Hvad betyder FOMO? Forstå angsten for at gå glip af ting
I en tid, hvor det virker som om hver eneste oplevelse bliver delt og fejret online, er FOMO (fear of missing out) blevet en følelse som mange af os kender til.
I dette blogindlæg kigger jeg nærmere på FOMO'ens oprindelse, dens indvirkning på vores digitale og personlige liv, og de skjulte psykologiske mekanismer bag 🧠 🧐
Jeg dykker ned i, hvordan FOMO påvirker vores vaner på sociale medier, og hvilken effekt fænomenet har på vores mentale sundhed.
Lad os kaste os ud i det.
Indholdsoversigt
Hvor stammer begrebet FOMO fra?
Begrebet "Fear Of Missing Out", bedre kendt som FOMO, blev først introduceret af Patrick J. McGinnis i et Harvard Business School magasin i 2004.
McGinnis anvendte begrebet til at beskrive en tilstand, hvor man føler en overvældende bekymring eller angst for at gå glip af positive oplevelser, som andre tager del i.
Oprindeligt var FOMO tænkt som en karakteristik af livet på universitetet, hvor studerende konstant følte et pres til at deltage i utallige aktiviteter og sociale begivenheder for ikke at gå glip af nye eller særligt berigende oplevelser.
Udviklingen af begrebet i takt med samfundets forandringer
Begrebet stammer altså fra en tid før web 2.0, hvor sociale medier som vi kender dem i dag, endnu ikke eksisterede.
Facebook så først dagens lys i 2004, og den første iPhone, med touchscreen og app-store, blev først lanceret i 2007.
Derfra gik det dog stærkt, og internettet er i dag konstant inden for rækkevidde via vores smartphones.
Med udbredelsen af sociale medier har FOMO fået en ny og mere kompleks dimension.
I takt med at platforme som Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat og TikTok er vokset i popularitet, har mange folk fået en vane med at dele store dele af deres personlige liv online, hvilket har skabt en form for digitalt udstillingsvindue af oplevelser, rejser, fester og succeser 🏖️ 🍹
Hvor dejligt det end er, at kunne dele gode oplevelser med familie og venner, så har denne eksponering også en slagside.
Mange mennesker oplever nemlig en konstant følelse af at være udeladt eller “bagud”, når de sammenligner deres eget “havregryns-liv” med de idealiserede og iscenesatte versioner af andres liv, de ser online.
FOMO er altså ikke længere blot et fænomen blandt studerende, men en udbredt ængstelighed, der påvirker mennesker i alle aldre og samfundslag.
Vi har med andre ord skabt en kultur, hvor mange føler en konstant underliggende trang til at være opdateret og involveret i, hvad der sker i andres liv i sammenligning med ens eget.
Frygten for udelukkelse fra fællesskabet
Fra et sociologisk perspektiv spiller gruppedynamikker en afgørende rolle i udviklingen af FOMO.
Teorier som Leon Festingers social sammenligningsteori og Abraham Maslows behovspyramide understreger vigtigheden af social anerkendelse og en følelse af tilknytning til andre 👫
Ifølge social sammenligningsteori sammenligner vi os konstant med andre for at vurdere vores egen sociale og personlige værdi.
Det siger sig selv, at denne adfærd kombineret med smartphones og sociale medier kan resultere i ordentlig omgang “FOMO på steroider”.
Et psykologisk perspektiv på menneskets behov for at høre til
Psykologisk set er behovet for at høre til i en gruppe en af de grundlæggende drivkræfter bag meget af vores adfærd.
Maslows behovspyramide placerer sociale behov, herunder kærlighed og tilhørsforhold, som helt centrale for individets psykologiske udvikling og velvære.
FOMO kan ses som en direkte manifestation af dette behov; altså en frygt for at blive udeladt af sociale kredse og de sociale aktiviteter, der netop skaber tryghed for os som sociale væsener.
For kort at illustrere dette kan vi forestille os et eksempel med Anna, en universitetsstuderende, der konstant føler sig presset til at deltage i sociale arrangementer, hun ser på sine venners Instagram.
Selv når hun er træt eller har andre forpligtelser, føler hun en stærk trang til ikke at gå glip af oplevelser, der kunne styrke hendes sociale bånd med de andre studerende og potentielt højne hendes sociale status.
Dette er opslidende for hvem som helst, og nok også en af grundene til den stigende angst blandt unge i dag 😰
Oplevelser som socialt statussymbol - kampen for at være i toppen af det sociale hierarki
Som en ekstra dimension på “sammenlignings-skalaen” sammenligner vi ikke længere kun os selv i forhold til materialistiske goder, men også særligt i forhold til oplevelser 🛫 🏝️
Oplevelser som rejser, restaurantbesøg, fester og spa-ophold er ganske enkelt gået hen og blevet et socialt statussymbol.
Det er altså ikke længere nok blot at have materielle goder.
Det man oplever, og hvordan disse oplevelser præsenteres på sociale medier, spiller for mange mennesker en afgørende rolle i, hvordan man opfattes socialt.
Det er klart, at denne kamp for at være i toppen af det sociale hierarki kan forstærke FOMO, da man ikke kun føler et pres for at deltage, men også for at vise og dokumentere sin deltagelse for at opretholde eller forbedre sin sociale status.
FOMO'ens indvirkning på vores mentale sundhed
FOMO's indvirkning på vores mentale sundhed er betydelig og kompleks.
En af de mest almindelige konsekvenser, af den konstante ængstelighed for “at gå glip”, er øget stress i kroppen.
Hvis vi konstant bekymrer os om, de fede events eller sammenkomster vi går glip af, skaber det en tilstand af kronisk bekymring.
I værste fald kan denne emotionelle stress føre til udmattelse og i værste fald depression.
Følelsen af ikke at være god nok, eller at ens liv ikke er lige så spændende og meningsfyldt som de andre man ser på sociale medier, kan selvsagt også bidrage til lavt selvværd, der igen kan føre til depressive tilstande.
Forskning i FOMO, sociale medier og mentalt helbred
Der er gennem en del år blevet forsket i FOMO og dets indvirkning på vores mental sundhed.
Jeg vil lige bruge lidt tid på en række interessante studier, der fremhæver nogle relevante observationer.
Et studie af Brown og Kuss (2020) viste til eksempel, at syv dages afholdenhed fra sociale medier førte til en forbedring i mentalt velvære og social tilknytning, samtidig med at graden af FOMO blev mindre.
Dette tyder altså på, at en pause fra sociale medier, ikke overraskende 😏, kan have en positiv effekt på vores mentale sundhed.
Yderligere understreger et studie af Elhai, Yang og Montag (2020) sammenhængen mellem FOMO, flere negative følelser og øget afhængighed af teknologi.
Dette fund understøttes også af Gupta og Sharma (2021), som ligeledes fremhæver FOMO'ens forbindelse med negative følelser og et problematisk forbrug af sociale medier.
Endelig fremhæver Adams, Murdock, Daly-Cano og Rose (2020) i deres studie, hvordan FOMO bidrager til søvnproblemer, hvilket selvsagt også kan bidrage til en forværring af ens mentale sundhed.
Samlet set illustrerer disse studier altså, at FOMO ikke kun er et selvstændigt problem, men også en katalysator for en række andre psykologiske udfordringer, herunder afhængighed og søvnproblemer.
FOMO i forskellige aldersgrupper
FOMO er ikke et fænomen, der kun påvirker én bestemt aldersgruppe; det strækker sig over flere generationer, hver med sine unikke udfordringer og oplevelser.
Blandt teenagere, der er vokset op i en æra med konstant opkobling til nettet, kan FOMO manifestere sig i en intens trang til altid at være online, og en frygt for at gå glip af sociale begivenheder blandt jævnaldrende.
Denne aldersgruppe kan opleve et betydeligt pres for at være en del af hver eneste sociale begivenhed eller de trends, som de ser på sociale medier.
For voksne, især folk i 20'erne, 30’erne og 40'erne, kan FOMO ofte være tættere knyttet til karriereudvikling, kærlighedsforhold og, som tidligere nævnt, livsberigende oplevelser som rejser og restaurant besøg.
Sammenligning med jævnaldrende, der ser ud til at opnå vigtige livsmål som ægteskab, karrieresucces eller økonomisk frihed, kan forstærke følelsen af at være “bagud” eller at misse vigtige livsbegivenheder.
FOMO og beslutningstagen
Foruden den emotionelle stress som FOMO kan have, kan man også opleve en markant indvirkning på sine beslutningsprocesser 🤔
På den ene side kan FOMO føre til impulsiv adfærd, hvor man tager forhastede beslutninger for ikke at gå glip af oplevelser eller nye muligheder.
Dette kan gælde alt fra at deltage i sociale begivenheder til at foretage hurtige køb baseret på, hvad man ser andre gøre eller have.
På den anden side kan FOMO også resultere i beslutningslammelse – en tilstand, hvor frygten for at træffe den “forkerte” beslutning og dermed gå glip af en “bedre” mulighed fører til, at man slet ikke træffer en beslutning.
Eksempler på impulsiv adfærd eller beslutningslammelse
Et eksempel på impulsiv adfærd drevet af FOMO kan være en person, der spontant beslutter sig for at deltage i en begivenhed eller købe en rejse, fordi han ser sine venner eller bekendte gøre det.
Selvom personen måske ikke har råd eller tid, kan frygten for at gå glip af en sjov eller meningsfuld oplevelse få ham til at handle uden at tænke sig om.
I modsætning hertil kan en person med beslutningslammelse forårsaget af FOMO stå over for et valg, såsom at vælge en karrierevej eller et studie, men føle sig så overvældet af muligheder og frygten for at tage en “dårlig” beslutning, at han bliver handlingslammet.
Denne form for beslutningsparalyse kan føre til, at vigtige livsbeslutninger bliver konstant udskudt eller undgået, hvilket skaber yderligere stress og angst.
FOMO og vores mellemmenneskelige relationer
FOMO kan have en dybtgående effekt på vores personlige og sociale relationer:
På den ene side kan det drive os til at engagere os mere med vores venner og bekendte i et forsøg på ikke at gå glip af fælles oplevelser.
På den anden side kan denne konstante jagt på at være en del af alt føre til overfladiske relationer, hvor kvaliteten af samvær og ægte forbindelse nedprioriteres til fordel for kvantitet.
Et eksempel kunne være, når en person vælger at deltage i næsten alle sociale begivenheder, han bliver inviteret til, ikke fordi han nødvendigvis ønsker at være der, men fordi han frygter, hvad han kunne gå glip af 😰
Dette kan føre til udmattelse og mangel på tid til at pleje dybere, mere meningsfulde relationer.
FOMO'ens rolle i sociale sammenhænge og gruppedynamikker
I gruppesammenhænge kan FOMO fremme en kultur, hvor alle føler et pres for konstant at være opdateret og involveret i, hvad gruppen foretager sig 📱
Dette kan skabe en dynamik, hvor medlemmerne af gruppen føler sig tvunget til at deltage i aktiviteter, de måske ikke er interesserede i, blot for at opretholde deres status i gruppen.
På den lange bane kan dette føre til frustration og en følelse af at være fanget i et uendeligt løb efter sociale arrangementer, som måske ikke engang giver personlig tilfredsstillelse 🏃♂️
Et andet aspekt er, hvordan FOMO kan påvirke forholdet til os selv.
Konstant at stræbe efter at leve op til en tilsyneladende uendelig strøm af sociale muligheder kan underminere vores evne til at træffe selvstændige beslutninger baseret på vores egne ønsker og behov.
Sådan bliver bu bedre til at håndtere FOMO
For at håndtere FOMO effektivt er det vigtigt at udvikle bevidsthed omkring dine egne behov, værdier, følelser og reaktionsmønstre.
Her er nogle relativt simple praktiske råd du kan prøve at tage i brug:
Digital detox: Tag regelmæssige pauser fra sociale medier for at reducere den konstante strøm af stimuli, der fodrer FOMO.
Reflekter over dit værdisæt: Brug tid på at reflektere over, hvad der virkelig gør dig glad og tilfreds, i modsætning til hvad du føler, du 'bør' gøre.
Sæt realistiske forventninger til dig selv og sit liv: Mind dig selv om, at det er umuligt at deltage i alt og være perfekt.
Sæt personlige mål: Definér og arbejd mod mål, som afspejler dine personlige interesser og værdier, snarere end mål dikteret af sociale forventninger eller pres fra andre.
Vurder værdien af dine sociale interaktioner: Fokuser på kvaliteten frem for kvantiteten af sociale forbindelser, og prioriter interaktioner, der giver mening og føles givende.
Øv dig i at sige nej: Lær at sige nej til invitationer og muligheder, der ikke stemmer overens med dine personlige værdier eller mål, for at give plads til de ting, der virkelig betyder noget for dig.
Gå i terapi: Hvis FOMO forårsager betydelig angst eller påvirker din dagligdag for meget, så overvej at søge professionel hjælp. Det kunne eksempelvis være samtale terapi eller kropsterapi.
