En guide til dig der vil sygemeldes med stress fra arbejde
Hvis du har gået rundt med arbejdsrelaterede stresssymptomer gennem længere tid, og din krop er begyndt at lukke ned, står du nok tilbage med spørgsmålet:
“Er tiden mon inde til, at jeg skal sygemelde mig med stress?” 🤔
I dette blogindlæg vil du blive klogere på, hvordan du bør forholde dig til en stress-sygemelding og hvilke værktøjer du kan ty til, for at komme på benene igen.
Indholdsoversigt
Erkendelse og håndtering af kronisk stress
Det kan være en udfordring for rigtig mange at erkende, at man er nået til det punkt, hvor man har brug for at tage en pause fra arbejdet for at håndtere ens stressniveau.
Her er nogle af de tanker og overvejelser, der ofte kører gennem hovedet på folk, der står i denne situation:
Frygt for stigmatisering: Der kan være en naturlig bekymring omkring, hvordan kolleger, venner og familie vil reagere på ens sygemelding. Vil de måske betragte dig som svag eller uegnet til dit job? Det kan være svært at håndtere disse forestillinger, selv om de ofte er ubegrundede.
Usikkerhed omkring job: Mange mennesker tøver med at sygemelde sig af frygt for, hvad det kunne betyde for deres job. De bekymrer sig om, hvorvidt de vil miste deres stilling, eller om det kan skade deres fremtidige karrieremuligheder.
Konsekvenser for ens selvværd og selvopfattelse: Nogle mennesker knytter meget af deres selvværd op på deres arbejde, og tanken om at være sygemeldt, kan virke som et personligt nederlag. Det kan være svært at skelne mellem ens professionelle identitet og ens personlige identitet, hvilket for nogle have betydelige konsekvenser for deres mentale helbred.
Økonomiske overvejelser: For mange vil overgangen til sygedagpenge betyde en nedgang i indtægter, hvilket kan være skræmmende, hvis man har høje faste udgifter såsom renteudgifter og afdrag på lån. Disse økonomiske konsekvenser kan være svære at få overblikket over.
Bekymring for at belaste kollegaer: Nogle mennesker tøver med at sygemelde sig, fordi de er bekymrede for, hvordan deres fravær vil påvirke deres kolleger. De ønsker ikke at overføre deres arbejdsbyrde til andre.
Det er vigtigt at huske på, at din mentale og fysiske sundhed altid bør komme først.
Det kan være svært at erkende behovet for en pause, men det er afgørende at tage vare på dig selv 🙏
Stress kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for dit helbred, hvis ikke det håndteres effektivt.
Hvis du føler, at stressen er ved at tage over, er det en god idé at tage tyren ved hornene hurtigst muligt, og finde en løsning der passer dig - hvad enten det er nedgang i tid, eller en stress-sygemelding.
Hyppigste tegn på kronisk stress
For mange kommer stressen snigende, fordi man løbende kobler ud fra kroppen, og ikke får mærket ind i, hvordan man egentlig har det.
Netop derfor er det godt at kende til de hyppigste tegn på kronisk stress.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle oplever stress på samme måde.
Nogle mennesker kan primært opleve psykiske symptomer, mens andre kan opleve mere fysiske symptomer.
Her er nogle af de mest almindelige tegn på kronisk stress:
Fysiske symptomer:
Kronisk træthed: En vedvarende følelse af at være drænet for energi, selv efter at have sovet.
Søvnforstyrrelser: Problemer med at falde i søvn, sove igennem, eller ligefrem sove for meget.
Muskelspændinger: Kronisk anspændthed eller smerter i musklerne, især i nakke, skuldre og ryg.
Hovedpine: Gentagne eller vedvarende hovedpiner.
Fordøjelsesproblemer: Eksempelvis maveproblemer i form af mavesår, eller problemer med fordøjelsen såsom diarré eller forstoppelse.
Psykiske symptomer:
Konstant bekymring: En følelse af, at du altid bekymrer dig, og at du ikke kan kontrollere din bekymring.
Følelsesmæssig ustabilitet: Hyppige skift i dit humør, irritabilitet, og vredesudbrud.
Nedsat koncentration: Problemer med at fokusere, tænke klart, og/eller træffe beslutninger.
Nedsat interesse: Mangel på interesse eller glæde ved aktiviteter, du plejede at nyde.
Følelse af at være overvældet: Følelsen af at have for meget at holde styr på og ordne, og ikke nok tid og mental kapacitet til at håndtere det.
Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer også kan være tegn på andre helbredstilstande.
Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer i en længere periode, er det altid en god ide at tage en snak med din læge 👩⚕️
Ærlighed overfor dig selv og din tilstand: Det er tid til ro og hvile
Når man står i en situation med kronisk stress i kroppen, kan det være udfordrende at være ærlig overfor sig selv omkring sin tilstand.
Vi benægter ofte alt for længe, at det er tid til ro og hvile, og at vi bør slippe noget af det ansvar, vi står med ⛔
Her er nogle punkter til eftertanke, hvis bekymringer omkring en sygemelding har presset sig på for længe:
Erkendelsen er svær, men vigtig: Kronisk stress kan være svært at indrømme. Vi lever i en verden, hvor der er konstant pres for at præstere, hvad enten der er i hjemmet eller på arbejde, og det kan være svært at indse, at vi har brug for en pause. Det første skridt mod bedring er dog at acceptere dette behov, og at det er tid til at trække stikket.
At anerkende stress er ikke lig med svaghed: Tværtimod, det kræver mod at se ærligt på vores mentale- og fysiske tilstand og tage stilling til, om vi har brug for en pause.
Kend symptomerne: Hvis du er drænet for energi, udmattet, irritabel og kæmper med basale opgaver, er det måske tid til at overveje en stresssygemelding.
Tag beslutningen: Nogle gange tager kroppen beslutningen for os i form af et sammenbrud. Forhåbentligt har du dog ressourcer nok til selv at bestemme, at tiden nu er inde til at stoppe op og give organismen ro. Tag beslutningen, og få hurtigst muligt de praktiske ting ude af verden. Mere om det længere nede i artiklen her.
Det praktiske omkring en stress-sygemelding: Hvad med job, økonomi, familie og venner?
Når du står over for en stresssygemelding, er der nogle vigtige overvejelser at gøre i forhold til job, familie, venner og din økonomi.
Det kan også være rart hurtigst muligt, at få disse praktiske ting på plads, så du har rolige omstændigheder til at få den hvile, din krop har brug for.
Det praktiske på arbejdspladsen
Dialog med din arbejdsgiver: Det er vigtigt at have en åben og ærlig samtale med din arbejdsgiver om din situation. Husk, det er i alles interesse, at du får det bedre. Det kan hjælpe at forberede dig på samtalen ved at skrive ned, hvordan stressen påvirker dig, dit arbejde og ikke mindst tiden uden for arbejde.
Kend dine rettigheder: De fleste vil være berettiget til sygedagpenge fra første sygedag. Det gælder ikke kun folk med medlemskab hos en A-kasse. Hvis du vil blive klogere på reglerne omkring sygedagpenge kan jeg henvise til Borger.dk guide til sygedagpenge.
Lægeerklæringen
Hvis du overvejer en stresssygemelding, er et besøg hos din læge for det meste en god idé.
Ved længere sygemeldinger kan din arbejdsgiver kræve en lægeerklæring, en såkaldt friattest 📝
Her er nogle ting at overveje inden mødet med lægen:
Forbered dig til mødet: Inden du går til lægen, kan det være en god idé at lave en liste over dine symptomer, og hvordan de påvirker dit liv. Det kan også være gavnligt at overveje, hvordan din arbejdssituation bidrager til din stress, hvis det er tilfældet.
Åbenhed og ærlighed: Vær ærlig og åben med din læge omkring, hvordan du har det. Lægen er der for at hjælpe dig, og jo mere præcis information du kan give, jo bedre kan vedkommende hjælpe.
Lægeerklæringen: Din læge kan udfærdige en lægeerklæring, hvis hun vurderer, at du er uarbejdsdygtig på grund af stress.
Opfølgning: Sørg for at følge op på eventuelle henvisninger eller anbefalinger fra din læge. Det kan omfatte henvisning til en psykolog, psykiater eller anden specialist, og kan også omfatte råd til, hvordan du kan få det bedre.
Det praktiske i forhold til familie og venner
Åbenhed og behov: Det er ofte en god idé at fortælle dine nærmeste om din situation. De vil kunne støtte dig gennem din sygemelding og forstå, hvorfor du måske har brug for mere ro og hvile end normalt.
Søg støtte: Overvej at søge støtte fra familie og venner. De kan hjælpe med praktiske opgaver, tilbyde selskab, eller bare være der for at lytte. Vi er som mennesker sociale væsener, og gennem al tid hjulpet hinanden - denne gang er det din tur til at modtage hjælp.
Økonomiske Overvejelser
Få overblikket over din økonomi: Afhængigt af din situation, kan en stresssygemelding have indflydelse på din indkomst. Det er vigtigt at have en forståelse for din økonomi og lave en plan, hvis din indkomst midlertidigt bliver mindre.
Lav eventuelt et budget: Lav et budget, der tager højde for dine reducerede indtægter. Dette kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor du måske kan skære ned, mens du er sygemeldt.
Rådgivning: Hvis du er bekymret for din økonomiske situation, kan det være en god idé at søge rådgivning. En finansiel rådgiver eller en socialrådgiver kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder.
Selvhjælp under din stresssygemelding: Skab ro og genopbyg dine indre ressourcer
Det kræver tid og hvile at komme sig efter kronisk stress, så det er desværre ikke noget du “bare lige fikser”.
For at fordre din krops genopbygningsproces kan du med fordel tage selvhjælpsteknikker i brug, hvor du aktivt arbejder med at afspænde krop og sind 🧘
Desuden kan det være til stor hjælp at sikre dig, at dine omgivelser understøtter helingsprocessen bedst muligt.
Her er nogle ting du bør tage til overvejelse:
Ro og fredfyldte omgivelser: At skabe et miljø, der fremmer ro og hvile, er en vigtig del af restituerings-processen. Det kan eksempelvis indebære at minimere støj og uro, skabe et behageligt og beroligende rum at være i, eller bare sørge for, at du har alenetid uden hektiske afbrydelser.
Hvile er din førsteprioritet: Hvile er grundlæggende for at komme sig efter stress. Det betyder ikke kun at få nok søvn, men også at give dig selv tilladelse til at tage pauser i løbet af dagen, lytte til din krop, og give den ro, når det er nødvendigt.
Afspænding: Aktiv afspænding er en god måde at fremme ro i nervesystemet på. Det kan være gennem guidede afspændingsøvelser, yoga, mindfulness, dyb vejrtrækning eller meditation. Find en metode, der virker for dig, og dediker lidt tid til den hver dag.
Hvis du er interesseret i bestemte teknikker og øvelser til at få ro på nervesystemet, kan du dykke ned i min artikel 19 Dybdevirkende øvelser mod angst & indre uro
Grænsesætning - Værn om roen: Lær at sætte grænser for at beskytte din ro. Det kan betyde at sige nej til unødvendige forpligtelser, tage en pause fra sociale medier, eller kommunikere dine behov til dem omkring dig.
At tage vare på dig selv under en stresssygemelding er afgørende for din helingsproces.
Husk, at det er okay at prioritere din egen sundhed og velvære.
Ved at skabe ro og afspænde kroppen vil du gradvist genopbygge dine indre ressourcer igen 🔋
Det rette mindset under en stresssygemelding: Tålmodighed, accept og håb
At komme sig fra en stresssygemelding er ikke kun en fysisk proces, men også en mental én.
Dit mindset spiller en stor rolle i din heling ⚖️
Her er nogle sindstilstande du kan prøve at læne dig ind i:
Tålmodighed er nøglen: At genoprette balancen efter kronisk stress tager tid. Væbn dig med tålmodighed og accepter, at det er en proces, der ikke kan forceres.
Forvent ikke lineær bedring: Bedring er sjældent en lineær proces. Du vil opleve perioder med forbedring, men også perioder, der føles som tilbagefald eller forværring. Det er vigtigt at forstå, at dette er normalt, og ikke en indikation på, at du ikke bliver bedre.
Hold fast i håbet om bedring: Tro på, at du vil få det bedre. Håb er en kraftfuld katalysator for heling. Selv på de dage, hvor du føler dig lidt håbløs, kan det hjælpe at at fokusere på selv de mindste fremskridt. Skriv gerne dine små successer ned!
Mindfulness og accept: Prøv at møde din situation med en tilstand af mindfulness og accept. Ved at acceptere, hvor du er nu, frem for at kæmpe mod det, kan du skabe et bedre mentalt rum for heling.
Vær god ved dig selv: Øv dig i selvmedfølelse. Det er okay at have svære dage, og det er okay at ikke være okay. Du gør uden tvivl dit bedste, med de ressourcer du pt. har til rådighed.
Terapi under din stresssygemelding: Professionel hjælp til afbalancering af krop og sind
En stress-sygemelding kan være en stor udfordring, og vil for de fleste være svær at klare på egen hånd.
Heldigvis findes, der mange professionelle, der til dagligt arbejder med at hjælpe folk der befinder sig i netop din situation.
Terapi af forskellig art kan have en afgørende indflydelse på din vej mod mere velvære igen 🥰
Her er nogle terapiformer, du kan overveje at gøre brug af:
Eksempler på samtalebaseret terapi
Samtaleterapi hos psykolog/psykoterapeut/stresscoach: Kan hjælpe dig med at bearbejde stressfaktorerne i dit liv, finde nye perspektiver og udvikle effektive coping-strategier.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Hjælper dig med at identificere og ændre negative tanke- og adfærdsmønstre, der måske bidrager til din stress.
Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR): Kombinerer mindfulness, meditation og yoga i en integreret tilgang til stresshåndtering.
Psykodynamisk terapi: Udforsker dine følelsesmæssige mønstre og hvordan tidligere erfaringer kan påvirke dit nuværende liv og stressniveau.
Gruppeterapi og/eller støttegrupper: Tilbyder fællesskab og forståelse ved at dele dine oplevelser med andre, der også står i en situation med kronisk stress.
Eksempler på kropsfokuseret terapi
Kropsterapi: En generel betegnelse for manuelle behandlinger, der arbejder med at afspænde og genoprette balance i kroppen via pulserende massage og tryk, hvilket kan have en dyb indvirkning på dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende. Jeg er selv professionel kropsterapeut med klinik i indre København.
Shiatsu-massage: Anvender tryk med fingrene, håndroden og underarmene til at stimulere kroppens energibaner, balancere kroppens energi, lindre stress og fremme generel velvære.
Fysiurgisk massage (“almindelig massage”): En form for massage, der har til formål at lindre spændinger i muskler og bindevæv, via tryk og glidende bevægelser over kroppens muskler.
Kranio-sakral terapi: Arbejder med kroppens kranio-sakrale system ved at anvende meget blide tryk på bestemte områder af kraniet og nakke/hals for at fordre en afslappet tilstand i kroppen.
Thai-massage: Indebærer en kombination af tryk, stræk og dyb muskelstimulering. Massøren bruger hænder, albuer, knæ og fødder til at lindre spændinger og fordre en afslappet tilstand i kroppen.
Vejen tilbage til livet og arbejde
Vejen tilbage til hverdagen kan være en bumlet vej, med en række forskellige udfordringer 😮💨, men også en mulighed for at genoverveje, hvad der er vigtigt for dig i livet og hvad du vil prioritere fremover.
Nedenfor kommer jeg ind på nogle af de emner, der med stor sandsynlighed kommer til at fylde hos dig i din helingsperiode.
Tidshorisonten for vejen tilbage fra kronisk stress
Når du er sygemeldt med stress, kan det ofte være svært at forudse, hvor lang tid bedringsprocessen vil tage.
Det er vigtigt at have for øje, at vejen tilbage fra stress ikke er en lineær proces.
Den er individuel og kan variere betydeligt fra person til person 🧑🤝🧑
Her er dog nogle generelle overvejelser, der kan hjælpe med at sætte dine forventninger:
Ingen fast tidsplan: Det er ikke muligt at angive en helt fast tidsplan for bedring fra stress. For nogle kan det tage nogle uger, for andre flere måneder eller endda år. Det afhænger af mange faktorer, herunder hvor længe din krop har været stresset, din generelle helbredstilstand, og ikke mindst hvordan du håndterer og behandler din stress. De fleste ser dog bedring indenfor 2-4 måneder. Der vil desuden ofte være større følsomhed overfor stress i en længere periode efter.
Forvent “ups and downs”: Helingsprocessen fra stress er ofte en cyklisk proces med perioder med bedring efterfulgt af perioder, der kan føles som tilbagefald. Dette er en normal del af processen. Det er vigtigt at være tålmodig med dig selv og forstå, at disse tilbagefald er midlertidige.
Vigtigheden af selvomsorg: Det er nemt at være hård mod sig selv, når ens normale kapacitet er forsvundet sammen med stressen. Det vil dog kun forværre din forudsætning for at få det bedre - med en god dosis selvomsorg kommer du meget længere 😉
Professionel hjælp kan fremskynde bedring: Terapi og professionel vejledning kan give dig de nødvendige redskaber til at håndtere din stress og potentielt fremskynde din bedringsproces.
Fuld bedring er mulig: Selvom det kan føles overvældende nu, er det vigtigt at holde fast i håbet. Med tiden, og med den rette støtte og pleje, kan de fleste komme sig fuldt ud fra kronisk stress.
Husk, at din rejse ikke nødvendigvis er ligesom andres, og det er vigtigt at lytte til din krop og dit sind gennem processen.
Vær tålmodig med dig selv og giv dig selv den tid, du har brug for til at komme dig.
En ny version af dig selv
At være sygemeldt med stress kan ofte være en livsændrende oplevelse, der giver dig mulighed for at revurdere din forståelse af dig selv og dit liv.
Tiden med ro kan bruges til at kigge indad og genoverveje dine værdier, prioriteringer og ikke mindst måden du fører dit liv på.
Du vil måske opdage, at du gennemgår en transformation, der fører til, at du bliver en "ny" og mere autentisk version af dig selv 😀
Her er nogle aspekter af dig, som kan revurderes:
Værdier: Måske opdager du, at dine værdier skifter i takt med, at du kommer dig efter stress. Ting, der engang syntes vigtige, kan blive mindre betydelige, mens andre aspekter af livet kan komme i forgrunden.
Arbejdsliv: Din oplevelse med stress kan få dig til at overveje, hvordan og hvor meget du arbejder. Måske begynder du at prioriterer balance mellem arbejde og fritid højere, eller måske opstår der et ønske om at skifte karriere til noget mere meningsfuldt eller mindre stressende.
Relationer: Dine relationer til folk omkring dig forandrer sig måske. Du kan vælge at investere mere tid i de relationer, der er mest givende, og bruge mindre tid på folk, som dræner dig for energi eller ligefrem bidrager til din stress.
Fornyet fokus på velvære: Efter en sygemelding vil man typisk, begynde at værdsætte sin fysiske- og mentale sundhed mere, og måske begynder du at implementere faste sundheds- og wellnessrutiner i dit liv.
Prioriteter: Overordnet set kan dine prioriteter skifte. Du beslutter dig måske for, at du prioriterer tid til hvile og rekreation højere end at svare på emails indtil midnat.
Selvforståelse og -accept: Gennem helingsprocessen opdager du måske, at du bliver mere selvbevidst og opmærksom på dine grænser og behov. Denne nye selvforståelse kan føre til større selvaccept og evnen til at passe bedre på dig selv fremover.
At blive sygemeldt med stress kan være en intens oplevelse, men det kan også være en mulighed for vækst og transformation 🙌
Stresssygemelding som en tid til refleksion over dit arbejdsliv
At være sygemeldt med stress giver dig en pause fra det daglige ræs, og kan være en mulig tid til dyb refleksion.
Dette kan eksempelvis være et ideelt tidspunkt at evaluere dit arbejdsliv og overveje, om der er bestemte ændringer, du gerne vil foretage.
Her er nogle tanker, der ofte dukker op hos folk:
Arbejdsstruktur: Overvej eventuelt hvordan din arbejdsdag fremover skal struktureres. Trives du bedst med en fast struktur eller foretrækker du mere fleksibilitet? Nogle personer fungerer bedst med en klar struktur og veldefinerede opgaver, mens andre trives i et mere åbent og fleksibelt miljø.
Arbejdsmiljø: Tænk på dit arbejdsmiljø. Har det været støttende og positivt, eller stressende og negativt? Nogle mennesker har brug for et stille, roligt miljø for at kunne fokusere, mens andre trives i et mere livligt og interaktivt miljø. Hvordan skal det være for dig fremover?
Arbejdspres: Evaluér niveauet af pres på dit job. Er det for højt, passende eller for lavt? Nogle mennesker er i stand til at håndtere højere niveauer af pres, og finder det endda motiverende, mens det for andre kan for meget, og føre til stress og udbrændthed.
Arbejds/livsbalance (work/life balance): Tænk på din balance mellem arbejde og fritid. Arbejder du for meget? Har du tid til at slappe af og nyde livet uden for arbejdet? Balance er afgørende for dit overordnede velbefindende.
Passion og formål: Overvej, om dit arbejde er meningsfuldt for dig. Føler du en forbindelse til det arbejde, du laver, eller føler du, at du at det bare er en praktisk nødvendighed? Meningsfuldhed kan selvsagt også ligge i samarbejdet med kollegaerne, eller i noget helt tredje.
Ved at reflektere over disse aspekter af dit arbejdsliv, kan du begynde at danne dig en klarere idé om, hvad du ønsker for dit arbejde fremadrettet.
Husk, at der ikke er nogen 'one-size-fits-all' løsning her ⚠️
Hvad der fungerer godt for din ven/veninde, vil ikke nødvendigvis fungere godt for dig.
Refleksioner over rytmen i privatlivet
Mens du er sygemeldt, har du også en mulighed for at evaluere og reflektere over, hvordan du organiserer dit privatliv.
En bedre organisering kan hjælpe med at reducere stressniveauer og skabe mere ro i dit daglige liv.
Her er nogle områder, du kan overveje at skabe ændringer i:
Tidshåndtering: Hvordan strukturerer du din tid? Giver du dig selv plads til at slappe af og genoplade, eller er du konstant i færd med at løbe fra den ene opgave til den næste?
Balance mellem aktivitet og hvile: Sørger du for en god balance mellem tid til aktiviteter, du elsker, og tid til at hvile og genoplade?
Husstandens organisering: Er dit hjem organiseret og ryddeligt, eller bidrager rod og uorden til dine stressniveauer?
Relationer: Hvordan håndterer du dine personlige relationer? Prioriterer du tid til dem, du holder af? Har du et understøttende netværk, du kan læne dig op ad? Er der nogle relationer du kunne være foruden?
Selvpleje: Prioriterer du tid til selvpleje? Dette kan omfatte ting som motion, ernæring, og tid til afspænding og afslapning.
Ved at reflektere over disse områder kan du identificere områder i dit privatliv, der kan drage fordel af bedre organisering.
Husk, at selv små ændringer kan bidrage til at skabe mere ro og mindre stress i dit liv.
Succeshistorier fra andre med stress: Inspiration og håb til din egen helingsproces
Når man står i en stress-sygemelding kan det hele se lidt mørkt ud, og tanken om vejen tilbage til en velfungerende krop virke uoverskuelig.
Netop derfor har jeg valgt at inkludere nogle success-historier, fra nogle af mine kollegaer fra kropsterapiens verden, der selv har døjet med stress, og er kommet ovenpå igen til et liv med mere balance.
KEY TAKE-AWAYS FRA HISTORIERNE 🔑
Her er et hurtigt overblik over de ting, der hjalp mine kollegaer under deres stress-sygemelding:
- Masser af ro og hvile
- Terapi og coaching hos psykolog og stresscoach
- Kropsterapi
- Tid i naturen
- Mini pauser i løbet af dagen
- Yoga
- Kreative aktiviteter
- At være tro mod egne behov
- Tydelig grænsesætning
- Ændring af job
Majken Wegener Pommer
Mærk Maj Selv - Kropsterapi (Kettinge på Lolland)
-
Jeg har oplevet stress i mit liv flere gange, og hver gang har det krævet en enorm indsats fra min side for at genfinde balancen.
Mit første møde med stress var et direkte resultat af et overvældende arbejdspres.
Mangel på hænder på arbejdspladsen førte til mange lange arbejdstimer, hvilket overbelastede mig.
Efter et kræftforløb blev jeg igen ramt af stress.
Selvom jeg vendte tilbage til mit normale liv efter at have kæmpet mod kræften, indså jeg ikke, hvor meget det havde påvirket mig fysisk og mentalt.
Jeg fortsatte med at presse mig selv, indtil jeg nåede et punkt, hvor jeg led af posttraumatisk stresslidelse.
Under min sygemelding stod jeg over for forskellige udfordringer.
Første gang var det svært for mig at håndtere skyldfølelsen over for mine kollegaer, som også var under pres.
Derudover kæmpede jeg med at finde ro i min egen krop.
Anden gang følte jeg mig helt udbrændt og havde svært ved at identificere, hvad jeg havde brug for, for at komme videre.
Jeg havde simpelthen mistet forbindelsen til mig selv.
For at komme mig investerede jeg i forskellige teknikker.
Første gang fokuserede jeg på at finde ro og fulgte et forløb hos en psykolog og en stress coach.
Anden gang omfattede min helingsproces ro, gåture, vandreture, helårsbadning, kropsterapi, og et coachingforløb for at genopdage mine personlige ressourcer.
Det involverede også træning, yoga, og daglige pauser.
Siden da har jeg foretaget betydelige ændringer i mit liv for at undgå fremtidig stress.
Det omfatter helårsbadning, regelmæssige behandlinger, fysisk træning, at prioritere mig selv og alene-tid, meditation, og brugen af naturen til at slappe af, hvad enten det er ved stranden, skoven, løbeture eller vandreture.
Jeg har lært at gøre ting, fordi jeg har lyst til det, og ikke fordi jeg føler mig forpligtet.
Som kropsterapeut ser jeg nu livet med en fornyet taknemlighed og sætter pris på de små gaver, livet giver mig hver eneste dag.
Meidie C.W.
Meidie Kropsterapi (Maribo på Lolland)
-
Jeg har oplevet stress i mit liv tre gange over en periode på 10 år, og hver gang har det været i forskellige job under pres, kombineret med forskellige familieproblematikker.
Efter den tredje gang indså jeg, at det var mine egne mønstre, der gentagne gange spændte ben for mig, mine job var blot udløseren eller triggeren.
Den største udfordring for mig under min sygemelding var tankerne om, hvad der nu skulle ske med mit liv.
Jeg kæmpede med følelsen af nederlag, og det faktum, at jeg ikke kunne holde til det, der blev forventet af mig.
At genfinde troen på mig selv, give slip på hvad andre tænker om mig og lære at sige nej, var nogle af mine største udfordringer.
I løbet af de tre perioder, hvor jeg var sygemeldt med stress, har mine helingsprocesser været meget forskellige.
Men alle tre gange har ophold i naturen og lange gåture været godt for mit system.
Desuden dyrkede jeg motion, kreative sysler og nød min alene-tid.
Jeg har haft forløb hos en psykolog flere gange, haft en stresscoach to gange og været i psykoterapi.
Alle disse metoder har hjulpet mig med at sætte ord på mine følelser og forstå mig selv og min situation bedre, samtidig med at jeg har fået værktøjer til at håndtere det.
Efter den tredje gang stødte jeg på kropsterapi, og det var så banebrydende for mig, at jeg besluttede at uddanne mig til kropsterapeut.
Gennem kropsterapien lærte jeg at mærke mig selv igen og forstå min krops signaler og mine mønstre.
Jeg flyttede mit fokus fra hovedet og ned i kroppen. Derudover stiftede jeg bekendtskab med yoga, primært yin yoga, som hjalp mig med at blive i min krop og mærke mig selv.
For at undgå stress i fremtiden, har jeg implementeret flere ændringer i mit liv.
Nummer et er klart at jeg lytter mere til mit hjerte, og gør mere af det, jeg har brug for og lyst til.
Jeg har lært at sige fra og sige nej. Jeg øver mig dagligt i at give slip på negativitet eller hvad end der fylder.
Jeg har indset, at jeg ikke kan redde verden eller andre mennesker, men jeg kan inspirere.
Jeg sørger for at gøre noget godt for mig selv hver dag.
Jeg stræber efter at være den, jeg er.
Ann Rosenberg
Kosmos (Thorsø i Jylland)
-
Jeg tror, at min stress var et resultat af flere sammenfaldende faktorer i mit liv.
Jeg oplevede mange uforklarlige smerter, som ingen kunne forstå, før jeg senere fik konstateret Modic-forandringer.
I mit arbejde som lærer i en afdeling med specialklasser, følte jeg ofte, at jeg ikke kunne udføre mit arbejde tilfredsstillende nok - i hvert fald ikke efter mine egne standarder.
Samtidig gik vores mellemste barn, som var omkring 20 år på det tidspunkt, igennem en svær depression.
Den største udfordring for mig under min sygemelding var manglende søvn, problemer med hukommelsen og overblik, udmattelse og tab af identitet.
Det var især svært for mig at anerkende, at jeg var syg.
Jeg har lavet nogle betydelige ændringer i mit liv siden da.
Jeg stoppede med at arbejde som lærer og har nu en kombination af job, der giver mig mere fleksibilitet.
Jeg tilbringer meget tid udendørs og fokuserer mere på de mennesker, opgaver og ting, som jeg værdsætter.
Et liv med mindre stress fremadrettet
Desværre oplever mange, der har været stress-sygemeldt, tilbagefald længere nede ad vejen.
Det skal vi helst undgå med dig!
Netop derfor er det vigtigt at have fokus på at skabe dig et liv med mindre stress.
Nedenfor beskriver jeg nogle af de områder du kan prøve at have fokus på, for at skabe en bedre balance mellem stress og genopladning.
Prioritering af hvile og genopladningstid
Når vi brager afsted i hverdagens hurtige tempo, kan vi hurtigt glemme at give kroppen og sindet mulighed for at hvile og genfinde roen.
Det har du måske oplevet på egen krop.
Hvile og genopladning er absolut afgørende for vores velvære 🛌💤
Her er nogle grunde til, hvorfor det er vigtigt at prioritere hvile og genopladning i hverdagen:
Fysisk Sundhed: Når kroppen får tilstrækkelig hvile, har den tid til at reparere sig selv. Dette omfatter alt fra muskelreparation efter fysisk aktivitet til generel vedligeholdelse af vores organer og immunsystem.
Mental Sundhed: Ligesom kroppen har vores hjerne også brug for tid til at genopbygge og styrke neurale forbindelser. Dette kan hjælpe med at forbedre hukommelse, koncentration, kreativitet og andre kognitive funktioner.
Stresshåndtering: Uden tilstrækkelig hvile kan vi blive mere følsomme over for stress. Stress kan forårsage en række sundhedsproblemer, herunder hjertesygdomme, angst, depression og søvnløshed.
Emotionelt Velvære: Søvn og hvile kan også bidrage til vores emotionelle velvære. Uden nok hvile kan vi føle os mere irriterede, vrede, eller ængstelige.
Produktivitet: Selvom det kan synes kontraintuitivt, kan hvile faktisk øge produktiviteten. Når vi er udhvilede, kan vi arbejde mere effektivt og fokuseret, hvilket kan gøre os mere produktive i det lange løb.
Beslutningstagen: Uden tilstrækkelig hvile kan vores beslutningstagen blive påvirket. Vi kan have sværere ved at tage vigtige beslutninger, være mere tilbøjelige til at lave fejl, eller have sværere ved at løse problemer på arbejdet.
Så husk, det er ikke kun OK at prioritere hvile og genopladning - det er absolut nødvendigt for dit velbefindende.
Lær at sige NEJ og sætte grænser
Evnen til at kunne sige "nej" og sætte tydelige grænser er vigtige værktøjer, der kan bidrage betydeligt til at forebygge stress.
Her er nogle grunde til, hvorfor denne evne er afgørende:
Beskyttelse af din tid og energi: Vores tid er en værdifuld ressource, og der er nu engang en begrænsning på hvor meget vi har af den per dag. Ved at sige "nej" til opgaver, invitationer eller yderligere ansvar, der ikke er en prioritet, beskytter vi vores tid og reducerer forpligtigelser, der dræner vores energi unødigt.
Selvbevidsthed: At lære at sige "nej" hjælper os med at blive mere bevidste om, hvad vores behov er, og hvad der er vigtigt for os. Dette kan hjælpe med at forebygge stress, da vi bedre kan fokusere vores energi på det, der virkelig betyder noget.
Selvrespekt og autenticitet: Ved at sige "nej", viser vi respekt over for os selv og vores egne behov. Dette fører til at vi lever et mere autentisk liv, hvilket bidrager til vores generelle trivsel.
Forebyggelse af overbelastning: Når vi siger "ja" til for meget, løber vi risikoen for at overbelaste os selv. Dette kan hurtigt føre til stress og udbrændthed. At sige "nej" kan hjælpe med at forhindre dette.
Fremmer sunde forhold: At sætte grænser er også en vigtig del af sunde forhold. Ved at gøre vores forventninger klare, kan vi undgå misforståelser og konflikter, der kan føre til stress.
Forbedret fokus og produktivitet: Når vi er i stand til at sige "nej" til distraktioner eller mindre vigtige opgaver, kan vi fokusere bedre på de ting, der virkelig er vigtige. Dette kan forbedre vores produktivitet og reducere stress.
Det er vigtigt at huske på, at det at sige "nej" ikke betyder, at man er uvenlig eller egoistisk.
Det handler om at passe på dig selv og din trivsel.
Ved at lære at sige "nej" og sætte grænser kan vi bedre styre vores stressniveauer og leve mere afbalancerede liv.
Bed om hjælp fra andre
Det er ikke usædvanligt, at folk der går ned med stress, generelt har svært med at bede om hjælp fra andre.
En ubalanceret opvækst og bestemte personlighedstræk kan have en stor indflydelse på, hvor gode og villige vi er til at få andre til at hjælpe os.
Denne adfærd kan i længden modarbejde disse mennesker, og resultere i overbelastningstilstande.
At kunne bede om hjælp er faktisk en sund evne, og kan være afgørende for at forebygge stress 👋
Her er nogle grunde til, hvorfor det er vigtigt at bede om hjælp, både på arbejdspladsen og i hverdagen:
Arbejdsdeling: Ingen kan klare alt alene, især ikke på arbejdspladsen. Ved at bede om hjælp kan du få assistance til dele af dine opgaver, som måske unødigt ville have stresset dig.
Læring og vækst: At bede om hjælp kan åbne muligheder for at lære noget nyt. Det kan også give dig nye perspektiver og løsninger, som du ikke selv ville have tænkt på.
Forbedret produktivitet: Når du beder om hjælp, kan du ofte fuldføre opgaver hurtigere og mere effektivt, hvilket sparer tid for alle og reducerer stress.
Sundere forhold til kollegaer: At bede om hjælp kan styrke forholdet til dem omkring dig. Det viser tillid og gensidig afhængighed, hvilket kan styrke de bånd, du har med andre.
At bede om hjælp kan føles udfordrende, især hvis du er vant til at tage alt på dine egne skuldre, men det er altså en færdighed der kan trænes ligesom alle andre kompetencer.
Digital detox: Mindre skærmtid kan gøre underværker for dit velvære
Mange af os er afhængige af teknologi, særligt vores smartphones.
Ligeså vel som computere, tablets, smartphones og sociale medier er fantaktiske opfindelser, kan de desværre også være rod til unødigt meget stress i vores hverdag 📱 😖
En stress-sygemelding kan være en god mulighed for at overveje, hvordan vi vil bruge teknologi fremover, og om der er noget adfærd vi bør ændre en smule i sammenspillet med teknologien.
Her er nogle grunde til, hvorfor det er vigtigt:
Konstant tilgængelighed: Mange mennesker føler et pres for konstant at være tilgængelige og reagere hurtigt på beskeder og emails. Dette kan skabe en konstant underliggende stress og forhindre dig i at slappe af.
Informationsoverbelastning: Sociale medier og internettets informationsstrøm kan let overvælde os med en stromflod af information. Denne konstante strøm kan være stressende og distraherende.
Usund sammenligning med andre: Sociale medier kan ofte få os til at sammenligne os selv med andre, hvilket kan skabe følelser af utilstrækkelighed og stress.
Forstyrret søvn: Overforbrug af skærme, især inden sengetid, kan forstyrre vores søvnmønstre, hvilket kan bidrage til stress.
Her er nogle måder, du kan skabe sundere vaner omkring teknologi på:
Digital Detox: Indfør perioder, hvor du er offline, for at give dit sind en pause fra den konstante strøm af information.
Opsæt grænser for dit eget forbrug: Sæt grænser for, hvor meget tid du bruger på sociale medier eller bare generelt på din smartphone.
Lav “teknologifrie” zoner i hjemmet: Designér bestemte områder i dit hjem, som skal være fri for teknologi, eksempelvis soveværelset.
Sund notifikations-styring: Skru ned for antallet af notifikationer, du modtager, eller indstil bestemte tidspunkter, hvor du tjekker dine apps.
Brug teknologi bevidst: Brug teknologi og sociale medier bevidst og med et formål, snarere end bare at bruge det til at slå tid ihjel, og ende med at sidde og “doomscrolle“.
Afslappende aktiviteter og hobbyer
At inkorporere afslappende aktiviteter og hobbyer i din hverdag er en fantastisk måde at bekæmpe stress på, og bidrage til dit generelle velvære.
Hobbyer giver en naturlig pause fra vores daglige bekymringer og kan bidrage til en følelse af glæde, tilfredshed og indre ro.
Her er nogle eksempler på kreative og afslappende aktiviteter, du kan overveje at give dig i kast med:
Havearbejde: Kontakt med naturen kan være meget afslappende og være med til at grounde dig.
Læsning: Fordybelse i en god bog kan være en tiltrængt pause fra virkeligheden, og give din fantasi noget at arbejde med.
Madlavning eller bagning: Disse aktiviteter er ikke kun produktive, men kan også være meget beroligende.
Gåture eller vandreture: Fysisk aktivitet, især i naturen, kan være meget afstressende.
Strikning eller håndarbejde: Disse aktiviteter er rolige og kan bidrage til en følelse af at være i nuet.
Meditation eller yoga: Populært som aldrig før, netop fordi de kan hjælpe med at berolige sindet og reducere stress.
Skrive historier/dagbog: Brug din fantasi og udtryk dine tanker og følelser gennem ord, ved at skrive noveller eller skrive dagbog.
Male og tegne: Kunst kan være et vidunderligt outlet for følelser og kan også hjælpe dig med at slappe af.
Musik: At spille et instrument eller bare lytte til musik kan være meget afslappende.
Find en aktivitet der bringer dig i flow-tilstand
En flow-tilstand, er en mental tilstand, hvor man er fuldt opslugt i en aktivitet, og er i en tilstand af energisk fokus, og finder nydelse i processen.
Her er nogle tips til at opnå en flow-tilstand:
Find en aktivitet, du virkelig nyder.
Sæt klare mål for aktiviteten.
Sørg for, at opgaven er udfordrende, men ikke for svær.
Minimer distraktioner, så du kan fokusere fuldt ud på aktiviteten.
Giv dig selv lov til at blive fuldt engageret i aktiviteten.
