebark kræft (adrenocorticalt carcinom - meget sjælden)
Tumorer på binyren
Disse sygdomme enten øger eller sænker kortisol i kroppen.
Resultatet af for meget eller for lidt kortisol i kroppen, som følge af sygdomme, resulterer i enten Cushings syndrom og Addisons syndrom.
Cushings syndrom opstår, når kroppen producerer for meget kortisol, mens Addisons syndrom opstår, når kroppen producerer for lidt.
Begge tilstande kan forårsage en række forskellige symptomer, herunder vægtøgning, træthed og humørsvingninger.
I alvorlige tilfælde kan de også føre til organskader.
Behandling af Cushings syndrom og Addisons syndrom omfatter typisk medicin til regulering af kortisolniveauet.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med kirurgi.
📝 Relaterede artikler:
-
1. Montefiore Medical Center. (2014, March 26). Migraine attacks increase following stress 'let-down'. ScienceDaily. Retrieved June 17, 2022 from www.sciencedaily.com/releases/2014/03/140326181915.htm
